Nordatlantiske toner under dansk formandskab

To lande i NORA-regionen – Færøerne og Grønland – deltager som selvstyrende områder inden for det danske kongerige i disse forberedelser.

Lørdag d. 4. april 2009
NORA - Nordatlantisk Samarbejde  
Emnekreds: Norden.

Selvom Island kun har siddet i formandsstolen i nogle få uger, så er forberedelserne af det kommende års danske formandskab for Nordisk Ministerråd allerede i fuld gang.

To lande i NORA-regionen – Færøerne og Grønland – deltager som selvstyrende områder inden for det danske kongerige i disse forberedelser.

Det danske formandskab var derfor et centralt tema, da Udenrigsdirektoratet under det grønlandske hjemmestyre onsdag den 11. marts afholdt det årlige nordiske seminar i Nuuk.

”Fra dansk side lægger vi meget stor vægt på, at det bliver hele kongerigets formandskab – med fuld inddragelse af Grønland og Færøerne i planlægningen og gennemførelsen af formandskabet,” understregede kontorchef Peter Munk Jensen fra det danske udenrigsministerium i sin tale. Som chef for kontoret vedrørende Norden, Færøerne og Grønland er han centralt placeret både i forhold til forberedelserne af det kommende danske formandskab for Nordisk Ministerråd – og i forhold til aktuelle nordatlantiske problemstillinger.

I de kommende måneder færdiggøres formandskabsprogrammet, som vil have begrebet ’globalisering’ som sit centrale omdrejningspunkt. Dermed ønsker Danmark at videreføre og forstærke satsningen på den globaliseringsdagsorden, som siden 2007 har stået centralt i det nordiske samarbejde. Hvor der i år er afsat DKK 60 mio. til en række forskelligartede globaliseringsinitiativer, sigter Danmark i det kommende år mod et beløb på DKK 80 mio.

Grønland
Fra Grønlands side lægger man ikke mindst vægt på, at der under det danske formandskab bliver fulgt grundigt op på de initiativer, der under det igangværende islandske formandskab bliver taget i forhold til Nordatlanten og Vestnorden.

I Vestnorden stilles der i disse år krav om, at befolkningen omstiller sig fra de traditionelle erhverv til f.eks. turist- og industrivirksomhed, herunder minedrift. Derfor vil Grønland sammen med Nordatlantens naboer arbejde på at gennemføre et seminar, hvor man kan kortlægge og udveksle erfaringer om, hvordan livslang læring og kompetenceudvikling for folk med kortere eller slet ingen uddannelse kan tilrettelægges.

Ligeledes vil man fortsætte det igangværende samarbejde om bæredygtig energiforsyning i tyndtbefolkede områder.

Når det gælder NORA, vil man arbejde for, at NORAs nuværende virksomhed udbygges, så organisationen kan komme til at fungere som en mere generelt koordinerende aktør for samarbejdet i Vestnorden og med Nordens naboer i Nordatlanten, således som det blev foreslået i redegørelsen ’Vest-Norden i det nordiske samarbejde’ fra 2003.

Grønland vil også støtte initiativer, der kan fremme virkeliggørelsen af Rigsfællesskabets formandskab i Arktisk Råd. Et vigtigt punkt i denne forbindelse bliver at sætte fokus på mulighederne for fortsat bosætning i tyndt befolkede områder.

Klimaspørgsmålet vil fortsat være i fokus efter COP-15 i København i december i år, og Grønland vil arbejde for, at emner som samfundsvidenskabelig forskning, bæredygtig udvikling, traditionel viden og immateriel kulturarv, sprog osv. bliver fulgt op.

Færøerne
Fra Færøenes side har man valgt at spille ind med et forslag, som under den samlende overskrift ’Havet’ består af en række delinitiativer.

”Havet knytter de nordiske lande sammen og er en forudsætning for kystsamfundenes liv og virke i Norden. Derfor er havet et naturligt omdrejningspunkt for det nordiske samarbejde. Tilsammen råder de nordiske lande og selvstyrende områder - fra Finland i øst til Grønland i vest - over en betydelig del af det samlede havområde på den nordlige halvkugle. Som fokusområde i 2010 kan havet bruges til at styrke det nordiske samarbejde med naboområderne i Nordatlanten, bl.a. Canada, Skotland og Irland,” lyder det bl.a. i begrundelsen for det færøske indspil til formandskabsprogrammet.

Med afsæt i det overordnede fokus lægger det færøske forslag op til, at Færøerne skal have ansvaret for at gennemføre en række delinitiativer med overskrifter som:

  • Havet og fødevaresikkerhed
  • Havet – fælles nordisk kulturarv og marin innovation
  • Havet – klimaets hjerte og fremtidens energikilde
  • Havet som Nordens globale færdselsåre


I forhold til de to sidstnævnte delinitiativer fremhæver det færøske oplæg bl.a. følgende:

”Tidevand og bølger kan udgøre en del af fremtidens vedvarende energiforsyning sammen med marine vindmølleparker. Endvidere har marine planter vist sig at være meget interessante både som leverandør af bioenergi og i forbindelse med optagelse af kuldioxid fra atmosfæren.”

”Øget brug af havene til global transport – og især den øgede fokusering mod arktisk søtransport – skaber store økonomiske muligheder for shippingindustrien, men indeholder samtidig sikkerhedsmæssige og miljømæssige risici. Disse udfordringer vil udgøre platformen for initiativerne på dette område."

Kilde: NORA