Voksende bjerge af affald i Grønland

Jeg har arbejdet med Grønland siden 1991, og har besøgt landet mere end 30 gange.
Jeg har mest opholdt mig i Sydgrønland, men i 2001, 2011 og 2019 har jeg besøgt ni byer på Grønlands vestkyst på månedslange rejser – fra Ilulissat i nord til Nanortalik i syd.
Jeg har således besøgt og genbesøgt ni af de største dumpe mindst tre gange på knap tyve år. Et par af dem har jeg besøgt så mange gange, at jeg ikke har tal på det

Søndag d. 19. juli 2020
Finn Larsen, Fotograf
Emnekreds: Miljø og natur.

Indholdsfortegnelse:
Introduktion
Problemer og muligheder
Afbrænding af affald
Værdifulde råmaterialer i dumpen
Maden
Udsivning fra dumpen
Afskaf affald!
Se video her
Billeder fra dumpen i Ilulissat
Se dumpen - udstilling på Ilulissat Kunstmuseum denne sommer



Introduktion
Jeg interesserer mig for, hvordan tillærte forestillinger stiller sig i vejen for, at vi kan se det, der faktisk er at se.

Derfor er hele mit arbejde en bestræbelse på at se udenom gængse billeder af et givet sted for at kunne få øje på det, der også er at se.
Min metode er blevet at genbesøge bestemte steder gang på gang for at se, hvordan de ændrer sig over tid. Og i øvrigt forsøge at skaffe mig mest mulig viden.

Urbanisering, boligblokke, haver og træer var nogle af de ting, jeg så, da jeg forsøgte at se uden om det gængse Grønlandsbillede.
Og så dumpen, som er temaet for min udstilling på Ilulissat Kunstmuseum denne sommer.

Jeg har arbejdet med Grønland siden 1991, og har besøgt landet mere end 30 gange.
Jeg har mest opholdt mig i Sydgrønland, men i 2001, 2011 og 2019 har jeg besøgt ni byer på Grønlands vestkyst på månedslange rejser – fra Ilulissat i nord til Nanortalik i syd.
Jeg har således besøgt og genbesøgt ni af de største dumpe mindst tre gange på knap tyve år. Et par af dem har jeg besøgt så mange gange, at jeg ikke har tal på det.

Jeg har gravet mig ned i de sidste 20-30 års tilstandsrapporter og handlingsplaner for affaldet, og jeg har fulgt med i den offentlige diskussion. Jeg ved i dag mere om Grønlands affaldssituation som helhed end de fleste, og trods handlingsplanerne har jeg ikke kunnet se nogen forskel fra 2001 til 2019 – ud over at bjergene af blandet affald er vokset. Med koncentrerede bunker af flasker, batterier, træflis og baller af presset pap hist og pist mellem virvaret af madrester, olietønder, jernskrot, glasfiberbåde, asbest, fiskegarn, elektronik og så videre.

Ifølge loven skal forureneren betale – men i praksis er det stadig gratis at dumpe hvad som helst hvor som helst på Dumpen.

Hvorfor er det kommet til at se sådan ud og hvad betyder det?

Den grønlandske affaldssituation er næppe principielt anderledes end affaldssituationen i de øvrige nordiske lande. Den er bare værre og især mere synlig.

Den måde, vi har indrettet vore moderne forbrugersamfund på, betyder, at vi hele tiden utilsigtet efterlader noget, som skader grundlaget for vores og andre organismers eksistens – klimagasser, som forurener atmosfæren og alle mulige kemiske og fysiske forureninger på jorden.

Det hænger på mange niveauer sammen med udvikling af økonomi og samfund. Det er vor tids brændende aktuelle spørgsmål, som kræver vores engagement, og at vi kan holde mere end én tanke og mere ét billede i hovedet ad gangen.

Min ambition er at give verden andre billeder og stof til at tænke andre tanker med.

Problemer og muligheder
Afbrænding af affald
Stort set alt affald blandes sammen på dumpen i Grønlands byer og bygder. Husholdningsaffald, olie og metalskrot foruden miljøfarligt affald som kemikalier, klorholdige plastmaterialer, elektronik mm.

Dele af dette usorterede affald afbrændes regelmæssigt, ofte åbent. I de store byer findes der affaldsforbrændingsanlæg, men de er utilstrækkelige og i en sådan stand, at de burde nedlægges.


Selvantændelse og planlagt afbrænding

Forbrændingen er så dårlig, at der skabes store mængder af dioxin, som er meget giftigt og cancerfremkaldende. Det skyldes ujævn drift og forbrænding af miljøfarligt affald ved lave temperaturer.

Røggassen indeholder desuden tungmetaller, HCI, HF, SO2, uforbrændte kulbrinter, bromider og NOx. Alle er farlige ved indånding og indtagelse.


Flyveaske og slagger
Der findes kun partikelfiltre til rensning af røggassen og de farlige stoffer spredes derfor direkte ud i luften.

Flyveaske fra partikelfiltrene og slagger fra forbrændingen smides på dumpen, hvorfra stofferne spredes til havet via udsivende vand.

Tungmetaller, dioxiner og andre stoffer lagres i fedtvæv hos dyr og mennesker, Nogle af stofferne er cancerfremkaldende, andre skader forplantningsevnen, er hormonforstyrrende, gør søer sure etc.

Værdifulde råmaterialer i dumpen
Næsten alt findes på dumpen.
Jernskrot, rustfrit stål, kobber, zink, aluminium og andet metalskrot.


Råmaterialer, der kan genbruges eller oparbejdes
Dumpen er som en rig mine med værdifulde og relativt lettilgængelige råvarer – prisen pr. kilo er meget højere på verdensmarkedet end for råmalm fra traditionel minedrift.

Elskrot og bly er farligt affald, når det havner på dumpen, men værdifulde råvarer, hvis der tages hånd om dem.

Flasker og vinduesglas, papir og pap, plastemballage og plastmaterialer i øvrigt, forskellige slags træ – alt kan genbruges.

Mange grønlændere er bevidste om mulighederne for genbrug og besøger dumpen, hvis de mangler materialer til et projekt, eller de går helt enkelt på opdagelse på dette enorme – beskidte men gratis – loppemarked.

Affald fra fiskeri og slagteriindustrien samt madaffald fra husholdninger og butikker kan anvendes til biogas.

Spildolie og affaldstræ kan brændes – i få, velfungerende fjernvarmeanlæg.

Pointen er, at affaldet skal sorteres og at de forskellige fraktioner skal holdes adskildte.

Maden
Befolkningen i Grønland spiser en del indenlandsk produceret mad. Det gælder vildt – især sæl og hval, men også rype, ren, moskusokse, bjørn - samt fisk, skaldyr.
Der findes også en lille grønlandsk produktion af lam, kartofler, majroer mm.
Den indenlandske del af madforbruget er dog stærkt dalende.

Den overvældede del af maden importeres og transporteres med skib fra Aalborg. Frugt og lignende ferskvarer med kort holdbarhed transporteres med fly.
Distribution og salg af importeret mad er næsten helt koncentreret til to butikskæder.

Fattigmandskost

Som følge af kostbar transport og distribution er maden dyr i Grønland.
Alligevel kasseres mængder af helt spiselig mad i butikkerne på grund af sidste salgsdato og smides på dumpen, når nye varer ankommer.

Mange grønlændere er fattige og har svært ved at få råd til maden. Når der ankommet et skib skynder de til sig til butikken for at købe friske varer, men en del pensionister og andre med lave indkomster skynder sig i stedet til dumpen for at samle sammen af den mad, der smides ud for at skaffe plads til den nye.

Udsivning fra dumpen
Når affaldet nedbrydes lækker forurenende stoffer til gennemsivende vand fra regn og vandløb, der løber gennem dumpen.


Udsivning

Det forurenede vand kaldes perkolat og dette løber urenset ud i havet.

Flere steder ligger dele af dumpen oven i købet ude i havet.

Perkolatet indeholder blandt andet organiske forureningsstoffer og tungmetaller.

Nogle organiske forureningsstoffer brydes langsomt ned i naturen og ophobes i fedtvæv hos fisk, fangstdyr og mennesker. I perkolatet fra dumpene i Grønlands byer findes der høje koncentrationer af dioxin, PCB, bromerede brandhæmmere, TBT, PAH og andre kulbrinter - som er meget giftige, cancerfremkaldende, fosterskadende og/elller homonforstyrende stoffer.

Tungmetaller nedbrydes langsomt i naturen. I perkolatet fra dumpen er der høje koncentrationer af blandt andet kobber, bly og kadmium, som alle er meget giftige eller mistænkes for at være skadelige for arvemassen hos dyr og mennesker.

Sammenblandingen af husholdningsaffald, olie og kemikalieaffald i sammenhæng med regelmæssig åben forbrænding indebærer en uforsvarligt stor belastning af miljøet med tungmetaller og forurenende organiske stoffer.

Disse stoffer kommer til at sive ud i havet i al overskuelig fremtid, hvis der ikke gøres noget.

Afskaf affald!
Grønlands affaldssystem er en kopi af det danske affaldssystem – med 15-20 års forsinkelse.

Forbrænding og fjernvarme har frem til nu været alfa og omega i den danske affaldsindustri – berygtet som ”pyromanerne” i europæiske affaldskredse.

Den danske genbrugsgrad er meget lavere end eksempelvis den svenske, men nu er man også i Danmark i gang med at stille om til genbrug – takket være politiske beslutninger.

I Grønland har landstinget netop vedtaget en ny lov om affaldshåndtering med forbrænding som hovedstrategi. Helt i overensstemmelse med traditionen for at følge det danske eksempel med en vis forsinkelse og efter ”pyromanernes” anbefalinger.
Men man er endnu ikke begyndt at føre loven ud i livet.Derfor har Grønland lige nu en mulighed for at bryde med traditionen, overhale Danmark (og for den sags skyld Sverige) og blive førende i verden inden for genbrug.


Trykflasker ligger på alle dumpe i Grønland. De kan fyldes op og genanvendes.
I Danmark er der pant på trykflasker.

I princippet kommer næsten alt affald i Grønland fra import og der findes dermed megen ledig transportkapacitet for returgods. Transporten er stort set monopoliseret til en virksomhed, der ejes af det grønlandske landsstyre. Distributionen er koncentreret til to butikskæder.

Det giver Grønland enestående forudsætninger for helt at afskaffe affald gennem sortering og genanvendelse – og oven i købet tjene penge og skabe job.

Se video her
Dumpen – voksende bjerge af affald i Grønland
Dumpen, 2012, 26 minutter. Foto: Finn Larsen. Redigering: Jeanette Land Schou. Musik: Jens Hendriksen.
Filmen viser hvordan det ser ud på 18 lossepladser i Grønland. "Dump" er det danske ord som i Grønland bruges for ”losseplads”.
Informations-teksterne der vises i nogle scener er på dansk i denne version af filmen.
Du finder den grønlandske videoversion her: www.youtube.com
og den engelske videoversion her: www.youtube.com

Billeder fra dumpen i Ilulissat
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Se dumpen - udstilling på Ilulissat Kunstmuseum denne sommer
Udstillingen kan ses på Ilulissat Kunstmuseum indtil 14. auguat 2020.