Er loven ikke lige for alle?

Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?

Torsdag d. 19. november 2009
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Emnekreds: Erhverv, Landsstyret, Love og konventioner.

Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?

Naalakkersuisuts vision for erhvervsudviklingen er, at Grønland skal være det globalt anerkendte arktiske kraftcenter indenfor bæredygtig erhvervsudvikling. Sådan står der i koalitionsaftalen fra juni måned. Både denne og senere udmeldinger om vilkårene for det grønlandske erhvervsliv, har givet os troen på, at Naalakkersuisut vil arbejde for at skabe arbejdspladser og uddannelse i vores land. Så meget desto større er skuffelsen over, at der arbejdes i den stik modsatte retning i flere tilfælde. Hvis Naalakkersuisuts vision skal føres ud i livet, kræver det mere end ord. Betingelsen for at Grønland kan blive et arktisk kraftcenter er, at vores virksomheder og medarbejdere får muligheden for at udnytte deres erfaring - og dermed udvikle endnu flere kompetencer og endnu større konkurrencekraft. Og det kan de kun, hvis de bliver brugt.

Oven i købet oplever vi i stigende grad, at myndigheder og offentlige selskaber anvender leverandører, der ikke overholder næringsloven. Det er urimeligt, at virksomheder, der bidrager til udviklingen gennem skattebetalinger, udannelse mv., ikke stilles lige i konkurrencen med udenlandske firmaer, der kun er her kortvarigt og derfor ikke føler ansvar overfor samfundet. Vi er enige i, at konkurrence er vigtig, men det skal være fair konkurrence. Vi er også enige i, at ekspertise udefra kan være gavnlig. Men kun, hvis den bidrager til at opbygge nye kompetencer i vores eget land. Grønlandske virksomheder kan kvalitetsmæssigt fint konkurrere ved langt de fleste opgaver. Men hvis man tilsidesætter nærings- og licitationsreglerne for at opnå relativt marginale, økonomiske besparelser på store, offentlige projekter, kan det blive kostbart for samfundet. Endda på kort sigt.

GA har gennem længere tid drøftet næringsloven med Departementet for Erhverv og Råstoffer. Før sommerferien var vi enige om principperne og regnede derfor med, at der kun manglede den sidste finpudsning. Men på et møde for nylig fik vi besked om, at man ville nedsætte en arbejdsgruppe! Vi kan ikke acceptere en langsom sagsbehandling, og så oven i købet se sagen havne i en syltekrukke. Vi vil gerne medvirke i et hurtigt arbejdende udvalg, men vi vil ikke passivt se på, at både traditionelle opgaver indenfor byggeri og serviceydelser samt ordrer til nye vækstområder som fx råstofbranchen og Alcoa projektet, går udenom grønlandske virksomheder.

Det kan tage mange år, før vi får en egentlig produktion inden for mine- og olieindustri, men også i efterforskningsfasen er der arbejdspladser. Hvis Grønland stiller samme krav, som man gør andre steder, vil vi få langt større del i denne udvikling. I modsat fald kan vi se passivt på, at Naalakkersuisut med rund hånd udsteder dispensationer. Endda til udenlandske virksomheder, som man hverken orienterer om gældende regler eller sikrer sig skattebetalinger fra.

Vi må forlange, at selvstyrets egne virksomheder og institutioner opfylder den grønlandske lovgivning og pålægger deres leverandører at gøre det samme.