Langsigtet strategi
Selvom pligten til at anmelde aftaler, som kan udøve en dominerende indflydelse på et markedsområde, også gælder for de hjemmestyreejede virksomheder, er incitamentet til at anmelde aftaler til Konkurrencenævnet stærkt begrænset
Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds:
Konkurrencenævnet
,
Love og konventioner
.
Indholdsfortegnelse:
8.1. Formål
8.2. Anvendelsesområde
8.3. Kontrol kontra forbud
8.4. Fusionskontrol
8.5. Myndighed
8.6. Retssikkerhed
8.7. Offentlighed
8.8. Information
8.9. Ressourcer
8.10. WTO-principper
8.1. Formål
Grønland valgte i 1992 at kopiere den danske konkurrencelov fra 1989 (DKL89), idet den grønlandske konkurrencelov (GKL) dog indeholdt en særbestemmelse med hensyn til forbud mod misbrug af dominerende stilling (§ 13). GKL var helt klart tænkt som en slags beredskabslov, og loven var i følge bemærkningerne tilpasset den grønlandske erhvervsstruktur, som er kendetegnet ved
Et meget lille og stærkt koncentreret marked.
Spredt befolkning over et geografisk stort område.
Et begrænset antal udbydere med monopolstilling.
GKL blev vedtaget som led i en lovpakke i forbindelse med omdannelsen af KNI til aktieselskab.
8.2. Anvendelsesområde
Anvendelsesområdet for GKL og DKL89 var det samme, dvs. privat og offentlig erhvervsvirksomhed. Samtidig var det bestemt, at lovens indgrebsbestemmelser ikke skulle gælde for offentligt reguleret erhvervsvirksomhed og offentlige/hjemmestyreejede virksomheder. Disse virksomheder var alene undergivet lovens bestemmelser om gennemsigtighed, f.eks. anmeldelsespligten.
I Danmark havde denne begrænsning af lovens anvendelsesområde ikke den store betydning, eftersom antallet af offentligt regulerede og offentlige virksomheder er begrænset i forhold til antallet af private virksomheder, som er langt de fleste.
I Grønland er situationen den modsatte. Her er markedet klart domineret af de hjemmestyreejede virksomheder, mens antallet af private virksomheder er begrænset. De hjemmestyreejede virksomheder dominerer hele industrien og transportområdet (infrastruktur, tele, energi m.v.), mens de private virksomheder især findes inden for detailhandelen og i bygge- og anlægsbranchen (entreprenører).
Der har derfor ikke været - og er fortsat ikke meget spillerum for Konkurrencenævnet, som netop ikke kan gå ind at regulere de hjemmestyreejede virksomheders aftaler og adfærd - udover beføjelsen til at kunne rette henvendelse til det pågældende Landsstyremedlem.
Selvom pligten til at anmelde aftaler, som kan udøve en dominerende indflydelse på et markedsområde, også gælder for de hjemmestyreejede virksomheder, er incitamentet til at anmelde aftaler til Konkurrencenævnet stærkt begrænset af den vide offentlighed, som følger med GKL. Offentlighedsloven gælder således fuldt ud i konkurrencesager. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor reglerne om offentlighed blev ændret i 1992. I Danmark gælder offentlighedsloven således ikke i konkurrencesager.
Hvis Grønland på et eller andet tidspunkt skal have en ny konkurrencelov, bør kopiering af f.eks. den danske konkurrencelov fra 1997 (DKL97) umiddelbart frarådes ud fra den betragtning, at Grønland fortsat bør have en konkurrencelov, som passer til markedsforholdene i Grønland. Og de ikke har ændret sig væsentligt siden 1992. Markedet er fortsat domineret af de hjemmestyreejede virksomheder, som dog i mellemtiden er blevet omdannet til aktieselskaber. Men uanset denne "liberalisering" er det fortsat Landsstyret, som ejer selskaberne, og som autonomt bestemmer og tilrettelægger deres virksomhed via deltagelse i bestyrelse m.v.
Det vigtigste med et nyt lovgrundlagskal være at sikre en fri og effektiv konkurrence både for de virksomheder, som allerede er på markedet, og for nye virksomheder, som skal have adgang til markedet. Det er også vigtigt i videst muligt omfang at sikre en ligestilling af offentlig og privat erhvervsvirksomhed.
8.3. Kontrol kontra forbud
Om Grønland skal vælge det hidtidige kontrolprincip eller overgå til forbudsprincippet som i de fleste andre lande, er nok mest en politisk afvejning.
Kontrolprincippet lægger op til, at der skal forhandles om at bringe skadelige virkninger af en konkurrencebegrænsning til ophør. Forbudsprincippet er umiddelbart lettere at håndtere. Her er ikke noget at forhandle om. Det er som udgangpunkt de berørte virksomheder, som har bevisbyrden for, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af konkurrencelovens forbud, og retsvirkningen af, f.eks. forbudte aftaler, er, at disse aftaler er ugyldige, dvs. de kan ikke håndhæves ved domstolene.
Det er også et gennemgående træk ved kontrolprincippet, at overtrædelser sjældent fører til sanktioner. Forbudsprincippet et typisk kombineret med et effektivt sanktionssystem, dvs. høje bøder for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af enten forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler eller forbudet mod misbrug af dominerende stilling. Hertil kommer muligheden for at anlægge et erstatningssøgsmål ved domstolene, som også har kompetence i konkurrencesager (parallelt med den administrative myndighed).
8.4. Fusionskontrol
Fusioner er fortsat et ukendt begreb i Grønland. Tværtimod ser man en tendens til det modsatte, idet de store hjemmestyreejede virksomheder, som f.eks. KNI og Royal Greenland, har valgt at udskille dele af deres virksomhed i separate selskaber.
Der synes derfor ikke umiddelbart at være noget behov for at indføre fusionskontrol i Grønland, men spørgsmålet bør tages op i forbindelse med en eventuel revision af konkurrenceloven, jf. de seneste erfaringer i Danmark, hvor de to største mejerier MD Foods og Kløver Mælk fusionerede, uden at Konkurrencerådet havde mulighed for at kontrollere fusionen.
8.5. Myndighed
Udover en tilpasning af lovgrundlaget er det også et "must", at der er en konkurrencemyndighed, som har tilstrækkelige ressourcer til at kunne håndhæve konkurrenceloven effektivt.
Det er også vigtigt, at konkurrencemyndigheden er helt uafhængig af Regeringen/Landsstyret, dvs. kan træffe afgørelser uden nogen form for politisk indblanding. Dette bør fremgå direkte af konkurrenceloven.
Hvordan konkurrencemyndigheden skal opbygges, kan være lidt af en smagssag og afhængig af traditioner. I de fleste lande er det myndigheden som sådan, som træffer afgørelser, mens det, som f.eks. i Danmark og Island, er et kollegialt råd.
Med henblik på at opnå den størst mulige uafhængighed af Landsstyret bør det også fremover være et Konkurrencenævn eller råd, som træffer afgørelser i medfør af den grønlandske konkurrencelov. Nævnet skal bestå af en formand, som bør hentes uden for Landsstyrets forvaltning, f.eks. fra Grønlands Universitet, samt 4 eller 6 medlemmer.
Til nævnet skal være knyttet et egentligt sekretariat med en sekretariatsleder, 2-3 akademiske medarbejdere samt sekretærfunktion. Nævnssekretariatet skal ligeledes være uafhængigt af Landsstyret, for så vidt angår administrationen af konkurrenceloven. Fysisk bør Konkurrencenævn og sekretariat være placeret i egne lokaler.
8.6. Retssikkerhed
Det er også vigtigt, at retssikkerheden bevares. Afgørelser, som træffes af konkurrencemyndigheden, skal kunne ankes enten til domstolene eller til en særdomstol, som f.eks. et ankenævn. Den hidtidige praksis med anke til Grønlands Landsret bør opretholdes.
Det er også vigtigt, at kontradiktionsprincippet, dvs. retten til at blive hørt, overholdes i forbindelse med behandlingen af konkrete sager efter konkurrenceloven. Fovaltningsloven gælder således fuldt ud i konkurrencesager.
8.7. Offentlighed
I forbindelse med en eventuel revision af den grønlandske konkurrencelov bør det overvejes, hvorvidt offentligheden fortsat skal have fuld adgang til aktindsigt i konkurrencesager, eller om adgangen til offentlighed skal begrænses.
8.8. Information
Det er vigtigt at udbrede kendskabet til såvel konkurrenceloven som Konkurrencenævnet. Dette kan ske dels ved udsendelse af pjecer dels ved afholdelse af informationsmøder. Endvidere bør alle oplysninger om nævnets virksomhed lægges på Internettet.
8.9. Ressourcer
Det er vigtigt, at Konkurrencenævnet får tildelt de nødvendige ressourcer både til opbygning af sekretariat, egne kontorlokaler og informationsvirksomhed.
8.10. WTO-principper
På verdenshandelsorganisationen WTOs ministerkonference i 1996 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle analysere forholdet mellem handel og konkurrence. Danmark er i arbejdsgruppen repræsenteret af Udenrigsministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen og Konkurrencestyrelsen. Grønland er via Danmark medlem af WTO, og arbejdet bør derfor også have interesse for Grønland.
Formålet med arbejdsgruppen er at undersøge, om der på sigt er grundlag for at iværksætte forhandlinger om en multilateral aftale på konkurrenceområdet.
Fra dansk side har man hidtil - via EU - koordineringen - støttet initiativet, som lægger op til en forpligtelse for alle WTO - medlemmerne til at implementere en national konkurrencelovgivning, som er baseret på WTOs basale principper om ikke - diskriminering, gennemsigtighed og fair rettergang.