Indsigt: Man har fulgt arbejdsgangen – vores mistillid var velbegrundet

Man har fulgt arbejdsgangen – vores mistillid var velbegrundet

I denne situation tilsidesatte partierne i koalitionen deres ansvar som folkevalgte og støttede op om denne afværgelse af afstemningen ifm. mistillidserklæringen

Lørdag d. 28. november 2015
Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Emnekreds: Efterårssamling 2015, Landstinget, Politik.

(an)

Inuit Ataqatigiit har erklæret deres mistillid til landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Landstinget har stemt.

Afstemningen ud fra mistillidserklæringen skete under behandlingen af forespørgselsdebatten ved pkt. 135. Inuit Ataqatigiit indgav deres mistillid i forhold til Landstingets forretningsorden.

Landsstyret forsøgte at argumentere med, at man skulle videre i arbejdet idet man ikke kunne indgive dette forslag fordi den ikke havde noget med debatten at gøre.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at netop landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug var grunden til denne mistillidserklæring.

Koalitionen skrev i deres svar, at Parti Naleraq havde medvirket i denne mistillidserklæring, og dette er fejlagtigt. Efter en påstand om, at vi indgav denne mistillidserklæring i strid med forretningsordenen for Landstinget, afværgede de denne mistillidserklæring. Dette er netop i strid med forretningsordenen.

Inuit Ataqatigiit vil hermed gerne stille koalitionen følgende spørgsmål: Hvad mener I om vores velargumenterede mistillidserklæring? Modsætter I jer efter at I ved flere udvalg har erklæret jer enige i kritikken? I denne situation tilsidesatte partierne i koalitionen deres ansvar som folkevalgte og støttede op om denne afværgelse af afstemningen ifm. mistillidserklæringen.

Det handler om Landstingets troværdighed, det handler om måden man politisk styrer på, og det handler ikke om de enkelte mennesker.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit stærkt anmode om, at man først og fremmest skal tænke på hver enkelt medlems ansvar.