Vedr. økonomisk hjælpepakke: Atassut og Samarbejdspartiet står udenfor

Alle partiledere mødes ved indkaldelse fra Formanden for Naalakkersuisut, ved flere lejligheder, startende i sidste uge. Dette for at sikre input fra alle partier omkring Corona-krisen, og vedtage tingene i fællesskab.
Men den for Finansudvalget nyligt fremlagte finanspakke, har hverken Atassut eller Samarbejdspartiet haft mulighed for at tage stilling til, eller komme med input på

Fredag d. 20. marts 2020
Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Emnekreds: Landstinget, Politik.

Ved sidste Landstingsvalg, blev stemmerne fordelt på en måde, så der nu er 7 partier i Landstinget.
Det mindste parti fik en minister med, så de er sikret informationer løbende.
Alle partiledere mødes ved indkaldelse fra Formanden for Naalakkersuisut, ved flere lejligheder, startende i sidste uge. Dette for at sikre input fra alle partier omkring Corona-krisen, og vedtage tingene i fællesskab.
Men den for Finansudvalget nyligt fremlagte finanspakke, har hverken Atassut eller Samarbejdspartiet haft mulighed for at tage stilling til, eller komme med input på.
Det er således forhåbentlig en fodfejl, at dette er sket sådan.

Det har været kotume ved flere forskellige lovbehandlinger, at alle partier sikredes en plads om bordet ved særligt vigtige fremlægninger, således bør det også være under en Corona-krise.
Alle input har vist sig at være vigtige i mange andre sager af større karaktér, og under disse Corona-krisetider, er det vigtigt at bilægge alle idéer om flertal og mindretal i alle de sager vi kan, og ligeledes viske grænsen ud mellem opposition og koalition. Derfor er vi også glade for forum som formandsforum, der er vigtigt at bibeholde.
Hele idéen om demokrati er bygget på, at Inatsisartut er en uafhængig enhed, som skal holde øje med den udøvende magts dispositioner, således at der råbes vagt i gevær om nødvendigt.
Men også, at mindretal i samfund får en stemme. Vi er også bekendt med, at mange her i landet følger enkeltpersoner i politik, snarere end partier, og det er derfor vigtigt at alle inddrages.
Det sikrer direkte input fra befolkningen til den krise vi står i.

Til lovpakker, bevillinger og andre vigtige sager, mener vi, at vi skal have alles input. Det er trods alt lovgivning og tillægsbevillinger der er af en vis vigtighed for alle i samfundet.
Det er fair nok, at tage stilling til, at man ikke ønsker at deltage eller er uenig i ting – men muligheden for dialog skal være til stede.

Det er vigtigt for vores samfund, at vi faktisk samarbejder politisk.
Samarbejde er som bekendt ikke at man kun kan vælge at være enige med flertallet, men at man søger at få inputs med fra alle, på en operationel håndtérbar måde, og at alle anstrenger sig for, at overveje alle synspunkter, og inddrage dem der giver mening i arbejdet.

Således får vi en sikrere lovgivning og en bedre måde at arbejde på, for hele landets skyld.
Det er ikke restriktioner på partiernes frie bevægelighed, snarere at man sikrer, at alle bliver hørt på baggrund af alles vælgere, og de informationer de forskellige får.
Når alt dette så er sagt, så håber vi på, at ovenstående var en fodfejl. Vi kan ikke i krisetider leve med, at der ikke er samarbejde hele vejen rundt. Det skal vi også have i Inatsisartut nu.
Vi kommer bedst igennem krisen, sammen.