Er vi ikke landsmænd?

De uddannelsessøgende må udelukkes, da de af hensyn til menneskerettighederne ikke kan stilles bedre end de fremmede, der ikke har opholdt sig i landet i to år. Bevares, men hvor føler vi os endnu engang trykt nedad og tilsidesat

Torsdag d. 19. juli 2001
Káte Hansen
Emnekreds: Jagt, Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Vi regnes ikke længere for at være grønlændere
Vi kan ikke forstå jer
Forhal det ikke


//////Kære forvaltere af rensdyrjagten!
Hvorfor skal vi ikke længere regnes for at være grønlændere, bare fordi vi har været på uddannelsesophold?

Hvilken foruroligende oplevelse kom vi ikke ud for, da vi vendte tilbage til Grønland efter at have været på uddannelsesophold i Danmark i to år sammen med hele familien!

Vi er blevet frataget én af vore rettigheder som borgere i Grønland: Da vi ikke har stået opført på folkeregisteret i to år, kan vi ikke få licens til at tage på rensdyrjagt.

Vi regnes ikke længere for at være grønlændere
Skal man virkelig straffe dem, der tager til Danmark for at uddanne sig, på den måde? Skal man virkelig sige tak på den måde til dem, der rejser ud for at videreuddanne sig og derved yde en ekstra indsats for det grønlandske samfund? Vi kan end ikke søge dispensation med udgangspunkt i vor baggrund.

Vi kan ikke forstå jer
I, der er i landsstyret, og I, der i Landstinget har skabt grundlaget har besluttet, at uddannelsessøgende udelukkes for rensdyrjagt. Vi er meget forundrede over, at I kan behandle jeres landsmænd med sådan en ligegyldighed.

I har ikke de nødvendige forudsætninger for at forstå de uddannelsessøgendes situation, og det er naturligvis på den baggrund, I har taget den famøse beslutning.

Hvis I havde haft kendskab til de faktiske forhold, som uddannelsessøgende lever under, ville I ikke have udelukket dem fra rensdyrjagten. Jeg vil nævne følgende grund til, at vi ikke kan udelukkes fra jagten:

1. Vi er ikke holdt op med at være grønlændere!
Da I kom i tvivl om, hvordan de uddannelsessøgende skulle stilles for at opfylde kravet om bopæl i Grønland i mindst to år, bad I formentlig jeres jurister om at finde ud af det. Resultatet blev:

De uddannelsessøgende må udelukkes, da de af hensyn til menneskerettighederne ikke kan stilles bedre end de fremmede, der ikke har opholdt sig i landet i to år. Bevares, men hvor føler vi os endnu engang trykt nedad og tilsidesat.

Hvis I fastholder, at de uddannelsessøgende skal udelukkes fra jagten, så må I sige højt og tydeligt, at I ikke længere regner os som grønlændere!

Hvilken status skal vi så indtage, nu når vi er vendt hjem til det land, som vi troede var vort hjemland? Vi bor ikke længere i Danmark, og her vil man først regne os for at være fastboende igen om to år, ergo må vores status være statsløse.

Det er en oplagt sag for menneskerettighedsdomstolen i Haag.

Endnu engang, vore folkevalgte og I, som vi har udpeget til at styre landet, det er nødvendigt, at I tænker jer grundigt om.

Kravet om at man skal have stået i folkeregister i de seneste to år bør overhovedet ikke gælde for de uddannelsessøgende, der har måttet opholde sig i Danmark. Under uddannelsesopholdet er vi jo i høj grad knyttet til Grønland, hvilket understreges hver måned gennem hjemmestyrets uddannelsesstøtte.

Vi føler i høj grad, at vi er blevet frataget vores identitet som grønlændere på de to år, det har taget at udelukke os fra rensdyrjagten, skønt vi er taget på uddannelse for at kunne yde en bedre indsats for den grønlandske befolkning.

Såfremt dem, der er taget på uddannelsesophold ikke skal stemples som mindreværdige, bør man lave om på den status, efter hvilken vi har færre rettigheder end andre grønlændere.

2. Vi bør ikke have færre rettigheder i forhold til andre uddannelsessøgende!
Vi har fået færre rettigheder i forhold til de uddannelsessøgende, som har valgt at blive hjemme, da vi er blevet udelukket fra rensdyrjagten blot fordi vi har været nødt til at tage på uddannelsesophold i Danmark. Denne diskrimination bør løses, vi er jo hverken mindre værd eller blevet mindre grønlandsk!

3. Som uddannelsessøgende hører vi til lavindkomstgruppen og bør i høj grad være blandt dem, der må tage på rensdyrjagt.
Når man vender hjem efter uddannelsesopholdet må man i første omgang igennem lavindkomstgruppen, fordi man under uddannelsesperioden kun har modtaget lidt over 6000 kroner om måneden, uden mulighed for at lægge lidt til side.

På den måde er vi nødt til at komme ind under lavindkomstgruppen i det første år efter hjemkomsten, således at vi ikke engang har råd til at købe rimelige mængder af rensdyrkød på brætterne. Sagt på en anden måde, vil vi ikke være til stor gavn for dem, der sælger kød. Det, at vi får mindre indtægt, er så klart og tydeligt, at I bør åbne op for vores mulighed for at tage på rensdyrjagt med det samme.

Ja, det er vores eget valg at tage på uddannelsesophold. Men vi har blandt andet valgt at tage på uddannelse, fordi vi ønsker at yde en bedre indsats for samfundet. Det bliver vi nu straffet for!

4. Vi gør ikke et indhug i kvoten!
KIIP har oplyst, at der gennemsnitligt er omkring 500 uddannelsessøgende i Danmark på årsbasis.

Langt de fleste af dem er nødt til at tage hensyn til deres uddannelse og har derfor overhovedet ikke mulighed for at komme på rensdyrjagt.

Den lille rest er dem, der er taget hjem efter endt uddannelse, og kun en lille del af disse har faktisk mulighed for at tage på rensdyrjagt, samtidig med at det kun er et fåtal af dem, der reelt ansøger om licens. Det må dreje sig om så lille et antal, at vi ikke vil gøre et stort indhug i licenserne.

Forhal det ikke
Ja, I siger, at man må udelukke uddannelsessøgende eller andre, der af gode grunde er rejst midlertidigt ud af landet, fra at søge om dispensation, da der er restriktioner på rensdyrjagten.

Kan man virkelig sige, at der stadig er restriktion på rensdyrjagten? Hvad skete der sidste år? Man måtte smide en stor mængde kød ud, fordi man ikke kunne afsætte det.

I år er kvoten endnu større - for at udsmidet skal være større? På den anden side vil I ikke unde os noget.

Nogle gange prøver man at undertrykke et mindretal, hvilket er tilfældet med de uddannelsessøgende i denne omgang.

På grund af uddannelsesopholdet langt væk fra landet kan de nemlig have svært ved at følge med i alle disse love, bekendtgørelser og lignende, og har ikke større mulighed for at forsvare sig. Man finder nemlig først ud af realiteterne når man er kommet hjem.

Jeg har erfaret, at der i øjeblikket er en høring igang med henblik på at give dem, der har været på uddannelsesophold mulighed for at søge om dispensation.

Da man må betragte det som et forsøg på at ændre situationen, er det sikkert at det vil blive løst til Landstingets efterårssamling.

Men de gældende forhold er så skæve, at man ikke bør vente på Landstingets samling for at løse disse.

Man bør løse de uretfærdige forhold allerede nu. Man bør åbne op for muligheden for, at dem, der har været på uddannelsesophold, kan tage del i rensdyrjagten allerede nu!

Med håb om at dette bliver taget alvorligt