Et syv procents skudhul i landskassen

Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre.

Tirsdag d. 29. december 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Enighed gør stærk .. det gør en rig onkel i udlandet også .. og rige onkler er der mange af Er der ikke regler mod den slags? Pengene vil "fosse ud af landskassen" Da Landsstyret indgik aftale med Danmarks Lærerforening om en ekstraordinær lønfremgang på 7% for lærerne i den grønlandske skole - ja, allerede da man indvilgede i at forhandle med Danmarks Lærerforening om et internt grønlandsk anliggende - da kørte Grønlands økonomi for alvor af sporet. De færreste af os har mærket det endnu, for det er som en vogn der har stået på en bakke, kun sikret af en sten under det ene forhjul. Denne sten er nu sparket væk, og vognen er begyndt at trille - tung og førerløs, ned og ned. Den bliver dyr at standse. Enighed gør stærk For nogle år siden gik en række fagforeninger sammen i et fællesskab, der i enighed kunne forhandle overenskomster med Hjemmestyret. Sammenslutningen er kendt under forkortelsen NAK. Sammenslutningen blev anerkendt af Hjemmestyret som kollektiv forhandlingsmodpart og lovgivningen blev tilpasset herefter. I 1997 forhandlede NAK gennem mange måneder overenskomst med Hjemmestyret. Lærerne deltog i disse forhandlinger - efter sigende uden særlige indvendinger accepterede de forhandlingsforløbet og de foreløbige resultater efterhånden som de blev forhandlet på plads. Men lærerne sprang i målet. Efter at have underskrevet forhandlingsresultatet, afholdt Grønlands Lærerforening en urafstemning, hvor resultatet blev underkendt af medlemmerne. Efter flere måneders resultatløse forhandlinger mellem Grønlands Lærerforening og resten af NAK, kunne NAK vælge at starte forfra på forhandlinger med Hjemmestyret - og det efter et forhandlingsresultat som Grønlands Lærerforenings forhandlere havde været tilfredse med indtil for ganske nyligt - eller de kunne vælge at ekskludere Grønlands Lærerforening af NAK. Det var kun i Grønlands Lærerforening man var utilfredse. Den "grønlandske lærerforening" Ilinniartitsissut Katuffiat havde ikke problemer med at slutte op om NAK’s forhandlingsresultat. For at komme videre valgte NAK at ekskludere Grønlands Lærerforening og underskrive overenskomsten. Grønlands Lærerforening var - i kraft af deres hidtidige medlemskab - bundet af overenskomsten. Der er et års opsigelse på udmeldelse af NAK. Denne opsigelsesfrist er ikke mindst et krav fra modparten, Grønlands Hjemmestyre. Hjemmestyret skal som arbejdsgiver kunne stole på, at de aftaler der indgås med NAK forpligter de enkelte medlemsorganisationer i en passende tid fremover. Grønlands Lærerforening stod nu i den situation, at man juridisk var bundet af en overenskomst frem til april år 2000, som man for nylig var blevet stærkt utilfreds med. På vej til en problemfyldt skole (Naajaat i Uummannaq) .. det gør en rig onkel i udlandet også Hvad gør man så? - Ja, når ikke Grønlands lærerforening kunne gøre noget - på lovlig vis, så kunne Danmarks Lærerforening da heldigvis svare igen med at blokere for fremtidige ansættelser af lærere fra deres fagforening i den grønlandske skole. Hvis en fagforening opretter en blokade, så betyder det at medlemmer af fagforeningen bliver ekskluderet, hvis de bryder blokaden, og det betyder reelt at ingen lærere fra Danmark - selv om de måtte have lyst og interesse for det - vil tage arbejde i den grønlandske skole. Grønlands Hjemmestyre mente ikke at en dansk fagforening på den måde kunne blande sig i et internt grønlandsk anliggende og indbragte sagen for Arbejdsretten i Danmark. Her blev sagen afvist - ikke fordi Grønlands Hjemmestyres klage var uberettiget, men fordi loven om arbejdsret ikke gælder for grønland. Herefter følte landsstyret sig presset til at indgå en aftale med Danmarks Lærerforening :-( Aftalen - der formelt er indgået mellem en ny "grønlandsk" fagforening IMAK, som er en sammenlægning af den hidtidige Ilinniartitsissut Katuffiat og Grønlands Lærerforening - indebar et lønhop på 7%. For husfredens skyld og for at hælde sukker over det aftalebrud og tillidsbrud som aftalen med IMAK indebar overfor NAK, fik resterne af NAK også bevilget en lønfremgang på 7%. .. og rige onkler er der mange af Selv om det har været fristende, så har de danske fagforeninger hidtil holdt sig for gode til at oprette blokader mod Grønland for at presse deres lønkrav igennem. Vi skal ikke forvente at denne tilbageholdenhed vil fortsætte. For en række fagområder er hjemmestyret som arbejdsgiver stærkt afhængig af arbejdskraft fra Danmark. Det gælder blandt flere andre: energitjenesten, sundhedsvæsenet og den offentlige administration. Hvis til eksempel maskinmestre, sygeplejersker eller læger får deres danske fagorganisationer til at blokere for ansættelse i Grønland, så lammes Grønland på vitale områder og vi er i virkeligheden nødt til at betale, hvad den danske moderorganisation måtte finde på at forlange. Er der ikke regler mod den slags? Jo, der er regler mod den slags "fagforeningsimperialisme". Danmark er bundet af internationale konventioner, der kun mangler at blive indarbejdet i dansk lovgivning for at Grønland kan få den nødvendige beskyttelse. I forbindelse med "lærerkonflikten" har juridisk professor Isi Foighel udarbejdet et responsum, der viser, hvilken vej landsstyret burde være gået, men desværre ikke gik, i sit forsøg på at afværge Danmarks Lærerforenings blokade mod Grønland. I dette responsum skriver Isi Foighel blandt andet: "Men spørgsmålet er, om Danmark er forpligtet til at bringe den diskriminerende situation til ophør, såfremt Grønlands Hjemmestyre fremsætter et motiveret ønske herom. En sådan forpligtelse kunne være en følge af Danmarks internationale forpligtelser, for eksempel den ligeledes i sagen påberåbte ILO-konvention nr. 169 af 28. juni l 989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Konventionen er ratificeret af Danmark i henhold til kongelig resolution af 18. januar 1996, Den erklæring udenrigsministeren har fremsat i forbindelse med ratifikationen gør det utvivlsomt, at konventionen gælder i Grønland." Landsstyret kunne have indbragt sagen for ILO - ja i første omgang kunne man have fortalt den danske regering, at man ønskede ILO-konventionen indarbejdet i den danske lovgivning - så ville sagen været blevet løst uden dette syv procents skudhul i landskassen. Socialpædagogerne vil være den gruppe, der med rette vil føle sig mest forbigået med den nye læreroverenskomst (Børnehjemmet i Uummannaq) Pengene vil "fosse ud af landskassen" Grønlands økonomi er en lagkage, der bliver bagt en gang om året. Ingredienserne er først og fremmest bloktilskuddet fra Danmark, dernæst er det indtægter fra fiskeri af rejer og hellefisk og det er salg af fiskerettigheder til EU. Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre. Vi vil alle sammen have mindst 7% mere! Og det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, og slet ikke i disse år, hvor lagkagen ikke bliver større år for år.Tværtimod ser det ud som om lagkagen bliver mindre og mindre for der skal også bages andet end kage - der skal bygges boliger, der skal renoveres og der skal genoprettes. Landsstyret har ledt os ind på den gale vej. Forude venter store lønkrav bakket op af trusler om blokade på livsvigtige funktioner i samfundet. Og det sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er et gab i landskassen mellem indtægter og udgifter på mindst 200 millioner kroner om året. Stakkels det landsting og det landsstyre, der skal over her om nogle få måneder.