Brug dog kræfterne rigtigt

Der lægges nu op til, at myndighederne som noget nyt skal have mulighed for at foretage ransagninger i ansattes private hjem. En så vidtgående beføjelse er ikke en gang til stede i den nyeste danske konkurrencelovgivning, og Grønlands Arbejdsgiverforening har udtrykt alvorlig bekymring over forslaget.

Mandag d. 24. februar 2014
Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Retsikkerhed.

Konkurrencetilsynet frikender uden forbehold både Grønlands Arbejdsgiverforening og tre VVS-firmaer for enhver mistanke om medvirken til priskoordinering. Men sagen (som ikke var nogen sag) rejser efter Grønlands Arbejdsgiverforenings mening flere principielle spørgsmål.

Den 19. november 2013 foretog Konkurrencetilsynet med politiets hjælp en uvarslet ransagning i Grønlands Arbejdsgiverforenings sekretariat og hos tre virksomheder i VVS-branchen. Begrundelsen for at undersøge sekretariatet var, at Grønlands Arbejdsgiverforening skulle have medvirket til at indgå ulovlige prisaftaler på markedet for VVS-artikler. Én ting er, at det i sig selv er en uhyrlig påstand, at netop den organisation, der har som en af sine fornemste opgaver at arbejde for fri og uhindret konkurrence i Grønland, bevidst skulle skade bl.a. sine egne medlemmer. Noget andet er, at en så drastisk magtdemonstration er egnet til at så tvivl om den almindelige retsstilling i samfundet. Det vender jeg tilbage til.

Efter hele 74 dage kom det ventede svar fra Konkurrencetilsynet. I brevet står blandt andet: ”Konkurrencetilsynet har nu haft lejlighed til at gennemgå det kopierede materiale, og kan meddele at der ikke er blevet fundet materiale der kan danne grundlag for strafferetlige sanktioner mod deres forening. Konkurrencetilsynet anser derfor sagen for afsluttet, jf. Konkurrencelovens § 17, stk. 1, og det kopierede materiale vil blive slettet”.

Hvorfor sparke en åben dør ind?
Oversat til almindeligt sprogbrug er det en klar frikendelse. Ja, naturligvis! Hvad skulle motivet være for, at Grønlands Arbejdsgiverforening bistod én branchegruppe med ulovlige prisaftaler, så de kunne snyde andre af Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemmer? Det er jo netop den frie konkurrence, der er forudsætningen for, at erhvervslivet kan udvikle sig på reelle markedsvilkår til gavn for de enkelte virksomheder og dermed for landet. Denne holdning er selve grundlaget for Grønlands Arbejdsgiverforenings eksistens. Vi anser derfor ethvert forsøg på at omgå reglerne for at være dårlig konkurrencemoral.

Som organisation er vi netop det bedste bolværk mod karteldannelser og andre former for urent trav. Ja, nok mere end nogensinde før, da vi i lyset af den forventede erhvervsudvikling i Grønland for nylig har skærpet både vedtægter og etiske regelsæt på disse områder.

Lad mig desuden nævne, at en af forudsætningerne for medlemskab af Grønlands Arbejdsgiverforening er, at virksomheder korrekt afregner alle former for skatter og afgifter til det offentlige, fordi undladelse af at betale sine regninger til det offentlige, i øvrigt også er unfair konkurrence over for de andre medlemmer – og konkurrenter – der svarer enhver sit.

Med andre ord er Grønlands Arbejdsgiverforening ikke Konkurrencetilsynets modpart. Vi er tværtimod en samarbejdspartner overfor enhver myndighed i Grønland, også i spørgsmål om eventuelle mistanker mod erhvervslivet. Derfor kunne Konkurrencetilsynet have sparet sig selv for mange anstrengelser (og vores medarbejdere for en dårlig oplevelse) ved at tage telefonen og aftale et møde med os.

Er nye vidtgående retsindgreb noget, vi skal acceptere?
For så vidt angår Grønlands Arbejdsgiverforening er sagen afklaret, om end vi stadig er en smule rystede over en fremfærd, vi ikke tidligere har hørt om i Grønland. Det leder mig videre til det principielle i sagen, nemlig spørgsmålet om simpel borgerbeskyttelse i et retssamfund. Som erhvervsorganisation skal vi ikke være sarte, og det er vi heller ikke. Men udover vores erhvervspolitiske rolle er vi også en civil interesseorganisation, som deltager aktivt i den politiske debat og er med til at holde et vågent øje med, at almindelige demokratiske værdier ikke undertrykkes. At en magtfuldkommen tankegang ikke breder sig.

Jeg ved ikke hvorfor Konkurrencetilsynet har følt trang til denne drastiske demonstration. For det første burde man kunne sige sig selv, at det ville være spild af ressourcer. For det andet kan det ikke være en offentlig myndigheds opgave at sprede frygt og frustrationer ved at udsætte sagesløse og seriøse medarbejdere for så alvorlig fremfærd - og på et så åbenbart tyndt grundlag, som det siden er kommet frem i pressen.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig reaktionerne hos mennesker, der pludselig - under overvågning af politiet - får kopieret indholdet i deres computere og e-mails og beslaglagt materiale, de er i gang med at arbejde med. Uden anden forklaring end at de er under mistanke for at medvirke til ulovligheder …

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har netop haft et nyt lovforslag til konkurrencelov i høring, hvori der nu lægges op til, at myndighederne som noget nyt skal have mulighed for at foretage ransagninger i ansattes private hjem. En så vidtgående beføjelse er ikke en gang til stede i den nyeste danske konkurrencelovgivning, og Grønlands Arbejdsgiverforening har udtrykt alvorlig bekymring over forslaget. En bekymring, som ikke er blevet mindre efter den seneste ransagning i Grønlands Arbejdsgiverforenings organisation.

Betyder denne nye måde at optræde på i øvrigt, at vi skal indstille os på, at en offentlig myndighed uhindret kan skaffe sig adgang til virksomheder, institutioner og organisationer på et spinkelt juridisk grundlag – og nu måske også private hjem? Og er dette i givet fald en tendens, som vi skal acceptere?

Hvis der derimod - efter grundige undersøgelser og saglige, professionelle vurderinger - er mistanke om alvorlige kriminelle handlinger, skal der naturligvis være mulighed for at foretage de fornødne sanktionsmuligheder for at beskytte samfundet og dets borgere. Men der skal være tale om begrundede mistanker og tilsvarende velovervejede skridt. Ved at fare frem med bål og brand på basis af rygter skabes der kun mistillid til myndighederne.

Kan vi i øvrigt være 100 % sikre på, at de informationer, som Konkurrencetilsynet tilegnede sig ved ransagningen i Grønlands Arbejdsgiverforenings sekretariat, ikke kan give en uheldig indsigt i Grønlands Arbejdsgiverforenings arbejde som politisk interesseorganisation, og som kan misbruges? Dette skal ikke opfattes som en mistanke, men det er da et spørgsmål, som er mindst ligeså legitimt at stille, som det er at mistænke Grønlands Arbejdsgiverforenings sekretariat for at medvirke til skjulte aftaler.

Også de tre virksomheder er frikendt
Sagens udgang betyder ikke, at ”Grønlands Arbejdsgiverforening kan ånde lettet op”, som der stod i en overskrift i pressen i sidste uge, for vi vidste, at der ikke var noget at komme efter i relation til Grønlands Arbejdsgiverforenings sekretariat. Men for at understrege det pinlige forløb, er det nu desuden en realitet, at mistanken de tre VVS-virksomheder, som løse rygter havde fået Konkurrencetilsynet til at undersøge, også er opgivet.

Når Konkurrencetilsynet pure frikender både Grønlands Arbejdsgiverforening og de tre virksomheder for den grove mistanke, er det som sagt et indlysende resultat af en sag, der aldrig burde være rejst. Men lad mig afslutningsvis gentage, at det er en grundfæstet holdning i Grønlands Arbejdsgiverforening, at enhver form for konkurrenceskadende adfærd skal stoppes. Det burde man også kunne regne ud i Konkurrencetilsynet.