Nej til atomaffald

Det er ikke desto mindre nødvendigt at protestere højlydt, hvis vi ikke skal have en endeløs række af »tikkende bomber« til at sejle ned langs vore fangstområder. Som det fremgik af sidste nummer af AG, er trafikken imidlertid lovlig, og kun et massivt politisk pres kan stoppe den

Torsdag d. 1. marts 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Miljø og natur, Politik.

Norge har protesteret imod transport af atomaffald langs landets vestkyst, og de sydamerikanske østkystlande har krævet lignende transporter standset langs den sydamerikanske atlanterhavskyst. Japan og Rusland, som i fællesskab organiserer transport af brugte brændselsstave fra japanske atomkraftværker, har derfor følt sig presset til at finde andre søveje.

Valget faldt på en rute ned gennem Danmark Stræde langs den østgrønlandske kyst. Det er en farlig transport, som kan få katastrofale følger for både grønlandsk og islandsk fiskeri, hvis uheldet er ude. Det sårbare arktiske miljø vil blive ødelagt, og de unikke dyrearter, der findes her, vil forsvinde eller blive påvirket, så de mister evnen til forsvarlig reproduktion.

Det er altså ikke nogen løsning at ændre transportvejene fra hverken Sydamerika eller Vestnorge. Der bor bare færre mennesker på den grønlandske østkyst, og der er ikke så mange til at råbe op.

Det er ikke desto mindre nødvendigt at protestere højlydt, hvis vi ikke skal have en endeløs række af "tikkende bomber" til at sejle ned langs vore fangstområder. Som det fremgik af sidste nummer af AG, er trafikken imidlertid lovlig, og kun et massivt politisk pres kan stoppe den.

Derfor skal vi have Danmark med os. Og med Danmark måske også Europa, som også har interesser i det arktiske fiskeri.

Men for at få mobiliseret disse gode kræfter i et massivt pres mod Japan og Rusland er det nødvendigt, at vore egne politikere tager initiativet. Landsstyremedlem for miljø og natur, Alfred Jakobsen, ser med bekymring på de japanske og russiske planer. Men der skal mere end en bekymret mine hos en grønlandsk "lokalpolitiker" for at aktivere det politiske pressionsapparat i Danmark og Europa. Landsstyret - og Landstinget, når de samles næste gang - skal henvende sig direkte til den danske regering om støtte og opbakning bag et uforbeholdent grønlandsk krav om, at ruten ned gennem Danmark Stræde opgives.

Og der skal handles hurtigt. For hvis ikke vi med det samme tilkendegiver en markant grønlandsk holdning og får Danmark med, så fortsætter de to lande deres transportplaner, og før vi aner det, sejler de russiske isbrydere igennem et farligt grønlandsk farvand, hvor risikoen for forlis bestemt ikke er mindre end andre steder i verden.

Alfred Jakobsens bekymring og folketingsmedlem Hans Pavia Rosings spørgsmål til udenrigsministeren er langt fra tilstrækkeligt. Der skal skabes et enigt og massivt grønlandsk pres overfor den danske regering, som jo umuligt kan støtte Grønland overfor udlandet uden at vide, hvad Grønland vil!