Jeg er så vred

Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild

Fredag d. 16. oktober 2020
Anonym
Emnekreds: Børns vilkår, Levevilkår, Politik, Retsikkerhed, Samfundsforhold.

Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild. Her sidder jeg så med PTSD, kronisk stress, angst og depression mens jeg prøver at studere og er blevet truet med en sagsanlæg, hvis jeg offentliggør hvem min krænker er!
Og min søn, som bor hos sin far i Grønland, kan møde sin krænker hvor som helst hvornår som helst. Jeg er så vred!
Hvis han overhovedet får en dom for sine handlinger, skal han vente en tid til han får plads i anstalten!!!! Jeg er bare så frustreret og vred og jeg ville ønske at jeg måske gennem aviserne kan råbe op om uretfærdigheden i at være en offer for seksuelle krænkelser. Kan du måske bringe i din side, hvad jeg har på hjerte? Det burde vel på den ene eller anden måde kunne blive sådan at retssystemet bliver det samme som i Danmark, og krænkerne kan sendes til afsoning i et fængsel i Danmark, så vi ofre kan studere i fred?!
Kamikposten kender navnet på den, der har skrevet dette indlæg. Vedkommende ønsker at være anonym af hensyn til sin nærmeste familie.