De økonomisk udsatte i perioden 2013-2017

Grønland har en mere ulige fordeling af indkomster og en lavere gennemsnitsindkomst end Danmark, jf. indkomststatistikken. Der kan derfor argumenteres for, at den grønlandske grænse skal fastsættes på et højere niveau end 50 pct. af medianindkomsten. På denne baggrund arbejdes der i det følgende med to forskellige grænser på henholdsvis 50 og 60 pct. af medianindkomsten

Onsdag d. 12. december 2018
Grønlands Statistik
Emnekreds: Børns vilkår, Levevilkår.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
Publikationens struktur
Forskelle til andre opgørelser
Baggrund for udgivelsen og kommende udgivelser
Statistikbanken
2. Redegørelse for opgørelsesmetode
Definition og operationalisering
Indkomstbegreb
Familier, husstande og ækvivalering
Kritisk indkomstgrænse
Formue
Beboere på institution
Studerende
Børn under 3 år
Ikke hjemmeboende børn
Analysepopulation
3. Analyseresultater
3.1. De økonomisk udsatte fordelt på alder
3.2. De økonomisk udsatte fordelt på distrikter
3.3. De økonomisk udsatte fordelt på byer og bygder
3.4. De økonomisk udsatte voksne fordelt på familietype
3.5. De økonomisk udsatte børn og unge fordelt på familietype
3.6. De økonomisk udsatte fordelt på køn
Signatur forklaring:

1. Indledning
Nærværende publikation afgrænser antallet af personer i Grønland, der kan betegnes som økonomisk udsatte. Der fokuseres på personernes alder, køn og familie samt den lokalitet, hvor de har bopæl. Der tages udgangspunkt i en tilsvarende medianindkomstanalyse fra det danske ekspertudvalg om fattigdom. I den grønlandske undersøgelse anvendes imidlertid betegnelsen økonomisk udsatte frem for betegnelsen fattige for at understrege, at der ikke politisk er taget stilling til en eventuel fattigdomsgrænse.

Publikationens struktur
I publikationens kapitel 2 opridses baggrunden for analysen. Der tages udgangspunkt i den tilsvarende medianindkomstanalyse fra det danske ekspertudvalg om fattigdom (Ekspertudvalget for fattigdom, 2013. En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder). Der redegøres kort for de overvejelser, der ligger til grund for analysen med særlig fokus på de områder, hvor Grønlands Statistik har valgt en anden metode end den danske.

I Kapitel 3 gennemgås resultaterne af den grønlandske analyse. Der fremlægges tal for hvor mange personer, der kan betegnes som økonomisk udsatte, og personerne fordeles efter familie, alder, køn samt den lokalitet, hvor de har bopæl.

En person betegnes som økonomisk udsat, hvis personens indkomst i en treårig periode hvert år har ligget under en given kritisk indkomstgrænse. Der oplistes resultater, hvor indkomstgrænsen for at være økonomisk udsat fastsættes til henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.

Forskelle til andre opgørelser
I tilknytning til Grønlands Statistiks indkomststatistik udgives allerede tidsserier for en række internationalt anerkendte mål for indkomstulighed (Grønlands Statistik, 2017. Indkomststatistik 2017).

Gini-koefficienten, at Risk of Poverty-rate og 80/20-ratio er tre forskellige ulighedsmål, der med forskelligt fokus beskriver en indkomstfordeling. De tre fordelingsmål beskriver hvert deres område af indkomstfordelingen:
  • Gini-koefficienten er et mål for fordelingen af alle indkomsterne, mens
  • målet for den relative fattigdom (at-risk-of-poverty rate) fokuserer på de laveste indkomster, og
  • ratio-80/20 beskriver forholdet mellem de højeste og de laveste indkomster.

Grønlands Statistik udgiver desuden en række særlige tabeller i indkomstpublikationen, hvor indkomstfordelingen blandt husstande med børn belyses.

Baggrund for udgivelsen og kommende udgivelser
Grønlands Statistik fik i Finanslov 2015 forøget bevillingen bl.a. for at finansiere en statistik, der belyser de økonomisk dårligst stillede.

Publikationen udkommer en gang om året i forlængelse af Grønlands Statistiks indkomstpublikation.

Nærværende publikation er den 3. i rækken af udgivelser om økonomisk udsatte. Familiestatistikken revideres årligt på baggrund af ny oplysninger om pardannelser, faderskab mv. Desuden er der foretaget revisioner i nogle af de registre på socialområdet, uddannelsesområdet og indkomstområdet, som ligger til grund for beregningen af økonomisk udsatte. Antallet af økonomisk udsatte beregnes derfor i forbindelse med nærværende publikation for hele perioden 2011-2017, og der kan være mindre ændringer i resultaterne i forhold til publikationen ”De økonomisk udsatte i perioden 2012-2016”, som udkom i december 2017.

Statistikbanken
I statistikbanken er der mulighed for at lave udtræk af statistikken ved at kombinere variable som bopæl, alder, køn, og år. I statistikbanken er der opgørelser tilbage til år 2011.

2. Redegørelse for opgørelsesmetode

Definition og operationalisering
Grønlands Statistik har valgt at overtage definitionen fra det danske ekspertudvalg om fattigdom. At være økonomisk udsat defineres derfor som en situation:
hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske. Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen” (Ekspertudvalget for fattigdom, 2013. En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder, side 7 ).

Definitionen på økonomisk udsat operationaliseres med udgangspunkt i den danske definition af fattigdomsgrænsen. Operationaliseringen adskiller sig dog fra den danske operationalisering pga. de analysedata, der er tilgængelige i Grønland, pga. forskelle i lovgivningen og for at gøre beregningerne enklere.

En økonomisk udsat skal således opfylde nedenstående kriterier i den grønlandske analyse:
  • Personen har haft en disponibel indkomst, der i 3 på hinanden følgende år er under en kritisk indkomstgrænse.
  • Personen er ikke studerende på en kompetencegivende uddannelse over folkeskoleniveau eller i familie med en voksen, der er i gang med kompetencegivende uddannelse over folkeskoleniveau.(For afgrænsning af familiebegrebet henvises til Grønlands Statistiks publikationen familier 1994-2016.).
  • Personen har ikke adresse på et alderdomshjem, plejehjem eller en handicapinstitution


Kriterierne uddybes nedenfor:

Indkomstbegreb
Grænsen for at være økonomisk udsat fastsættes ud fra den disponible indkomst (dvs. indkomsten efter skat og inkl. sociale overførsler) på årsbasis. Den disponible indkomst giver et mål for de forbrugsmuligheder, der er skabt inden for perioden.

Den disponible indkomst er imidlertid ikke fuldt dækkende for forbrugsmulighederne. Særligt i de mindre samfund vurderes der at være en ikke uvæsentlig uformel økonomi primært i form af fiskeri og fangst til eget forbrug. Desuden tilbyder det offentlige en række støtteordninger, som har betydning for forbrugsmulighederne, men som ikke indregnes i den disponible indkomst. Der er f.eks. tale om sociale fripladser i daginstitutioner og støtte til private boliger, som i modsætning til boligsikring til lejeboliger ikke medregnes i opgørelsen af den disponible indkomst.

De økonomisk dårligst stillede familier modtager i mange tilfælde hjælp i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. Forskellige administrations- og registrerings-praksis i det offentlige ved hjælp i henhold til denne lov i samspil med betalingsstrømme mellem familien og det offentlige i forbindelse med daginstitution, renovation, underholdsbidrag mv. kan have betydning for den indkomst, der er registeret for den enkelte familie.

Endelig kan betaling af underholdsbidrag for børn have betydning for levestandarden hos modtageren. Betaling af A-bidrag er som hovedregel ikke registeret i barnets indtægt og indgår således ikke i beregningen af familiens indkomst. Normalbidraget til et barn udgør 12.000 kr. om året.

Familier, husstande og ækvivalering
Indkomster skal ideelt set opgøres indenfor enheder, hvor personerne har fælles økonomi på de større udgiftsområder som husleje, vand, el, varme, forsikringer, mad mv.

Grønlands Statistik har udarbejdet en familiestatistik, hvor nogle husstande opdeles i flere familier afhængigt af slægtsrelationerne mellem husstandens medlemmer. Udgangspunktet for nærværende analyse er indkomster på familieniveau i modsætning til indkomststatistikken, der analyserer personer og husstande.

Enhver borger skal oplyse folkeregistret om, hvor man har sin døgnhvile. Alligevel er befolkningens adresseoplysninger ikke en absolut og fejlfri størrelse.

Personernes indkomst tilknyttes den familie de er tilknyttet ultimo året. Tidspunktet for familieopgørelsen kan påvirke analyseresultaterne
Eksempelvis kan personer, der flytter hjemmefra i løbet af året eller bliver skilt, indgå i analysen med en lav indkomst som følge af ændringer i familieforhold, selv om personen i hovedparten af året har været del af en familie med høje indkomster.

Ved vurdering af indkomster tages der hensyn til størrelsen og sammensætningen af familien (ækvivaleret indkomst). Dette sker, dels fordi en familie har fælles økonomi, og dels fordi der er stordriftsfordele i husholdningen. Familiernes Indkomst ækvivaleres ligesom i indkomststatistikken efter OECDs standard.
Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en families samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler familiens sammensætning. Den første voksne person (person over 14 år I henhold til OECD-standarden defineres voksne som personer med en alder på minimum 14 år, mens børn følgelig defineres som personer med en alder under 14 år. Det bør bemærkes, at denne definition udelukkende bruges til beregning af ækvivalensvægten, mens aldersgrænsen mellem børn og voksne i øvrigt anvender afgrænsninger fra familiestatistikken.) i husstanden vægter 1. Eventuelt andre voksne vægter hver 0,5, mens alle børn hver vægter 0,3. Ækvivalensvægten for en given familie beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har en familie med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4. Er husstandens indkomst på 300.000 kr., vil ækvivalensindkomsten være 300.000 kr./2,4 = 125.000 kr., hvilket kan sammenlignes med en indkomst for en enlig voksen.

Kritisk indkomstgrænse
Den kritiske indkomstgrænse er i den danske analyse fastsat som 50 pct. af medianen for de disponible indkomster i befolkningen. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst.

For at en person betegnes som økonomisk dårligt stillet, skal indkomsten i hvert af 3 på hinanden følgende år ligge under den kritiske indkomstgrænse for det pågældende år.

Grønland har en mere ulige fordeling af indkomster og en lavere gennemsnitsindkomst end Danmark, jf. indkomststatistikken (Se Grønlands Statistiks Indkomststatistik for 2017.). Der kan derfor argumenteres for, at den grønlandske grænse skal fastsættes på et højere niveau end 50 pct. af medianindkomsten. På denne baggrund arbejdes der i det følgende med to forskellige grænser på henholdsvis 50 og 60 pct. af medianindkomsten.

I den grønlandske analyse beregnes medianindkomsten særskilt for det enkelte år, modsat den danske analyse som anvender et treårligt glidende gennemsnit af medianindkomsten for at udjævne udsving. Den grønlandske metode er valgt som forenkling af fremgangsmåden samt ud fra den vurdering, at et glidende gennemsnit ikke har en betydning for antallet af personer med lav indkomst over tid.


Formue
I den danske analyse betegnes personer med en formue på over 100.000 kr. (2010-niveau) ikke som fattige. Grønlands Statistik har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at indhente data, der med rimelighed kan give et retvisende billede af befolkningens formueforhold, hvorfor dette kriterie udgår i den grønlandske analyse. Udeladelse af kriteriet skønnes ikke at have den store betydning for analyseresultatet, da der formodentlig er få familier, der på samme tid har små indkomster og større formuer.

Beboere på institution
Beboere på alderdomshjem, plejehjem og handicapinstitutioner er primært alderspensionister og førtidspensionister. I lovgivningen er det bestemt, at der til pensionister på institution udbetales 20 pct. af pensionens grundbeløb, de såkaldte lommepenge, mens den resterende del tilbageholdes som betaling for opholdet.

Beboere på institution har således naturligt en lavere indkomst, idet de ikke betaler for kost og logi. I nærværende analyse er det derfor bestemt, at personer, der er eller har været placeret på institution i analyseperiodens slutåret, ikke indgår i analysepopulationen, hvorfra de økonomisk udsatte skal beregnes. Det samme gælder personer placeret på institutioner for børn og unge, hvor der også kan bo personer på over 18 år i forbindelse med udslusning eller mangel på alternative botilbud.

Beboere på institution identificeres ud fra institutionernes adresse. Der kan konstateres tilfælde, hvor personer modtager lommepenge på en adresse, som ikke er institution. I disse tilfælde regnes personen som tilhørende den husstand, der deles adresse med.

Studerende
Personer på uddannelser udover folkeskoleniveau og personer i familie med voksne på uddannelser udover folkeskoleniveau, indgår ikke i analysepopulationen, hvorfra de økonomisk udsatte beregnes, uanset om de opfylder de øvrige kriterier. Denne afgrænsning er valgt, fordi den økonomiske situation anses som selvvalgt og ikke vedvarende.

En person regnes som studerende, hvis han/hun ved udgangen af analyseperioden er registeret i Grønlands Statistiks register over aktive studerende på ISCED-niveau 3 eller derover.

Børn under 3 år
I sagen natur har personer, der ikke er fyldt tre år ved udgangen af en analyseperiode, ikke boet i Grønland i tre år. Børn under 3 år anses derfor som økonomisk udsatte, hvis der er andre i familien som opfylder kriterierne for at være økonomisk udsat.

Ikke hjemmeboende børn
Hvis et barn ikke deler adresse med mindst en af forældrene regnes barnet for ikke-hjemmeboende. Ikke-hjemmeboende børn vil ofte være børn, der bor hos andre nære slægtninge, er i familiepleje, bor på social institution eller på kollegium. Børn der ikke bor hjemme pga. studier og børn på sociale institutioner udtages i de fleste tilfælde fra analysepopulationen pga. ovennævnte kriterier for studerende og beboere på sociale institutioner. De resterende ikke hjemmeboende børn udtages ligeledes af analysepopulation, fordi det ikke anses for muligt at bedømme de økonomske levevilkår for denne gruppe af børn på baggrund af de oplysninger der i dag er tilgængelige i Grønlands Statistiks personregistre.

Analysepopulation
Et af de vigtigste mål med nærværende analyse er at følge udviklingen i andelen af økonomisk udsatte. Foruden at opgøre antallet af økonomisk udsatte er det derfor væsentlig at udpege analysepopulationen, som er den population, som antallet af økonomisk udsatte skal ses i forhold til jf. tabel 2.2.


Analysepopulationen omfatter i udgangspunktet alle personer, der har haft folkeregisteradresse i Grønland i hele analyseperioden samt børn under 3 år, der har haft folkeregisteradresse i Grønland i hele deres levetid. Tjekket for, om personer lever op til ovennævnte bopælskriterium, sker udelukkende på baggrund af folkeregisteradressen pr. 1. januar. Der tjekkes således ikke for, om personer har været fraflyttet Grønland i en periode mellem to årsskifter, eller om en person er født udenfor Grønland og efterfølgende er flyttet til Grønland inden 1. januar. Dog udtages personer, hvorom det er angivet at de ikke har været skattepligtige i Grønland hele året.

Udover personer, der ikke har haft fast bopæl i Grønland i analyseperioden, frasorteres personer, der ved udgangen af analyseperioden har adresse udenfor den kommunale inddeling, og personer indenfor kommunal inddeling der er ikke er registeret med adresse i en by, bygd eller på et fåreholdersted. Adressen kan eksempelvis være en station.

Desuden frasorteres ikke-danske statsborgere og personer født på Færøerne fra familier hvor der ikke er registeret indkomster eller hvor familiens indkomst er nul i det sidste år af analyseperioden. Sidstnævnte tjek laves for at identificere personer, der formodentlig er fraflyttet Grønland, men hvor der kan opstå forsinkelser med registreringen i folkeregisteret.

Endelige frasorteres personer på baggrund af ovennævnte kriterier vedrørende studerende, beboere på sociale institutioner og ikke-hjemmeboende børn med udgangspunkt i personens status ultimo analyseperioden.

3. Analyseresultater
I det følgende afsnit præsenteres analyseresultaterne i tabelform. I tabellerne præsenteres både antal personer, som falder under 50 pct.-grænsen for medianindkomsten fordelt på variable og en procentfordeling af samme variabel. For mere detaljerede opgørelser af de økonomisk udsatte - herunder opgørelser med en grænse for medianindkomsten på 60 pct- henvises til Grønlands Statistikbank: bank.stat.gl, hvor der er mulighed for mere detaljerede tabeludtræk.

Der kan være udsving i antallet af personer, som falder under medianindkomstgrænsen, som skyldes Grønlands forholdsvis lille befolkning og dens mobilitet. Dette forhold bliver tydeligere, jo mere detaljerede analysevariablene bliver. Derfor bør man være varsom med at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer.

3.1. De økonomisk udsatte fordelt på alder
For at kunne betragtes som økonomisk udsat skal den ækvivalerede familieindkomst over en treårig periode hvert år være under den pågældende medianindkomstsgrænse. De anførte årstal angiver ultimo året i de treårige perioder.

I 2017 havde 4 pct. af analysepopulationen en årlig disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Den største andel af økonomisk udsatte var i aldersgruppen 20-29 år.


3.2. De økonomisk udsatte fordelt på distrikter
I 2017 var det Tasiilaq, Qaanaaq og Upernavik distrikter, der havde den højeste andel af økonomisk udsatte, med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten.


3.3. De økonomisk udsatte fordelt på byer og bygder
Ved 50 pct. af medianindkomsten er fordelingen af de økonomisk udsatte på byer og bygder væsentlig forskellig. På landsplan var andelen af økonomisk udsatte byboer på 3 pct. i 2017, hvorimod den var på 8 pct. i bygderne inkl. fåreholderstederne.


3.4. De økonomisk udsatte voksne fordelt på familietype
Familiestatistikken giver mulighed for at opdele de økonomisk udsatte voksne efter om de lever som enlige eller par. Det er desuden muligt at opdele familierne efter antallet af hjemmeboende børn og unge. Det ses af tabel 3.4, at en væsentlig større andel af enlige voksne kan betegnes som økonomisk udsatte sammenlignet med voksne i par.


3.5. De økonomisk udsatte børn og unge fordelt på familietype
Familiestatistikken giver desuden mulighed for at opdele de økonomisk udsatte børn og unge efter om de bor sammen med en voksen eller sammen
med voksne i par. Det ses at en større andel af børn og unge der er i familie med enlige voksne kan betegnes som økonomisk udsatte sammenlignet med børn der er i familie med voksne i par.


3.6. De økonomisk udsatte fordelt på køn
En opdeling af økonomisk udsatte efter køn viser at flest mænd er økonomisk udsatte. I aldersgruppen 15-24 år er der dog en overvægt af kvinder.



Signatur forklaring:
… Oplysninger foreligger ikke
.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn
. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme
0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed
- Nul
* Foreløbigt eller anslået tal