Indsigt: Indtryk fra forårssamlingen 2012

Indtryk fra forårssamlingen 2012

Det var altså alt en journalist havde fået ud af over 2 timers debat om at pålægge landsstyret at få Royal Greenland til at sælge noget de ikke havde. Den politiske verden er forunderlig, men i det her tilfælde, synes jeg nu også, at den journalistiske verden var det.

Torsdag d. 19. juli 2012
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Forårssamling 2012, Landstinget, Politik.

Jeg har flere gange været indkaldt som suppleant til Landstinget i kortere perioder. Forårssamlingen 2012 skulle blive min første hele landstingssamling.

Da vedkommende jeg skulle afløse trådte ud af Landstinget udenfor en samling, måtte jeg vente med at indtræde på den førstkommende Landstingssamling, da Landstingets love foreskriver, at man skal godkendes af medlemmerne af Landstinget på en samling for at kunne være medlem af Landstinget.

Derfor kunne jeg først blive medlem af Landstinget til forårssamlingen. Det blev jeg på den første dag af forårssamlingen, den 13. april.

Jeg var stolt over, at skulle være en del af det grønlandske parlament og så frem til at yde mit bedste for Grønland.

Som nævnt har jeg tidligere suppleret i Landstinget for kortere perioder, men jeg var alligevel meget spændt på, hvordan den første dag ville forløbe. Der var sket meget, siden jeg sidst var i Landstinget, ligesom jeg nu var en del af et regeringsbærende parti.

Min første opgave som ordfører var ikke den helt store succes. Det gik lidt bedre med interviewene til KNR TV og Radio. Jeg har ikke ret megen erfaring med interviews, så jeg var godt nok meget spændt på, hvorledes det ville forløbe. Alle var dog søde og rare, så det var ikke så problematisk, men man skal nu nok vænne sig lidt til det alligevel.

Jeg havde set frem til at skulle være med til at præge Grønland og var klar til at smøge ærmerne op og komme i gang. Der var rigtig mange punkter og jeg fik min del af dem og så frem til at være ordfører og fremlægge partiets og mit syn på mange spørgsmål og sager. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg rent ud sagt vidste for lidt og skulle læse op på en hel masse og sørge for at få proppet så megen viden ind i hovedet, som overhovedet muligt.

Jeg var ordfører på flere punkter og en del af disse var jeg nu noget spændt på reaktionerne på, ville der eksempelvis komme gode debatter og ville resultaterne af debatterne blive gode? Jeg så frem til flere af forespørgselsdebatterne, specielt debatterne omkring samhørighed, folkeskolen. Det var punkter, jeg synes, at det er meget vigtigt at få en god debat i gang omkring. Det lykkedes jo så ikke særligt godt - efter min mening. Man virkede en del tilbageholdende. Det var en skam, da der er brug for, at der i befolkningen kommer debatter om disse punkter, at der kommer en stillingtagen og med lidt held nogle holdningsændringer. Men sådan er politik jo nok, når det kommer til stykket. Man kunne derimod bruge flere timer på at give sin mening tilkende under forslaget om at pålægge landsstyret at få Royal Greenland til at sælge de indhandlings- og produktionsanlæg de ikke benyttede. En ganske enkelt sag, skulle man mene. Specielt da det jo viste sig, at Royal Greenland ikke havde nogle indhandlings- eller produktionsanlæg, de ikke benyttede og som derfor ville kunne sælges. Det syntes derfor meget enkelt at konstatere, at der altså ikke var nogen anlæg, der kunne sælges, så man kunne bare lukke punktet og komme videre. Men nej! Så simpelt er den politiske verden jo altså ikke. Der blev brugt mere end to timer på at behandle forslaget. Det var også et emne der optog medierne. Forslaget blev i aftenens Qanorooq omtalt og der blev forklaret, at (et af landstingsmedlemmerne fra oppositionen) havde konstateret, at Demokraterne ikke kendte nok til Grønland. Det var altså alt en journalist havde fået ud af over 2 timers debat om at pålægge landsstyret at få Royal Greenland til at sælge noget de ikke havde. Den politiske verden er forunderlig, men i det her tilfælde, synes jeg nu også, at den journalistiske verden var det.

Den politiske verden var fortsat forunderlig for mig. Jeg havde svært ved at forholde mig til det, som flere udfyldte deres taletid med. Det var som om, der for nogle nærmest var en lov om, at al taletid skulle benyttes, ligegyldigt hvad den så end blev brugt til og så skulle der tales så hurtigt, at tolkene med garanti kunne holde varmen. Det fik mig til en dag nede i kaffestuen at udbryde. ”Jeg kan altså ikke få så lang tid til at gå med at sige ingenting”. Der var to fra oppositionen dernede. De smilte overbærende til mig og forklarede med overbevisning i stemmerne, at det skulle jeg nu nok få lært.

Jeg fandt også ud af, at man skal holde tolkene orienterede, når man vil ændre i sine indlæg. Alle indlæg bliver omdelt på begge sprog og tolkene benytter naturligvis den trykte udgave, når de skal tolke, hvorfor de skal orienteres, når man vil fremføre noget andet end det, der er omdelt. Der skete det, at jeg på talerstolen sagde noget på dansk og tolkene benyttede det allerede oversatte til den grønlandske udgave. Dette får så et af medlemmerne til at kritisere noget i den grønlandske udgave, som jeg havde ændret i den danske. Det gav lidt forviklinger kan man roligt sige.

Der var jo meget andet end forespørgselsdebatter. Der var faktisk rigtigt meget og rigtig mange spændende emner. Der var strategier, redegørelser, Landskassens regnskab og masser af forslag. Nogle af forslagene var næsten så ens, at de blev behandlet under et. Det gjaldt eksempelvis forslagene om at give arbejdsmarkedskontorerne og kommunalbestyrelserne op til en måned til at lokalisere eventuelle ansøgere til et arbejde. Jeg har endnu ikke forstået, hvorfor man ikke blot kan slå op i et register over arbejdssøgende, men det kan være behandlingen under efterårssamlingen kan hjælpe på at få mig til at forstå det.

Det var en samling med lange dage for mig. Der var jo som nævnt meget jeg skulle læse op på. Men jeg kunne godt lide det og ser frem til efterårssamlingen, hvor finansloven for næste år jo gerne skulle vedtages ligesom der skal komme afslutninger på de punkter, der ikke blev afsluttet på forårssamlingen blandt andet den kommende sproglov.

Det bliver spændende at se, om der kommer nogle gode forespørgselsdebatter, der vil kunne rykke lidt i samlingen og skabe udvikling i samfundet. Jeg ser gerne debatter omkring alle livets facetter i dagens – og især morgendagens Grønland. Eksempelvis sprog, kultur, bygdepolitik, fisker/fangerkultur, forældreroller og meget meget mere.

Det var en hektisk periode og jeg fornemmer at efterårssamlingen vil blive en endnu mere hektisk periode for såvel politikerne og partisekretærerne som de hårdtarbejdende ansatte i Landstingets Bureau, der da godt nok knoklede meget under denne samling.

Som nævnt, er jeg meget stolt over at være en del af det grønlandske parlament og jeg glæder mig til efterårssamlingen.