Indsigt: Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq - Bilag

Det fremgår af Landstingets anmeldelse, at denne var affødt af en Ombudsmandsredegørelse af 15. april 1999, i hvilken Ombudsmanden udtalte alvorlig kritik af Landsstyrets behandling af sagen vedrørende kollegiebyggeri i Qaqortoq i 1996 på en række punkter og i den forbindelse anførte som sin opfattelse, at der forelå ulovlig procedurefordrejning samt at det var helt utilstedeligt, at Landsstyret havde antaget et tilbud fra en privat entreprenør uden at have tilstrækkelig dokumentation for, at dette ville indebære en billiggørelse i forhold til udbud af opgaven i offentlig licitation og endelig, at det også fandtes helt utilstedeligt, at Landsstyret havde besluttet at afhænde en af Hjemmestyrets ejendomme uden forudgående udbud af ejendommen, uden at tilstræbe, at der forud for afhændelsen forelå dokumentation for behovet for den valgte fremgangsmåde gennem en værdiansættelse af den afhændede ejendom.

Min behandling af sagen har omfattet gennemgang af dens bilagsmateriale samt afhøring af en række nuværende og tidligere landsstyremedlemmer samt medlemmer af Landstingets Finansudvalg på det relevante tic1spunkt i 1996 og andre personer.

Det fremgår af sagen, at Handelsskolen i Qaqortoq i 1996 stod for at skulle renovere en gammel kollegiebygning, kaldet B 807, for et beløb af ca. 2,8 millioner kr., og at der var afsat midler på en konto for vedligeholdelse på finansloven for 1996 til dette projekt.

Imidlertid foreslog Handelsskolen i et brev af 23. januar 1996 Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, at man skulle arbejde videre med et forslag, som var et resultat af en henvendelse af samme indhold fra en privat entreprenør gående ud på:

l. At der skulle bygges to nye kollegiehuse i nærheden af skolen for en pris, der ventedes at andrage 3,6 - 3,9 millioner kr.
2. At de bevilligede vedligeholdelsesmidler på ca. 2,8 millioner kr. blev anvendt til dette byggeri og
3. At B 807 skulle sælges for en pris, der dækkede differencen.

I en efterfølgende korrespondance mellem Handelsskolen og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, hvori tillige indgik en høring af Bygge- og Anlægsstyrelsen, fremhævedes navnlig fra embedsmændenes side problemerne ved, at man, ved at lade en bestemt entreprenør få opgaven, ville tilsidesætte licitationsloven samt at opgaven burde udbydes i fagentrepriser på grundlag af bygherrens projekt.

Endvidere pegedes på, at salg af Hjemmestyrets bygninger skal ske ved udbud i offentligt udbud således, at så mange som muligt får lejlighed til at byde. Det fremhævedes dog også, at Landsstyret kunne dispensere fra bestemmelsen, men at der næppe var saglige begrundelser for at afvige fra de overordnede hensigter, som var fastlagt i bekendtgørelsen herom.

Afslutningsvis anmodede Direktoratet Handelsskolen om at tilkendegive, hvad den videre agtede at foretage sig i sagen.

Handelsskolen reagerede ved den 14. marts 1996 at sende en telefax stilet til daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen, hvor man kort redegjorde for tilbudet fra den private entreprenør gående ud på,

at denne skulle bygge to kollegiehuse magen til 9 tidligere af samme opførte,
at entreprenøren skulle købe det gamle kollegium B 807
og at prisen for det hele skulle være de til vedligeholdelsen af det gamle kollegium bevilligede midler
samt opfordrede til, at Landsstyret "gav dispensation" fra regelsættet i blandt andet licitationsloven.

Den 15. marts 1996 afgav Økonomidirektoratet et notat til landsstyreformanden, hvori man blandt andet anførte, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser. I notatet pegedes der efterfølgende på, at en variant af tilbudet kunne bestå i, at entreprenøren for egen regning opførte de to kollegiehuse, som han så efterfølgende kunne tilbyde Hjemmestyret mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne og mod at få kollegium B 807 i bytte efter at der var givet dispensation fra budgetvejledningens bestemmelser om afhændelse af Hjemmestyrets aktiver.

Sagt på en anden måde pegedes der på, at man ved at tilrettelægge arrangementet som en købs/salgsaftale ville kunne undgå, at det blev omfattet af licitationslovens regler.

Den 9. april 1996 udarbejdede Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger oplæg til behandling af sagen på Landsstyrets møde den 11. april 1996.

Oplægget havde følgende ordlyd:

"Indledning.

Forstander Hans Broe, Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq har modtaget et tilbud fra entreprenør Erik Nørskov, ligeledes Qaqortoq, som går ud på følgende:

Erik Nørskov opfører to kollegiehuse magen til de ni, han allerede har opført for Handelsskolen. De to kollegiehuse vil, ifølge det oplyste, kunne huse omtrent lige så mange handelsskoleelever, som kunne huses i den gamle hotelbygning B 807, skolen i dag anvender som indkvartering for eleverne. Skolens muligheder for at tilbyde elever indkvartering vil derfor ikke forringes, såfremt B 807 erstattes af de nye kollegiehuse.

Som modydelse for opførelsen af de to kollegiehuse ønsker Erik Nørskov at overtage den gamle hotelbygning samt at få udbetalt de 2,7 millioner kr., som er planlagt disponeret fra hovedkonto 40.11.02 - erhvervsuddannelsesområdet fællesudgifter - til ombygning og renovering af B 807 i 1996.

Gl. Hotelbygning B 807
Den gamle hotelbygning B 807, som Handelsskolen i dag anvender som indkvartering bærer præg af mange års slid og fungerer ifølge det oplyste ikke optimalt som kollegium. Uanset hvor store beløb, der investeres i ombygning og vedligeholdelse, vil der fortsat være tale om en gammel bygning, som alt andet lige er dyrere i drift end nye bygninger.

Erik Nørskovs tilbud.
På baggrund af ovenstående oplysninger vurderes det, at Hjemmestyret kan høste såvel brugsmæssige som økonomiske fordele ved at acceptere Erik Nørskovs tilbud. Dels ved at få to nye bygninger af en type som erfaringsmæssigt fungerer godt som indkvartering. Dels fordi såvel den daglige drift som den løbende vedligeholdelse skønnes at blive mindre bekostelig end fortsat drift af B 807.

Imidlertid kan Erik Nørskovs tilbud ikke antages på "almindelige vilkår", forstået på den måde, at Hjemmestyret ikke kan optræde som bygherre på de to nye kollegiehuse, og at inddragelsen af B 807 som betaling for de to bygninger lægger op til særlig overvejelse.

Såfremt Hjemmestyret optræder som bygherre på kollegiehusene og anvender de 2,7 millioner kr. som en almindelig anlægsinvestering træder henholdsvis licitationslovens og udbudsbekendtgørelsens bestemmelser i kraft, hvilket betyder, at arbejdet skal udbydes i offentlig licitation og i fagentreprise, og derfor kan Hjemmestyret ikke være bygherre i denne sag.

En forudsætning for accept af Erik Nørskovs tilbud er derfor, at Erik Nørskov selv finansierer opførelsen af de to kollegiehuse, og at Hjemmestyret efterfølgende køber de opførte bygninger.

Budgetvejledningens bestemmelser for afhændelse af Hjemmestyrets aktiver udelukker ikke overdragelse af fast ejendom til bestemte interessenter, men lægger generelt op til, at så mange som muligt får mulighed for at afgive tilbud på aktiverne, ligesom der stilles krav om høring af Hjemmestyrets direktorater ved afhændelse af aktiver med en værdi over en million kr. og efterfølgende godkendelse af den bevilligende myndighed. I det foreliggende tilfælde vurderes markedsværdien af B 807 som bygningen fremtræder i dag at være mindre end en million kr., hvilket betyder, at landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger er bemyndiget til at disponere en eventuel afhændelse.

Det vurderes dog, at en indhentelse af Finansudvalgets godkendelse af en eventuel afhændelse vil være hensigtsmæssig, da der i den foreliggende sag er tale om afhændelse til en privat person og ikke til en anden offentlig myndighed.

På denne baggrund indstilles:
At Landsstyret tilslutter sig at acceptere tilbudet fra Erik Nørskov om opførelse af to kollegiehuse af samme type og standard som de kollegiehuse, entreprenøren tidligere har opført til skolen, men med forbehold for, at Erik Nørskov selv er bygherre og finansierer opførelsen samt den bevilligende myndigheds godkendelse.

At Landsstyret tilslutter sig, at Erik Nørskov som modydelse får udbetalt 2,7 millioner kr. samt overdraget den eksisterende indkvarteringsbygning B 807 vederlagsfrit.

At sagen forelægges Finansudvalget til godkendelse."

Landsstyret traf herefter beslutning om at gå frem på den beskrevne måde.

Ved skrivelse af 12. april 1996 (modtaget den 24; april) fra Landsstyret til Finansudvalget orienteredes om beslutningen og det anførtes i skrivelsen, at Landsstyret den 11. april 1996 havde besluttet følgende:

"At Landsstyret tilslutter sig at acceptere tilbudet fra Erik Nørskov til Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq om opførelsen af to kollegiehuse af samme type og standard som de kollegiehuse entreprenøren tidligere har opført til skolen, men med forbehold for, at Erik Nørskov selv er bygherre og finansierer opførelsen samt den bevilligende myndigheds godkendelse.

At Landsstyret tilslutter sig, at Erik Nørskov som modydelse får udbetalt 2,7 millioner kr. samt overdraget den eksisterende indkvarteringsbygning B 807 vederlagsfrit

Og

At sagen forelægges Finansudvalget til godkendelse."

Som det fremgår er der tale om en fuldstændig gengivelse af den trufne beslutning med beskrivelse af den samlede konstruktion.

Ved skrivelse af 29. april 1996 henvendte Landsstyret sig igen til Finansudvalget og efter indledningsvis påny at have gengivet beslutningen af 11. april 1996 anførtes:

"På denne baggrund indstilles til Finansudvalgets godkendelse:

At 2,7 millioner kr, som i 1996 var planlagt disponeret fra hovedkonto 40.11.02 - erhvervsuddannelsesområdet fællesudgifter - til ombygning og renovering af skolens gamle indkvarteringsbygning B 807, i stedet rokeres til en ny hovedkonto 40.11.31 - køb af kollegiehuse - og disponeres til køb af to kollegiehuse entreprenør Erik Nørskov er bygherre på og finansierer opførelsen af - samt

At Handelsskolens gamle indkvarteringsbygning B 807, der fremtræder både meget nedslidt og uhensigtsmæssigt indrettet, overdrages vederlagsfrit til entreprenør Erik Nørskov, når Hjemmestyret (skolen) formelt er registreret som ejer af de to nye kollegiehuse.

Den vederlagsfri overdragelse af B 807 har været behandlet i Økonomidirektoratet, Økonomisk Planlmgningsafdeling og er efterfølgende indarbejdet i oplægget som Landsstyret tog stilling til den 11. april 1996. Overdragelsen vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende budgetvejledning, jf. 5.3.2 afhændelse af Hjemmestyrets aktiver - særlige tilfælde."

Af orientering af 2. maj 1996 fra Finansudvalget til Landsstyret om udvalgets beslutninger den samme dag fremgår under punkt 1b vedrørende bevillingssager.

"Nyt kollegiehusbyggeri og afhændelse af eksisterende gammel elevindkvartering B 807 i Qaqortoq (jf. Landsstyremøde den 11. april 1996 pkt. 3a)

Landsstyret indstiller, at der i F.L. 1996 rokeres 2,7 millioner kr. fra hovedkonto 40.11.02 erhvervsuddannelsesområdet til en ny hovedkonto 40.11.31 Køb af kollegiehuse, og disponeres som anført i landsstyreoplægget.

Finansudvalget tiltrådte det ansøgte."

Efterfølgende blev handlen berigtiget således, at de to nye kollegiehuse blev købt for 2,7 millioner kr. og den gamle bygning B 807, der prisfastsattes til 300.000,- kr.

Afhøringerne af det daværende Finansudvalgs medlemmer har vist divergerende opfattelser af, hvad udvalget godkendte ved den pågældende lejlighed spændende fra, at der var tale om en godkendelse af det samlede arrangement med samtlige dets implikationer til, at der alene var tale om en rent bevillingsmæssig flytning af midler fra en hovedkonto til en anden.

Samtlige afhørte medlemmer vedstår, at indstillingen til Finansudvalget var som anført i Landsstyrets skrivelse af 29. april 1996.

Et medlem af udvalget har i øvrigt anført, at Finansudvalget siden efteråret 1995 havde kendt til Handelsskolen i Qaqortoqs ønsker om en forbedring af kollegiesituationen, idet udvalget på nævnte tidspunkt havde været på besøg i byen.

Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen har blandt andet forklaret, at han forud for forløbet med kollegiebyggeriet i 1996 ikke havde nogen nær personlig relation til hverken entreprenør Erik Nørskov eller handelsskoleforstander Hans Broe. Lars Emil Johansen kendte Hans Broe, idet han i perioden fra 1986 til 1988 selv havde været forstander på arbejderhøjskolen i Qaqortoq.

Ideen med at lade Erik Nørskov ApS bygge yderligere to kollegiebygninger forekom god, da selskabet tidligere havde bygget en række udmærkede kollegiebygninger ved Handelsskolen og derfor ikke ville have udviklingsomkostninger på projektet i tilsvarende omfang som en udenforstående entreprenør ville have haft. I stedet for at renovere den gamle kollegiebygning kunne der for de samme afsatte midler bygges to nye kollegiebygninger tæt på Handelsskolen.

Denne løsning var efter Lars Emil Johansens opfattelse bedst for handelsskoleeleverne og bedst for Hjemmestyret. Lars Emil Johansen kendte ikke sagen, før han modtog telefaxen af 14. marts 1996 fra handelsskoleforstander Hans Broe. Han gik da ind i sagen og bad Hjemmestyrets forvaltning om at se på det.

Som det fremgår af Økonomidirektoratets notat af 15. marts 1996 anførte forvaltningen, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser, men man pegede så efterfølgende på, at en variant af tilbudet kunne bestå i, at entreprenøren for egen regning opførte de to kollegiehuse, som efterfølgende kunne tilbydes Hjemmestyret mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne og mod at få kollegium B 807 i bytte efter, at der var givet dispensation fra budgetvejledningens bestemmelser om afhændelse af Hjemmestyrets aktiver.

Lars Emil Johansen har givet udtryk for, at han formentlig efter at have læst første del af notatet var på vej til at opgive forslaget som stillet af Hans Broe, men at han ændrede holdning, da han så sidste del og da opfattede dette som en farbar vej videre frem. Han opfattede det da sådan, at det juridiske grundlag var i orden og har i øvrigt anført, at Hjemmestyrets ærinde dengang alene var dette at få jura, økonomi og almindelige hensigtsmæssighedsbetragtninger til at gå op i en højere enhed.

Han har på det kraftigste afvist, at man da gik med omgåelsestanker eller intentioner om at "bøje loven". Han sørgede for, at flere direktorater var inde og bedømme projektet og det var ikke et "venstrehåndsarbejde" fra hans side.

Da sagen efterfølgende blev forelagt for Finansudvalget til godkendelse, var det efter Lars Emil Johansens opfattelse hele konstruktionen, som udvalget godkendte. Der var efter hans erindring ingen forespørgsler fra udvalgets side af nogen art til det lovmedholdelige i projektet.

Med hensyn til værdiansættelsen på den afhændede bygning B 807 havde Lars Emil Johansen en klar opfattelse af, at bygningen ikke havde nogen større værdi, og det var i hvert tilfælde hans indtryk, at værdien var under 1 million kr., hvilket var afgørende for muligheden for salg ved administrationens foranstaltning.

I øvrigt var det hans vurdering, at Hjemmestyret fik de to nye kollegiebygninger billigt, idet en almindelig bolig på daværende tidspunkt normalt plejede at koste omkring en million kr.

Lars Emil Johansen har endelig tilkendegivet, at ansvaret for begivenhedsforløbet er hans og ikke embedsmændenes, men det var som nævnt hans opfattelse, at alle muligheder blev undersøgt i sagen.

Tidligere landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte, har blandt andet forklaret, at landsstyreformand Lars Emil Johansen efter fremkomsten af forstander Hans Broes telefax anmodede embedsmændene om en vurdering og fik denne, hvorefter projektet blev vedtaget af Landsstyret og sendt videre til Finansudvalget, som godkendte dette.

Daniel Skifte havde først været imod projektet, fordi embedsmændene ytrede betænkelighed, men han var efterfølgende med til at vedtage det i Landsstyret.

Daniel Skifte var umiddelbart af den opfattelse, at Finansudvalget havde haft en eller anden form for bemærkning til projektet, men foreholdt, at der ikke fremgår rioget sådant af mødereferatet fra udvalget, har han anført, at det så må vere en erindringsforskydning fra hans side.

Også for Daniel Skifte tegnede det sig som indlysende, at den indgåede aftale var god for Hjemmestyret forstået på den måde, at der var tale om en økonomisk besparelse i størrelsesordenen 500.000,- kr. og man fik to nye fordelagtigt beliggende kollegier.

Daniel Skifte er yderligere af den opfattelse, at Finansudvalget godkendte projektet og dermed også er ansvarlig.

Tidligere landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt, har blandt andet forklaret, at hans forvaltning i slutningen af 1995 og begyndelsen af 1996 var opmærksom på, at der ikke kunne opføres to nye kollegier som ønsket af Handelsskolen, idet licitationslovens og udbudsbekendtgørelsens regler skulle iagttages, hvilket embedsmændene påpegede.

Sagen blev overtaget af landsstyreformand Lars Emil Johansen efter fremkomsten af forstander Hans Broes telefax og derefter var forløbet som ovenfor flere gange tidligere beskrevet.

Det var i 1996 Konrad Steenholdts opfattelse, at projektet som det blev gennemført blev holdt inden for den gældende lovgivnings rammer.

Han opfattede det som en god løsning for handelsskoleeleverne. Det var en billig løsning, som blev holdt inden for en allerede afstukket økonomisk ramme fra Hjemmestyrets side.

Hverken Lars Emil Johansen, Daniel Skifte eller Konrad Steenholdt kan på nogen måde erkende, at de skulle have overtrådt § 6 i loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed

Forstander Hans Broe har bekræftet, at han i 1996 ikke havde nogen nærmere relation til landsstyreformand Lars Emil Johansen. Han opfattede entreprenør Nørskovs tilbud som en god idé, og fokuserede, da han fremsendte telefaxen på det han opfattede som Landsstyrets dispensationsmulighed.

Om Finansudvalgets kompetence på daværende tidspunkt er oplyst, at den ikke var fastsat i nogen forretningsorden, men alene fulgte af landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 16, hvori der i stk. 1 er anført, at Finansudvalget afgiver mellem første og anden behandling af Landstingets finanslovforslag betænkning over forslag til landskassens budgetter, fremsætter bemærkninger og forslag til hovedretningslinjer for Landstingets indtægts- og udgiftspolitik samt afgiver udtalelser i sager, som af Landstinget eller Landsstyret er henvist til udvalget.

I stk. 2 er endvidere anført, at Finansudvalget på Landstingets vegne, når tinget ikke er samlet, kan godkende afholdelse af udgifter til formål, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse.

Jørgen M. Meyer