Indsigt: Ny rolle for Grønland i de internationale klimaforhandlinger

Ny rolle for Grønland i de internationale klimaforhandlinger

Nu er vi ikke længere blot tilskuere til forhandlingerne, men vi sidder med, der hvor Grønland har en særlig interesse. Jeg er meget glad for det gode samarbejde, vi har etableret med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og jeg tror, at vi med dette samarbejde kan opnå gode klimapolitiske resultater de kommende år.

Tirsdag d. 11. december 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Klima, Luftkasteller, Politik.

En dag over tid og - efter intense, ugelange forhandlinger - nåede klimakonferencen i Doha lørdag d. 8.12. 2012 til en række beslutninger under overskriften “The Doha Climate Gateway”.

“Jeg er tilfreds med, at det i 11. time lykkedes parterne at nå til enighed om centrale emner, men det er vigtigt at bemærke, at disse beslutninger kun har en reel værdi hvis de følges op med yderligere ambitioner og handling i de kommende år”, siger landsstyremedlem Jens B. Frederiksen efter at være kommet hjem fra de afsluttende forhandlinger.

Af konkrete resultater har Doha leveret en forlængelse af Kyotoprotokollen indtil 2020, men kun EU, Schweiz, Australien og Norge påtager sig som forventet reduktionsforpligtelser under konventionen i perioden 2013-2020. Ved Danmarks ratificering af protokollen vil Grønland blive givet en territorial undtagelse, hvilket betyder, at Grønland ikke binder sig til høje reduktionsforpligtelser.

“Jeg havde gerne set, at flere af de store udlederlande havde meldt sig ind i kampen. Det er omvendt godt at se Danmark vise ambitioner - både når det kommer til reduktion af drivhusgasser og klimafinansiering til ulandene. Vi er mange, der havde håbet, at flere ilande havde leveret i samme grad som Danmark,” siger Jens B. Frederiksen.

Ny og aktiv rolle for Grønland
Parterne aftalte en arbejdsplan, der udgør konkrete skridt mod en global klimaaftale for alle parter i 2015 med effekt fra 2020. Det blev som led i arbejdsplanen besluttet, at klimakonferencen i 2014 skal fokusere på, hvad de enkelte lande kan gøre frem mod 2020 for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under to grader.

COP18 var desuden den første klimakonference efter underskrivelsen af en klimasamarbejdsaftale mellem Danmark og Grønland i august 2012.

“Nu er vi ikke længere blot tilskuere til forhandlingerne, men vi sidder med, der hvor Grønland har en særlig interesse. Jeg er meget glad for det gode samarbejde, vi har etableret med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og jeg tror, at vi med dette samarbejde kan opnå gode klimapolitiske resultater de kommende år. Når vi er med i processen, er det også lettere for os at arbejde frem mod en inklusion af Grønland i en kommende global klimaaftale. Vi spiller simpelthen en ny og mere aktiv rolle i forhandlingerne,“ forklarer Jens B. Frederiksen.

Vi er ikke ofre
Torsdag den 6.12 talte Jens B. Frederiksen sammen med sine arktiske ministerkolleger til en velbesøgt svensk side event om klimaforandringerne i Arktis. Her gik han bl. a. i rette med forestillingen om grønlændere som særlige klimaofre:

“Det er på tide, at verdenssamfundet handler på baggrund af den viden, at klimaforandringerne rammer alle. I Grønland kan vi se klimaforandringerne på markant vis i form af afsmeltningen af vores indlandsis, reduceret havisdække osv., men vi er ikke dem, der rammes hårdest, ligesom det ikke er os, der i årevis har haft en energitung industri. Klimaforandringerne er et globalt ansvar, og de store industrilande må handle, før de mindre udviklede lande kan følge trop“, lød budskabet fra Jens B. Frederiksen.