Bekendtgørelse i strid med grundloven

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Fredag d. 15. juni 2001
Poul Krarup
Emnekreds: Etik, Love og konventioner, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Ret til fri undervisning
Dansk kan være undervisningssprog
Bekendtgørelsen forhindrer
Men hjemmel i forordning og grundlov


Sermitsiaq er kommet i besiddelse af en juridisk vurdering af lovgivningen omkring folkeskolen i Grønland, og om eleverne må undervises på dansk. I henhold til bekendtgørelsen om supplerende undervisning må eleverne ikke undervises på dansk i samtlige fag, men det er i strid med grundlov og forordning, fremgår det af den juridiske vurdering.

Vi mener, at det er et væsentligt indlæg i debatten om folkeskolen. Derfor bringer vi den her:

"Grundloven er den højst rangerende retskilde, hvilket betyder, at alle andre retskilder, herunder love, forordninger og bekendtgørelser, ikke må være i modstrid med Grundlovens bestemmelser. Grundloven gælder for hele det danske rige, herunder Grønland.

Ret til fri undervisning
Ifølge Grundlovens § 76 har enhver ret til fri undervisning. I bestemmelsen må indfortolkes et krav om, at undervisningen har et reelt indhold og således medfører, at "enhver" har mulighed for at få noget ud af undervisningen. Det er overladt til lovgiver nærmere at fastsætte indholdet af og formen for undervisningen.

Ifølge lov nr. 579 af 29. nov. 1978 om folkeskolen i Grønland § 5 fastsætter Hjemmestyret ved forordning nærmere regler om folkeskolen i Grønland.

Dansk kan være undervisningssprog
Ifølge Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen § 1, stk. 3 kan tillige dansk være undervisningssprog, bl.a. såfremt hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt. Bestemmelsen bør sammenholdes med § 2 om folkeskolens formål. Formålsbestemmelsen kan antageligvis kun opfyldes, såfremt eleven får undervisning på et sprog, som eleven forstår.

Af § 5 fremgår, at børnene i forskolen skal gøres fortrolige med det daglige liv i skolen. Dette kan vel kun ske, såfremt undervisningen i forskolen sker på et sprog, som barnet forstår. Det samme gælder Grundskolen, herunder samtlige fag nævnt i forordningen § 6.

§ 13 om supplerende undervisning er indført ved Landstingsforordning nr. 1 af 1. marts 1994 om ændring af Landstingsforordning nr. 10 af 25. okt. 1990 om folkeskolen. Bestemmelsen vedrører imidlertid supplerende undervisning, og vedrører således ikke selvstændige danske hold eller klasser.

Bekendtgørelsen forhindrer
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 21. dec. 1999 kap. 2 vedrører elever, der ikke behersker grønlandsk i et sådant omfang, at de uden særlig støtte kan deltage i den almindelige undervisning. Af § 9, stk. 3 fremgår, at elever, der er helt uden forkundskaber i grønlandsk, i et eller flere fag, jf. § 9, stk. 4, kan undervises på særlige hold.

Undervisningen må efter sagens natur ske på et sprog, som eleven forstår, indtil eleven kan undervises helt eller delvist på grønlandsk.

Der synes således ikke i hverken bekendtgørelsens kap. 2 eller 3 at være hjemmel til at undervise eleven på dansk i samtlige fag, eksempelvis i faget religion.

Men hjemmel i forordning og grundlov
Imidlertid er forholdet det, at Hjemmestyrets bekendtgørelser udstedes med hjemmel i forordning, og ikke må stride mod eller kan ændre højere gældende retskilder, herunder Grundlov og Landstingsforordning. Hertil kommer, at en borger kan støtte ret på bestemmelser i Grundlov og Landstingsforordning.

Hjemlen til at oprette dansksprogede klasser eller hold kan således findes i Grundloven og Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 sammenholdt med det faktum, at en elevs mulighed for at få udbytte af undervisning er betinget af, at eleven forstår det sprog, som undervisningen foregår på.

Derimod er det et lovligt formål at forfølge, at eleven på sigt gøres kapabel til at deltage i undervisningen på grønlandsk, dog eventuelt tillige med særligt tilrettelagt undervisning på dansk, jf. bekendtgørelsens kap. 3".

Hvorvidt bekendtgørelsen er i strid med Grundloven og Forordningen om folkeskolen afhænger af, om skolerne udnytter muligheden for at undervise eleverne på et sprog, som de forstår.