Spørgsmål om regler for tilknytning til Grønland

Der findes over 50 lovgivninger om regler for tilknytning til Grønland

Lørdag d. 17. maj 2014
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Danskere i Grønland, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Levevilkår.

Indholdsfortegnelse:
Spørgsmål til landsstyret vedr. regler for tilknytning til det grønlandske samfund:
Begrundelse
Besvarelse af spørgsmål om regler for tilknytning til Grønland
Læs den fulde tekst her:


I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til landsstyret vedr. regler for tilknytning til det grønlandske samfund:
Hvor mange forskellige bopæls- og/eller tilknytningskrav er der i dag i gældende lovgivning, regler med videre, og hvad er de præcise krav? Svaret må gerne indeholde en skematisk opstilling med henvisninger til de konkrete love og regler i hvert enkelt tilfælde.

Begrundelse
Det kan være endog meget svært at overskue, hvornår man har ret til at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skyldes, at der til en del af samfundets love og regler hører en tilknytningsregel, der er med til at afgøre om en person har en stærk nok tilknytning til vort samfund til at have en rettighed på lige fod med andre borgere.

Dette er tilfældet i regler for valgbarhed til Kommunal- og Landstingsvalg, regler for studiestøtte, regler for optagelse på bolig- eller institutionsventelister, regler for erhvervelse af fangstbevis med videre. Jeg ønsker med ovenstående spørgsmål at få et samlet overblik over de forskellige tilknytningskrav.

Mit ønske skyldes, at jeg agter at stille forslag til Landstinget om, at vi her i landet skal have et nationalt ID-kort, som klart definerer, at man hører til her i landet. Hvis man har ret til et grønlandsk ID-kort, så følger alle de andre rettigheder automatisk med.

Et nationalt ID-kort vil dermed kunne mindske bureaukratiet og sikre en mere ensartet behandling af borgerne. Et ID-kort vil gøre det mere enkelt for såvel borgere som administration at vurdere, hvem der er stemmeberettiget, hvem der kan skrive sit barn op til en institutionsplads, hvem der har ret til et fangstbevis med videre.

Besvarelse af spørgsmål om regler for tilknytning til Grønland
Michael Rosing har ønsket et overblik over de forskellige lovgivninger, der har et tilknytningskrav med henblik på at udarbejde et grønlandsk ID kort. Formålet med det nationale ID kort vil være, om man hører til her i landet, hvor samtlige rettigheder opnås ved besiddelse af et grønlandsk ID-kort.
Der findes over 50 lovgivninger, disse er vedlagt som bilag.

Som det fremgår, er bopæls- og tilknytningskrav ikke ens på tværs af disse lovgivninger. Det må antages at der i hvert enkelt tilfælde er en særlig grund til, at bestemmelserne er udformet på den pågældende måde.

Det er derfor spørgsmålet, om at man med et nationalt grønlandsk ID-kort kan opnå mere, end hvad man i dag rent praktisk opnår med en bopæls-attest (og cpr/GER. nr).

I de fleste lovgivninger vil en fortolkning af, hvorvidt en person er omfattet af en given lovgivning og dertil hørende rettigheder og pligter, bero på en konkret vurdering. Den konkrete vurdering kræver, at den enkelte myndighed objektivt påser, hvorvidt en person er omfattet af pågældende lovgivning, som allerede kontrolleres ved bopælsattester, via CPR registeret eller anden dokumentation.

I skatteretlig henseende kan tilknytningen eksempelvis ikke afgøres alene efter enten bopæls- eller opholds kriteriet, da en række øvrige forhold kan have betydning i forhold til 'hvem' og 'på hvilket tidspunkt' en person opnår skattemæssig tilknytning til Grønland. Her er fortolkning af lovgivningen og praksis på området afgørende for, hvornår en person er skattepligtig til Grønland og kan ikke afgøres på forhånd. Jeg håber hermed at det besvarer dit spørgsmål.

Læs den fulde tekst her:
Spørgsmål om regler for tilknytning til Grønland
Besvarelse af spørgsmål om regler for tilknytning til Grønland