Indsigt: Koalitionsaftalen: en inventarliste over et politisk fallitbo

Koalitionsaftalen: en inventarliste over et politisk fallitbo

Hvis en handlingsplan for forsoning og tilgivelse kunne føre til en officiel undskyldning fra Grønland til Danmark og en personlig undskyldning fra typer som Lars-Emil Johansen, så kunne der vel godt kvitteres med tilgivelse fra Danmark og det danske folk.

Onsdag d. 27. marts 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Landsstyret, Landstingsvalg 2013, Nyhedsbreve, Politik.

Det, der er udgivet som det kommende landsstyres koalitionsaftale, minder mere om en inventarliste over et politisk fallitbo.

Du kan læse aftalen her: Et samlet land – Et samlet folk Koalitionsaftale 2013 - 2017.

For en rutineret skribent er det et underligt makværk. Det virker ikke, som om det er skrevet i én sammenhængende tekst ud fra resultatet af en forhandling mellem tre politiske partier. Dertil er det alt for ustruktureret.

Det virker som en sammenskrivning af små stumper tekst med et løst politisk indhold, der er tilsendt de tre partier som SMS-beskeder fra medlemmer og sympatisører.

En anden kilde kunne være afskrift af lydoptagelser fra journalister, der i forskellige sammenhænge har interviewet tilfældige mennesker i folkedybet foran Brugsen i Nuuk om deres syn på den førte politik.

En sidste kilde kunne være et udtræk af debatterne på Sermitsiaq.Ag’s og KNR’s hjemmesider, hvor man er gået efter politiske tilkendegivelser i én, højst to sætninger.

Set i det lys giver teksten mening. Det forklarer også, hvorfor aftalen, der fylder 13 sider, er opdelt i ikke mindre en 43 afsnit med et betydeligt overlap i både overskrifter og indhold.

Særligt dette afsnit falder i øjnene:
Turisme
Vi skal bane vej for at turismeerhvervet spredes ud på hele året.


Den kommende landsstyreformand har arbejdet med turisme i 14 år. Hvis det er, hvad hun kan bidrage med af visioner om turismeerhvervet efter 14 år i faget, så må tavlen være fuldstændig blank for resten af det, hun nu i op til 4 år har fået det politiske ledelsesansvar for: ”Et samlet land – Et samlet folk”.

For de mennesker, der måtte tage koalitionsaftalen alvorligt, vil der nu komme en periode med stribevis af ”løftebrud”, der får løftebrudsbølgen i det danske søsterparti til at ligne et bølgeskvulp.

Alle andre kan – alt efter temperament – reagere med et skuldertræk, en hovedrysten eller – hvis man føler sig for tæt på katastrofen – overveje at kvitte jobbet og søge nye muligheder.

For ikke at nedgøre koalitionsaftalen fuldstændigt, så skal det retfærdigvis nævnes, at den med udbytte kan anvendes i forhold til et enkelt punkt i aftalen: Koalitionen lægger vægt på, at ansættelse af udefrakommende arbejdskraft bliver minimeret.
Den målsætning kan opfyldes med stormskridt ved på forhånd at tilsende en kopi af koalitionsaftalen til folk, der påtænker at tage til Grønland for at arbejde. Den vil få de fleste til at komme på andre og bedre tanker.

I en tekst som denne koalitionsaftale, er det ikke det, der skrevet, der er det vigtigste. Det vigtigste er det, der mangler. Økonomien mangler. Hvad koster denne skidtspand af politiske løfter og hensigtserklæringer?

Der er faktisk et enkelt område, som ikke koster Selvstyret noget. Det er Justitsområdet. Det område har Selvstyret ingen indflydelse på, da det er et anliggende for Rigsfællesskabet og en udgift for Statskassen.
Det skulle derfor ikke optræde i koalitionsaftalen i den udformning, det har fået.

Hvis ikke det forhold er faktuel viden i landsstyrekoalitionen, så er det hermed bragt for dagens lys til brug for det kommende landsstyre.

Men ellers er penge ikke noget, der skrives indgående om i aftalen. Det svarer lidt til at tage en taxa hjem og smutte fra regningen, mens man råber til chaufføren: ”Du får pengene i morgen”. Immaqa.

Det sidste afsnit i koalitionsaftalen er i en klasse for sig:
Om kolonitidens indvirkning
For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.


Nu har vi gennem de sidste 30-40 år, med Lars-Emil Johansen som tropsfører for udråberne, måttet lægge ører til de mest uhyrlige beskyldninger mod Danmark og det danske folk. Hvis en handlingsplan for forsoning og tilgivelse kunne føre til en officiel undskyldning fra Grønland til Danmark og en personlig undskyldning fra typer som Lars-Emil Johansen, så kunne der vel godt kvitteres med tilgivelse fra Danmark og det danske folk.
Den tilgivelse kunne også – når proppen er af – komme til at omfatte folk i Grønland, der føler sig udanske :-)