Landskassens regnskaber 2001 IV - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001

Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug.

Tirsdag d. 15. oktober 2002
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse: Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001 Bevilling kontra forbrug, side 571 Nettostyrede virksomheder - Mittarfeqarfiit, side 572 Servicekontrakter, side 573 Revision i årets løb, side 575. Anlægs- og Renoveringsfonden, side 581. Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001 Revisionsudvalget anmodede ved skrivelse af 17. april 2002 Landsstyret om at kommentere revisionsprotokollat til årsregnskab 2001 fra ekstern revision. Dette afsnit følger protokollatets disposition. I de følgende afsnit er meget kort skitseret ekstern revisions synspunkt, og i umiddelbar forlængelse heraf, er Landsstyrets bemærkninger anført. Herefter følger Revisionsudvalgets kommentarer til Landsstyrets bemærkninger og synspunkterne fra ekstern revision. Revisionsprotokollatet til årsregnskab 2001 er i sin helhed vedlagt som bilag 11. Sideangivelserne ud for de enkelte punkter refererer til revisionsprotokollen. Bevilling kontra forbrug, side 571 Ekstern revision: Ekstern revision gør opmærksom på, at det påhviler det enkelte Landsstyremedlem at følge op på anvendelsen af de enkelte bevillinger. Budgetloven foreskriver, at ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling. Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug. Overordnet set er merforbruget ikke et udtryk for uforudsete udgifter, men et udtryk for, at der er opretholdt et højere udgiftsniveau end Landstinget i sin prioritering har bestemt. Landsstyret: Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked havde fra begyndelsen af 2001 indført en ny decentral praksis for budgetopfølgningen. Denne gik ud på, at de enkelte forstandere for institutionerne selv skulle foretage budgetopfølgningen, og at der ikke ville ske nogen central opfølgning. I august 2001 blev det konstateret, at der på alle direktoratets driftskonti kunne forventes et samlet merforbrug på 17,8 mio. kr. for 2001. Derfor besluttede Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked at gå tilbage til den budgetopfølgning, der havde været gældende tidligere, nemlig en central opfølgning fra direktoratets side på de enkelte hovedkonti. Årsagen til denne beslutning var, at direktoratet håbede at formindske det forventede merforbrug. Dette lykkedes imidlertid ikke. I år 2002 vil direktoratet hver måned følge op på regnskabet for den enkelte institution og have en tættere kontakt til forstanderne. På grund af driftsreservens størrelse har direktoratet generelt afholdt sig fra at søge tillægsbevillinger i 2001. Til de enkelte konti kan der gives følgende supplerende oplysninger: 30.01.13. Daginstitutionen Nuka i Kangerlussuaq Afskrivning af tilgodehavende forældrebetalinger, der udgør ca. 40% af merforbruget, er først sket ved udgangen af 2001 i forbindelse med institutionens overgang til Sisimiut Kommune pr. 1. januar 2002. I samme forbindelse er der afregnet feriepenge til de ansatte. Denne udgift er ikke søgt dækket ved tillægsbevilling, da der er tale om en engangsudgift i forbindelse med institutionens overgang til Sisimiut Kommune. Hovedkonto intervallet 30.10.02 - 30.10.23 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, undtagen hovedkonto 30.10.05, Videncenter om børn og unge: Ved bloktilskudsforhandlingerne blev rammen for børn- og ungeinstitutionerne til finansloven 2001 fremskrevet med kr. 200.000 ud af en bevillingsramme på 59,5 mio. kr., svarende til en fremskrivning på 0,34%. Landsstyreområdet havde i sit oplæg til bloktilskudsforhandlingerne fremsat ønske om en rammeudvidelse på 2,1 mio. kr. svarende til 3,52% af rammen. Dette ville have dækket en almindelig løn- og prisfremskrivning, som kunne have været medvirkende til at modvirke en underfinansiering af området. De tidligere år er der heller ikke i bloktilskudsforhandlingerne blevet tilført yderligere midler til området. Underfinansiering siden 1999 har forstærket effekten af merforbruget. Afstanden mellem de realistiske forhold på institutionerne og bevillingerne er med tiden blevet større. I løbet af efteråret besluttede Landsstyret at kontakte KANUKOKA for at undersøge mulighederne for en medfinansiering af et forventet merforbrug. KANUKOKA har modsat sig en medfinansiering med den begrundelse, at bloktilskudsforhandlingerne er etårige og ikke kan forhandles løbende. Da bloktilskuddet forhandles én gang om året har det ikke været muligt at få tilført området yderligere bevilling, idet KANUKOKA hidtil ikke har ville medvirke til en genforhandling af takstbetalingen midt i et år. Det er imidlertid tilkendegivet fra KANUKOKA, at der i bloktilskudsforhandlingerne nu bliver åbnet mulighed for en fremskrivning af rammen, svarende til løn- og prisfremskrivningen af bloktilskuddet. Herudover er der åbnet mulighed for en genforhandling af døgntakstbetalingens størrelse i løbet af et finansår. Denne mulighed vil dog først kunne effektueres fra bevillingsåret 2003. Det skal dog tilføjes, at Landsstyreområdet har fået en tillægsbevilling til området via en ansøgning på hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede omkostninger. Der blev bevilget 2,07 mio. kr. Landstinget er i budgetorienteringen fra september 2001 blevet informeret om, at drift og tilskudsbevillingen på socialområdet i 2001 ikke kunne forventes at dække det faktiske forbrug. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har på grund af det store pres, der har været på børne- og ungeinstitutionerne fastholdt det antal døgninstitutionspladser, der var fra begyndelsen af året. Hovedkonto 30.13.06, Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger Forbruget på denne hovedkonto har i 2001 været 285% i forhold til bevillingen, svarende til et merforbrug på godt 9,1 mio. kr. Landsstyreområdet har siden 2000 udlagt bevillingskompetencen på handicapområdet i forsøgsordning hos kommunerne. De individuelle aftaler omkring udlægning i forsøgsordning med kommunerne er foregået gennem Landsstyreområdets regionalkontorer med udgangspunkt i en vurdering af tidligere års forbrug. En stor del af bevillingen på hovedkonto 30.13.06 er derfor i 2000 og 2001 rokeret over på hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetence til kommunerne. Overførsel af bevilling til forsøgsordningen er gennemført med hjemmel i tekstanmærkning på 30.13 Handicappede, hvor der på hovedkonto 30.13.06 til 30.13.10 gives bemyndigelse til at foretage rokering af bevilling og takstbetalinger mellem de nævnte hovedkonti. Da der er tale om en forsøgsordning, er forhandlingerne om økonomien for nogle kommuners vedkommende først meget sent på året forhandlet færdigt. Landsstyreområdet har ikke opdaget den fulde konsekvens af det kraftige forbrug, før rokeringerne i slutningen af 2001 kom endeligt på plads. Mulighederne for at tilføre hovedkontoen yderligere midler gennem rokeringer var på dette tidspunkt forpasset. Hovedkonto 30.13.02 og i intervallet fra 30.13.16 til 30.13.27, Landsdækkende specialinstitutioner Landsstyreområdet har ved ansøgning fået tilført området tillægsbevilling fra hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede omkostninger på kr. 1,374 mio. kr. Ved ansøgningen var konsekvenserne af effekten af den nye overenskomst ikke fuldstændig kendt, idet det først sidst på året blev synligt, hvilken effekt det havde for flere af institutionernes lønudgifter. Det kraftige merforbrug skyldes blandt andet den praktiske daglige arbejdstilrettelæggelse m.v. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget finder det særdeles kritisabelt, at Landsstyreområdet har haft merforbrug på egen driftskonto, samt at der har været bevillingsoverskridelser på de fleste af Landsstyreområdets underliggende institutioner. Ligeledes finder Revisionsudvalget det yderst kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har løftet ansvaret for at Landsstyreområdets bevillinger blev overholdt. Landsstyreområdet erkender, at hovedkonto-intervallet 30.10.02-30.10.23, excl. hovedkonto 30.10.05 har været underfinansieret siden 1999. Revisionsudvalget finder det yderst kritisabelt, at Landsstyreområdet med denne positive viden ikke har tilført hovedkonto-intervallet tilstrækkelige midler. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. Landsstyreområdet henviser til driftsreservens størrelse som årsag til, at Landsstyreområdet har afholdt sig fra at søge tillægsbevillinger i 2001. Revisionsudvalget skal til dette bemærke, at Landsstyreområdet ikke desto mindre har en forpligtelse i henhold til Budgetloven til at overholde bevillingerne, eller at finde kompenserende besparelser efter gældende regler. Revisionsudvalget har taget til efterretning, at Landsstyreområdet har iværksat tiltag med henblik på at hindre bevillingsoverskridelser, dels ved hver måned i 2002 at følge op på regnskabet for den enkelte institution, og dels ved at have en tættere kontakt til forstanderne. I øvrigt henvises til Revisionsudvalgets behandling af bevillingsoverskridelserne på Landsstyreområdet, jf. afsnit 2.2.1, og Revisionsudvalgets undersøgelse af særlige forhold indenfor Landsstyreområdet, jf. afsnit 3. Landsstyret om Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke: Det skal indledningsvis tilkendegives, at ekstern revisions kritik af, at der er foretaget dispositioner af midler ud over de, der er godkendt af Landstinget, tages til efterretning. Om den markante afvigelse for KAF skal oplyses, at et forventet merforbrug på KAF på 5,0 mio. kr. efterfølgende viste sig at være 10,0 mio. kr. på grund af mangelfulde og for sene indberetninger fra skolerne på kysten. Direktoratets instrukser i forbindelse med indgåelse af lejemål på det private boligmarked samt rapportering til direktoratet har ikke været overholdt. Udgifter til eksterne lejemål til indkvartering af uddannelsessøgende afholdes af KAF’s konto 40.01.09, uanset hvor på kysten dette sker. I 2001 udgjorde kollegiekapaciteten i Nuuk 85% af efterspørgslen, mens kollegiekapaciteten i 1999 udgjorde 90%. Kollegierne indeholder et begrænset antal indkvarteringer til uddannelsessøgende med børn/eller familie. En markant stigning i antallet af uddannelsessøgende med børn og/eller familie i 2000-01 har nødvendiggjort indgåelse af et stigende antal lejemål på det private boligmarked. Denne situation vil være gældende, indtil det planlagte kollegiebyggeri i Nuuk, er gennemført. Hvis den planlagte byggetakt holdes, forventes byggerierne at være færdige til ibrugtagning i august 2003. Når dette sker vil de indgåede lejemål på det private boligmarked blive opsagt. I forbindelse med udarbejdelse af budgetorienteringen fra september 2001 konstaterede Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, at der på alle direktoratets driftskonti kunne forventes et samlet merforbrug på 18,4 mio. kr. for 2001. For at forhindre dette forventede merforbrug kontaktede Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i august 2001 de institutioner, hvor merforbruget kunne forventes. Direktoratet anmodede institutionerne om, at iværksætte tiltag med henblik på overholdelse af finanslovsbevillingerne. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejdede en ny budgetopfølgning i september 2001. Herefter blev de institutioner, hvor der kunne forventes et merforbrug i forhold til bevillingerne, bedt om at afgive en redegørelse til direktoratet med henblik på analyse af årets hidtidige udgiftsudvikling, samt hvorledes og hvilke tiltag institutionerne havde iværksat med henblik på at overholde finanslovsbevillingerne. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke behandlede i oktober 2001 disse redegørelser fra institutionerne. Det måtte konstateres, at det ikke var muligt at afpasse udgifterne til bevillingerne, da hovedparten af udgifterne var lønudgifter med dertil begrænset tilpasningsmuligheder, da de til lønudgifterne tilhørende aktiviteter var igangsat. De institutioner, der havde afgivet utilfredsstillende svar, fik i november 2001 meddelelse om, at institutionernes økonomistyring i forhold til bevillingerne for året 2001 havde været uacceptabelt. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har endvidere indskærpet over for institutionslederne, at de selv har et ansvar for, at økonomistyringen målrettes i forhold til finanslovsbevillingerne. På grund af driftsreservens størrelse var der i efteråret 2001 kun mulighed for at finansiere merforbruget for KAF. Landsstyret vedtog derfor den 27. november 2001, at indstille til Finansudvalget, at der blev givet en tillægsbevilling på 5 mio. kr. til området på grund af et ekstraordinært behov for leje af huse og lejligheder i forbindelse med indkvartering af elever. Finansudvalget afviste ansøgningen den 20. december 2001, idet der efter dets opfattelse ikke var tale om bevilling til uforudsete formål. Der er således i efteråret 2001 samt yderligere i 2002 iværksat en række tiltag med henblik på overholdelse af bevillingerne. Fra 2002 skal der som noget nyt afgives en budgetredegørelse fra samtlige institutioner hvert kvartal til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har herudover i september 2001 iværksat en konsulentordning, der skal undersøge kvaliteten af ledelse samt økonomistyring på de enkelte institutioner. Den første konsulentundersøgelse var om KAF. Den eksterne konsulent afgav rapport i januar 2002 om tiltag samt udvikling af værktøjer, der kan forbedre kvaliteten af økonomistyringen. Samtlige forstandere for erhvervsuddannelserne samt for de videregående uddannelser har været indkaldt til møde i november 2001 og i januar 2002, hvor kvaliteten af økonomistyring af ressourcerne inden for erhvervsuddannelserne blev evalueret. Der blev endvidere foretaget en vurdering af aktivitetsudvikling i forhold til bevillingerne. Initiativet havde yderligere det formål, at foretage en forbedring af værktøjer til økonomistyringen samt ressourceudnyttelsen. Der har i april 2002 været afholdt et møde med samtlige kontorledere med efterfølgende uddannelsesprogram. Formålet med dette har været at opnå en bedre økonomistyring. Der er i april 2002 også indført en indkøbsfunktion i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal sikre en sparsommelighed i forvaltning af direktoratets midler. Indkøbsfunktionen skal endvidere være rådgivere for direktoratets underliggende institutioner. Der er den 1. februar 2002 iværksat en ny organisationsstruktur i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Dette skal medvirke til, at direktoratet vil få et andet virke i forhold til Landstinget til gavn for det fremtidige reformarbejde inden for kultur-, forsknings-, uddannelses- og kirkeområdet samt tilpasning af dertil hørende politikområder i forhold til de afsatte økonomiske rammer. Det skal endvidere oplyses, at Landsstyret har fremsendt et forslag til bevillingsændringer til Finansudvalget inden for direktoratets område. Samtlige initiativer forventes at resultere i, at afvigelserne mellem regnskab og bevillinger i fremtiden bliver væsentlig mindre samt at bestemmelserne i Budgetlovens § 1 stk. 3 kan efterleves. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget finder det særdeles kritisabelt, at Landsstyreområdet har haft merforbrug på egen driftskonto, samt at der har været bevillingsoverskridelser på de fleste af Landsstyreområdets underliggende institutioner. Ligeledes finder Revisionsudvalget det yderst kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har løftet ansvaret for, at Landsstyreområdets bevillinger blev overholdt. Landsstyreområdet henviser til driftsreservens størrelse som årsag til, at Landsstyreområdet har afholdt sig fra at søge andre tillægsbevillinger end til KAF i 2001. Revisionsudvalget skal til dette bemærke, at Landsstyreområdet ikke desto mindre har en forpligtelse til at overholde bevillingerne, eller at finde kompenserende besparelser efter gældende regler. Revisionsudvalget har noteret sig de af Landsstyreområdet iværksatte tiltag med henblik på, at hindre bevillingsoverskridelser. I øvrigt henvises til Revisionsudvalgets behandling af bevillingsoverskridelserne på Landsstyreområdet, jf. afsnit 2.3.1, og Revisionsudvalgets undersøgelse af særlige forhold indenfor Landsstyreområdet, jf. afsnit 3. Nettostyrede virksomheder - Mittarfeqarfiit, side 572 Ekstern revision: I revisionsprotokollen for virksomheden er der kritiske bemærkninger om det generelle IT-sikkerhedsniveau, eftersom det er ekstern revisions vurdering, at system- og datasikkerheden ikke er tilfredsstillende, mens driftssikkerheden er betryggende. Landsstyret: Mittarfeqarfiit er ved at færdiggøre en IT-strategi for virksomheden. Mittarfeqarfiit har i dette arbejde forholdt sig til revisionens bemærkninger, og disse er anvendt som input til IT-strategien. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget tager til efterretning, at Mittarfeqarfiit er ved at færdiggøre en IT-strategi for virksomheden. Der henvises i øvrigt til Revisionsudvalgets bemærkninger i afsnit 6 under Mittarfeqarfiit. Servicekontrakter, side 573 Ekstern revision: Efter ekstern revisions opfattelse er der en væsentlig svaghed omkring verifikation af de modtagne oplysninger. Ekstern revision opfordrer til, at det bør overvejes fra centralt hold at udarbejde en revisionsinstruks, således at der sikres et vist minimum af ekstern verifikation af tilskuddenes anvendelse. Landsstyret: Efter Landsstyrets opfattelse giver en veludformet servicekontrakt Grønlands Hjemmestyre mulighed for selv at kontrollere kontraktopfyldelsen. Med en klar specifikation af serviceydelser og klare og målelige resultatmålsætninger vil det oftest være unødvendigt at afkræve selskabet revisorpåtegnede erklæringer om kontraktopfyldelsen. Hertil kommer, at denne udvidede anvendelse af selskabets revisor vil påføre aktieselskabet øgede revisionsudgifter. Disse udgifter vil givetvis falde tilbage på Hjemmestyret i form af højere servicekontraktbetaling. Det kan oplyses, at Landsstyret i dag har 23 servicekontrakter, og hvis udgifterne ved at udarbejde revisorerklæringer skønnes til mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. afhængigt af kontrakternes størrelse og kompleksitet, kan der blive tale om en årlig udgift i størrelsesordenen 1 til 2 mio. kr. Under hensyn til risikoen for en sådan udgift finder Landsstyret ikke, at der skal indføres en generel regel om, at alle servicekontrakter skal verificeres af selskabets revisor. Kun i særlige tilfælde, hvor det kan være svært at undersøge om der er leveret den ydelse, der er beskrevet i kontrakten, bør der stilles et sådant krav. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget finder det i lighed med anbefalingerne fra ekstern revision påkrævet, at der sker en uafhængig vurdering af Hjemmestyrets servicekontrakter. Det er betydelige summer, som hvert år afsættes på Finansloven til servicekontrakter. Landsstyret medgav i 2001 Revisionsudvalget, at der på visse områder manglede rapportering fra serviceleverandørerne. Revisionsudvalget finder, at de af Landsstyret skønnede årlige udgifter i niveauet 1-2 mio. kr. til en verifikation fra 3. part, i forhold til de potentielle besparelser som kunne ligge gemt i udgifterne til servicekontrakter, der i 2001 var på 450 mio. kr., fordrer verifikation fra 3. part, som anbefalet af ekstern revision. Revisionsudvalget bemærker, at Landstinget i forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber for 2000 tilsluttede sig anbefalingerne fra ekstern revision og Revisionsudvalget omkring dette emne. Nedenstående tabel viser Landsstyrets udgifter til servicekontrakter i 2001: //////Servicekontrakter m.m., der er indgået for at levere en ydelse til samfundet, som markedsmekanismerne ikke stiller til rådighed ved det pågældende prisniveau. Servicekontrakter m.m. (1.000 kr.). Bevilling Regnskab Afvigelse Turisme 19.767 19.767 0 Vareforsyning 67.944 67.944 0 Bankforsyning 3.000 1.189 1.811 Ekstraordinær Beskæftigelsesindsats 50.000 50.000 0 Opretholdelse af produktionsanlæg 59.900 59.900 0 Indhandlingstilskud, skind 35.000 35.012 0 Skibspassagertrafik 63.508 63.508 0 Intern godstransport med skib 50.340 50.340 0 Intern beflyvning 97.844 97.719 125 Reduktion af start- og landingsafgifter 2.800 2.800 0 International beflyvning 240 0 240 Servicekontrakter m.m. i alt 450.343 448.179 2.164 Som det fremgår af tabellen, vil en eventuel besparelse på blot én procent, kunne tilbagebetale beløbet anvendt på verificering flere gange. Revisionsudvalget skal derfor henstille kraftigt til, at Landsstyret gennemfører en verifikation fra 3. part i forbindelse med indgåelse af servicekontrakter. Revisionsudvalget finder det dog hensigtsmæssigt, at der indføres en bagatelgrænse for verifikation fra 3. part. Endvidere skal Revisionsudvalget anmode Landsstyret om, seriøst at overveje fordelene ved i større omfang at overgå til resultatkontrakter frem for servicekontrakter. Dette med henblik på at styrke incitamentet for at optimere driften. Revision i årets løb, side 575. Ekstern revision: Administrationsdirektoratet har regningstilgodehavender for ca. 1,8 mio. kr., hvoraf ca. 1,4 mio. kr. vedrører personlige debitorer fra perioden 1995 til 2000. Efter ekstern revisions opfattelse er ovennævnte tilgodehavender så gamle, at de burde have været afskrevet og overdraget til inkasso hos Skattedirektoratet. Hidtil har Administrationsdirektoratet selv stævnet folk, og dermed forestået forfølgelse af debitorerne ved retslig inkasso. Af hensyn til en effektivisering af inddrivelsen af ældre fordringer, er det ekstern revisions opfattelse, at alle ældre fordringer, der ikke umiddelbart kan inddrives, bør sendes til Skattedirektoratet til inddrivelse. Herved sikres det, at alle Hjemmestyrets forfaldne fordringer samles centralt, hvilket gør det muligt at skabe et overblik over Hjemmestyrets samlede forfaldne tilgodehavender hos den enkelte debitor. Landsstyret: De pågældende regningstilgodehavender drejer sig om personer, der af en eller anden grund uretmæssigt har fået udbetalt for meget løn. Disse udbetalinger er typisk sket ved vedkommendes fratræden. Ultimo 2001 fordelte fordringerne sig med 1,56 mio. kr. til personer bosiddende i Grønland og 0,22 mio. kr. vedrørende personer bosiddende uden for Grønland. Landsstyret har taget ekstern revisions anmærkning til efterretning. Administrationsdirektoratet er ved at iværksætte en ny procedure, som medfører, at denne slags sager vil blive overført til Skattedirektoratet. Denne proces vil være afsluttet inden udgangen af 2002. Fremover vil Lønadministrationen straks efter afslutning af en lønsag i forbindelse med fratræden mellemregne for meget udbetalt løn til vedkommendes direktorat/institution, hvorefter fordringen vil følge de almindelige regler for regninger, som er fastsat i regnskabshåndbogen. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Administrationsdirektoratets debitorpleje ikke har fungeret tilfredsstillende. Revisionsudvalget har tidligere peget på, at en central enhed skal løfte opgaven med Hjemmestyrets regningstilgodehavender, og skal således støtte anbefalingerne fra ekstern revision. Revisionsudvalget tager til efterretning, at fordringer fremover sendes til Skattedirektoratet til inddrivelse. Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Økonomi orienterer Revisionsudvalget, når den nye procedure senest ved udgangen af 2002 er iværksat. Anlægs- og Renoveringsfonden, side 581. Ekstern revision: Ved gennemgang af projekter i fonden har ekstern revision identificeret 6 projekter med et væsentligt merforbrug, hvortil der burde have været søgt om tillægsbevilling: 80 boliger i Fiskerbyen i Nuuk, 12 boliger i etape 6 - stenbrud i Tasiilaq, Landingsbane Sisimiut, Renovering af Eskimoslottet i Nuuk, Standardelværk i Illorsuit og Standardelværk i Nuussuaq. Anlægsudgifterne til projekterne kunne have været indeholdt i omrokeringsreserven, men er ikke blevet søgt. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har overfor ekstern revision oplyst, at rokering fra omrokeringsreserven vil blive søgt i 2002. Landsstyret: Som tidligere oplyst vil Landsstyret søge om tillægsbevillinger til 5 af projekterne i 2002. Til det ene projekt - 12 boliger i etape 6 - stenbrud i Tasiilaq - skal der ikke søges tillægsbevilling. Det merforbrug, der fremstår, vil blive afregnet til Ammassalik Kommune. Projektet er ikke et rent 60/40 byggeri, idet kommunen bidrager med en større andel end 40 procent. Revisionsudvalget: Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at der ved projekter med væsentligt merforbrug ikke har været søgt tillægsbevillinger.