Indsigt: Inuit Ataqatigiit stiller spørgsmål til landsstyret om Pituffik

Inuit Ataqatigiit stiller spørgsmål til landsstyret om Pituffik

Inuit Ataqatigiit har ønsket at indgå direkte dialog med landsstyret om sagen, men har ikke haft held med at få flertal til at indkalde formanden for landsstyret og landsstyremedlem for Udenrigsanliggender i samråd i Landstingets Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg

Fredag d. 19. december 2014
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Landsstyret, Landstinget.


(an)

Under valgkampen brød sagen om servicekontrakten på Pituffik ud i lys lue. landsstyret har været bemærkelsesværdigt tavse i sagen. Et medlem af landsstyret har endda udtalt, at han ikke var informeret om sagens gang. I Folketinget har der været stort fokus på sagen. Grønlandsudvalget har afholdt åbent samråd, hvor Udenrigsministeren blandt andet udtalte, at landsstyret under hele forhandlingen om servicekontrakten har været tæt involveret og informeret. Folketinget har nu besluttet at afholde et hastesamråd om sagen i januar måned. Der er appelsag med frist den 20. februar i en særlig klagedomstol i USA, hvortil de selskaber som ikke fik servicekontrakten har klaget.

Inuit Ataqatigiit har ønsket at indgå direkte dialog med landsstyret om sagen, men har ikke haft held med at få flertal til at indkalde formanden for landsstyret og landsstyremedlem for Udenrigsanliggender i samråd i Landstingets Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg. Vi mener det er af stor vigtighed, at Landstinget holdes fuldstændig opdateret i denne sag, samt at det afdækkes, hvad landsstyrets rolle i sagen har været.

Vi forventer at der snarest vil komme en udmelding fra officiel side. De mange ubesvarede spørgsmål rejser usikkerhed, både hos enkelpersoner, i virksomheder og hos alle der bekymrer sig om landskassens fremtid.

Spørgsmålene bedes besvaret inden 10 arbejdsdage.

Med den begrundelse stiller Sara olsvig følgende spørgsmål:
  • Under hvilket departement hører sagen om servicekontrakten i Pituffik? Hvis det er et delt ansvarsområde mellem flere departementer, hvordan er det så fordelt?
  • Hvilken kommunikation har der været internt mellem Selvstyrets departementerog mellem Selvstyret og den danske stat om sagen?
  • Har der været en forvarslende henvendelse fra den danske Stat til landsstyret? I så fald hvornår og med hvilket budskab? Hvordan har landsstyret behandlet en eventuel henvendelse?
  • Hvad er landsstyrets vurdering af konsekvenserne af sagen for det grønlandske samfund, henholdsvis økonomisk, lærlinge- og praktikpladsmæssigt og på andre måder?
  • Mener landsstyret det er i orden, at det selskab der har fået servicekontrakten ikke er et grønlandsk eller dansk selskab, men et amerikansk selskab?
  • Har landsstyret gødet jorden for at kontrakten skulle blive på grønlandsk/danske hænder og har der været fremsat krav om at det grønlandske samfund fortsat skulle tilgodeses i form af opgaver og indtægter?
  • Har emnet været rejst og forfulgt af landsstyret i Permanent Committee eller et andet relevant forum? Og på hvilken måde og hvornår?
  • Mener landsstyret at alle krav er opfyldt i forbindelse med tildeling af servicekontrakten?
  • Er landsstyret sikre på, at gældende overenskomster fortsat vil blive overholdt og at skatteindtægterne vil være på samme niveau fremover?
  • Er landsstyret sikre på, at antallet af lærlingepladser forbliver det samme?
  • Det tidligere landsstyremedlem for finanser udtalte i Nuuk TV under valgkampen, at han som landsstyremedlem ikke var orienteret om sagen. Hvilke medlemmer af landsstyret har så været orienteret om sagen og dens økonomiske konsekvenser?
  • Den danske kammeradvokat skriver i sin udtalelse om sagen, at der kan anføres argumenter både for og imod opretholdelsen af kravet om certificering af selskaber mens den danske udenrigsminister under åbent samråd om sagen i Folketinget gentagne gange udtalte, at det var grundet EU retten, at Danmark ikke længere kunne certificere selskaber. Hvad er landsstyrets holdning til denne side af sagen?
  • Hvilke konkrete skridt agter landsstyret at tage fremadrettet for at rette op på denne sag?