Handel under bordet
»HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet«, siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.
Torsdag d. 25. oktober 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Erhverv
,
Etik
,
Love og konventioner
,
Politik
.
"HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet", siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.
Men Pisiffik er ikke børsnoteret, og der er ikke noget kriminelt i den handel, der er ved at blive virkeliggjort gennem den rammeaftale, der faldt på plads i sidste uge. To købere og sælgeren, Grønlands Hjemmestyre, er enige om, hvordan handlen skal gennemføres. Og det er sådan set, som det skal være.
Et aktieselskab, der ikke handles på børsen, kan for den sags skyld forære aktierne væk. Den eneste, der lider skade, er ejeren, og hvis han vil sælge til underpris, så er det hans egen sag.
Der er bare den forskel på KNI Pisiffik A/S og de fleste andre aktieselskaber, at Pisiffik er offentligt ejet. Og som sådan kan hjemmestyret ikke forære aktierne væk eller sælge dem billigt. Det er landsstyrets pligt at forvalte de offentligt ejede værdier optimalt, og ved salg af et aktieselskab sikre sig den bedst mulige handel. Det vil i dette tilfælde sige et salg, der giver flest muligt penge i kassen og samtidig sikrer kontinuitet og rimelige priser i vareforsyningen til de pågældende seks byer.
Det forekommer derfor forvaltningsretligt tvivlsomt, at landsstyret indgår en rammeaftale med et par håndplukkede købere uden at sikre sig, at det er den bedst mulige handel. Det kan ikke være rigtigt, at KNI Pisiffik kan sælges "under bordet" til priser, vi ikke aner noget om og til en eksklusiv gruppe, der ved forhandlingerne favoriseres af en insiderviden, som ikke engang sælgeren kan hamle op med.
Salget af en stor samfundsejet virksomhed skal nødvendigvis følge nogle klare retningslinier, som fastsættes ved lov. Alt andet er urimeligt.
Som denne handel udvikler sig, kan vi risikere, at virksomheden kunne være solgt bedre. Vi kan også risikere, at den insiderhandel, der er tale om for den ene gruppes vedkommende, har skaffet gruppen urimelige fordele, som ikke bør tildeles en lille udvalgt skare i samfundet.
Noget tyder i alt fald på, at de ledende medarbejdere har købt aktier til 60-65 procent af, hvad Dagrofa har betalt. Det betyder, at den på forhånd har en forrentning, der er 30-40 procent bedre end Dagrofas og langt, langt bedre end tidens øvrige investeringsmål.
Hvis også Dagrofa har købt aktier til en fordelagtig kurs, bliver forretningen så meget desto bedre.
Hvem ville ikke have sine pensionsmidler stående i KNI på de vilkår? Alle vil!
Men det er altså kun de 16 KNI-ledere og politikere, der har fået chancen.