Det grønlandske Konkurrencenævn

På længere sigt bør det overvejes at udskille Konkurrencenævnet og sekretariatet fra Landsstyrets organisation til en uafhængig konkurrencemyndighed

Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Love og konventioner.

5.1. Sammensætning og opgaver
Det grønlandske konkurrencenævn er - ifølge en politisk beslutning - en uafhængig instans, hvis formål og baggrund er fastlagt i Landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence. Hverken Landsstyret eller Landstinget har nogen direkte indflydelse på konkurrencenævnets arbejde. Landsstyret skal dog formalitetsgodkende interesseorganisationernes indstillinger af medlemmer til Konkurrencenævnet hvert 4 år samt godkende en årlig redegørelse.

Ifølge GKL, § 4, stk. 1, træffer Konkurrencenævnet selv afgørelse om, hvilke sager, der skal behandles, uanset om der foreligger klager eller andre henvendelser vedrørende de af loven omfattede forhold, jf. lovens § 4, stk. 1.

Konkurrencenævnet består af en formand og 6 medlemmer. Formanden udpeges af Landsstyret. De øvrige medlemmer udpeges af Landsstyret for en periode af 4 år. Nævnet skal omfatte alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 3 af nævnets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsinteresser, jf. § 4, stk. 2.

Det nuværende Konkurrencenævn er sammensat, som følger:
  • Poul Knudsen (formand)
  • Gorm Winther (indstillet af Grønlands Universitet)
  • Jakob Janussen (indstillet af Grønlands kommuners landsforening)
  • Oluf Schacke (indstillet af handelsskolerne)
  • Benny Reiding (indstillet af "handelsstandsforeningen")
  • Ole Rud (indstillet af Grønlands Arbejdsgiverforening)
  • Sofus Joelsen (indstillet af Forbrugerrådet).
Formanden, Poul Knudsen, er chef for Lovkontoret i Landsstyreformandens sekretariat.

Ifølge GKL § 4, stk. 3, er der knyttet sekretariatsbistand til nævnet. Sekretariatet var oprindeligt placeret i Direktoratet for Handel og Industri, men ligger nu i Landsstyreformandens sekretariat. Sekretariatet for Konkurrencenævnet består af en enkelt medarbejder, men det er ifølge bemærkningerne til GKL, § 8, stk. 1, 2. led forudsat, at der i visse sager eller undersøgelser benyttes sekretariatsbistand til Konkurrencenævnet fra Forbrugersekretariatet.

Landsstyret fastsætter ifølge § 4, stk. 4, nærmere regler om nævnets virksomhed, herunder vederlæggelse af nævnets medlemmer.

Der er udarbejdet en forretningsorden for Konkurrencenævnet, som er vedlagt som bilag 7.

Ifølge forretningsordenen udpeger Landsstyret suppleanter for hvert medlem(8). Det fremgår desuden af forretningsordenen, at nævnets sekretariatsopgaver indtil videre varetages af det ansvarlige Landsstyreområde. I øvrigt vederlægges nævnets medlemmer efter Landstingslov nr. 1 af 27. februar 1986 om vederlag m.v.

Ifølge det oplyste, har Konkurrencenævnet kun afholdt et enkelt møde i 1999.

Konkurrencenævnet har endnu ikke haft anledning til at udarbejde en årlig redegørelse til Landsstyret, som i øvrigt har igangsat et arbejde med hensyn til forslag til fremtidig organisation af Konkurrencenævnets arbejde, som udelukker risikoen for dobbeltroller.

/////Bemærkninger:
Det grønlandske Konkurrencenævn

Grønland har ligesom Danmark valgt at overlade administrationen af konkurrenceloven til et særligt råd/nævn med selvstændig kompetence i konkurrencesager.

Sammensætningen af Konkurrencenævnet er vigtig med henblik på at opnå den størst mulige objektivitet og uafhængighed i beslutningsprocessen.

Det er vigtigt, at såvel den juridiske som den økonomiske ekspertise er repræsenteret i nævnet. Det synes at være tilfældet, ligesom nævnet tæller medlemmer med alsidigt kendskab til erhvervsforhold.

Formanden og 3 medlemmer skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Det kan måske give anledning til et problem i et lille samfund som Grønland, hvor erhvervsstrukturen er præget af få store og oftest hjemmestyreejede virksomheder.

Formanden for Konkurrencenævnet bør derfor ikke være en embedsmand i Hjemmestyret, men snarere en juridisk eller økonomisk professor fra Grønlands Universitet. I Danmark er formanden i øvrigt udnævnt (af kongen) for 4 år ligesom de 18 medlemmer, som er udnævnt af erhvervsministeren.

Med den foreliggende organisation af Konkurrencenævnet og dets sekretariat kan det ikke udelukkes, at der er en risiko for dobbeltroller, og at visse medlemmer af nævnet vil kunne erklæres inhabile i konkrete sager, som behandles af nævnet. Det samme gælder formanden for nævnet og sekretariatet, som begge er hentet fra Landsstyreformandens sekretariat. Det er sikkert korrekt, at Konkurrencenævnet i teorien er et uafhængigt organ, men i realiteten har navnlig Landsstyret mulighed for at påvirke/diktere nævnets afgørelser via formand og sekretariat. Den bedste løsning vil være at udskille både Konkurrencenævnet og dets sekretariat til en helt (af Landsstyret) uafhængig konkurrencemyndighed.

Samtidig kan det overvejes helt at ændre nævnets sammensætning, så det kommer til at bestå af en formand og 4 medlemmer som oprindeligt foreslået, jf. forarbejderne til loven. En ændring af Konkurrencenævnets sammensætning vil dog kræve en ændring af GKL, § 4, stk. 2.

På længere sigt vil det også kunne overvejes at gøre nævnet rådgivende i modsætning til i dag, hvor beslutningskompetencen ligger i nævnet, og måske bør nævnet ændre navn, f.eks. til Konkurrenceråd som i de fleste andre lande, hvor der findes en tilsvarende administration.

Danmark, Finland, Island og Grønland er de eneste lande, hvor afgørelser træffes af et råd eller nævn. I de fleste andre europæiske lande, er det selv konkurrencemyndigheden, som træffer afgørelser, som så kan indbringes for de almindelige domstole. En sådan løsning ville også kunne overvejes i Grønland.

Opretholdes Konkurrencenævnet i den foreliggende form, bør en arbejdsdeling mellem nævn og sekretariat overvejes, således at nævnet kan bemyndige sekretariatet til at behandle sager af mindre vigtig betydning.

Selvom Konkurrencenævnet ikke hidtil har haft mange sager, kan det ikke udelukkes, at antallet af sager vil øge samtidig med den tiltagende privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder og den tiltagende konkurrence fra udlandet. Dette forudses også i OECD-rapporten, som ligeledes anbefaler, at Konkurrencenævnet bliver styrket.

Man må heller ikke lukke øjnene for de konkurrencebegrænsninger, som måske allerede kan eksistere i det skjulte, f.eks. inden for bygge- og anlægssektoren, hvor stort set alle entreprenørvirksomhederne er private.

I Danmark er det netop inden for denne branche, at de hemmelige karteller i forbindelse med tilbudsgivning er blevet afsløret.

5.2. Det danske Konkurrenceråd
I Danmark består Konkurrencerådet af en formand og 18 medlemmer, jf. DKL97, § 15. Formanden udnævnes af kongen for en periode af op til 4 år, mens de øvrige medlemmer udnævnes af erhvervsministeren ligeledes for en periode på op til 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. Et af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, ét medlem efter indstilling fra forbrugerorganisationerne og to medlemmer med særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling fra de kommunale organisationer. Erhvervsministeren udpeger desuden også faste stedfortrædere for Konkurrencerådets medlemmer.

Som det fremgår, består Konkurrencerådet nu af 19 medlemmer, idet rådet især er blevet styrket med medlemmer med "særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed." Det er også en nyskabelse med stedfortrædere. Formanden for rådet er professor, dr.oecon. Svend Hylleberg fra Århus Universitet, mens næstformanden er professor, cand.jur. Peter Møgelvang-Hansen fra Handelshøjskolen i København.

Konkurrencerådets kompetence er fastlagt i DKL97, § 14, hvoraf bl.a. fremgår, at rådet kan behandle sager af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen. Det er også rådet, som afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Konkurrencerådet holder møde en gang om måneden med en fast dagsorden, som det er fastsat i Erhvervsministerens bekendtgørelse nr. 920 af 2.december 1997 om forretningsorden for Konkurrencerådet.

Det fremgår af forretningsordenen, at rådet ved administrationen af konkurrenceloven er uafhængigt af erhvervsministeren. Rådets kompetence er desuden fastlagt i forretningsordenen, som også har særlige bestemmelser om inhabilitet, som supplerer forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet. Rådets medlemmer og stedfortrædere er underlagt forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

Forud for møderne i Konkurrencerådet afholdes der "formøder", hvor rådets formand og næstformand sammen med Konkurrencestyrelsen drøfter de sager, som skal behandles på det kommende rådsmøde.

Konkurrencerådets møder er ikke offentlige, men som anført ovenfor lægges rådets afgørelser ud på Konkurrencestyrelsens hjemmeside samme dag, som rådet har truffet afgørelse i sagerne, og der udsendes pressemeddelelse i de vigtigste sager. Forinden har de berørte virksomheder haft mulighed for at kunne tilkendegive, hvilke oplysninger de eventuelt ikke ønsker offentliggjort.

Konkurrencerådet træffer afgørelse med almindeligt stemmeflertal, idet formandens stemme er afgørende, hvis stemmerne står lige. Rådet traf i 1998 68 afgørelser.

Rådets formand får fast 4.950 kr. pr. måned samt 5.950 kr. pr. møde/formøde. Næstformanden får 5.260 kr. pr. møde/formøde, mens de sagkyndige medlemmer får 2.770 kr. pr. møde. De øvrige medlemmer modtager ikke vederlag.

I forbindelse med en eventuel ændring af konkurrenceloven må det forventes, at rådets sammensætning og antal i øvrigt vil blive taget op til revision.

5.3. Den danske Konkurrencestyrelse
Både GKL, § 10, stk. 3, og DKL97, § 14, stk. 2, forudsætter, at nævnet/rådet bliver betjent af et sekretariat.

I Grønland er sekretariatsfunktion - p.t. en enkelt medarbejder - henlagt til Hjemmestyret (Landsstyreformandens sekretariat), men sekretariatet i Danmark varetages af en selvstændig myndighed - Konkurrencestyrelsen, som indgår i Erhvervsministeriets koncernmodel. Konkurrencestyrelsen, som ledes af direktør Finn Lauritzen, har ca. 100 medarbejdere, heraf 57 AC’ere. Udover konkurrenceloven er styrelsen også ansvarlig for en række andre opgaver, som f.eks. energi, udbud, statsstøtte og internationale opgaver (EU, OECD og WTO).

Konkurrencestyrelsens virksomhed efter konkurrenceloven er nærmere fastlagt i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 2. december 1997.

Herefter stiller Konkurrencestyrelsen sekretariatsbistand til rådighed for Konkurrencerådet, og styrelsen er ved administrationen af konkurrenceloven som sekretariat for rådet uafhængig af erhvervsministeren. Styrelsen kan således ikke modtage instrukser eller lignende fra ministeren, for så vidt angår de enkelte sager, som behandles i styrelsen.

Det er styrelsens hovedopgave at forelægge sager til afgørelse for Konkurrencerådet samt at sørge for implementeringen af selve afgørelsen, dvs. meddelelse til de berørte virksomheder og offentligørelse m.v. Styrelsen kan dog også selv træffe afgørelse i mindre principielle sager efter bemyndigelse fra rådet.

Som led i varetagelsen af styrelsens driftsopgaver er der med den nye konkurrencelov blevet indarbejdet faste sagsgange, herunder en ordning med juridisk kvalitetssikring. Styrelsen traf i 1998 75 afgørelser.

En del af styrelsens medarbejdere indgår i en projektorganisation, hvor ressourcerne bruges til at undersøge udvalgte brancher, økonomiske teorier/modeller m.v.

Konkurrencestyrelsens budget er på 65 mio. kr.

/////Anbefaling:


//////Konkurrencenævnet bør bevares, men det kunne overvejes at gøre det mindre, f.eks. til 5 (formand og 4 medlemmer). Det vil dog kræve en lovændring.


//////Formanden bør være uafhængig af Hjemmestyret, f.eks. en professor i jura eller økonomi fra Grønlands Universitet.


//////Formandens udnævnelsesperiode bør begrænses til 4 år. Det vil også kræve lovændring.


//////Sekretariatet bør tilføres flere ressourcer - flere medarbejdere - flere penge - flere opgaver.


//////På længere sigt bør det overvejes at udskille Konkurrencenævnet og sekretariatet fra Landsstyrets organisation til en uafhængig konkurrencemyndighed.