Atuarfitsialak

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Fredag d. 10. august 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog, Uddannelse.

Nuuk har tilsyneladende et specielt problem. Danske børn i første klasse og anden klasse får en undervisning, de ikke forstår. Nuuk er fremhævet, fordi der ikke er oplyst om tilsvarende problemer ude i landet.

Nu skulle det ikke kunne lade sig gøre. I henhold til lovgivningen har børn ret til særlig tilrettelagt undervisning, hvis de har brug for det.

Desuden fremgår det, at undervisningen skal foregå i et tæt samarbejde med forældre og børn. Endvidere har hver skole sin egen skolebestyrelse, der skal sikre de nødvendige tiltag, hvis der er behov for det.

I lovgivningen har man altså sikret, at børnene kan få den undervisning på det sprog, som de har brug for, og det gælder altså både grønlandske og danske børn.

Hvis læreren i klassen eller skolens ledelse ikke lever op til dette, må det være muligt at klage, enten til skolebestyrelsen eller til skoledirektøren med videre.

Nu har vi talt om integration i det meste af 90’erne fordi vi ikke vil have en todelt skole med henholdsvis en dansksproget del og en grønlandsksproget del. Kravet er, at vi skal have én skole.

Det væsentlige problem er imidlertid, at der ikke er det nødvendige undervisningsmateriale dels til at lære grønlandsk som fremmedsprog, dels til at lære dansk som fremmedsprog. Tilsyneladende har man heller ikke sikret, at der er lærere, der kan undervise i grønlandsk som fremmedsprog, eller i dansk som fremmedsprog. Det er et problem, for de fleste, der starter i skolen er naturligt nok et-sprogede - grønlandsksprogede.

Det, som de danske forældre klager over, eksisterer jo i allerhøjeste grad også for de grønlandske børn og unge, der konfronteres med en dansk lærer, som de ikke forstår.

Hvem sikrer, at de grønlandske børn får noget ud af undervisningen, og at grundloven og skoleforordningen opfyldes for disse børn? - Det bør skolebestyrelsen selvfølgelig.

Men endnu vigtigere er, at alt for mange grønlandsksprogede ikke lærer dansk nok til at kunne klare en uddannelse efter folkeskolen. Det er landsstyre og Landsting, som har besluttet, at al uddannelse efter folkeskolen forudsætter dansk, og det må folkeskolen leve op til.

Fremtiden tilhører de børn og unge, som kan modtage undervisning, og som kan læse og skrive på begge sprog.

De børn og unge, som ikke lærer dansk nok, svigtes. Det er et krav til skolerne, at de unge lærer nok dansk til at kunne klare en undervisning efter folkeskolen. Lærerne må sige noget, når de opdager, at de unge mennesker ikke kan modtage undervisning på dansk, og skolebestyrelserne må gøre noget. Hvis der er brug for det, må der laves særligt tilrettelagt danskundervisning for disse børn og disse klasser.

Det er ikke rimeligt, at det kun er de forældre, som har råd til det, og som har mulighed for det, som sender deres børn til Danmark for at sikre, at de kan dansk nok. Vi betaler skat for at sikre, at vores børn får en ordentlig uddannelse og heri ligger, at de kan dansk, så de kan tage en uddannelse efter folkeskolen.

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Ikke alene for forældre og børn er det vigtigt, at de unge lærer dansk nok. Det er vigtigt for hele samfundet. For at blive mindre afhængig af tilkaldt arbejdskraft er det nødvendigt at sikre, at ungdommen får de uddannelser, som samfundet har brug for, og de forudsætter, at de unge kan dansk.

Alle må være interesserede i, at de unge mennesker får en ordentlig uddannelse. Derfor bør man offentliggøre, hvilke folkeskoler der er bedst målt på, hvem der sender flest unge videre i uddannelsessystemet. Hvilken folkeskole sender flest i gymnasiet, hvem sender flest til htx, til hhx, til Sanaartornermik Ilinniarfik, og så videre.

Det skulle være muligt at få at vide, hvilken skole der er bedst, hvem der har færrest vikartimer, hvem der har mindst lærerfravær og så videre.

Det må være et helt berettiget brugerkrav. Det er os, der betaler for skolen, og skolen er til for børnene og forældrene og samfundet. Det må være helt naturligt, at årets kommune skal være den kommune, som har den bedste folkeskole målt på resultater.