Indsigt: §37 Arktisk Råd

§37 Arktisk Råd

Allerede i foråret 2012 blev det af daværende Formand for landsstyret fremlagt, under et møde med Udenrigsminister Villy Søvndal, muligheden for Grønland at trække sig ud af Arktisk Råds arbejdet såfremt situationen ikke blev løst. Landsstyret har derfor ikke indført et nyt løsningsforslag ift til problematikken.

Tirsdag d. 4. juni 2013
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Arktisk Råd, Internationale spørgsmål, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Spørgsmål:: 1. Landsstyret har meldt ud, at landsstyrets samlede deltagelse i Arktisk Råd er sat i bero. Indebærer det også deltagelse i Arktisk Råds arbejdsgrupper og forskningsmæssigt arbejde?; 2. Hvordan har landsstyret indledt "en reel forhandlingsproces" med det nye canadiske formandskab?; 3. Kunne formanden for landsstyret have fået noget af Rigsfællesskabets taletid, ligesom Samerne (Sameparlamentets præsident) fik noget af Norges taletid under det officielle ministermøde i Kiruna?; 4. Kunne Rigsfællesskabet have stået sammen om boykottet afArktisk Råd og samlet været blevet væk fra mødet?

Formandens Departement har d. 16. maj 2013 modtaget spørgsmål i henhold til § 37 i Forretningsordenen for Landstinget, fremsat af medlem for Landstinget Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar til spørgsmålene er som følgende.

Spørgsmål:

1. Landsstyret har meldt ud, at landsstyrets samlede deltagelse i Arktisk Råd er sat i bero. Indebærer det også deltagelse i Arktisk Råds arbejdsgrupper og forskningsmæssigt arbejde?

Der har siden efteråret 2011 været foretaget adskillige møder og korrespondancer mellem Grønland og Danmark på Statsminister-, Udenrigsminister-, samt på embedsmandsniveau, for at påpege problematikken samt drøfte mulige løsninger og tilgange til det svenske formandskab nye praksis. Allerede i foråret 2012 blev det af daværende Formand for landsstyret fremlagt, under et møde med Udenrigsminister Villy Søvndal, muligheden for Grønland at trække sig ud af Arktisk Råds arbejdet såfremt situationen ikke blev løst. Landsstyret har derfor ikke indført et nyt løsningsforslag ift til problematikken.

Grønlands Selvstyres daglige engagement i Arktisk Råd udføres primært i regi af det politiske Senior Arctic Officials (SAO), og de mere faglige arbejdsgrupper for Conservation of Arctic Flora & Fauna (CAFF), Sustainable Development Working Group (SDWG), Protection of the Arctic Marine Environment (PAME), Emergency Prevention, Preparedness and Response (EPPR) samt arbejdet i Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP). Hvor relevant følges desuden arbejdet i diverse Task Forces, tværgående projekter samt ekspertgrupper.

På baggrund af førnævnte problematik har landsstyret besluttet at sætte alt engagement, der relaterer til ovennævnte aktiviteter i bero indtil en løsning har fundet sted.

2. Hvordan har landsstyret indledt "en reel forhandlingsproces" med det nye canadiske formandskab?

Siden efteråret 2011 og i hele sagens forløb har der mellem Rigsfællesskabet og det svenske formandskab været løbende drøftelser på forskellige niveauer, fra SAO-niveau til Udenrigsministrene. Ligeledes har de forskellige danske ambassader samt den Arktiske Ambassadør taget kontakt til de resterende Arktisk Råds medlemmer for at forklare de arktiske hovedsteder problematikken omkring sæderne og Rigsfællesskabets ønske om en løsning herom. Før påbegyndelse af det canadiske formandskab har Grønlands Selvstyre henvendt sig til canadierne for at informere dem om status omkring situationen, og at det ville være forventeligt såfremt problematikken ikke blev løst med svenskerne, at løsningen skulle findes med canadierne. Ligeledes blev repræsentanter for det kommende canadiske formandskab informeret omkring sagens udvikling da beslutningen omkring ministermødet blev truffet. canadierne har derfor hele tiden været opmærksomme omkring sagen og dets forløb og dermed også, at sagen nu ligger hos dem. Mellem GrønlandlDanmarklFærøerne er det aftalt, at Udenrigsministeriet snarest muligt foretager de videre drøftelser med det canadiske formandskab med henblik på at finde en hurtig afklaring på sagen.

3. Kunne formanden for landsstyret have fået noget af Rigsfællesskabets taletid, ligesom Samerne (Sameparlamentets præsident) fik noget af Norges taletid under det officielle ministermøde i Kiruna?

Såfremt Formanden for landsstyret havde deltaget på det formelle ministermøde havde man haft muligheden for 1,40 minutters taletid, under den forudsætning at alle tre rigsdele holdte deres taler indenfor den fastsatte tidsramme. Formanden for landsstyret var ligesom Lagmanden dog udelukket fra at deltage på det lukkede møde for Udenrigsministrene, som foregik aftenen før det formelle Ministermøder. Det var under dette møde at beslutning omkring observatørerne blev taget.

4. Kunne Rigsfællesskabet have stået sammen om boykottet afArktisk Råd og samlet været blevet væk fra mødet?

Formanden for landsstyret har sat Grønlands Selvstyres engagement og arbejde i Arktisk Råd i bero. Det er ikke op til Formanden at afgøre, hvorvidt de andre rigsdele bør eller ikke deltage på nogen møder eller andre former for internationale aktiviteter. Det afgørende er, at der er en fælles forståelse mellem de tre rigsdele om en fælles fremadrettet arbejde for at løse problematikken med det canadiske formandskab.