Evaluering
Inden Poul Knudsen tog på ferie den 24. juni 1999, meddelte jeg ham, at jeg var meget skuffet over mit faglige udbytte af opholdet. Poul Knudsen beklagede, at han på grund af Landstingets forårssamling desværre ikke havde haft tid til at indkalde Konkurrencenævnet, og at det var "politiske" årsager, som gjorde, at mine foredrag i Hjemmestyret ikke var blevet til noget
Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds:
Konkurrencenævnet
,
Love og konventioner
.
Som det fremgår af Hjemmestyrets skrivelse af 12. november 1998 (bilag 1), som er underskrevet af formanden for det grønlandske Konkurrencenævn, kontorchef Poul Knudsen, er det grønlandske Konkurrencenævn under opbygning, og Hjemmestyret finder,
"at det vil være nyttigt i forbindelse med administrationen af den grønlandske konkurrencelov, at modtage rådgivning og bistand fra Konkurrencestyrelsen. Grønlands Hjemmestyre er derfor interesseret i at trække på Jytte Boesgaards erfaringer og ekspertise på konkurrenceområdet.
Det er Grønlands Hjemmestyres håb, at udvekslingsordningen kan føre til et yderligere samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Danmark og Grønland omkring udvalgte emner".
Som nævnt i indledningen til denne rapport, har jeg et godt kendskab til konkurrencelovgivning og til det internationale arbejde på konkurrenceområdet, og i min egenskab af nordisk kontaktperson har jeg i mange år samarbejdet med de øvrige nordiske lande, herunder også ydet teknisk assistance til Sverige, Finland og Norge i forbindelse med EØS/EU-samarbejdet.
Under min løbende korrespondance med Poul Knudsen forud for mit ophold var jeg blevet stillet i udsigt, at jeg skulle have flere møder med Konkurrencenævnet, og det var også forventet, at jeg ville holde en række foredrag.
Med henblik på dette arbejde havde jeg på forhånd fremsendt et omfattende undervisnings- og informationsmateriale vedrørende administrationen af den danske konkurrencelov og andre opgaver, som varetages af Konkurrencestyrelsen. Desuden havde jeg fra Konkurrencestyrelsens hjemmeside kopieret pressemeddelelser, vigtige afgørelser og kendelser.
Endelig havde jeg medbragt en omfattende samling af overheads og undervisningsmanualer.
For mit eget vedkommende havde jeg udtrykt ønske om at få mulighed for at møde andre dele af den grønlandske administration, som f.eks. Ombudsmandsinstitutionen, Rigsombudsmanden og Grønlands Landsret, og jeg ville også gerne have kontakt til de større brancheorganisationer, som f.eks. Grønlands Arbejdsgiverforening samt besøge en større grønlandsk virksomhed, som f.eks. Royal Greenland.
På det konkurrenceretlige område blev mit ophold - rent fagligt - noget af en skuffelse for mig, først og fremmest fordi de planlagte møder med Konkurrencenævnet ikke blev til noget. Jeg havde dog lejlighed til i anden sammenhæng at drøfte nævnets rolle med to medlemmer, nemlig direktør Benny Reiding fra Handelsstandsforeningen og direktør Ole Rud fra Grønlands Arbejdsgiverforening, som ligeledes havde efterlyst de tre møder med mig, som nævnet på sit første og eneste møde have truffet beslutning om. De udtalte begge, at nævnet ikke fungerede tilfredsstillende i den nuværende sammensætning(12).
Direktør Ole Rud inviterede mig til et møde i
Grønlands Arbejdsgiverforening,
hvor jeg samtidig fik lejlighed til at mødes med andre medlemmer af Konkurrencenævnet(13). I mødet deltog også Konkurrencenævnets sekretær Jørgen Holm.
Forud for mødet i Arbejdsgiverforeningen modtog jeg det som bilag 9 vedlagte Nyhedsbrev "Arbejdsgiveren" nr. 4/1998, som kalder Konkurrencenævnet for en "syltekrukke". Hjemmestyrets Informationskontor havde svaret med en pressemeddelelse af 22. september 1998, som er vedlagt som bilag 10. Ifølge pressemeddelelsen havde Konkurrencenævnet behandlet 5 sager i perioden 1993 - 1996, og der skulle ikke versere nogen sager ved nævnet. I øvrigt havde Landsstyret igangsat et arbejde med hensyn til forslag til fremtidig organisation af Konkurrencenævnets arbejde, der udelukker risikoen for dobbeltroller(14).
Arbejdsgiverforeningens Nyhedsbrev og Hjemmestyrets pressemeddelelse om Konkurrencenævnets virksomhed gav anledning til, at Grønlands Erhvervsråd udsendte den som bilag 11 vedlagte pressemeddelelse af 23. september 1998, hvor Erhvervsrådet henstiller til Landsstyret, at der tilvejebringes de nødvendige personalemæssige og økonomiske midler, således at Konkurrencenævnet bringes til at fungere. Grønlands Arbejdsgiverforening, som i sin pressemeddelelse af 23. september 1998 - vedlagt som bilag 12 - ligeledes har krævet, at de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer stilles til rådighed, har desuden foreslået, at formandsskabet i Konkurrencenævnet flyttes til Rigsombudsmanden.
Herefter synes al tale om Konkurrencenævnet at være fuldstændig forstummet - indtil min ankomst.
Jeg skal også beklage, at de aftalte foredrag heller ikke blev til noget, og at jeg i øvrigt hverken fik mulighed for at se de afgørelser, som Konkurrencenævnet havde truffet eller de sager, som verserede ved nævnet. Som tidligere nævnt gælder offentlighedsloven i konkurrencesager, og jeg burde derfor have haft adgang til aktindsigt. Hjemmestyrets liste af 9. marts 1999 over afgjorte sager (bilag 8) modtog jeg af direktør Ole Rud.
Inden Poul Knudsen tog på ferie den 24. juni 1999, meddelte jeg ham, at jeg var meget skuffet over mit faglige udbytte af opholdet. Poul Knudsen beklagede, at han på grund af Landstingets forårssamling desværre ikke havde haft tid til at indkalde Konkurrencenævnet, og at det var "politiske" årsager, som gjorde, at mine foredrag i Hjemmestyret ikke var blevet til noget(15).
Jeg blev dog bedt om at lave et notat til landsstyreformanden, som i forbindelse med en ansøgning til Landstingets Finansudvalg om en ekstra bevilling til Konkurrencenævnet til opbygning af et selvstændigt sekretariat havde spurgt, om man ikke kunne overlade sekretariatsfunktionen til et advokatkontor i Nuuk. I mit notat frarådede jeg denne løsning på sekretariatsproblemet.
Bortset fra denne enkelte opgave har jeg selv taget initiativ til foredrag, møder og besøg etc.
På opfordring fra professor Mogens Koktvedgaard, Københavns Universitet, rettede jeg henvendelse til
Grønlands Universitet
(lektor Hans Junger Mortensen), som tog meget positivt imod mig og arrangerede et foredrag om den grønlandske konkurrencelov, som blev annonceret i pressen og på opslag i byen. Der var stort fremmøde, og mit foredrag, som gav anledning til livlig debat, blev næste morgen omtalt i radioavisen både i Grønland og i Danmark (nyheder fra Grønland).
En henvendelse fra kontorchef Peter Hansen i Direktoratet for Erhverv førte til, at jeg holdt et indlæg om den grønlandske konkurrencelov på et møde i
Grønlands Erhvervsråd
, hvor to medlemmer af Konkurrencenævnet også var til stede(16) Det var mit indtryk, at der også i Erhvervsrådet var et ønske om at opretholde den gældende konkurrencelov indtil videre, men at nævnet og sekretariatet burde styrkes med henblik på en mere effektiv håndhævelse af loven, jf. også Erhvervsrådets pressemeddelelse af 23. september 1998 (bilag 11).
Herudover har jeg haft lejlighed til at samarbejde med
den grønlandske anklagemyndighed
, som havde modtaget en anmeldelse fra Nukissiorfiit (Hjemmestyrets energiforsyningsselskab), som mente, at der forelå et elkartel i Grønland i strid med den grønlandske licitationslov, og anklagemyndigheden havde efterlyst praksis vedrørende den danske licitationslov. Sagen har været omtalt i den grønlandske dagspresse, jf. bilag 13, hvor jeg er citeret.
En aftale mellem de to store konkurrenter Royal Greenland og Polar Seafood om at danne et fælles selskab - Upernavik Seafood A/S, som skal indhandle og producere hellefisk til eksport, blev indgået den 30. juni 1999 og omtalt i Sermitsiak nr. 26 af 2. juli 1999, jf.bilag 14, som også indeholder mine kommentarer til fusionen, som er et joint venture.
På det uddannelsesmæssige plan har jeg deltaget i et
DJØF-kursus om samspil mellem Landsting og Landsstyre
, som var gratis for Hjemmestyrets medarbejdere. Det var et udmærket kursus med indlæg fra politikere (Daniel Skifte og Josef Motzfeldt) og embedsmænd fra Landstingets Bureau. Endvidere hørte jeg et foredrag af Erling Olsen (tidligere minister og formand for Folketinget) om samspil mellem embedsmænd og politikere (i Danmark). Det foregik på Grønlands Universitet.
Desuden benyttede jeg lejligheden til at overvære et møde i
Landstinget,
som havde sin første forårssamling efter valget, og jeg fik en rundvisning af en informationsmedarbejder fra Hjemmestyret.
Endvidere fik jeg ved Poul Knudsens mellemkomst arrangeret et besøg hos
Royal Greenland
, hvor jeg blev vist rundt af fabrikschef Hentzar Petersen.
På et møde med kontorchef Bjarne E. Pedersen, fuldmægtig Annette Scheel og fuldmægtig Kirstine Frank Jensen hos
Rigsombudsmanden
blev jeg orienteret om Rigsombudmandens opgaver.
Rigsombudsmanden i Grønland, som er en institution under Statsministeriet, er således efter lov om Grønlands Hjemmestyre rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Der er 13 medarbejdere hos Rigsombudsmanden.
Rigsombudsmanden afgiver periodiske indberetninger til Statsministeriet, overværer landstingets samlinger og udtaler sig om forslag til love samt om landstingslove og landstingsforordninger, jf. i øvrigt afsnit 3.8. Som øvrighed varetager Rigsombudsmanden på samme måde som statsamterne i Danmark familieretlige anliggender, såsom skilsmisser og separationer, adoptioner, bidragsfastsættelse og navnesager.
Endvidere medvirker Rigsombudsmanden ved planlægningen og afviklingen af besøg fra Kongehuset, Folketinget og regeringen og deltager i den hermed forbundne mødevirksomhed. Herudover har Rigsombudsmanden en lang række andre opgaver, såsom stadfæstelse af politivedtægter og andre kommunale vedtægter om hunde- og husdyrhold samt kørsel med snescootere, udfærdigelse af opholdstilladelser på Thule Air Base, afholdelse af valg i Grønland til Folketinget samt indstilling om kongelige hædersbevisninger.
I
Grønlands Landsret
blev jeg modtaget af landsdommer Søren Søndergaard, som viste mig rundt i landsrettens lokaler og fortalte om landrettens organisation og om det grønlandske politi og retsvæsen, som blev indført ved retsplejeloven af 1951.
Grønland er en selvstændig politikreds i Rigsfællesskabet og som statsmyndighed placeret under Justitsministeriet. Kredsen er opdelt i 17 politidistrikter.
Politimesteren, som har kontor i Nuuk, er ansvarlig for administration og anklagervirksomhed i samtlige politidistrikter, administrationen af anstalterne for domfældte, det manuelle kriminalregister samt selskabsregisteret. Desuden er fogedmyndigheden underlagt politiet. Som lokal statsmyndighed, der er repræsenteret overalt i Grønland, deltager politiet endvidere i behandlingen af forskellige øvrighedssager, som f.eks. mægling i ægteskabssager.
I 1997 skete der en stigning i anmeldte overtrædelser af kriminalloven på 4,2% i forhold til 1996. Spiritusforbruget (12,8 liter pr. person over 14 år) og antallet af personer i den kriminalaktive alder 15 - 29 år synes at være den direkte årsag til den i øvrigt relativt svage stigning i kriminaliteten.
I 1997 blev der anmeldt 1.340 overtrædelser af særlovgivningen svarende til en stigning på 13,5%. Den største stigning er sket inden for færdselsloven (8%) og euforiserende stoffer (28,3%).
I Grønland udøves domsmyndigheden af Grønlands Landsret i Nuuk og af kredsretterne i de 18 retskredse. Redskredsenes afgrænsning er stort set sammenfaldende med kommunegrænserne.
Landsretten ledes af en landsdommer. Hver sag i Landsretten behandles af landsdommeren som retsformand og to domsmænd valgt af Landstinget. Kredsretterne ledes af kredsdommere, som er lægdommere. Hver sag ved kredsretten behandles af kredsdommeren som retsformand og to domsmænd valgt af kommunalbestyrelsen.
Kredsretternes domme kan ankes til Landsretten og herfra - med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret. Som 1. instans behandler Landsretten sager fra områder i Grønland, der ligger uden for kommunal inddeling, og sager, der under nærmere angivne betingelser henvises fra kredsretterne til 1. instansbehandling ved Landsretten, samt enkelte andre sager, som fremgår af lovgivningen. Landsretsdomme, afsagt i 1. instans, kan ankes til Østre Landsret og herfra undtagelsesvis- med Procesbevillingsnævnets tilladelse - for Højesteret.
Grønlands Landsret er opdelt i to afdelinger med hver sin retsassessor som daglig leder. En vejledningsafdeling, som hovedsagelig skal tage sig af undervisning af domstolsvæsenets lægpersongrupper, vejledning af kredsdommere og behandlingen af nogle 1. instanssager, samt en retsafdeling, der behandler alle ankesagerne.
Endelig havde jeg et møde med fuldmægtig Peter Bertrand i Hjemmestyrets
Udenrigskontor
, hvor jeg blev orienteret om Grønlands OLT-status i EU, jf. afsnit 10.1, og på et møde med fuldmægtig Carsten Th. Pedersen, Direktoratet for Økonomi, blev jeg orienteret om Grønlands status i WTO, jf. afsnit 10.2.
Mit ophold blev afsluttet med et interview til Sermitsiak nr. 27 af 9. juli 1999, jf. bilag 15.
I min fritid har jeg fulgt forskellige offentlige debatter, navnlig om OECD-rapporten om Grønlands økonomi, som i høj grad også beskæftiger sig med konkurrenceforholdene i Grønland, og boligproblemet i Nuuk, som konkurrencemæssigt er interessant, fordi det vedrører en sektor, som beskæftiger private virksomheder, nemlig inden for bygge- og anlægsbranchen, samt licitationsloven, som står foran en revision.
Jeg har således haft mange andre interessante opgaver, som har medvirket til at gøre mit ophold spændende og meget lærerigt. Jeg har haft en dejlig tid i Grønland. Jeg har nydt den friske luft, de lyse nætter, havet og fjeldene. Jeg havde en god bolig med udsigt (Grønlands Arbejdsgiverforening), et dejligt kontor med endnu bedre udsigt og utroligt søde og hjælpsomme kolleger i et generelt godt arbejdsklima. Desuden har jeg mødt stor venlighed, åbenhed og gæstfrihed overalt - både officielt og under mere private former. En dejlig blanding af dansk og grønlandsk kultur. Det vil jeg mindes med stor glæde.
Jytte Boesgaard
Nuuk, den 9. juli 1999