Herstedvester - en skamplet i Rigsfællesskabet

Ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også

Fredag d. 1. november 2002
Roland Thomsen
Emnekreds: Etik, Grønlændere i Danmark, Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Reaktion græsrødder
Amnesty går ind
Ting tager tid
Op på tinge
Efterskrift

Fortæl mig hvordan I behandler jeres afvigere, og jeg ved, hvem I er.

At eksportere dømte grønlændere til afsoning i Herstedvester er en skamplet på Rigsfællesskabet og må betragtes som et sørgeligt efterladenskab fra kolonitiden.
 

"Men ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også"

ATAGU:  Og hvad havde det så hjulpet?

Ud over de op mod 20 domfældte der sidder i Herstedvester, er der fra Grønland anbragt omkring 80 personer på institutioner for psykisk handicappede i Vestsjællands Amt, ligesom der er anbragt 10-15 patienter på psykiatriske hospitaler i Danmark.

Når det ikke tages op i dette indlæg - skyldes det så, at det ikke i Grønland er politisk korrekt at kritisere Hjemmestyret, som har det økonomiske og behandlingsmæssige ansvar for disse mennesker?
- eller er disse menneskers problemer ikke et interesseområde for Amnesty International?
   
At der i tidernes morgen er taget beslutning om, at man på grund af manglende faciliteter i Grønland har måtte ty til at overføre kriminelle til Danmark, der er idømt fængselsstraf, og som der ikke var sikre opbevaringsmuligheder til her i landet, kan være forståeligt. Men ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også.

Retsvæsenet/fængselsvæsenet i Grønland er stadig et dansk anliggende, og som sådan er det Danmark, der er synderen i denne sag ved, at den danske regering dengang, men også samtlige efterfølgende, skiftende regeringer ikke har sørget for, at der bygges passende fængselsfaciliteter i Grønland til de hårde kriminelle. Og at man vælger at lade stå til og fortsætte den billigste og nemmeste løsning. For politikerne.

Man kan eksportere fisk, rejer, lammekød, kryolit ... men mennesker ....? Det er uhyrligt.

Reaktion græsrødder
Skampletten Herstedvester har da også været op at vende i pressen flere gange gennem årene. I august 1979 havde Atuagagdliutit/Grønlandsposten et langt indlæg med overskriften "De indsatte i Herstedvester ønsker grønlandsk afdeling" en artikel af "MK", som satte fokus på sproget, maden og andre forhold, som de grønlandske indsatte med rette kan tillade sig at være utilfredse med.

I juli 1980 rettede flere af de grønlandske bistandsværger i Danmark i en helsides-artikel i Atuagagdliutit/ Grønlandsposten en skarp kritik af Herstedvester under overskriften "Hvorfor tier de grønlandske politikere?" Her blev det tydeligt dokumenteret, hvilke omkostninger det har for de indsatte at få denne, som bistandsværge Leonora Hansen, Hvidovre skrev: "urimelige ekstrastraf", og Rosa Runge, Amalie Knudsen og Jens Mikkelsen, alle grønlandske bistandsværger, fremførte som "menneskeligt ødelæggende", "forkasteligt", "depressionsfremmende", "misforståelser pga. sproget", "mangelfuld undervisning" m.m.

Og hvad er der så sket siden fra dansk eller fra grønlandsk side for at rette op på disse forhold?

Som enhver kan forestille sig, så er sagen Herstedvester ikke valgflæsk, nok tværtimod ...

Amnesty går ind
I 1994 sendte Amnesty International, i London en ekspert på området til Danmark for at undersøge de forlydender, der var blevet indberettet om overtrædelse af menneskerettighederne i forbindelse med grønlandske indsatte i Herstedvester. Den udsendte ekspert besøgte Herstedvester, talte med fængselsledelsen og med flere af de indsatte grønlændere.

I september 1994 skrev Amnesty International i London til den danske regering om de fængselsanbragte grønlændere i Danmark. Der blev det blandt andet fremhævet, at "Den europæiske komité til imødegåelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" havde bekræftet de fremførte påstande om, at den fremmedgørelse, som de fængslede grønlændere oplevede i forhold til deres land og kultur, var så alvorlig, at det kunne resultere i psykologiske forstyrrelser. Amnesty International gav derfor udtryk for sin bekymring for, at disse mulige og alvorlige påvirkninger af de grønlandske indsattes mentale sundhedstilstand kunne være udtryk for "grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf". Organisationen opfordrede derfor den danske regering til at samarbejde med de relevante instanser i Danmark og Grønland med henblik på at få løst dette problem.

Organisationen blev desuden informeret af et medlem af Grønlandske Hjemmestyre om, at man stilede imod at nedsætte en fælles kommission sammen med den danske regering, som ville undersøge forholdene.

I sin Årsrapport 1995 kunne Amnesty International med tilfredshed konstatere, at man hilste det initiativ velkomment, som Grønlands landsstyre havde taget ved at nedsætte den Grønlandske Retsvæsenskommission, som skulle belyse forholdene.

Ting tager tid
I landets aviser kunne vi så for seks uger siden læse, at Betænkningen nu er ved at være færdigredigeret, den skal oversættes og Retsvæsenskommissionen ved Per Walsøe og Elisæus Kreutzmann anbefaler, at "de indsatte i Herstedvester skal tilbage til Grønland". Naturligvis ingen kritik af hverken de to eller Betænkningen.

Der er så gået ikke mindre end syv år med at finde ud af, hvad de til POOK tilknyttede bistandsværger har skåret ud i pap og herved fortalt de danske og de grønlandske politikere. For 23 år siden.

Eksport af fængselsdømte grønlændere til Danmark er en umenneskelig, grusom og nedværdigende behandling af landets medborgere. Man kan idømmes en tidsbestemt fængselsstraf, eller man er uimodtagelig for straf og kan idømmes forvaring til psykisk behandling. Men man kan ikke tillade sig at idømme landsforvisning, hverken tidsbestemt eller på ubestemt tid.

Ting tager tid, men Amnesty International, Kalaallit Nunaat vil nøje overvåge, at der nu sker et skred, så det ikke kommer til at tage yderligere 23 år, inden også disse medborgere, tvangsforflyttede, kommer til at blive en del af Grønlands Hjemmestyre.

Op på tinge
Nogen har dog taget bolden op. Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen havde i 2001 kontakt med Amnesty International, Kalaallit Nunaat om, hvad organisationen havde at sige til forholdene. Per Rosing-Petersen forsøgte at få Herstedvester spørgsmålet sat på dagsordenen i Landstingets efterårssamling 2001, men formandskabet afslog, da Betænkningen fra Retsvæsenskommissionen "meget snart" skulle behandles i Tinget.

Det er stadig op til de grønlandske politikere at kræve, at de ansvarlige for retsvæsenet, fængselsvæsenet o.s.v. i Grønland, nemlig den danske regering, lever op til de internationale konventioner, de har tiltrådt, og får denne umenneskelige tilstand ud af verden. Det er en overtrædelse af samtlige menneskerettighedskonventioner, som Danmark, ifølge Amnesty International, Kalaallit Nunaats opfattelse her gør sig skyldig i.

Amnesty International, Kalaallit Nunaat vil reportere til Amnesty Internationals Sekretariat i London ved fremsendelse af Retsvæsenskommissionens betænkning, når den forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid ligger klar for offentligheden.

Efterskrift
Nu og da kan man i den danske presse læse, at der på grund af mangel på fængselsceller i Danmark er ventetid for lovovertrædere på at kunne komme ind og afsone de tildelte straffe.

Når et fængsel skal bygges i Grønland, kan det med fordel bygges større, end behovet er, og så kan Grønland tilbyde fængselsvæsenet, at danske fængelskandidater kan afsone straffen i Grønland. Air Greenland vil få flere passagerer, og det vil kunne give en del arbejdspladser her i landet.

Og det ville give et ramaskrig fra samtlige danske politikere og menneskerettighedsorganisationer.

For man "landsforviser" da ikke sine borgere.

Hver gang en dansk statsborger tages i forvaring for nok så grov en forbrydelse i Thailand, USA o.s.v., er der ingen grænser for omfanget af de diplomatiske og politiske aktiviteter, det kan udløse.

Alle kan da være enige om, at en dansk lovovertræder skal afsone sin straf i Danmark.

For i Danmark tillader man ikke, at landets borgere skal udsættes for "grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling".