Samfundets psykiske syge

Én ud af 3 personer kan i løbet af sit livsforløb blive ramt af psykiske lidelser, mere eller mindre alvorligt. Det berører ikke blot den enkelte syge men har også store konsekvenser for familier og pårørende.

Torsdag d. 26. juni 2014
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Levevilkår, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Det offentliges ansvar
Børn og unge
Alkohol samt euforiserende stoffer
Tæt samarbejde nødvendig
Opkvalificering og uddannelse
Maniitsoq-modellen


Inuit Ataqatigiit havde på Landstingets forårssamling fokus på de vilkår der bydes de psykiske syge i Grønland. Dette skete via medlemsforslag og en forespørgselsdebat

Der er ganske mange psykisk syge medborgere i det grønlandske samfund, så mange at det siges at det er en folkesygdom. Vi kan alle blive ramt.

Én ud af 3 personer kan i løbet af sit livsforløb blive ramt af psykiske lidelser, mere eller mindre alvorligt. Det berører ikke blot den enkelte syge men har også store konsekvenser for familier og pårørende.

Vores medmennesker med kroniske psykiske lidelser har alle krav på en god sygdoms-behandling. Selv den mindste behandling og hjælp kan lindre deres psykiske lidelse, en uvuderlig hjælp for de ramte.

En psykisk lidelse kan have menge forskellige fremtrædelsesformer og det er absolut nødvendigt, at alle bør være opmærksomme på de berørtes sygdomsbehandling.

Hvis man blot optimerer og forbedrer behandlingsindsatsen kan nogle af de psykiske syge klare at varetage et 8-timers job, om ikke 4 timers arbejde.

Mange af de psyskiske syge tilbringer dog dagene alene hjemme, uden ret megen kontakt med andre og uden nogen former for beskæftigelse overladt til sig selv og bliver derfor indelukkede mennesker.

Et samfund som behandler sine psykisk syge medborgere med respekt, har pligt til at sørge for den bedste behandling og opmærksomhed omkring de syge.

Det offentliges ansvar
Det er absolut vigtigt at der er et tæt samarbejde omkring denne persongruppe mellem Selvstyret og kommunerne. Selvstyret har en forpligtelse til at sikre telepsykiatrisk konsultation og ikke blot akut telepsykiatrisk hjælp til de psykiske syge. Telepsykiatriske tilbud i faste rammer bør opprioriteres som en forebyggende indsats, for derved også at kunne holde akutte telepsykiatriske konsultationer på et minimum.

Arbejdsforhold for behandlerne bør være optimale og det er nødvendigt med ensartede evalueringer og konsultationer.

Borgernes viden om og forståelse for de psykiatriske lidelser skal til stadighed højnes, da manglende forståelse og viden kan gøre mere skade end gavn, selvom det ikke er hen-sigten.

Hvis vi skal forbedre vilkårene og forholdende for de psykiske syge, er det nødvendigt med debat, da en løbende debat som involverer pårørende, medborgere og andre i samfundet også kan føre med sig, at psykiske syge vil have det lettere med debatten.

Vi håber i Inuit Ataqatigiit at debatten vil føre med sig, at serviceringen og behandlingen af de psykiske syge vil blive mærkbart forbedret. Derfor skal det også sikres, at indsatsen og tilbuddene til de psykiske syge og deres pårørende bliver mere koordineret og meningsfuldt. Dette gælder også i forhold til botilbud, beskæftigelses- og fritidstilbud – således at den enkelte psykiske syge sikres en så indholdsrig og værdig tilværelse som muligt.

Børn og unge
Inuit Ataqatigiit finder at indsatsen i forhold til børn og unge bør have høj prioritet – særligt når det kommer til en tidlig indsats. En tidlig indsats og viden i forhold til børns vilkår og handicaps samt hurtig hjælp kan siden forebygge psykiske lidelser. I dag opdages problemer hos børn alt for sent og først når de er i skolealderen. Det skal vi stoppe ved at gøre det muligt med psykologundersøgelser i en meget tidligere fase.

En tidlig indsats og behandling for en psykisk lidelse skal finde sted så tidligt som muligt, og således at pårørende og familien med deres mistanke om at der er noget galt, kan få en nemmere adgang til hjælp fra sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet skal så til gengæld garantere at den syge så hurtigt som muligt kan tilses og undersøges af en psykiater. Man oplever jo somme tider at lidelsen opdages for sent og først når den sygdomsramte er blevet meget syg. Dette skaber unødig stor bekymring og ængstelse for familierne og de pårørende, hvorfor sådanne situationer bør holdes på et absolut minimum.

Alkohol samt euforiserende stoffer

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi ikke ikke undlade at pege på, at alkoholforbrug og brugen af euforiserende stoffer kan virke forstærkende i forhold til psykiatriske lidelser og at det derfor er vigtigt at mindske et evt. misbrug. Der er jo ingen tvivl om, at alt for manges psykiske lidelser har en sammenhæng med netop disse rusmidler. Derfor skal kommunerne og Selvstyret sammen med befolkningen til stadighed gøre en fælles indsats for at bekæmpe misbruget.

I psykiatriredegørelsen fra 2010 kommer man bl.a. ind på, at der på landsplan er op imod 900 mennesker med svære psykiatriske lidelser og sygdomme. Derfor er der brug for en mere koordineret indsats og meningsfulde tilbud, også i forhold til at sikre botilbud, beskæftigelses- og fritidstilbud – således at den enkelte psykiske syge sikres en indholdsrig og værdig tilværelse.

Tæt samarbejde nødvendig
Inuit Ataqatigiit er optaget af, at man arbejder sammen på tværs af faggrupper. De psykiske syge har brug for kontinuerlig støtte fra socialt fagligt hold – og støttepersoner og det er nødvendigt, at sundhedspersonalet arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper.

Det socialfaglige personale skal vide hvad det sundhedsfaglige personale gør og disse faggrupper bør også kende til forholdende hos de pårørende. Der skal være et fælles mål om dette samarbejde og den skal være koordineret. Her er socialarbejderne og støtte-personerne de centrale faggrupper. Det handler derfor også om at mindske manglen på socialrådgivere og en konstant udskiftning af støttepersoner bør holdes på et minimum, gennem løbende kurser og opkvalificering og mulighed for dygtiggørelse.

For at fagpersonalet på kysten kan blive klædt på til at sikre en ensartet behandling er kurser og videreuddannelse en forudsætning. Det bør Selvstyret og kommunerne sikre gennem løbende uddannelsesaktiviteter, som giver de kommunalt ansatte øgede kompetencer. Også de pårørende skal have tilbud om kurser, da det er dem der er tættest på den psykiske syges hverdag.

Opkvalificering og uddannelse
Et meget meget vigtigt samarbejdsområde for Selvstyret og kommunerne er og bliver at drage omsorg for, at det psykiatriske fagpersonale bliver tilbudt løbende kurser og opkvalificering. På linie med alle andre sygdomsramte har de psykiske syge også krav på diagnostisk behandling og at der ligges planer for patienterne. Hvis vi skal sikre forbedrede forhold for de psykiske syge må ufaglært personale fra arbejdsløshedskøen holdes på et minimum, da de psykiske syge først og fremmest har brug for trygge og faste rammer om deres hverdag. Dette er et ansvar som bør sikres af kommunerne og af Selvstyret.

Beskæftigelsestilbud til de syge skal også være alsidige og varierrede. Kursustilbud skal hele tiden være en mulighed, da kurser kan åbne op for et evt. arbejde eller nye og andre interesser.

Den psykiske syge skal støttes op omkring egne evner og de muligheder det skaber, da enhver form for færdighed og evner øger selvtilliden, uanset om man er syg eller rask.

Maniitsoq-modellen
Inuit Ataqatigiit vil til slut pege på et forsøgsprojekt som har kørt i Maniitsoq set i forhold til behovet i dag.

I starten af 2000 blev i Maniitsoq oprettet et behandlerteam sammensat af forskellige myndighedsorganer og fagpersoner, heriblandt behandlingscenteret for de psykiske syge, sundhedsvæsen, kriminalforsorgen og politiet. Opgaven for teamet bestod i at støtte op om de sværeste patienter, hvilket skete gennem faste og løbende møder med velforberedte oplæg.

De indhøstede erfaringer omkring dette team-samarbejde var meget positive.

I opstartsfasen var der i Maniitsoq brug for opkvalificering og kurser for det involverede fagpersonale og gennem forløbet skulle der være afsat god tid til personalegrupperne.

Erfaringerne fra Maniitsoq viser, at det offentlige kan spare midler på lang sigt ved at rejseomkostningerne i forbindelse med tvangsmæssige indlæggelser kan begrænses og fordi krisehåndtering dag og aften blev færre i antal.

Etableringen af behandlerteamet i Maniitsoq har således bevirket en bedre behand-lingsindsats i forhold til de psykiske syge samt deres pårørende og derudover skabt større tryghed, større viden og forståelse for de psyskiske lidelser.