Revisionsudvalget fremlagde under Landstingets Efterårssamling 2000 en beretning til Landstingets medlemmer omhandlende Landstingets revision.På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at Revisionsudvalget på vegne af Landstinget bl.a. skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven.
Medlemmerne af Revisionsudvalget har stillet et beslutningsforslag om dette emne. Landsstyrets bemærkninger vil fremkomme i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget, der er optaget som punkt EM 2001/59.
Alle servicekontrakter indeholder aftaler omkring rapportering fra serviceleverandøren til Grønlands Hjemmestyre. I hovedtræk overholdes rapporteringsforpligtelserne. Dog har vi kunnet konstatere, at Grønlandsfly A/S, Nuka A/S og Sulisa A/S på nogle væsentlige områder ikke har overholdt sine forpligtelser.
De ressortansvarlige direktorater er enige i, at der på visse områder mangler rapportering fra serviceleverandørerne. Derfor er der iværksat tiltag for at stramme op på disse forhold. I Direktoratet for Erhverv har man således indføjet en klausul i nye kontrakter og i tillæg til flerårige kontrakter, der giver Grønlands Hjemmestyre ret til at tilbageholde de månedlige udbetalinger i tilfælde af manglende afrapportering. I Landskassens Regnskab for 2000, bilag 1, beretningsdelen for de enkelte direktorater, er der en redegørelse fra direktoraterne om, hvordan de enkelte serviceleverandører har levet op til deres rapporteringsforpligtelse i 2000.
Revisionsudvalget finder det meget kritisabelt, at rapporteringsforpligtelserne ikke er overholdt til fulde. Revisionsudvalget har imidlertid noteret sig, at Landsstyret har iværksat aktive tiltag for at rapporteringsforpligtelserne efterleves.
Landsstyret kan supplerende oplyse at rapporteringsforpligtelserne i nye kontrakter konkretiseres på et niveau og efter nogle tidsterminer, der gør rapporterne mere egnede som styringsredskaber, uden at selskabernes udarbejdelse heraf medfører et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.
I en række servicekontrakter er der aftalt, at Grønlands Hjemmestyre er forpligtet til at dække aftalepartnerens nettoafviklingsomkostninger. Efter vor opfattelse er denne forpligtelse reelt kun et problemfelt i forhold til selskaber, der ikke er 100% ejet af Grønlands Hjemmestyre. Vi vil dog anbefale, at omfanget af forpligtelsen konkretiseres i samarbejde med aftalepartnerne og indføjes i servicekontrakterne.
Forpligtelserne til at afholde nettoafviklingsomkostninger skal konkretiseres og fremgå både af servicekontrakterne og af Landskassens regnskaber som en eventualforpligtelse. Disse oplysninger skal tilvejebringes uanset om leverandørerne af serviceydelser er 100% hjemmestyreejede eller ej, idet Landskassens samlede forpligtelser skal kunne synliggøres.
Revisionsudvalget er enige i, at der er behov for en konkretisering af nettoafviklingsomkostningerne i servicekontrakterne, og at disse tillige i det hele bør fremgå af Landskassens regnskaber som eventualforpligtelser.
Landsstyret har ikke yderligere kommentarer til dette punkt.
På kapacitetsområdet er der en række aftaler, hvor der i de kommende år skal ske reinvestering i kapacitetsapparatet, hvilket vil medføre et stigende afskrivningsbehov i selskaberne. Dette vil ligeledes medføre et behov for større driftstilskud for at give et tilfredsstillende driftsresultat på selskabsniveau.
Landsstyret er enig i betragtningen om, at reinvesteringer i kapacitetsapparaterne i nogle af selskaberne vil medføre stigende afskrivningsbehov og dermed isoleret set behov for større tilskud. Samtidig er det imidlertid Landsstyrets politik, at der skal ske rationaliseringer i de selskaber, som Hjemmestyret har serviceaftaler med, lige som Hjemmestyrets tilskud til erhverv og til producenter af infrastrukturydelser generelt skal reduceres. I visse servicekontrakter er øgede reinvesteringer allerede indarbejdet, og i de kommende fornyelser af servicekontrakterne for de øvrige selskaber skal der både ske en vurdering af reinvesteringernes økonomiske konsekvenser og en vurdering af, om rationaliseringer og ændringer i serviceniveauet kan føre til reduktioner af de offentlige betalinger.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra både ekstern revision og Landsstyret til efterretning, og forventer at Landsstyret følger op på forholdene.
Der er ikke nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de selskaber, der er ejet af Grønlands Hjemmestyre, og som modtager driftstilskud via serviceaftaler. I tyndt kapitaliserede selskaber betaler Grønlands Hjemmestyre reelt eksterne renter via servicekontrakten. Efter vor opfattelse bør det analyseres, hvilke besparelsesmuligheder der vil være ved alternativt en kapitalforhøjelse i selskabet til afvikling af gæld og efterfølgende mindre driftstilskud.
Det må erkendes, at der ikke er nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de hjemmestyreejede selskaber, som får driftstilskud via serviceaftaler, og at der er behov for analyser af de økonomiske konsekvenser af kapitalforhøjelser som et alternativ til ekstern finansiering.I forbindelse med finanslovsarbejdet for det kommende år vil Landsstyret anlægge særlige overvejelser om finansieringsstrukturen i nogle af de tyndest kapitaliserede selskaber. Men det skal samtidig bemærkes, at en række andre aspekter også bør indgå i en vurdering af finansieringsstrukturen, herunder at kapitaliseringen på sigt skal have et niveau som muliggør privatiseringer, og at for høj kapitalisering i offentlige ejede selskaber risikerer at føre til ubillig konkurrence over for private selskaber. Derudover må det anses for væsentligt, at der igennem pengeinstitutter bliver anlagt kommercielle kreditvurderinger af de hjemmestyreejede selskab, og at der herigennem kan sikres et højt professionelt niveau for den finansielle ledelse i selskaberne.
Revisionsudvalget har noteret sig de faldende bemærkninger fra ekstern revision og Landsstyret. At der ikke findes en ensartet politik for finansieringsstrukturen er en problemstilling til yderligere overvejelse og diskussion i Landstinget.
For servicekontrakter indenfor de liberale erhverv er der generelt ikke konkretiserede resultatmål, hvilket medfører en vanskeligere vurdering af, hvorvidt Grønlands Hjemmestyres betaling står i rimeligt forhold til de udførte ydelser. Aftalen med Greenland Ressources A/S for 2001 skal dog fremhæves som undtagelsen hertil.
Der arbejdes på dette område med at udforme nogle konkrete resultatmål.
Revisionsudvalget finder, at konkrete resultatmål er en nødvendig betingelse for revisionens efterprøvelse og vurdering af de gensidige ydelser. Arbejdet med konkrete resultatmål overlades til videre drøftelse i Landstinget. For relevante fagudvalg i Landstinget og for Landsstyret er opstilling af konkrete resultatmål helt central.
Landsstyret fortsætter prioriteringen af målfastsættelse på kontraktområdet. For kontraktåret 2001 er der i en handlingsplan opstillet konkrete og målbare resultatmål for serviceydelser udført af Greenland Tourism A/S. Landsstyret er enig i, at der på så mange områder som muligt skal udformes konkrete resultatmål.
De færreste rapporter fra aftaleparterne til Grønlands Hjemmestyre er underkastet en uafhængig verifikation, hvilket vi anser som en væsentlig svaghed.
Det er korrekt, at der kun i de færreste tilfælde sker en uafhængig verifikation af oplysningerne fra aftaleparterne. Det samlede servicekontraktkoncept i Hjemmestyret er endnu under opbygning, og i forbindelse med udformningen af konkrete resultatmål pågår der også overvejelser om, hvorledes resultaterne kan verificeres. I den forbindelse skal der anlægges nøje vurderinger af, om de opstillede mål er både relevante og målbare, lige som man skal vurdere, om omkostningerne i det enkelte selskab til intern og ekstern verifikation står i et rimeligt forhold til anvendeligheden af måleresultaterne.
Revisionsudvalget kan tilslutte sig bemærkningerne fra ekstern revision og skal henstille til Landsstyret, at der i det videre arbejde med de konkrete servicekontrakter og resultatmål konkret redegøres for overvejelser om uafhængig verifikation af rapporterne fra aftaleparterne.
Afslutningsvis omkring servicekontrakterne og gennemgangen af disse fra ekstern revision skal Revisionsudvalget henstille, at Landsstyret og de direktorater, hvor der er indgået servicekontrakter, skærper kontrollen med overholdelsen af kontrakternes forpligtelser.
Et af de væsentligste elementer i den fortsatte udvikling af Hjemmestyrets servicekontrakter er kravspecifikationen. Hjemmestyret er således allerede nu blevet bedre til at præcisere sine servicemål over for selskaberne. Selskaberne har været aktive deltagere i denne udvikling, og bl.a. derfor er selskaberne også blevet bedre til at fokusere på at opfylde disse krav.
Revisionsudvalget har omkring bevillingerne på Hjemmestyrets Finanslov igennem en længere periode drøftet brugen af resultatkontrakter/kontraktstyring i den offentlige forvaltning. Revisionsudvalget anmodede på denne baggrund ekstern revision om at udarbejde et notat omkring resultatkontrakter/kontraktstyring.Revisionsudvalget skal anbefale, at Landstingets udvalg og Landsstyret arbejder videre med brugen af resultatkontrakter, idet der ved resultatkontrakter og kontraktstyring findes åbenbare fordele i relation til konkrete målsætninger.Som anført i notatet kunne sundhedsvæsenet eller dele heraf udgøre et pilotprojekt i brugen af resultatkontrakter/kontraktstyring.Den nærmere brug af resultatkontrakter/kontraktstyring vil Revisionsudvalget herefter overlade til nærmere inspirerende overvejelse og drøftelse.
Beskrivelse af fondens principper findes i budgetvejledning 2000 af 1. september 2000. Det medfører, at administrative procedurer først er fastlagt meget senere end Finanslovens vedtagelse og relativt sent i finansåret.
Økonomidirektoratet har den 8. november 1999 udsendt forslag til modernisering af styring på anlægsområdet i forbindelse med etablering af Anlægs- og renoveringsfonden i Grønlands Hjemmestyre. Dette forslag er bl.a. sendt til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der har i perioden frem til begyndelsen af juli 2001 været løbende kontakt mellem interessenterne. Den 10. henholdsvis den 11. juli 2000 har der været holdt de afsluttende møder med den eksterne revision henholdsvis Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det, der blev aftalt på disse møder, blev indskrevet i budgetvejledningen for 2000.
Revisionsudvalget modtog ved Landsstyrets skrivelse af 7. maj 2001 Budgetregulativ 2001 til orientering. Revisionsudvalget påtaler skarpt, at de administrative procedurer omkring forvaltningen af Anlægs- og renoveringsfonden ikke har været beskrevet og færdiggjort forud for finansåret 2000.
Landsstyret tager Revisionsudvalgets synspunkt til efterretning. Det skal dog bemærkes, at det var en ny konstruktion, som skulle køres ind. I november 1999 blev de overordnede regler for styringen af fonden fastlagt i et notat. Disse principper indgik i Budgetregulativ 2000. Efter konsultation af ekstern revisor og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur blev der i juli 2000 udarbejdet en bogføringsvejledning. Det har efterfølgende vist sig, at bogføringsvejledningen ikke dækkede alle situationer. Der pågår derfor et arbejde med at beskrive de ikke dækkede situationer.
Efter revisionens opfattelse bør der etableres en forretningsgang, der sikrer, at alene konkret udmøntede anlægsprojekter indtægtsføres i fonden. Alternativt kan der etableres en forretningsgang, der sikrer, at de udisponerede anlægsreserver og udisponerede renoveringsreserver nulstilles ved årets udgang.
Landsstyret er enig i revisionens synspunkt og kan oplyse, at der kun er overført udmøntede projekter til fonden. Det, der ikke er udmøntet fra de 2 reservekonti, er ikke overført til fonden, men fremstår i regnskabet som et mindreforbrug på anlægsområdet i regnskabet for 2000.
Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyret er enig i bemærkningerne fra ekstern revision, hvorefter det skal sikres, at alene konkret udmøntede anlægsprojekter indtægtsføres i fonden.
På nuværende tidspunkt er der ikke et tilstrækkeligt pålideligt system, der på tværs af finansår kan give et billede af stadet på de enkelte entreprisekontrakter m.v. under de enkelte projekter. Der er flere hundrede anlægsprojekter. Det er således nødvendigt med et sagsbogholderi, der kan understøtte sagsbehandlingen, ledelsesinformation på alle niveauer, samt understøtte den efterfølgende udarbejdelse af anlægsregnskabet.
Hjemmestyrets nuværende økonomisystem er ikke et sagsstyringssystem og kan i dag kun behandle de overordnede beløb vedrørende de flerårige anlægsprojekter samt det aktuelle års regnskabstal. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er ved at opbygge et egentligt sagsstyringssystem for at kunne løse denne opgave. Udviklingen af dette system pågår stadig og forventes færdiggjort inden for et år, således at det også bliver et redskab ved udarbejdelsen af finansloven og et opfølgningsværktøj i hverdagen.
Revisionsudvalget finder det påkrævet, at Landsstyret arbejder videre med etablering af et sagsstyringssystem, således at overblikket over anlægsprojekterne styrkes.
Et system, der giver de nødvendige data til ledelsesinformation og overordnet styring omfatter: Flerårige anlægsplaner samt specificeret sagsregnskab. Herudover er der behov for at registrere og følge op på indgåede aftaler (disponeringsregnskab).Direktoratet for Boliger og Infrastruktur tog i 2000 de første skridt til at få etableret et sagsstyringssystem, i første omgang et planlægningssystem. I forbindelse med udarbejdelse af den første redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden til forårssamlingen 2001 viste det sig, at der var et stort behov for et økonomistyringssystem med disponeringsregnskab. Erfaringerne medførte, at Direktoratet i sommeren 2001 igangsatte overvejelser om et styringssystem, som skal omfatte den samlede bygge- og anlægsaktivitet finansieret af Hjemmestyret.Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs overvejelser peger i dag på, at et fælles planlægnings-, økonomistyrings- og regnskabssystem kan etableres i Hjemmestyrets centrale regnskabssystem. Det forventes, at et sådant system kan være i drift ultimo 2002.
Der er ikke tilsendt Den centrale Regnskabsafdeling anlægsregnskaber i løbet af 2000, hvilket jvf. Den centrale Regnskabsafdelings notat af 27. juli 2000 er en forudsætning for, at projekter i Anlægs- og renoveringsfonden kan afsluttes. Efter revisionens opfattelse mangler der interne procedurer i direktoratet for afslutning af anlægsprojekter.
Anlægsregnskaberne kan først udarbejdes, når den et-årige garantiperiode er udløbet og under forudsætning af, at der ikke verserer en sag mellem bygherre og entreprenør. I løbet af 2001 vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur derfor udarbejde regnskaber for de projekter, der er afleveret i 2000.
Revisionsudvalget har tidligere påpeget, at gældende regler om revision af anlægsprojekter skal overholdes, hvorefter der senest efter udløbet af garantiperioden for det pågældende byggeri skal udarbejdes reviderede byggeregnskaber. Revisionsudvalget har i øvrigt taget Landsstyrets bemærkninger til efterretning, hvorefter den et-årige garantiperiode skal være forløbet.Revisionsudvalget anbefaler, at det i gældende Budgetregulativ eller regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden tydeliggøres, at der i forbindelse med afslutningen af anlægsprojekter skal udarbejdes et revideret anlægsregnskab. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til at redegøre for, i hvilket omfang der hidtil er udarbejdet reviderede anlægsregnskaber.
Med henblik på tydeliggørelsen af Budgetregulativets bestemmelser om anlæg, herunder anlægsregnskaber samarbejder Økonomidirektoratet og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur om revision af Budgetregulativets bestemmelser om dette emne. Der kan yderligere oplyses, at Boligselskabet INI har et regnskabssystem, som umiddelbart kan udskrive byggeregnskaber, og INI har sendt byggeregnskaber for de enkelte opgaver til kommunerne/bygherrerne. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur vil følge op på, at Boligselskabet INI fortsat udarbejder byggeregnskaber.På de øvrige områder er der ikke er udarbejdet reviderede byggeregnskaber siden midten af 1990'erne. Nukissiorfiit kan udskrive byggeregnskaber fra deres sagsstyringssystem. Systemet er ikke koblet sammen med deres regnskabssystem. Mittarfeqarfiit kan ikke fra deres regnskabssystem danne specificerede data til byggeregnskaber.Direktoratet for Boliger og Infrastruktur vil anmode Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit om at få udarbejdet de manglende byggeregnskaber, således at regnskaberne kan blive revideret. For de anlæg som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur selv står som bygherre for, bogføres anlægsudgifter direkte på finanslovens projektkonti, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart kan dannes specificerede byggeregnskaber. Denne bogføringspraksis var allerede gældende før. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur overtog anlægsaktiviteten i 1999.For de afsluttede projekter, vil det være nødvendigt at afslutte regnskaberne på baggrund af Hjemmestyrets økonomisystems registreringer. For igangværende projekter vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur indføre en procedure, der bevirker, at der kan udfærdiges byggeregnskaber manuelt, indtil sagsstyringssystemet er etableret.
I forbindelse med kommende års finanslove vil revisionen anbefale, at det overvejes, om der bør ske en skarpere sortering af, hvad der skal optages som anlægsprojekter. Efter revisionens opfattelse findes der en række projekter under anlægskontiene, der i nogen udstrækning nærmer sig driftsrelaterede opgaver.
Landsstyret er enig i Revisionens anbefaling, og de enkelte projekter til finanslov 2002 vil derfor blive vurderet nærmere for egnethed i forhold til fonden. Denne vurdering er der taget højde for i budgetregulativ for 2001. De pågældende projekter/opgaver vil i stedet blive optaget i finansloven på udlånskonti henholdsvis driftskonti.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra ekstern revision til efterretning og støtter Landsstyrets videre arbejde med en klarere sondring af, hvilke projekter der optages i Anlægs- og renoveringsfonden, og hvilke projekter der bør optages i Finansloven.
Revisionen er i enkelte tilfælde stødt på projekter, der deler sig over flere hovedkonti.De vil anbefale, at der på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen tages stilling til en procent- eller anden fordeling mellem eksempelvis, hvad der hører til ombygning, og hvad der hører til renovering.
Inden byggefasen for det enkelte projekt starter, vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur foretage en procentvis opdeling på henholdsvis anlæg og renovering.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra ekstern revision og Landsstyret til efterretning.
Det er revisionens opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes en egentlig regnskabsinstruks for fonden, hvori alle regnskabsmæssige forhold beskrives.
Da Anlægs- og renoveringsfonden er meget kompleks, har der været en tæt kontakt mellem Økonomidirektoratet og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der er blevet udarbejdet diverse notater gennem året, idet der løbende er dukket spørgsmål op, som man på grund af kompleksiteten ikke havde forudset. Efter afslutningen af regnskab 2000 startede et arbejde i Den centrale Regnskabsafdeling med at udarbejde en egentlig regnskabsinstruks for anlægsområdet. Denne forventes at blive udsendt senest 1. september 2001.
Revisionsudvalget ser frem til en snarlig færdiggørelse af en regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget skal samtidig anmode om, at regnskabsinstruksen tilsendes Revisionsudvalget til orientering, når den er færdiggjort.
Arbejdet med regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden er endnu ikke tilendebragt. Dette forventes at ske inden årets udgang. Regnskabsinstruksen vil blive tilsendt Revisionsudvalget til orientering, når den er færdiggjort.
Det er revisionens opfattelse, at den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr. bryder med de grundlæggende principper vedrørende Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionen anbefaler, at der sker en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001, således at Anlægs- og renoveringsfonden ved udgangen af 2001 udtrykker den reelle saldo vedrørende bevilgede, men endnu ikke gennemførte projekter.
Landsstyret har noteret sig revisionens opfattelse af, at der bør være direkte sammenhæng mellem de anlæg, der politisk ønskes gennemført via fonden, og de penge der overføres til fonden, og at der derfor bør ske en afvikling af den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr.En afvikling af den negative anlægsbevilling kan ske enten ved en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001-regnskabet, eller ved at den negative regulering bliver udmøntet i konkrete projekter i 2001 og de kommende år. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som Landsstyret nærmere vil vurdere i de kommende måneder.Landsstyret vil derefter senest på Efterårssamlingen 2001 fremkomme med forslag til Landstingets Finansudvalg.
Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at Landsstyret fraviger et fundamentalt princip i Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget skal påpege, at der skal være sammenhæng mellem de anlægsopgaver, som Landstinget beslutter, og de midler der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden.Revisionsudvalget forventer herefter, at Landsstyret snarest fremsætter forslag til Finansudvalget omkring behandlingen af den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr.
Revisionsudvalget påtaler meget skarpt, at de administrative procedurer og regnskabsmæssige forhold omkring Anlægs- og renoveringsfonden har været mangelfulde og utilstrækkelige.Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har det helt centrale ansvar som bestyrer af Anlægs- og renoveringsfonden i henhold til de budget- og bevillingsmæssige bestemmelser fastsat i gældende Budgetregulativ. Det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, der har ansvaret for udarbejdelse af Budgetregulativ.Revisionsudvalget finder på baggrund af kritikpunkterne omkring Anlægs- og renoveringsfonden anledning til at anmode Landsstyret om dets overvejelser om hensigtmæssigheden af, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er bestyrer af Anlægs- og renoveringsfonden, og ikke Landsstyremedlemmet for Økonomi.Revisionsudvalget finder, at en løsning af problemstillingerne i relation til Anlægs- og renoveringsfonden skal have høj prioritet. Revisionsudvalget forventer, at Landsstyret allerede i 2001 har gennemført en intensiv opfølgning i relation til de anførte bemærkninger om Anlægs- og renoveringsfonden.
At være bestyrer af Anlægs- og renoveringsfonden består af to ting. For det første om de bevillinger, som Landstinget giver, bliver indlagt i fonden, og om de regninger, der anvises af de forskellige bygherrer til betaling via fonden, også rent faktisk bogføres i fonden.For det andet i en teknisk politisk prioritering af hvilke anlæg, der skal optages i fonden, og om der sker den fremdrift i de enkelte byggesager, som regningerne er udtryk for.Landsstyreområdet for Økonomi har via Hjemmestyrets økonomisystem draget omsorg for, at bevillinger og forbrug registreres i Anlægs- og Renoveringsfonden. Prioriteringen kan derimod kun foretages af den, der har det overordnede bygherreansvar, idet dette kræver en byggeteknisk indsigt. Derfor må ansvaret for Anlægs- og renoveringsfonden nødvendigvis være i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, idet dette direktorat er det eneste, der har en byggefaglig viden.For at få løst problemerne i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er der nedsat en projektgruppe med eksterne medlemmer. Gruppen skal fastsætte procedurer for administrationen af anlægsopgaver. Gruppen måtte i denne forbindelse gennemgå de igangværende anlægsprojekter, for at skabe sammenhæng mellem bevillingerne til projekterne og projekternes indhold. Herefter er gruppen gået videre med at fastlægge de administrative procedurer.
På opfordring fra Landstingets Finansudvalg iværksatte Revisionsudvalget primo 2001 en undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000.I undersøgelsen er den overordnet konklusion fra ekstern revision som følger:Det er vor overordnet konklusion, at Landsstyreområdet har forbrugt uhjemlede midler til driften af Sundhedsområdet. Direktoratet observerede allerede i løbet af juni måned 2000, at der var et potentielt overforbrug i vente, såfremt der ikke blev iværksat kompenserende besparelser. Direktoratets observationer om et potentielt overforbrug var især rettet mod de områder DIH (Dronning Ingrids Hospital) administrerer. Imidlertid var ledelsen på DIH ikke enig i, at der kunne forudses nogen overskridelse samlet set.DIH´s ledelse når først til en erkendelse af en mulig overskridelse af bevillingerne i løbet af oktober måned. På dette tidspunkt har det ikke været muligt, at foretage en så stor aktivitetsneddrosling eller foretage kompenserende besparelser, således bevillingen kunne overholdes.Ressourcerne til udarbejdelse af kvalificerede budgetopfølgninger og prognoser for DIH er meget begrænsede og utilstrækkelige efter vor opfattelse, hvilket naturligvis har haft indflydelse på kvaliteten af de økonomiske informationer, der er givet Direktoratet.Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø i år 2000 har forbrugt midler udover den på Finansloven for 2000 afsatte bevilling på Sundhedsområdet. Direktoratet for Sundhed burde på et tidligere tidspunkt i år 2000 have foretaget de fornødne skridt, således at den samlede bevilling blev overholdt. Revisionsudvalget finder, at økonomistyringen på Dronning Ingrids Hospital (DIH) har været kritisabel, og at det ansvarlige Direktorats tilsyn med DIH har været utilstrækkeligt.Revisionsudvalget anmoder på baggrund af den udførte undersøgelse om, at Landsstyremedlemmet for Sundhed redegør for, hvorledes Landsstyreområdet agter at forbedre økonomistyringen på Sundhedsområdet og i særlig grad på DIH, og hvorledes Landsstyreområdet agter at styrke det økonomiske tilsyn i Direktoratet for Sundhed.
Landsstyret har først modtaget ekstern revisors undersøgelse sammen med Revisionsudvalgets betænkning. På grund af den korte tidsfrist har Landsstyret ikke kunnet forholde sig til de konkrete vurderinger i revisors rapport. Landsstyret vil derfor begrænse sig til at give en generel orientering om, hvad der er sket med økonomistyringen på Sundhedsområdet.Med henblik på at forbedre økonomistyringen på Dronning Ingrids Hospital, er der blevet nynormeret en stilling som kontor/økonomichef på Dronning Ingrids Hospital. Denne stilling er blevet besat pr. 1.oktober 2001. Der er hermed skabt mulighed for, at Dronning Ingrids Hospital har de nødvendige ressourcer til en kvalificeret økonomistyring. Direktøren for sundhedsvæsenet deltager i hospitalsledelsens møder, og har her mulighed for på et tidligere tidspunkt at gribe ind, såfremt der er risiko for overskridelse af bevillingen.Som et led i en forbedret økonomistyring for sygehuse og tandklinikker på kysten, er der pr. 1. oktober oprettet en kystledelse, der bl.a. har det overordnede ansvar for løbende at følge økonomien på kystens institutioner. Der er i den forbindelse overført stillinger fra Direktoratet for Sundhed til Kystledelsen, netop med henblik på varetagelse af denne funktion. Der vil desuden være formelle månedlige møder mellem Direktoratet for Sundhed og Kystledelsen, hvor økonomi vil være et fast punkt på dagsordenen.Målet med ændringerne er at lægge den overordnede økonomistyring så tæt på institutionerne som muligt, da man derved sikrer den bedst mulige information om det løbende forbrug.Direktoratet for Sundhed kan herefter koncentrere sig om den overordnede økonomistyring, mens den mere specifikke styring varetages af Dronning Ingrids Hospital og Kystledelsen.
Revisionsudvalget fremkom i betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999 med en udtalelse om, at Landsstyret måtte arbejde for, at der internt i Hjemmestyret fandtes klare regler om leje af vakantboliger, således at de enkelte direktorater, institutioner og medarbejdere har nogle samlede og koordinerede regler at holde sig til. Landsstyret har imødekommet Revisionsudvalgets anmodning ved at udarbejde "Cirkulære om Hjemmestyrets leje af vakantboliger". Cirkulæret blev godkendt af Landsstyret den 22. juni 2001. Landsstyret bedes oplyse tidspunktet for cirkulærets ikrafttræden.
Cirkulære om Hjemmestyrets leje af vakantboliger blev udsendt på dansk efter vedtagelsen i Landsstyret. En samlet udgave af dette cirkulære blev udsendt den 8. oktober 2001 på både grønlandsk og dansk. Der skulle dermed ikke længere herske usikkerhed om gældende regler, der er bestemt i lovgivningen (eksempelvis regler om fremleje og rådighedsstillelse af boliger), og retningslinier bestemt af Landsstyret (eksempelvis maximalpris for leje af boliger).
Med afsæt i størrelsen af vakantudgifterne sammenholdt med oplysninger om, hvilke personalegrupper der i særlig grad udløser vakantudgifter, og det faktum at der ikke findes nærmere analyser af arbejdskraftens bevægelser, finder Revisionsudvalget det påkrævet, at Landsstyret tilvejebringer analyser af boligudbud, boligbehov og sammenholder disse oplysninger med arbejdskraftens bevægelser og sammensætning, således at beslutningstagerne mere effektivt kan arbejde målrettet med at mindske de stadigt stigende vakantudgifter.Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret til stadighed arbejder videre med at mindske Hjemmestyrets stigende vakantudgifter, og skal som tidligere udtalt opfordre til, at de aktuelle vakantudgifter afvejes med de aktuelle og langsigtede planer for at løse boligsituationen særligt de større byer i Grønland.
Landsstyret har stigende fokus på det personalepolitiske område. Dermed er der fokus på at rekruttere, fastholde og kontinuerlig udvikle medarbejderne, hvilket der arbejdes med igennem løbende udvikling af personale- og uddannelsespolitikken i Hjemmestyret. En konsekvens af disse politikker skal gerne være, at medarbejdernes gennemsnitlige ansættelsesperiode forlænges, hvilket vil medføre besparelser på udgifter i forbindelse med til- og fratrædelse.Landsstyret kan oplyse, at der er sket et fald i antallet af personer, der er noteret på venteliste til en personalebolig i Nuuk. 1. april 2000 var der ca. 380 personer på venteliste og 1. oktober 2001 290. Landsstyret kan endvidere oplyse, at forhandlingerne mellem Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Nuup Kommunea om fordeling af boligerne i Nuup Kommunea, er i sin afsluttende fase. Forhandlingerne drejer sig om den procentvise fordeling af ledige boliger.P.t. fordeles 60% af de ledige boliger til personaleboliger, mens 60-70% af de fraflyttede boliger er personaleboliger. Dette betyder, at den mængde boliger Hjemmestyret fysisk har rådighed over falder. På finanslovsforslaget for 2002 er optaget opførelse af 77 personaleboliger, der er planlagt til at blive færdige i 2004, henholdsvis 2005.Endvidere skal det bemærkes, at Landsstyret har besluttet, at aktieselskabernes boligpuljer skal afvikles over en årrække, hvilket vil medføre, at selskaberne i stigende omfang bygger boliger. Dermed reduceres aktieselskabernes anvendelse af personaleboliger i den offentlige boligpulje. Dette skulle på sigt medvirke til at vakantudgifterne falder.
Revisionsudvalget har tidligere anmodet Landsstyret om at overveje, hvorvidt det kunne gøres til en central opgave for en mindre og specialiseret enhed at afhjælpe problemstillingen omkring regningstilgodehavender/udestående fordringer.Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyret ikke finder denne model anvendelig med det nuværende økonomisystem. Landsstyret har i stedet valgt, at der inden sommerferien 2001 udsendes en regnskabsinstruks fra DCR, hvilket skulle medføre forbedringer på området.Revisionsudvalget vil nøje følge Landsstyrets tiltag på området.
Debitoropfølgningen er strammet op, således at debitorer, der er over seks måneder gamle, ubetinget skal sendes til inkasso via skattevæsenet. Herudover er der ved at blive anskaffet et egentligt debitorstyringssystem, som forventes ibrugtaget 1. december 2001.
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at ekstern revision bemærker, at der er sket en forbedring i forbindelse med administrationen af rejeafgifter, automatspilsafgifter, lotteriafgifter fra gevinstgivende automatspil, hvilket forhold blev påtalt af Revisionsudvalget i forbindelse med Landskassens regnskaber for 1999.
Revisionsudvalget skal påtale, at der forsat er personsammenfald mellem indtastning af persondata og efterfølgende kontrol af uddata.Et problem, som Revisionsudvalget også fremhævede i forbindelse med udvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999, hvor der blev peget på en større grad af funktionsadskillelse ved timelønsindberetninger og efterfølgende kontrol af disse.Revisionsudvalget har imidlertid bemærket, at Landsstyret er enige med bemærkningerne fra ekstern revision, og at der er ændret i forretningsgangene på området, og at der forsat arbejdes på forbedringer i relation til timelønsområdet. Revisionsudvalget har noteret sig Landsstyrets bemærkninger, herunder at IT-kontrolplan og beredskabsplan er under udvikling.
Fra revisionsrapport 2000-10 af 30/10 2000 i forbindelse med gennemgang af Landsstyrets Sekretariat udtalte ekstern revision. "Vi har konstateret, at der ikke er udfærdiget en formaliseret forretningsgang for henholdsvis Ministerrådet i Bruxelles og Ottawa. Endvidere konstaterede vi, at den identificerede forretningsgang for begge råd ikke opfylder de almindelige bestemmelser i regnskabsinstruksen"Revisionsudvalget skal skarpt påtale de regnskabsmæssige forhold i de pågældende repræsentationer.Landsstyreformanden anmodes om overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor de pågældende repræsentationer ikke hidtil har fulgt gældende bestemmelser, og samtidig redegøre for hvilke regler, procedurer og forretningsgange, der fremover vil blive fulgt for de pågældende repræsentationer, og samtidig fremkomme med sine overvejelser om ansvaret for forholdene.
Årsagerne til, at den daværende forretningsgang ikke opfyldte regnskabsinstruksens bestemmelser, skyldes fortrinsvist repræsentationernes geografiske placering, hvilket har givet mange indkøringsproblemer. Herudover har der ikke været tilstrækkelig opfølgning på de regnskabsmæssige forretningsgange fra Landsstyrets Sekretariatets side.Der er siden udarbejdet en regnskabsinstruks for Landsstyrets Sekretariat, Udenrigskontoret, der tager højde for de nødvendige afvigelser i forretningsgangene vedrørende repræsentationerne i Bruxelles og Ottawa. Samtidig har Landsstyrets Sekretariat skærpet opmærksomheden omkring de regnskabsmæssige forhold. Revisionens overordnede konklusion er, at bogføringen i Landsstyrets Sekretariat i al væsentlighed er så pålidelig, at den kan danne grundlag for udarbejdelsen af årsregnskabet. Der er desuden ikke noget grundlag for, at antage at de ikke tilfredsstillende forretningsgange skulle dække over forbrug i strid med Finanslovens bevillinger og regnskabsinstruksens hensigt. Derfor synes der ikke at være anledning til foretage yderligere i forhold til de ansvarlige.
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, herunder cirkulære om administrationen af arbejdsskadeforsikringen i Grønland administreres af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked på vegne af Arbejdsskadestyrelsen.Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til overfor Landstinget at redegøre for forløbet af den aktuelle administration af lovgivningen.
I maj 2001 er opkrævningerne for 2000 udsendt og afregnet med staten. Der er lavet en ny aftale med den danske stat, hvilket medfører at præmien skal opkræves før årets start. Dette er i modsætning til den tidligere ordning, hvor præmien blev opkrævet, når året var gået. 2001 er præmiefrit år, der opkræves ikke præmier hos forsikringstagere. P.t. foregår indsamling af forsikringslister fra kommunerne og inden 1. november 2001 udsendes opkrævninger for 2002. Ordningen bliver således fra 2002 fremadrettet.
Revisionsudvalget bemærker, at dele af administrationen omkring uddannelseslån i 2000 er overdraget til GrønlandsBanken. Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret redegør for de administrative konsekvenser af, at dele af administrationen er overgået til GrønlandsBanken.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har meddelt, at personalenormeringen i Uddannelsesstøtteforvaltningen er reduceret med en fra 14 til 13. Endvidere er der sket organisatoriske ændringer for at tilpasse arbejdsgangene til den nye situation. Årsagen til den beskedne reduktion er, at Uddannelsesstøtteforvaltningen hidtil har været normeret utilstrækkeligt. Landstingets Finansudvalg har tilkendegivet, at normeringen efter omlægningen skulle være tilstrækkelig til at løse de opgaver, som forvaltningen varetager.
Revisionsudvalget anførte i udvalgets betænkning omkring regningstilgodehavender i direktoratet i forbindelse med Landskassens regnskaber 1999:"Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler omkring regningstilgodehavender skal følges. Revisionsudvalget har bemærket, at der forgæves anvendes en del ressourcer i forsøget på at inddrive regningstilgodehavender hos i hovedsagen fratrådt personale. Dette tillige sammenholdt med, at Dronning Ingrids Hospital (DIH) ikke efterlever reglerne omkring debitorpleje i Hjemmestyret. Dette er ikke tilfredsstillende, og Revisionsudvalget skal opfordre til, at forholdet løses på en mere effektiv og ressourcebesparende vis".Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at der ikke er fulgt op på udvalgets kritik, eftersom ekstern revision i forbindelse med Landskassens regnskaber for 2000 konstaterer, at der ikke er sket forbedringer på området. For Revisionsudvalget er dette uacceptabelt.
Det stigende antal regningstilgodehavender skyldes en kraftig stigning i antallet af tandbehandlinger, der skal betales af patienterne. Mange af disse regninger bliver betalt ved afbetalingsordninger i op til et halv år. Det er ved at blive undersøgt, om det er muligt at opkræve depositum/delvis betaling før behandlingens start, så at antallet af regningstilgodehavender kan nedbringes. Direktoratet for Sundhed mangler adgang til et debitorsystem, hvilket vanskeliggør opfølgningen på debitorer. Sundhedsvæsenet forventer at have adgang til et sådant system fra 1. december 2001.Der har ligeledes været problemer med overholdelse af retningslinierne omkring regningstilgodehavender på Dronning Ingrids Hospital. Kasse- og bogholderifunktionen har haft problemer med vakancer, hvilket først er blevet løst for nyligt. Retningslinierne følges i dag.
Ved en gennemgang af balancen har ekstern revision konstateret, at der er afholdt udgifter til løn i Paarisa, der ikke har været bevilling til efter Finansloven for 2000.Revisionsudvalget skal kraftigt påtale, at dette er tilfældet, og skal henstille til, at Landsstyremedlemmet for Sundhed redegør for forholdet overfor Landstinget.
Der er ved en fejl bogført lønudgifter til ikke-fastansat personale på hovedkonto 60.01.10, Paarisa. Disse udgifter skal retteligt bogføres på hovedkonto 60.01.01, Direktoratet for Sundhed, ligesom andet personale ansat i Paarisa. Der er taget initiativ til at disse poster ikke vil fremkomme i 2001.
Revisionsudvalget skal indskærpe, at Direktoratet for Erhverv ændrer hensættelsesprincipperne for ESU-lån i overensstemmelse med anbefalingerne fra ekstern revision.
Det kan oplyses, at der er udarbejdet hensættelseskriterier for ESU-lån. Kriterierne indebærer, at der skal foretages en relativt ressourcekrævende gennemgang af hvert enkelt låneengagement.Disse kriterier vil efter afstemning med den eksterne revision blive bragt i anvendelse ved afslutningen af årsregnskabet for 2001. Det skal understreges, at denne proces, som skal foretages årligt, ikke vil have indflydelse på DAU-resultatet. Den vil derimod have indflydelse på værdiansættelsen af landskassens samlede tilgodehavende.
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har indgået flere aftaler om fremleje af lejemål uden disse fremlejemål er godkendt af INI A/S.Revisionsudvalget har noteret sig, at direktoratet fremover vil indhente udlejers accept af fremleje, idet omfang det er påkrævet.
Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000Revisionsudvalget skal efter gennemgang af revisionsprotokollatet fra ekstern revision med beklagelse bemærke, at virksomheden ikke løbende har udarbejdet anlægsregnskaber i takt med, at anlægsopgaverne er afsluttet. Der henvises til udvalgets generelle bemærkninger herom i forbindelse med Anlægs- og renoveringsfonden.
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur oplyser, at dette vil ske fremover.
Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra Landstingets revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra Landstingets revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, samt at revisionsprotokollatet ikke indeholder bemærkninger af væsentlig karakter.
Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra Landstingets revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.
Amutsiviit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000.På opfordring fra Finansudvalget anmodede Revisionsudvalget ekstern revision om at undersøge de bevillingsmæssige forhold omkring Amutsiviit i 2000. Undersøgelsen skulle redegøre for, hvorvidt Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur havde drevet Amutsiviit uden bevilling fra 1. januar 2000 og frem til Finansudvalgets beslutning af 8. september 2000, og hvorvidt de bevilligede midler udelukkende var anvendt til begrænset drift. Fra undersøgelsen skal vurdering fra ekstern revision fremhæves:"Det er sammenfattende vor vurdering, at direktoratet på et tidligere tidspunkt burde have søgt om udmøntning af de 6 mio. kr., der var afsat på driftsreserven for 2000 til begrænset drift af Amutsiviit i 2000, således at der var undgået en situation, hvorved Amutsiviit i perioden 1. januar - 11. september 2000 har været drevet uden formel driftsbevilling. Vi vurderer således, at direktoratet i efteråret 1999 efter vedtagelsen af Finansloven for 2000 pr. 29. oktober 1999 burde have indset, at en fuldstændig omdannelse/afvikling af Amutsiviit inden udgangen af 1999 ikke ville have været realistisk, og direktoratet derfor inden udgangen af 1999 burde have foranlediget, at Landsstyret ansøgte Landstingets Finansudvalg om en udmøntning af bevillingen på konto 20.11.50. På grund af usikkerhed omkring hvordan og hvornår de enkelte værfter skulle omdannes samt knappe ressourcer i såvel værftledelse og direktoratet foreligger der først det nødvendige materiale til brug for en ansøgning primo april 2000. Vi har ikke foretaget nogen gennemgang af den faktiske anvendelse af de bevilligede midler, hvilket vil være et led i vor normale revision af Amutsiviit. Men vi har bemærket, at der i budgettet for Amutsiviit for 2000 er indeholdt et beløb på 1,5 mio. kr. til konsulenter. Sådanne ydelser er, efter vor opfattelse, ikke et led i værftets normale (begrænsede) drift, og falder efter vor opfattelse uden for bevillingen i Finansloven for 2000 på 6 mio. kr. som anført på konto 20.11.50".Revisionsudvalget påtaler skarpt, at Amutsiviit har kørt uden formel bevilling i perioden 1. januar til 11. september 2000, og at der er benyttet konsulenter for et beløb på 1,5 mio. kr., hvilket ikke er et led i værftets normale drift. Revisionsudvalget skal karakterisere forholdet som helt uacceptabelt.Revisionsudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor Landsstyreområdet ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om en udmøntning af bevillingen på konto 20.11.50 eller tilpassende aktiviteten i forhold til den afsatte bevilling. Landsstyremedlemmet opfordres samtidig til at fremkomme med sine overvejelser om ansvarsplacering i forhold til det skete.Revisionsudvalget forventer tillige, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i sit svar til denne kritik redegør for sine overvejelser om, hvorledes det tilsikres, at det skete ikke gentager sig. Landsstyremedlemmet anmodes yderligere om en statusredegørelse omkring privatiseringen af Amutsiviit.
Ved 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 2000 blev der reserveret et beløb på driftsreserven til drift af Amutsiviit i 2000.På grund af afklaring af nye forudsætninger for Amutsiviits budgetter i 2000 og administrativ ressourcemangel i Amutsiviit blev nye budgetter og scenarier for omdannelsen først færdige i marts-april 2000. Landsstyret behandlede sagen i april 2000 og fremsendte den straks herefter til Finansudvalget. Finansudvalget fandt imidlertid ikke sagen tilstrækkelig belyst, hvorfor der i flere omgange blev afleveret supplerende oplysninger. Finansudvalget traf beslutning i september 2000 om udmøntning fra driftsreserven til en bevilling til Amutsiviit. Der var primo 2000 ikke en formel bevilling til Amutsiviit, men der var dog reserveret et beløb på driftsreserven. Det ville have kostet betydelige beløb at lukke Amutsiviits 4 store værftsenheder, ligesom det var et princip for omdannelsesprocessen, at værfterne så vidt muligt skulle være i drift på afhændelsestidspunktet. Landsstyret valgte derfor at opretholde den nødvendige aktivitet. Det var en vigtig forudsætning, at der hverken var en bevilling til eller en politisk beslutning om, at Amutsiviits 4 store værftsenheder kunne lukkes.Landsstyret finder, at der er handlet ansvarligt med hensyn til at få udmøntet bevillingen fra driftsreserven i 2000, og at der blev tilvejebragt et beslutningsgrundlag. Det ville derimod have været uansvarligt at lukke 4 store værftsenheder i Amutsiviit i løbet af december 1999. Der synes derfor ikke at være anledning til at foretage sig yderligere i forhold til de ansvarlige.Med den viden man har i dag burde der have været afsat en bevilling til Amutsiviits på finanslov 2000 i stedet for at reservere et beløb på driftsreserven. Der kunne eventuelt have været knyttet bemærkninger om, at visse forhold ønskedes yderligere uddybet. Landsstyret har derfor til hensigt, at nettostyrede virksomheder, der skal være i drift, fremover bliver optaget med en bevilling i Finansloven.Problematikken gentog sig ikke i forbindelse med finanslov 2001.Det er Landsstyrets opfattelse, at konsulenthonorar vedr. Amutsiviit skulle afholdes over Amutsiviits bevilling, idet det hele tiden har været formålet at afhænde Amutsiviit, og anvendelsen af konsulenter har været nødvendig for at kunne løse opgaven. Landsstyret skal påpege, at Amutsiviits regnskaber for 2000 er blevet revideret og konsulenthonoraret har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionens side.Det gælder også for finanslov 2001, at afhændelsesomkostningerne, herunder konsulenthonorar, er indeholdt i nettodriftbevillingen til Amutsiviit.Status for Amutsiviit er, at der er afhændet 7 ud af 8 værftsenheder. Kun Nuuk Værft er endnu ikke omdannet. Der vil for nogle af de 7 afhændede værftsenheder være afviklingsforpligtelser for Amutsiviit i så lang tid, at det må påregnes, at der skal aflægges årsregnskaber for Amutsiviit i endnu nogle år.
Great Greenland er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre under Direktoratet for Erhverv. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000.For både Great Greenland og Grønlands Skindindhandling anfører ekstern revision efter gennemgang af rejseregnskaber for alle medarbejdere:"Efter gennemgang af området er det vor opfattelse, at dokumentations- og specifikationsgraden ved rejseafregninger, herunder repræsentation, er mangelfuld, og ikke opfylder de regler, der er gældende i Grønlands Hjemmestyre".Revisionsudvalget skal i lighed med regnskabsåret 1999 i skarpe vendinger påtale disse forhold for Landsstyret, der må tilsikre, at reglerne følges, og Hjemmestyrets standarder for aflæggelse af rejseregnskaber ikke slækkes.
Direktoratet for Erhverv tager Revisionsudvalgets bemærkninger om rejseafregninger til efterretning og videregiver den til bestyrelsen med anmodning om, at tilsikre, at reglerne fremover følges. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at ekstern revision har bemærket, at der i de specifikke kritikpunkter ikke er tale om væsentlige beløb, men mere om manglende overholdelse af formalia.
Grønlands Skindindhandling er en virksomhed, der er underlagt reglerne for bruttostyrede enheder under Grønlands Hjemmestyre.Grønlands Skindindhandling har med virkning fra 1. januar 2000 nedsat salgsprisen for rå sælskind, der sælges til Great Greenland fra 35 kr. til 25 kr. pr. skind. Dette har direkte medført et fald i virksomhedens omsætning på 305.000 kr. i 2000 og vil ligeledes i de følgende år medføre fald i omsætningen hos Grønlands Skindindhandling, såfremt salgsprisen på 25 kr. pr. skind fastholdes.Revisionsudvalget har ikke fundet belæg for dispositionens saglige begrundelse set ud fra virksomheden Grønlands Skindindhandling.Efter en gennemgang af redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv omkring den samlede virksomhed Great Greenland bliver det oplyst, at de årlige kassationer har ligget på et niveau på 10-13 % af årets indhandling.Revisionsudvalget forstår oplysningerne i redegørelsen om Great Greenland sammenholdt med tidligere store lagerbeholdninger af skind og kassationerne i 1999 og 2000 således, at bestyrelsen allerede fra 1994, hvor der blev lavet en større analyse af virksomheden, har været bekendt med de store kassationer. En oplysning Revisionsudvalget efterlyste i forbindelse med behandling af Landskassens regnskaber for 1999.Revisionsudvalget finder det ikke tilfredsstillende med de store kassation i virksomheden til trods for, at der i 2000 er kasseret færre skind end i 1999.Revisionsudvalget skal igen gentage de kritiske bemærkninger fremført i forbindelse med Landskassens regnskaber for 1999, nemlig at i særdeleshed Grønlands Skindindhandling har anvendt forkert firmanavn i forbindelse med faktureringer. Ekstern revision kunne konstatere at 44 ud af 100 bilag var udstedt med forkert firmanavn.
Direktoratet for Erhverv tager til efterretning, at Revisionsudvalget ikke har fundet belæg for, at afregningsprisen for skind mellem Grønlands Skindindhandling og Great Greenland i 2000 er nedsat fra 35 kr. til 25 kr. Det skal hertil bemærkes, at der på grund af stigende afsætningspriser på skind i 2001 vil ske en regulering i opadgående retning for afregningsprisen.Kritikken af, at i særdeleshed Grønlands Skindindhandling har anvendt forkert firmanavn i forbindelse med faktureringer, vil blive videregivet til virksomheden, som vil blive pålagt at sikre, at der rettes op på dette forhold. Det skal dog bemærkes, at den planlagte omdannelse af virksomheden til et samlet aktieselskab vil indebære, at der kun skal udskrives fakturaer med et firmanavn.
Revisionsudvalget har tidligere opfordret Landsstyret til at gøre sig overvejelser om hensigtmæssigheden af identiske bestyrelser for virksomhederne, idet Grønlands Skindindhandling og Great Greenland ofte ikke har sammenfaldende interesser, og uafhængige og selvstændige bestyrelser ville kunne arbejde for at optimere driften i de pågældende virksomheder. I redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv fremgår, at Landsstyret allerede i 1994 besluttede, at virksomhederne ikke skulle have identiske bestyrelser. Denne beslutning er imidlertid ikke blevet gennemført i praksis. Revisionsudvalget henviser til, at Landsstyret i forbindelse med svarnotat af 24. oktober 2000 omkring Revisionsudvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber 1999 afgav løfte om, at der i løbet af 2001 for Landstinget vil blive redegjort for arbejdet med en ny struktur for den samlede virksomhed, Great Greenland.Revisionsudvalget er ikke bekendt med, at Landsstyret er fremkommet med en redegørelse for Landstinget. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til snarest at fremlægge redegørelsen for Landstinget. I forbindelse med redegørelsen forventer Revisionsudvalget, at Landsstyret behandler problemstillingen omkring identiske bestyrelser på baggrund af Revisionsudvalgets bemærkninger desangående.
Der arbejdes med oplægget til en ny struktur og oplægget forventes forelagt for Landstinget på Forårssamlingen 2002. De tidligere modtagne budgetter er under ajourføring på baggrund af prisudviklingen for virksomhedens produkter. Det kan oplyses, at den planlagte nye struktur bl.a. indebærer, at der etableres et samlet aktieselskab. De underskudsgivende aktiviteter, herunder især skindindhandlingen, vil derefter blive udført i henhold til en servicekontrakt med Hjemmestyret.
Revisionsudvalget finder på baggrund af de negative økonomiske følgevirkninger for Landskassen i 1999 af bl.a. rederidriften med M/S "Disko" og Puisi A/S anledning til, at anmode Landsstyret om overfor Landstinget at fremkomme med vurderinger af, hvorledes man optimerer og styrker beslutningsgrundlaget i forbindelse med Hjemmestyrets fremtidige investeringer, herunder at opliste de kvantitative og kvalitative krav til beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i Hjemmestyret, som Landsstyret som minimum vil lægge vægt på.
Der gælder som en fælles hovedlinie for de investeringer, som Hjemmestyret vælger at foretage, at formålet er økonomisk vækst og fremvæksten af nye arbejdspladser. En del af de investeringer som Hjemmestyret foretager, finder dog sted efter retningslinier, der er fastsat ved landstingslov eller i medfør heraf, f.eks. kan nævnes ESU og finansieringsstøtte til landbaserede erhverv m.v.Ved investeringer, der falder uden for særlig lovgivning, vil der typisk være tale om projekter, hvor indhold og karakter i det enkelte tilfælde gør, at det vil være vanskeligt og ofte uhensigtsmæssigt af træffe beslutning ud fra generelle retningslinier. Kriterierne for en evt. investering vil i sådanne tilfælde fremgå af sagernes politiske og administrative behandling som bevillingssager.I sammenhæng med det politiske grundlag lægger Landsstyret ligeledes meget vægt på den økonomiske gennemsigtighed, hvor budgetter og driftsforhold er tydeligt beskrevet. Det er her et krav fra Landsstyrets side, at der, alt efter investeringens karakter, er udarbejdet både drifts-, balance- og likviditetsbudgetter m.v. Disse bliver gennemgået af eksterne eksperter, såsom statsautoriserede revisorer, før der bliver udarbejdet en indstilling.
Revisionsudvalget kan konstatere, at virkeligheden hos de regnskabsførende enheder danner et mønster omkring nogle konkrete problemstillinger, der volder besvær.
Landsstyret er opmærksomt på, at der er nogle regnskabsopgaver, der volder problemer i hverdagen. Landsstyret har samtidig forståelse for, at nogle af reglerne er relativt komplicerede at arbejde efter. Derfor har der i 2000 og 2001 været afsat betydelige ressourcer til at udarbejde nye og mere læsevenlige regnskabsregler, så de bogførende enheder får en lettelse i hverdagen. F.eks. blev der i december 2000 udsendt en skabelon for regnskabsinstruks, så de bogførende enheder i stor udstrækning kan nøjes med at sætte medarbejdernavne på de enkelte regnskabsfunktioner.I august 2001 blev der udsendt ajourførte regler for rejseafregning og de blev samtidigt skematiseret og tydeliggjort. Debitoropfølgningen er strammet op, således at debitorer, der er over seks måneder gamle, ubetinget skal sendes til inkasso via skattevæsenet. Herudover er der ved at blive anskaffet et egentligt debitorstyringssystem, som forventes ibrugtaget 1. december 2001.