Undervisningen bliver forringet

Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne vil kunne nå at give vore børn og unge tilstrækkelige færdigheder og kundskaber, når man forkorter den samlede undervisningstid med godt og vel 400 lektioner i løbet af et normalt skoleforløb

Fredag d. 12. april 2002
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Skærer ned i elevernes undervisningstid
Økonomiske hensyn
Bloktilskuddet
Forskel på kommunernes økonomi
Specialundervisning
Det er ikke fair play


Jeg deltog i februar i en kursuskonference for udvalgsformænd, forvaltningsledere og skoleinspektører. Vi hørte en del om, hvordan skolerne skal tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elev, når vi får Atuarfitsialak.

Vi hørte også, at formålet med Atuarfitsialak bl.a. var, at den enkelte elev skulle lære at tage del i ansvaret for egen læring for på den måde at få mere ud af sin skolegang. Det var naturligvis alt sammen ting, som vi kunne slutte op om, for hvem ønsker ikke den bedst mulige skolegang for vore børn og unge mennesker.

Under kursuskonferencen havde vi en drøftelse med landsstyremedlem Lise Lennert om, hvornår skolerne var klar til at indføre Atuarfitsialak.

Alle deltagerne i kursuskonferencen var enige om, at der manglede afklaring af flere væsentlige punkter, og der skulle være tid til ordentlig forberedelse, så det ville være forkert at presse kommunerne til at starte Atuarfitsialak, før tingene var på plads. Det var meget positivt, at Lise Lennert lyttede til vore argumenter, og at hun efterfølgende har fået landsstyrets tilslutning til, at den generelle start på Atuarfitsialak udsættes til august 2003.

Skærer ned i elevernes undervisningstid
Vi fik desværre ikke mulighed for at drøfte andre problemer omkring Atuarfitsialak med Lise Lennert. Vi ville også gerne have fortalt hende om vores store skuffelse over, at man i det forslag til ny folkeskoleforordning, der skal være grundlaget for Atuarfitsialak, og som skal vedtages her på landstingets forårssamling, har skåret kraftigt ned i elevernes samlede undervisningstid i forhold til den nugældende folkeskoleforordning og i forhold til det oprindelige forslag til undervisningstid i Atuarfitsialak.

Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne vil kunne nå at give vore børn og unge tilstrækkelige færdigheder og kundskaber, når man forkorter den samlede undervisningstid med godt og vel 400 lektioner i løbet af et normalt skoleforløb. Det er sikkert godt nok, at man forkorter skoleforløbet med et år, så det i Atuarfitsialak kun er på ti år.

Økonomiske hensyn
Eleverne må så til gengæld have flere timer om ugen, så de på de ti år får mindst lige så mange undervisningstimer, som de i dag har på 11 år. Når vi læser i bemærkningerne til forordningsforslaget ser vi, at nedskæringen i elevernes timetal er sket ud fra økonomiske hensyn. Jeg ved selvfølgelig godt, at det grønlandske samfund ikke har uanede økonomiske midler, men det er uærligt spil fra landsstyrets side, når man på den ene side siger, at man vil forbedre folkeskolen, og når man på den anden side fremlægger et forordningsforslag, der fjerner en væsentlig del af forudsætningerne for blot at bevare den nuværende standard. Jeg tror ikke på, at det er en sådan lovgivning, der giver os Atuarfitsialak.

Bloktilskuddet
Nu er det jo os i kommunerne, der har ansvaret for, at eleverne får en tilstrækkelig god undervisning. Vi har også hørt i debatten, at så kan kommunerne bare give eleverne nogle flere timer. Det er da også rigtigt, men vi skal jo også i kommunerne have råd til at betale for undervisningen.

En stor del af kommunernes indtægter kommer fra bloktilskuddet, som jo er baseret på de opgaver, som kommunerne lovgivningsmæssigt er pålagt. Hvis kommunerne vil bevare eller forbedre standarden i folkeskolen, vil det med det fremlagte forordningsforslag helt og holdent blive på kommunernes egen regning. Det er ikke rimeligt, at der lægges et så stort pres på kommunerne.

Forskel på kommunernes økonomi
Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på kommunernes økonomiske muligheder. Vil man virkelig fra landspolitisk side lægge op til, at de økonomisk velstillede kommuner betaler af egen lomme for at bevare standarden i folkeskolen, og at de økonomisk dårligt stillede kommuner så må nøjes med at kunne opfylde minimumskravene og dermed en standardforringelse af folkeskolen? Er det det, man kalder Atuarfitsialak, når det kommer til stykket?

Specialundervisning
Vi ville også gerne have drøftet den vidtgående specialundervisning med landsstyremedlemmet, men det fik vi heller ikke mulighed for.

I dag følger de økonomiske ressourcer populært sagt de elever, der har behov for vidtgående specialundervisning. Vi mener i kommunerne, at det er en god ordning, der sikrer både den enkelte elev og den enkelte kommune bedst muligt. Det vil man i forordningsforslaget lave om på, så kommunerne selv skal afholde udgifterne med en gennemsnitlig kompensation i bloktilskuddet. Når jeg tænker på, at det netop var den ordning, man gik væk fra for godt to år siden, fordi den var uhensigtsmæssig, så kan jeg altså ikke forstå, at man nu vil genindføre den. Det kan vist ikke være af pædagogiske hensyn!

Jeg håber, at både lokalpolitikere og landstingspolitikere vil deltage i debatten om disse problemer, så forordningsforslaget kan tilpasses inden den endelige vedtagelse her på forårssamlingen.

Jeg håber og tror stadigvæk på Atuarfitsialak, men jeg hverken kan eller vil være med til, at landstinget vedtager folkeskoleforordningen på falske forudsætninger.

Det er ikke fair play
Har vi ikke råd til det hele, så må vi (som det i øvrigt lyder fra alle kanter af samfundet) prioritere folkeskolen. Så får vi nemlig Atuarfitsialak - men på reelle forudsætninger.