Den islandske konkurrencelov
Konkurrencerådet og Konkurrencedirektoratet, som henhører under Handelsministeriet, er uafhængige af regeringen
Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds:
Konkurrencenævnet
,
Love og konventioner
.
Den kan måske være hensigtsmæsigt kort at beskrive den islandske konkurrencelov - Samkeppnislög nr. 8 1993 (IKL), som trådte i kraft den 1. marts 1993. IKL er en kombination af konkurrence - og markedsføringslov, ligesom loven også indeholder bestemmelser om tilsynmed betalingskort(9).
For så vidt angår konkurrenceområdet, går lovens hovedsbestemmelser ud på følgende:
forbud mod konkurrencebegrænsninger
tilsyn med konkurrencebegrænsninger
tilsyn med markedets gennemsigtighed
fusionskontrol
offentlig henvendelse
prisstop
indhentning af oplysninger og kontrolundersøgelser
pålæggelse af tvangsbøder og administrative bøder.
IKLs anvendelsesområde er enhver form for erhvervsvirksomhed - privat som offentlig.
IKL administreres af Samkeppnissstofnun (Konkurrencedirektoratet), som har 21 medarbejdere. Heraf beskæftiger 8 sig med konkurrencesager.
Konkurrencerådet, som træffer afgørelser efter loven, består af 5 medlemmer samt suppleanter. Konkurrencerådets funktionsperiode er på 4 år ad gangen. Professor i økonomi, Brynjólfur Sigurdsson er formand for Konkurrencerådet. Både formand og medlemmer af aflønnet.
Konkurrencerådet og Konkurrencedirektoratet, som henhører under Handelsministeriet, er uafhængige af regeringen.
Konkurrencerådet har i 1997 afgjort 63 sager. Konkurrencerådets afgørelser, som kan indbringes for Ankenævnet for Konkurrence, findes på Konkurrencedirektoratets hjemmeside:
www.samkeppni.is<
>