Nakuusa – Vi vil og vi kan

De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener.

Onsdag d. 25. april 2012
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd  
Emnekreds: Børns vilkår, Levevilkår, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse: De undersøgte unge har ressourcer Sociale problemer Der skal handles Der tales ikke om sociale problemer Ansvar for at løse sociale problemer Anbefaling Læs hele rapporten her (an) Nakuusa – Vi vil og vi kan - En opfølgning på Youth Forum i Ilulissat 2011 Denne rapport er den første i en undersøgelse, hvor SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger unge, som har deltaget i NAKUUSA Youth Forum, der blev afholdt i Ilulissat i oktober 2011. NAKUUSA (der på dansk betyder: Lad os være stærke) er et projekt, der gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland. NAKUUSA Youth Forum, også kaldet Børnetopmødet, er den første store aktivitet. Rapporten indeholder resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af 38 13-15-årige unge fra alle dele af Grønland, som deltog i NAKUUSA Youth Forum. De unge er blevet spurgt om: Deres viden om og holdning til sociale muligheder og (især) sociale problemer Deres vurdering af, hvor alvorlige, de mener, problemerne er Hvilke problemer der efter de unges mening bør gøres noget ved Hvem der har ansvaret for at gøre noget Hvem de unge selv og deres familier er. Der er ikke spurgt om de unges personlige erfaringer. Rapporten fokuserer udelukkende på de unges almene viden og holdninger. De undersøgte unge har ressourcer De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener. Denne første af de fire rapporter i serien omfatter kun de 38 unge, der var blandt de 39, der deltog i Youth Forum. I 2012 suppleres undersøgelsen med tilsvarende oplysninger for unge i de ældste klasser fra 4-5 skoler fra forskellige dele af Grønland. Det vil give lidt flere informationer og lidt større baggrund for at udtale sig om viden og holdninger hos unge i Grønland. En rapport fra den undersøgelse forventes at foreligge primo 2013. De unge, der har deltaget i Youth Forum, giver udtryk for, at det er vigtigt, at unge bliver hørt. De mener også, det er vigtigt, at unge deltager i diskussionen om unges sociale muligheder og problemer. De fleste synes, de selv har en ”god” eller en ”nogenlunde god” viden om sociale muligheder og sociale problemer. Der er dog en større andel af pigerne end af drengene, der mener, de har en god viden om sociale muligheder og sociale problemer. Sociale problemer De sociale problemer, de unge især fokuserer på, er et tidligt forbrug af cigaretter, hash og alkohol samt forældres brug af alkohol og hash. De unge peger desuden på seksuelle overgreb, druk og kriminalitet blandt unge som sociale problemer, ligesom de er opmærksomme på problemer i form af svag skolegang, ingen uddannelse efter folkeskolen og intet arbejde til unge. De unge er i mindre grad opmærksomme på, at unges forskellige psykiske vanskeligheder kan betegnes som sociale problemer. Spørgsmål, der peger på forhold, der kunne tolkes som sociale ressourcer, får ikke mange bekræftende svar. Det virker, som om sådanne forhold ikke fremtræder specielt synlige for de unge. Sammenfattende kan man derfor sige, at de unge er mere opmærksomme på sociale problemer end på sociale ressourcer. Der skal handles De unge mener – stort set – at der skal gøres noget ved de nævnte problemer. Men de har især fokus på, at der bør gøres noget ved det store forbrug af alkohol og hash, både hos unge og hos forældre. Det problem, der er færrest unge, som mener, der skal gøres noget ved, er individuelle psykiske problemer. Dette resultat svarer til, at der også var få af de unge, der var opmærksomme på individuelle psykiske problemer. Her er der dog en forskel mellem piger og drenge, idet piger i højere grad end drenge mener, der bør gøres noget ved dette problem. Der tales ikke om sociale problemer Der er stor forskel på, hvor meget de unge taler om sociale problemer med deres jævnaldrende. Piger taler oftere med jævnaldrende, end drenge gør, men både piger og drenge synes, det er svært at tale om. Konklusionen er, at samtidig med at de unge har kendskab til, at der findes sociale problemer, finder de det svært at tale om sociale problemer, ligesom de kun sjældent taler med jævnaldrende om sociale problemer. Ansvar for at løse sociale problemer Næsten alle de unge mener, det især er forældre, der har ansvar for, at der sker noget. Omkring halvdelen af de unge peger samtidig på, at der efter deres opfattelse også ligger et ansvar hos politiet, hos de unge selv, hos psykologer, hos skolen, hos ansatte i forskellige departementer og kommuner samt hos landspolitikere og kommunalpolitikere. Igen er der her en kønsforskel, idet drengene i særlig grad mener, politiet har et ansvar, mens pigerne i særlig grad mener, at ansvaret ligger hos psykologerne. Spørgsmålene om, hvem der har ansvaret for at løse sociale problemer, er vanskelige spørgsmål, som ikke har nogen enkle svar. Flere af de unge har formentlig også haft lidt svært ved at besvare spørgsmålene. Med dette forbehold er den sammenfattende konklusion om ansvaret for at løse sociale problemer, at de unge har svært ved at få øje på direkte løsningsmodeller til de vanskeligheder, de kan beskrive. Konklusionen er præget af, at der ofte gives mere holdningsprægede end handlingsprægede svar på spørgsmålene om løsninger. Der er fx en del af de unge, der svarer, at man må tage sig sammen, så man ikke drikker for meget. Samtidig er der ikke nogen anvisninger på, ”hvordan” man tager sig sammen, eller hvordan man eventuelt kan arbejde sammen med andre for at mindske et stort alkoholforbrug. Det skal dog siges, at også blandt voksne vil der formentlig være flere holdningsprægede end handlingsprægede svar, for det er svære spørgsmål. Anbefaling Undersøgelsen anbefaler, at man tager fraværet af handlingsprægede svar som udgangspunkt for det fremtidige arbejde og den fremtidige debat. De unge har i vid udstrækning viden om og holdninger til de eksisterende sociale problemer, men de har en mere begrænset viden om, hvad man kan gøre. Det betyder, at der er risiko for, at der i særlig grad fokuseres på holdninger og på, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”, i stedet for på, hvordan der kan handles i forhold til de nævnte sociale problemer, både når det drejer sig om almindelige menneskers muligheder i hverdagen, og når det drejer sig om en mere professionel indsats. En mulighed for at komme videre på den måde er, at man i langt højere grad lader hvordan-udsagn indgå i debatten i form af eksempler og mere handlingsprægede formuleringer i diskussionen. Læs hele rapporten her Nakuusa - Vi vil og vi kan