Farlige børn - børn i fare

Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise

Fredag d. 20. september 2002
Gladys Kreutzmann
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Problem med børn
Forskellige syn på børn
Presset på institutionerne
Tidsmæssig sammenfald
Forstanderne
Toppen af isbjerget


I forbindelse med min uddannelse på den Sociale Kandidatuddannelse ved Aalborg universitet, har jeg beskæftiget mig med en analyse af børneforsorgens udvikling i Grønland.

Rapporten har fokus på de behandlingskrævende børn og unge i Grønland. Formålet med analysen er at undersøge, hvem disse børn er, samt at undersøge, om der findes empirisk belæg for påstanden om de mange massivt omsorgssvigtede børn og unge.

Desuden diskuteres det, hvilken betydning professionernes udvikling har for problematikken.

Undersøgelsen tegner et dystert billede af de udsatte børn og unge i Grønland, og bekræfter at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt overfor de mest marginaliserede børn og unge.

Problem med børn
Grønland har et problem med en gruppe af børn og unge, der af myndighederne betegnes som farlige - børn i fare. Der er behov for en rekapitulation af socialpolitikkens mål og midler, da socialpolitikken reelt ikke har noget bud på, hvilken hjælp og støtte de mange behandlingskrævende børn og unge skal tilbydes.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at både synet på barnets problemer, karakteren af og rammerne for arbejdet med deres problemer har ændret sig over tid.

Forskellige syn på børn
Den tidlige børneforsorgs børnesyn var fokuseret på de fattige, forældreløse og forsømte børn. Dette syn forandrede sig med Grønlands modernisering til et fokus på de forsømte og uoplyste børn.

Med hjemmestyrets indførelse og professionaliseringen af børneforsorgen har synet på barnets problemer ændret karakter, og børn og unge benævnes af myndighederne i dag som farlige og afvigende børn.

Dette børnesyn kan dels forklares af en lang række strukturelle forhold i samfundet, der skaber marginalisering.

Selvmordsraten og kriminalitet blandt unge er de stærkeste udtryk herfor. Professionaliseringen har skabt yderligere pres på det politiske system og på, at institutionelle løsninger skal afhjælpe og behandle gruppen af børn i fare.

Presset på institutionerne
Resultatet af undersøgelsen viser at børneforsorgen har undergået en kraftig udvikling med filantropien som medspiller i institutionsopbygningen. I takt med samfundets udvikling og indførelse af hjemmestyret er der sket en kraftig udbygning og professionalisering af såvel hjemmestyreinstitutionen samt de underliggende institutioner for børn og unge.

Denne udvikling har skabt et krydspres på døgninstitutionerne, og der er uoverensstemmelse mellem de politiske intentioner og de faktiske forhold.

Der meldes om ventelister til døgninstitutionerne i størrelsesordenen 100 - 150. Det er i sidste ende økonomien, der afgør, om et barn får den optimale behandling eller ej.

Tidsmæssig sammenfald
Statistiske data viser, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem de tunge, psykiske problemer og afviklingen af det grønlandske fangersamfund, herunder den demografiske udvikling, alkoholkulturen, arbejdsløshed, kriminalitet og store forskelle i indkomstforhold.

Forskellige undersøgelser dokumenterer karakteren af børnenes problemer: Anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet, som følge af massivt omsorgssvigt, seksuelt overgreb, brug af rusmidler samt kriminalitet og selvmord blandt børn og unge

Forstanderne
Rapportens feltarbejde, der er lavet som en kvalitativ interviewundersøgelse med døgninstitutionsforstanderne, bekræfter de store problemer som gruppen af døgninstitutionsanbragte børn har. Der er massivt pres på institutionerne, hvor professionaliseringen og krav til behandling er skærpet, som følge af en faglig udvikling på området.

Institutionerne er imidlertid ikke gearet til opgaven som følge af personalerekrutteringsproblemer, og som følge af økonomisk knaphed. Kun to af de eksisterende døgninstitutioner er normeret og har uddannet personale til at håndtere de farlige og afvigende børn.

Toppen af isbjerget
I mangel på alternativ anbringes en gruppe af disse børn på almindelige børnehjem. De anbragte børn benævnes som toppen af isbjerget, idet der ikke findes et behandlingstilbud til de børn, der er til fare for sig selv og andre, og som samfundet ikke magter at integrere.

Grønland har et problem med en gruppe farlige børn - børn i fare. Tallene kan diskuteres, men ikke bortforklares, og det kræver en politisk erkendelse, hvis der skal skabes en nødvendig forandring.

Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise, da der hverken fagligt eller politisk er bud på, hvordan samfundet skal håndtere de farlige børn - børn i fare.