Landskassens Regnskab 2001

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Fredag d. 10. maj 2002
Landsstyret
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Læsevejledning til Landskassens regnskab
Regnskabspåtegning
Revisionspåtegning
Anvendt regnskabspraksis
Det samlede regnskab i PDF-format
Relevante citater fra Noter til regnskabet

Læsevejledning til Landskassens regnskab
Regnskabet består af dette hovedregnskab og et specifikationshæfte, Bilag 1.

Hovedregnskabet
Hovedregnskabet består af en beretning og en resultatopgørelse med tilhørende noter.

I beretningen redegøres for de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet. Herudover er der oplysninger om Grønlands Hjemmestyres økonomiske udvikling i de seneste 3 år.

Resultatet er opgjort efter de regler, der blev indført i 1992, d.v.s. det samlede resultat af Grønlands Hjemmestyres indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og udlån. Det kaldes også DAU-regnskab. Anlægsudgifter er dog siden 2000 udgiftsført med hele det bevilgede beløb, idet bevillingerne er overført til en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond.

I resultatopgørelsen er indtægter vist med negativt fortegn.

I noter til resultatet gives uddybende kommentarer eller specifikationer til de enkelte regnskabsposter i det omfang det anses nødvendigt for forståelse af regnskabet.

Bilag 1
Landskassens Regnskab, Bilag 1 indeholder 4 afsnit:
  • Læsevejledning.
  • Resultatopgørelse på hovedkontoniveau.
  • Specifikation af hovedregnskabets note 10 på de enkelte nettostyrede virksomheder.
  • Beretning og regnskab for de enkelte aktivitetsområder opstillet og sammenholdt med bevillingerne.


Godkendelse af Landskassens regnskab
I Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. er det fastsat, at Landsstyret senest på Landstingets efterårssamling skal fremlægge et revideret Landskasseregnskab for det foregående finansår.

Landstinget har antaget et statsautoriseret revisionsfirma til at revidere regnskabet. Revisionen giver regnskabet en påtegning. Denne er optrykt i regnskabet.

På Landsstyrets vegne forelægger Landsstyremedlemmet for Økonomi regnskabet for Landstinget. Landstinget sender regnskabet til Udvalget for Revision af Landskassens Regnskaber, kaldet Revisionsudvalget. Revisionsudvalget modtager et af revisionen udarbejdet revisionsprotokollat og anmoder Landsstyret om en skriftlig redegørelse til besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet.

Revisionsudvalget foretager en bedømmelse af, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det ved bevillingernes vedtagelse forventede, og om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt.

Derudover tager Revisionsudvalget stilling til de statsautoriserede revisorers revisionsprotokollat og til Landsstyrets besvarelse af protokollatet.

Senest på efterårssamlingen i året efter regnskabsårets udløb afgiver Revisionsudvalget en betænkning, som indeholder udvalgets stillingtagen til regnskabet. Denne betænkning indgår i Landstingets behandling af Landskassens Regnskab.

Årets resultat
Landskassen realiserede et overskud på 5 mio. kr. i 2001 mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 80 mio. kr. Resultatet blev herved 85 mio. kr. bedre end budgetteret.

Årets overskud udgjorde 0,1 pct. af indtægterne.

Landskassens Regnskab afspejlede hermed den generelle udvikling, der har været i 2001, hvor samfundet var i en af de sene faser af en højkonjunktur.

Arbejdsløsheden var fortsat lav, og der var en stor produktion i samfundet, men specielt fiskerne oplevede, at verdensmarkedspriserne på rejer lå på et lavt niveau i året.

Den lave arbejdsløshed medførte, at udgifterne til overførselsindkomster var små. Samtidigt var der en positiv indkomstudvikling udenfor rejefiskeriet, hvilket gav Landskassen væsentligt større skatteindtægter end forventet i 2001.

Hjemmestyret solgte i 2001 hovedparten af supermarkedskæden KNI Pisiffik A/S til dels dagligvaregrossisten Dagrofa A/S dels ledende medarbejdere. Dette salg til private var den første større privatisering af et hjemmestyreejet selskab. Salget indbragte 247 mio. kr., der blev indtægtsført dels som udbytte dels som skatteindbetaling.

Virksomhederne Royal Greenland A/S blev tilført 200 mio. kr. og NuKa A/S 40 mio. kr. i aktieindskud.

Disse salg og køb har påvirket Landskassens Regnskab 2001 og der skal derfor tages hensyn til disse beløb, når der sammenlignes med tidligere år.

I den følgende tabel er vist hovedtallene fra regnskab 1999, 2000 og 2001. Tabellen indeholder også de budgetterede beløb for 2001 (finanslov +tillægsbevillinger)samt afvigelsen mellem regnskab 2001 og budget 2001.
Landskassens resultat 1999 2000 2001
Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse
Driftsudgifter 1.955 2.070 2.129 2.083 -46
Lovbundne 744 722 730 745 15
Tilskud 1.349 1.337 1.741 1.763 22
Anlæg 585 849 838 850 12
Indtægter -4.752 -5.043 -5.443 -5.361 82
DAU-resultat -118 -65 -5 80 85
-(minus)angiver indtægter i Regnskab og Budget. I Afvigelse angiver minusset et merforbrug i forhold til budgettet.

Resultatet er målt som et Drifts- , Anlægs- og Udlånsresultat (DAU-resultat).

Finansloven for 2001 blev vedtaget med et overskud på 35 mio. kr.

I løbet af 2001 har Landsstyret løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg.

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet. Samtlige sager, som udvalgene og Landstinget har godkendt for 2001, er samlet i den årlige tillægsbevillingslov, der forelægges på Landstingets forårssamling 2002.

Det samlede budgetterede underskud i 2001 udgjorde 80 mio. kr., som bestod af tillægsbevillingerne på minus 115 mio. kr. og et oprindeligt budgetteret overskud på 35 mio. kr.

I budgetloven er det bestemt, at der fra år 2000 oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at det enkelte års bevilgede anlægsbeløb udgiftsføres i det pågældende år. I takt med at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden.

I de efterfølgende afsnit er der redegjort for de enkelte hovedtal.

Driftsudgifter
Driftsbevilling gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner eller administrative enheder.

Driftsudgifterne har i alt haft en stigning på 2,9 pct. fra 2000 til 2001 mod en stigning på 5,9 pct. fra 1999 til 2000.

Stigningen fra 2000 til 2001 dækker over mindre udgifter på de små udgiftsområder, mens der på de tunge områder, d.v.s. kultur, uddannelse, forskning og kirke samt sundhed og miljø, har været store stigninger i driftsudgifterne.
Driftsudgifter 1999 2000 2001
Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse
Administration 382 381 398 395 -3
Socialområdet 267 289 295 270 -25
Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke 		449 485 526 492 -34
Sundhed og Miljø 715 759 804 816 12
Offentlige arbejder m.v. 13 15 18 18 0
Nettostyrede virksomheder 114 115 78 78 0
Andre driftsudgifter 15 26 10 14 4
Driftsudgifter i alt 1.955 2.070 2.129 2.083 -46
Administrationen anvendte under et 3 mio. kr. mere end budgetteret. Der var en besparelse på Landstingets Ombudsmand på 1 mio. kr. og et merforbrug på 3 mio. kr. til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt 2 mio. kr. til Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.

Til driftsudgifter på det sociale område var der budgetteret 270 mio. kr. Der var imidlertid et merforbrug på 25 mio. kr., svarende til en overskridelse på 9,3 pct. Merforbruget er koncentreret på driften af institutionerne, mens der har været et mindreforbrug på forebyggelsesområdet.

Til kultur, uddannelse, forskning og kirkens område var der budgetteret udgifter på 492 mio. kr. og der var et merforbrug på 34 mio. kr. eller på 6,9 pct. Den største enkeltoverskridelse var på elevindkvarteringen, hvor der blev brugt 10 mio. kr. mere end de bevilgede 13 mio. kr. Det øvrige merforbrug er fordelt på næsten alle uddannelsesinstitutioner.

På sundhedsområdet var der et mindreforbrug på 12 mio. kr. svarende til 1,5 pct. i forhold til det budgetterede beløb på 816 mio. kr. Mindreforbruget var på sundhedsdistrikterne.

Lovbundne udgifter
Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov.

De lovbundne udgifter har i alt haft en stigning på 1,1 pct. fra 2000 til 2001 mod et fald på 3,0 pct. fra 1999 til 2000.
Lovbundne udgifter 1999 2000 2001
Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse
Administration 20 12 20 25 5
Boligområdet 31 31 32 31 -1
Socialområdet 524 526 526 535 9
Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke 		138 138 139 142 3
Andre lovbundne udgifter 31 15 13 12 -1
Lovbundne i alt 744 722 730 745 15
Udgifterne på det lovbundne område har været stabile i de sidste 3 år, bortset fra omlægninger på boligstøtteområdet. Landstinget besluttede i 1998 at tilbyde de borgere, der var i stor restance med boligydelse, at omlægge deres restance til lån. Samtidigt med omlægningen blev de pågældendes betalingsterminer ændret fra halvårlige til at blive månedlige. Denne omlægning har foregået siden 1999.

På det sociale område har udgiften til ældrepension og førtidspension næsten været konstant i de sidste 3 år. De tidligere års stigning i pensionsudgifterne ser hermed ud til at være bremset. Årsagen hertil skal dels søges i den lave arbejdsløshed, hvilket medfører at flere har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet frem for at gå på pension, dels i at Landstinget har vedtaget, at pensionsalderen forhøjes fra 60 år til 63 år.

Der har også i 2001 været et mindreforbrug på børnetilskud, barselsdagpenge og boligsikring i forhold til bevillingerne. Disse 3 tilskud er indtægtsafhængige og er dermed påvirket af de gode konjunkturer i samfundet.

Tilskud
Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften behøver ikke nødvendigvis at være af tilskudsmæssig karakter, men kan også være eksempelvis udgifter i medfør af kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, budgetreserver, afskrivninger og udlån.

Udgifterne til tilskud har i alt haft en stigning på 30,2 pct. fra 2000 til 2001 mod et fald på 0,9 pct. fra 1999 til 2000. Hovedårsagen til stigningen i 2001 på 30,2 pct. er aktieindskuddene i Royal Greenland A/S og NuKa A/S på 240 mio. kr., hvilket svarer til 17,9 pct. af stigningen på de 30,2 pct.
Tilskud 1999 2000 2001
Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse
Administration 31 30 30 32 2
Socialområdet 26 31 59 59 0
Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke 		69 73 133 116 -17
Erhverv og fangst 82 88 104 102 -2
Tilskud til kommunerne 660 670 685 696 11
Servicekontrakter 442 396 448 450 2
Andre tilskud 39 49 282 308 26
Tilskud i alt 1.349 1.337 1.741 1.763 22
På kultur, uddannelse, forskning og kirkens område har der været en merudgift på 15 mio. kr. til afskrivninger af uddannelsesstøttelån. Opfølgningen på uddannelsesstøttelån er fra 2001 systematiseret, således at lån straks afskrives, når en låntager ikke overholder sine afdragsforpligtelser. Sådanne sager sendes til inkasso. Den systematiske opfølgning har medført ekstraordinært mange afskrivninger, da det er flere år siden, lånene er systematisk gennemgået. Herudover har udgiften til de studerendes rejseudgifter været større end budgetteret.

Fangstområdet har haft mindreudgifter på 3 mio. kr. på grund af, at tilskuddene til sælskind har været mindre end budgetteret. Til gengæld har der været et væsentligt merforbrug på 5 mio. kr. til rentebærende erhvervsstøtteudlån.

Besparelsen på tilskuddet til kommuner skyldes, at der udover bloktilskud til kommuner var afsat en budgetreserve kaldet "puljen til merudgifter på det kommunale og sociale område ". Puljens formål var at kompensere kommunerne for de merudgifter de måtte få som følge af forhøjelsen af aldersgrænsen for alderspension. På grund af de gode konjunkturer i 2001 blev disse merudgifter langt mindre end forventet og kun knap 2 mio. kr. af de oprindelige 13 mio. kr. i puljen blev udmøntet.

På servicekontraktområdet kan besparelsen på 2 mio. kr. henføres til kontrakten om bankforretninger i de byer, hvor der ikke er en bank. I denne kontrakt er det fastsat, at borgerne betaler et gebyr for hver hævning, de foretager i pengeautomaterne. Antallet af hævninger har været større end forventet, hvorved Landskassens tilskud til området bliver mindre.

De tre afsatte budgetreserver: "driftsreserven ", "reserver til overenskomstrelaterede udgifter " og "rationaliseringspuljen "blev ikke fuldt ud anvendt. Derfor er der en besparelse i gruppen "andre tilskud ".

Anlæg
Anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v.

I budgetloven er det bestemt, at der fra år 2000 oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil det årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at det enkelte års bevilgede anlægsbeløb fuldt ud udgiftsføres i det pågældende år. I takt med, at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Fonden indeholder således de bevilgede anlægsbeløb minus det, der faktisk er forbrugt på anlæggene. Herved skal der ikke gives genbevillinger på anlægsområdet på grund af tidsmæssige forskydninger i byggeriet m.m.

Principielt overføres alle budgetterede anlægs- og renoveringsmidler til fonden, men der er enkelte undtagelser. Det drejer sig om de såkaldte udisponerede anlægsmidler. Dette vil sige anlægsmidler, der ikke er fordelt ud på konkrete projekter. I år 2001 androg det 12 mio. kr., der i regnskabet fremstår som et mindreforbrug.

Når der i et år ikke er færdiggjort de anlægsarbejder, der er bevilget, vil den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond opsamle midler til færdiggørelse af de pågældende anlægsarbejder. Ved udgangen af 2001 rummede fonden 424 mio. kr.

I 1999 blev der udført anlægsarbejder for 585 mio. kr. og i 2000 for 593 mio. kr. I 2001 steg udgifterne til anlægsarbejder med ca. 80 mio. kr. til 669 mio. kr. Hovedparten af denne stigning er sket på renoveringsområdet.
Anlæg 2000 2001 Ultimo
2001
Mio. kr. Overført Anvendt Overført Anvendt Opsamlet
i fond
Nybyggeri
Boligområdet 167 127 150 133 57
Socialområdet 36 20 21 22 15
Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke 		43 27 50 40 26
Sundhed og Miljø 68 24 59 44 59
Offentlige arbejder 254 177 171 137 111
Andet nybyggeri 6 0 3 3 6
Nybyggeri til sammen 574 375 454 379 274
Renovering
Boligområdet 161 95 117 105 78
Socialområdet 4 3 0 1 0
Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke 		52 16 25 42 19
Sundhed og Miljø 29 11 15 16 17
Offentlige arbejder 131 90 112 118 35
Anden renovering 10 3 3 8 2
Renovering til sammen 387 218 272 290 150
Ekstraordinære udgifter -112 112
Anlægsudgifter i alt 849 593 838 669 424
Da ikke alle anlægsmidler var brugt i 1999, godkendte Landstingets Finansudvalg efter indstilling fra Landsstyret, at genbevilge 167 mio. kr. i 2000, samt en negativ finansiel bevilling på 112 mio. kr. Sidstnævnte var udtryk for, at der i de seneste mange år har været en byggetaktforskydning. Bevillingen var medtaget i tillægsbevillingsloven for 2000, der blev vedtaget af Landstinget på forårssamlingen 2001.

Der er i 2001 sket en ekstraordinær udgiftsførelse af den negative finansielle bevilling på 112 mio. kr., idet Landsstyret har fået Landstingets Finansudvalgs accept af, at fonden tilføres 112 mio. kr.

På renoveringsområdet har der været et forbrug på 290 mio. kr., hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat og hvortil den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

Indtægter
Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling. Indtægtsbevillingen anvendes endvidere ved udbytte, salg af aktiver, anlæg m.v.

Indtægterne indbragte 82 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

Indtægterne har i alt haft en stigning på 7,9 pct. fra 2000 til 2001 mod en stigning på 6,1 pct. fra 1999 til 2000. Hvis man ser bort fra salget af KNI Pisiffik A/S, har indtægtsstigningen været på 3,1 pct. fra 2000 til 2001.
Indtægter 1999 2000 2001
Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse
Aftalte indtægter -2.991 -3.127 -3.231 -3.228 3
Direkte skatter -639 -685 -776 -742 34
Indirekte skatter -669 -685 -672 -672 0
Forrentning af
investeret kapital 		-258 -261 -433 -407 26
Afdrag på lån fra
virksomhederne 		-154 -237 -243 -227 16
Andre indtægter -41 -48 -88 -85 3
Indtægter i alt -4.752 -5.043 -5.443 -5.361 82
Godt 60 pct. af Hjemmestyrets indtægter eller 3.231 mio. kr. kom som bloktilskud fra staten, fiskeriaftale med EU og andre aftalte indtægter.

De direkte skatter indbragte 776 mio. kr. eller 34 mio. kr. mere end budgetteret. Denne stigning er udtryk for den høje produktion i samfundet. Selskabsskatten fra Hjemmestyrets virksomheder indgår også i de direkte skatter og er steget fra 12 mio. kr. i 2000 til 62 mio. kr. i 2001 primært på grund af engangsindtægten i forbindelse med salget af aktierne i KNI Pisiffik A/S.

De indirekte skatter indbragte 672 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede beløb, men der er forskydninger imellem de enkelte afgifter. Således indbragte rejeafgiften kun 22 mio. kr. mod budgetteret 27 mio. kr., som følge af et lavt prisniveau på verdensmarkedet. Motorafgifterne steg kun 1 mio. kr. i forhold til sidste år, hvilket kunne tyde på, at stigningen i bilparken er taget af i forhold til de foregående år.

Der er en væsentlig merindtægt i forrentning af investeret kapital, hvor nettorenteindtægten er 29 mio. kr. større end budgettet. Årsagen hertil var blandt andet at indestående på den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond steg i årets løb, fordi anlægs- og renoveringsaktiviteten ikke var så stor som budgetteret. Herudover var der budgetteret med et kurstab på obligationsbeholdningen, som ville blive realiseret, hvis beholdningen skulle sælges til de på budgetteringstidspunktet gældende kurser. Imidlertid steg obligationskurserne på det danske marked og kurstabet blev ikke realiseret. Der er modtaget 7 mio. kr. mere i udbytte fra Hjemmestyrets virksomheder end forventet, hvilket fremkom i forbindelse med afhændelsen af KNI Pisiffik A/S. Til gengæld indbragte forrentningen af boligstøtten 6 mio. kr. mindre end budgetteret.

Likviditet
Landskassens likviditet er steget fra 826 mio. kr. ved årets begyndelse til 892 mio. kr. ved dets slutning, en stigning på 66 mio. kr. Den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond er steget fra 256 mio. kr. til 424 mio. kr., hvilket har medført en forøgelse på 168 mio. kr. Til gengæld er der bundet likviditet på 102 mio. kr. i en lang række andre poster, herunder kortfristede tilgodehavender, bl.a .i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S.

Regnskabspåtegning
Landsstyret har godkendt årsberetningen og årsregnskabet, som overdrages til Landstingets videre behandling.
Nuuk, den 4. april 2002   Augusta Salling
Landsstyremedlem
for Økonomi		   Peter Beck
Direktør for
Økonomidirektoratet


Revisionspåtegning
Vi har revideret det af Landsstyret aflagte årsregnskab for 2001 for Landskassen.

Den udførte revision
Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen

med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af landsstyret valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er i overensstemmelse med de regler, der gælder for Landskassens regnskabsudarbejdelse.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og regler gældende for Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen.

Årsregnskabet giver efter vor opfattelse et retvisende billede af årets drifts- , anlægs- og udlånsresultat og den finansielle stilling.
Nuuk den 4. April 2002   Deloitte & Touche
Statsautoriseret Revisionsselskab
    Peter A. Wistoft
statsautoriseret revisor		   Per Jansen
statsautoriseret revisor


Anvendt regnskabspraksis


Generelt
Landskassens Regnskab omfatter alle bevillinger givet af Landstinget.

Regnskabet er udarbejdet i henhold til Landstingslov nr. 23 af den 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen samt Bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om Hjemmestyrets regnskabsvæsen.

Regnskabet omfatter et finansår, der følger kalenderåret. Til året er knyttet en supplementsperiode på 2 måneder. I denne supplementsperiode kan der ske registrering af udgifter og indtægter vedrørende det pågældende finansår, såfremt levering af en vare eller tjenesteydelse har fundet sted, eller fordring eller gæld er opstået inden finansårets udløb.

Ny konsolidering af regnskabet fra år 2001
I de senere år har Landskassens Regnskab været konsolideret i følgende hovedgrupper: indtægt, driftsudgifter, udlån og anlæg.

Fra 2001 gælder Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. I denne lov opdeles alle bevillinger i følgende 5 typer: driftsudgifter, lovbundne, tilskud, anlæg og indtægter. Regnskabet for 2001 er aflagt efter denne opdeling.

For at kunne sammenligne med tidligere år er de viste tal fra 1999 og 2000 opgjort efter de samme principper, som gælder fra år 2001. I forbindelse med de forskellige opstillinger kan der være afrundinger.

Driftsudgifter og -indtægter
Udgifter og indtægter, der hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, registreres, når levering har fundet sted i henhold til retserhvervelsesprincippet. For øvrige udgifter og indtægter sker registreringen, når beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Såfremt et betydeligt krav mod Landskassen opstår i et finansår, og det ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsaflæggelsen, registreres kravet på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn. Dette korrigeres efterfølgende i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

Ved regnskabsføringen anvendes et bruttokonteringsprincip, der indebærer, at udgifter og indtægter registreres på hver sin konto. Undtaget herfor er Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder.

Anlægsudgifter
Pr. 1. januar 2000 er der oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Alle bevillinger til anlægs- og renoveringsformål, der er udmøntet på konkrete projekter, er overført til fonden. Bevillingerne er derfor fuldt ud udgiftsført i resultatopgørelsen.

Udlån
Ændringer i en række tilgodehavender indgår i Landskassens DAU-resultat (drifts- , anlægs- og udlånsresultat). Ligeledes indgår Hjemmestyrets køb og salg af aktier under DAU-resultatet. Hjemmestyrets virksomheders udnyttelse af deres trækningsret i Landskassen indgår ikke i DAU-resultatet.

Aktiver og gæld
Aktiver optages til anskaffelsesværdi. Gælden optages med deres nominelle værdi.

Hensættelsesprincipper
Der hensættes til imødegåelse af tab efter følgende principper:

Huslejerestancer fra før 1995 - der hensættes, når der ikke indenfor det sidste ½ år har været aktiviteter i forhold til den enkelte lejer.

Boligstøtterestancer - der hensættes, når restancer er mere end 2 terminer. Fra 1999 har debitorer haft mulighed for at få omlagt restancer til lån. Boligstøtte har forfald 2 gange om året, mens lånene har månedlige forfaldsdatoer.

Boligstøtteudlån - der hensættes til tab på huse tilbagetaget for mere end 2 år siden, og hvorpå der ikke er nyt ejerskab, igangsat reparation eller vedligeholdelse.

Restancer på diverse debitorer - der foretages ingen hensættelse, idet restancen afskrives over de respektive hovedkonti, når beløbet sendes til inddrivelse i Hjemmestyrets inkassoafdeling, hvilket sker efter 6 måneder.

Erhvervsstøtteudlån - hensættelse sker efter en konkret og individuel vurdering af de enkelte låntagere.

Nettostyrede virksomheder
Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder aflægger regnskab i forhold til en nettobevilling. Mer- eller mindreforbrug opgøres til virksomhedens senere forbrug eller genopretning. I Landskassens Regnskab udgiftsføres nettobevillingen.

Virksomhederne indgår i Landskassens Regnskab på følgende poster:
Driftsudgift/-indtægt: Svarende til virksomhedens nettobevilling.

Henlagt under-/overskud: Det akkumulerede mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen. D.v.s. det beløb, som er henlagt til senere forbrug eller genopretning.
En række af virksomhederne har herudover fået godkendt en trækningsret i Landskassen og vil i forhold hertil fremstå med et mellemværende.

Herudover har en række virksomheder gæld til Grønlands Hjemmestyre, som i Landskassens Regnskab er opført under langfristede tilgodehavender.

De nettostyrede virksomheder aflægger herudover et virksomhedsregnskab efter Bekendtgørelse nr. 25 af den 26. november 1998 om de nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelse.

Ændring af anvendt regnskabspraksis
Ved ændring af anvendt regnskabspraksis fra et år til et andet, registreres effekten på tidligere års regnskaber ved at korrigere primoværdierne. Sådanne korrektioner specificeres i Landskassens Regnskab i en forklarende note.


Det samlede regnskab i PDF-format
Det samlede regnskab kan hentes her i PDF-format

Relevante citater fra Noter til regnskabet
Side 15: Servicekontrakter m.m., ... er indgået for at levere en ydelse til samfundet, som markedsmekanismerne ikke stiller til rådighed ved det pågældende prisniveau.

Side 16: Ekstraordinære udgifter Posten er optaget under anlæg Bevilling Regnskab Afvigelse Finansiering af negativ genbevilling fra 1999 111.536 111.536

Side 16: Der er foretaget en primokorrektion af boligstøtterestancerne på 9,6 mio. kr. svarende til omlægningen af restancer til lån i 2000.

Side 19: Efter Landskassens regnskabsprincipper sker der ikke aktivering af anlægsudgifter, idet disse udgiftsføres straks i anskaffelsesåret. Afskrivninger indgår dermed heller ikke i Landskasseregnskabet. Virksomhedens nettobevilling er givet efter disse principper.

Side 20: Aktier m.v.

De hjemmestyreejede selskaber
(1.000 kr.) Note Ejerandel
%		 Nominel Årets
kapital til-
og afgang		 Anskaffel-
sesværdi		 Indre
værdi(*)
KNI A/S 1) 100,0 305.000   653.126 1.038.266
Royal Greenland A/S 2) 100,0 600.000 200.000 998.565 270.409
TELE Greenland A/S   100,0 150.000   310.490 543.816
Royal Arctic Line A/S   100,0 120.000   122.218 229.453
Arctic Umiaq Line A/S   100,0 54.360   79.002 96.265
NunaMinerals A/S 3) 89,2 28.033 7.000 60.950 22.825
A/S Boligselskabet INI   100,0 32.775   32.785 39.261
Greenland Tourism A/S   100,0 4.000   15.315 5.947
Atuakkiorfik A/S 4) 100,0 1.100 3.000 9.000 -445
NuKa A/S 5) 100,0 40.500 40.000 41.999 -6.410
Great Greenland A/S6)   100,0 500   300 438
Grønlands Baseselskab A/S   100,0 500   100 17.224
Nunatta Naqiterivia A/S   100,0 2.500   0 13.272
Apussuit Skicenter A/S 7) 60,0 600 -600 0 -
Sulisa A/S   58,3 26.800   37.800 26.864
Nuna Oil A/S 8) 50,0 6.000 5.000 43.550 2.554
Grønlandshavnens Ejendomme A/S   50,0 5.000   27.500 27.201
Grønlandsfly A/S   37,5 9.000   13.625 53.414
Nuuk Imeq A/S   25,7 9.750   9.750 30.950
Platinova A/S   4,1 25   19.245 237
Aktier i alt       254.400 2.475.320 2.411.540
Statusposten aktier m.v. er steget fra 2.416 mio. kr. primo 2001 til 2.475 mio. kr. ultimo 2001 eller med 59 mio. kr. Årsagen til denne stigning er dels, at aktieselskaberne har haft en samlet kapitaltilgang på i alt 254, 4 mio. kr. dels, at KNI A/S har nedskrevet sin aktiekapital med 195 mio. kr. Denne nedskrivning er sket samtidigt med udlodning af 195 mio. kr. som udbyttebetaling.

1) KNI A/S har i forbindelse med salget af KNI Pisiffik A/S udloddet 195 mio. kr. og nedsat aktiekapitalen tilsvarende.

2) Hjemmestyret har forhøjet aktiekapitalen i Royal Greenland A/S med nominelt 200 mio. kr. ved indbetaling af det tilsvarende beløb.

3) I januar 2001 er kapitalen i NunaMinerals A/S forhøjet med 7 mio. kr. ved kontant indskud. I løbet af året er den nominelle aktiekapital udvidet med 10,8 pct. af aktiekapitalen, der er købt af private investorer.

4) Hjemmestyret har forhøjet kapitalen i Atuakkiorfik A/S med nominelt 0,1 mio. kr. ved indbetaling af 3 mio. kr. I begyndelsen af januar 2002 er det besluttet, at sælge Atuakkiorfik A/S til Nunatta Naqiterivia A/S.

5) Hjemmestyret har forhøjet aktiekapitalen i NuKa A/S med nominelt 40 mio. kr. ved indbetaling af et tilsvarende beløb.

6) I 2000 er aktiekapitalen opskrevet med 0,2 mio. kr. fra overført overskud. På Landstingets forårssamling 2002 vil der blive stillet forslag om fusion fra 1. januar 2002 af den nettostyrede virksomhed Great Greenland, den bruttostyrede virksomhed Skindindhandling og aktieselskabet Great Greenland med sidstnævnte som fortsættende selskab.

7) Apussuit Skicenter A/S, der ejes sammen med Maniitsoq kommune, er under konkurs. Det er besluttet at overdrage hele aktiekapitalen til kommunen vederlagsfrit.

8) Hjemmestyrets kapital i Nuna Oil A/S er forhøjet med nominelt 0,5 mio. kr. ved indbetaling af 5 mio. kr. Selskaberne er optaget i regnskabet med deres anskaffelsesværdi.

* Den indre værdi er beregnet på grundlag af selskabernes årsregnskaber for 2000, med undtagelse af Royal Greenland A/S og NuKa A/S, hvor beregningen er sket på baggrund af årsregnskaberne for 2000/2001.

Side 22: Eventualforpligtelser

Eventualforpligtelser
Landskassen har pr. 31.12.2001 afgivet følgende kautioner og garantier:

Der er overfor Grønlandsbanken A/S afgivet kautioner og garantier for bl.a. erhvervsstøttelån på i alt 11,3 mio. kr. Der er modtaget diverse pantsikkerheder fra låntagere for de ydede garantier.

Der er overfor Kongeriget Danmarks Fiskeribank afgivet kautioner for lån til trawlervirksomheder på i alt 19,5 mio. kr. Overfor Danmarks Skibskreditfond er der afgivet garantier for lån på i alt 2,1 mio. kr.

På vegne af Grønlands Hjemmestyre har Sulisa A/S afgivet garantier for lån til landbaserede erhverv for i alt 4,7 mio. kr.

Der er afgivet kaution for uddannelseslån ydet gennem pengeinstitutter på i alt 2,2 mio. kr.Til sikkerhed for uddannelseslån administreret af Grønlandsbanken A/S er der deponeret 52,7 mio. kr

Overfor Grønlandsbanken A/S er der kautioneret for en pengeforsyningskredit op til 65 mio. kr. til TELE Greenland A/S.

Grønlands Hjemmestyre har påtaget sig købspligt overfor långivere til de af Royal Arctic Line A/S ejede skibe i tilfælde af selskabets misligholdelse af skibslånene. Til købspligten er knyttet en ret til for Hjemmestyret at indtræde i de eksisterende lån på samme betingelser som aftalt med Royal Arctic Line A/S. Den samlede restgæld på lånene andrager 225,6 mio. kr. pr. 31.12.2001.

Der foreligger eventualforpligtelser i forbindelse med indgåelse af prisstabiliseringsaftale for leverance af olie til Grønland på vegne af og med KNI Pilersuisoq A/S. Denne udløb 31.12.2001. I forbindelse med frigivelse og udbetaling af deponering i Grønlandsbanken A/S af Det grønlandske Olieaktieselskabs finansierings- og prisreguleringsreserve, er afgivet friholdelseserklæring overfor Det grønlandske Olieaktieselskab for berettigede krav fra Den danske Stat på et beløb op til 75 mio. kr.

Der påhviler Hjemmestyret pensionsforpligtelser overfor tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd, Landsting og Landsstyre.

Hjemmestyret har meddelt visse af de 100%ejede virksomheder trækningsret i Landskassen. Maksimum for hver virksomhed fremgår af note 6.

Royal Greenland A/S har i 1997 optaget subordineret lån, som Hjemmestyret kautionerer for. Kautionsforpligtelsen udgjorde pr. 31.12.2001 48 mio.kr.

Hjemmestyret har overfor ABN-Amro Bank N.V. afgivet en garantilignende erklæring for NuKa A/S kreditfaciliteter på et beløb op til 125 mio. kr.

I nogle servicekontrakter er der indgået aftaler om afholdelse af eventuelle nettoafviklingsomkostninger i tilfælde af, at kontrakterne ikke bliver fornyet. Det drejer som om skønsmæssigt 33 mio. kr. i forhold til Royal Arctic Bygdeservice A/S, og 12 mio. kr. i forhold til Arctic Umiaq Line A/S. Til sidstnævnte kommer yderligere tjenestemandsforpligtelsen overfor 30 sejlende medarbejdere eller ca. 56 mio. kr. Herudover forhandles der med NuKa A/S og KNI Pilersuisoq A/S om omfanget af nettoafviklingsomkostningerne.

Hjemmestyret har indgået en ubetinget købsret og købspligt til det af Royal Arctic Bygdeservice A/S tilhørende skib M/S Pajuttaat til skibets bogførte nedskrevne værdi, dog mindst til restgælden på det eksisterende skibslån. Restgælden udgør maksimalt 9,8 mio. kr. pr. 31.12.2001.

Vedrørende de nettostyrede virksomheders indgåede forpligtelser, henvises der til de særskilt aflagte regnskaber.