Sitting on Gold – en politikerskabt katastrofe

Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”.
I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube.
En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold”.

Søndag d. 3. juli 2016
Anders Nilsson, Redaktør  
Emnekreds: Forskning, Kultur og samfund, Nyhedsbreve, Plattenslageri, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Sitting on Gold
Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer
Hvordan er det kommet så vidt? - Forklaringen finder man her:
Det er her på sin plads med et historisk tilbageblik
Indførelsen af undervisning i dansk i folkeskolen blev iværksat af Augo Lynge
En politisk korrekt, men skammelig bortforklaring
Man tillægger folk uden nogen form for formel uddannelse nogen særlige egenskaber
Hvad mener man i den befolkning, som det handler om?
Mennesker, der ikke gider passe et arbejde
De skjulte talenter - skjult for forskerne, men ellers velkendte
En rapport på 46 sider fyldt med ubrugeligt snik-snak
En politikerskabt katastrofe
Mangelfuldt kendskab til dansk og engelsk
Fjernundervisning
Socialt ansvarlig politik
I en permanent tilstand af ”den hollandske syge”
En vurdering af erhvervsmulighederne i Grønland i forhold til befolkningens størrelse
10.000 voksne uden udsigt til arbejde
Hvis Grønland var ubeboet
Sitting on Fool's Gold



Hent rapporten her Sitting on Gold
En gruppe forskere fra flere vidensinstitutioner blev på initiativ fra Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Københavns Universitet bragt sammen i ”Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer”. Det samarbejde udmundede i rapporten ”Til Gavn for Grønland".

Sitting on Gold
Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel Sitting on Gold.

I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube.

En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis.

Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold”.

Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer
Under overskriften Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer kan man på en hjemmeside for Statens Naturhistoriske Museum læse følgende:

CITAT
En ny antologi og en rapport fra forskningsinitiativet Greenland Perspective, der er ledet af professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, viser nye mulige veje: Grønland kan høste mere glæde af de uformelle kompetencer, som befolkningen gemmer på, nedbringe behovet for import af arbejdskraft udefra og endda spare landskassen for penge. Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer.

Grønland sidder muligvis på en uudnyttet guldreserve. Ikke i undergrunden, men det varme guld i form af menneskelige ressourcer.

Mange af de mennesker, der er arbejdsløse i dag, gemmer nemlig på en masse gode evner, som det grønlandske samfund kan få glæde af. Men det er uformelle kompetencer, som de ikke kan dokumentere via et eksamensbevis, og som derfor er usynlige for det samfund, der kunne have gavn af dem. Det kan for eksempel være traditionel viden om, hvordan man overlever i den arktiske natur, men det kan også være mere moderne kompetencer som kunst og musik. Mange uformelle kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet, for eksempel inden for fiskeriet, turismen eller råstoferhvervet.
CITAT SLUT

Hvordan er det kommet så vidt? - Forklaringen finder man her:
Sitting on Gold, side 27:

CITAT
One of the first reforms was the so-called Greenlandization of the elementary school system. The School Act of 1979 defined Greenlandic as the teaching language in all topics throughout elementary school. This presented a challenge to the schools because the number of qualified Greenlandic speaking teachers was insufficient to meet the demand. To some degree, that induced a de-professionalization of the school system leading to a high ratio of non-qualified to qualified teachers.
CITAT SLUT

Man besluttede i 1979, ved hjemmestyrets indførelse, at gøre grønlandsk til undervisningssproget i alle områder af folkeskolen.

Der var bred modstand mod denne ændring. Naturligvis især fra danske familier, og dansk-grønlandske familier, men også fra grønlandske familier, som mente, at indlæringen af dansk var af afgørende betydning for efter folkeskolen at kunne gennemføre en uddannelse.

Før hjemmestyrets indførelse var der en opdeling af eleverne i grønlandske og danske klasser. Det betød, at der i de grønlandske klasser kunne gennemføres en undervisning i dansk, hvor eleverne havde et nogenlunde fælles udgangspunkt. I de danske klasser skulle der til gengæld undervises i grønlandsk, men det kom ikke til af fungere efter hensigten af mangel på kvalificerede undervisere.

I de danske klasser i Nuuk var der et overtal af elever fra dansk-grønlandske familier og rent grønlandske familier.

I 1992 afskaffede man endeligt muligheden for dansksprogede klasser.

I årene fra 1979 blev andelen af dansksprogede lærere blevet mindre og mindre, og andelen af grønlandske ikke-uddannede timelærere var vokset tilsvarende.

Det er her på sin plads med et historisk tilbageblik
Der blev oprettet almueskoler i Grønland i samme periode, som det skete i Danmark.

Takket være Hans Egede og Gertrud Rasks søn, Poul Egede, og den hernnhutiske missionær Samuel Kleinschmidt havde Grønland fået sit eget skriftsprog.
Der blev oprettet en kateketuddannelse og undervisningen i de grønlandske skoler blev gennemført på grønlandsk med grønlandsk undervisningsmateriale.
Sådan foregik det indtil grundlovsændringen i 1953.

Indførelsen af undervisning i dansk i folkeskolen blev iværksat af Augo Lynge

CITAT
Augo Lynge var i 1950erne Grønlands førende politiske personlighed. Hans politiske tanker var bestemt af ønsket om at bringe grønlænderne ud af stagnation, fattigdom, uvidenhed og sygdom ved at udvikle samfundet til en moderne standard på alle områder. Den sikreste vej til dette mål var for Augo Lynge at integrere Grønland mest muligt i det danske rige og dermed opnå formel ligestilling mellem grønlændere og danskere.
CITAT SLUT
(Dansk Biografisk Leksikon).

Det indebar, at der skulle undervises i det danske sprog i den grønlandske folkeskole.
Takket være Augo Lynge blev der derved åbnet for den jævne grønlænders mulighed for at uddanne sig, side om side med mere velstillede grønlandske familiers børn, som havde haft den mulighed i generationer.

Det var den udvikling og mulighed for almindelige grønlændere, der blev lukket endeligt for i 1992.

Det ironiske er, at de politikere, der skabte et flertal for at gøre grønlandsk til undervisningssproget i den grønlandske skole, kan takke Augo Lynge for, at de selv nåede så langt, at de kunne komme til Danmark på videreuddannelse.
Det var dengang i 1960-1970-erne, hvor de under ”ungdomsoprøret” i Danmark også lærte, at de kom fra et land, der på det grusomste var undertrykt af kolonimagten Danmark.

En politisk korrekt, men skammelig bortforklaring
I rapporten ”Sitting on Gold” står der, at loven om at der kun skulle undervises på grønlandsk i folkeskolen førte en afprofessionalisering af undervisningen:

Sitting on Gold, side 27:
CITAT
To some degree, that induced a de-professionalization of the school system leading to a high ratio of non-qualified to qualified teachers.
CITAT SLUT

Videre skrives det i rapporten Sitting on Gold, side 27:
CITAT
In recent history, the Greenlandic educational system has gone through a string of reforms in 2005, 2012 and 2014 attempting to amend the low education rate but so far without the desired success. The reforms have gone from ambitious goals to less ambitious goals but they have so far failed to produce a holistic way of looking at education and jobs and to include both technical and psychological aspects as well as measures to adapt to specific Greenlandic conditions. This points towards a need for looking at both education and the use of skills in a new perspective.
CITAT SLUT

De katastrofale følger af den ændrede sprogpolitik nævnes ikke med et ord:
CITAT
The drop-out rate is up to 50 per cent for many educations . To understand these relatively high rates of drop outs from the formal education system, it is necessary to take into account that many young people are facing various social and personal challenges, which affects their ability to attend their education full time and to finish it.
CITAT SLUT

Frafaldet bortforklares med, at mange unge har forskellige sociale og personlige udfordringer.

Ikke et ord om at undervisningen i folkeskolen – ikke kun på det sproglige – men generelt har været katastrofal mangelfuld.

Man tillægger folk uden nogen form for formel uddannelse nogen særlige egenskaber
Og hvad gør man så ved den stærkt voksende gruppe af folk uden nogen form for formel uddannelse? - Man tillægger dem nogen særlige egenskaber:

CITAT
Mange af de mennesker, der er arbejdsløse i dag, gemmer nemlig på en masse gode evner, som det grønlandske samfund kan få glæde af. Men det er uformelle kompetencer, som de ikke kan dokumentere via et eksamensbevis, og som derfor er usynlige for det samfund, der kunne have gavn af dem. Det kan for eksempel være traditionel viden om, hvordan man overlever i den arktiske natur, men det kan også være mere moderne kompetencer som kunst og musik. Mange uformelle kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet, for eksempel inden for fiskeriet, turismen eller råstoferhvervet.
CITAT SLUT
(Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer).

CITAT
Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer. Artiklerne er samlet i antologien Perspectives on skills, som også udkommer i dag.

CITAT SLUT
(Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer).

Hvad får den ovenfor nævnte, brede samling af forskere, organisationer og virksomheder til at tro, at mange af de mennesker, der er arbejdsløse i dagens Grønland, til gengæld i særlig grad skulle besidde traditionel viden om, hvordan man overlever i den arktiske natur, og mere moderne kompetencer som kunst og musik?

Specielt kan jeg godt lide denne tekst:
CITAT
There are several examples of people using their informally acquired skills such as navigation skills, technical skills or skills that lies within the area of food or handicrafts to provide services for groups such as researchers, exploration companies and tourists.
CITAT SLUT
(side 10 i rapporten).

Jeg ser for mig en professor i et eller andet på vej ud i landskabet i spidsen for en række indfødte med alskens habengut på hovedet eller i bærerem på ryggen.



Og hvorfor skulle det især være inden for fiskeriet, turismen og råstoferhvervet, at de arbejdsløses hidtil uopdagede evner kan anvendes?

  • Nå jo, der med fiskeriet er jo bare noget med at sidde i en jolle og pilke torsk.
  • Og turisterne kan nok underholdes med lidt trommedans iført et kulsværtet ansigt, lytte til noget strubesang og påduttes noget turistkunst, skåret i træ, ben, tand og fedtsten.
    Det skal virke oprindeligt og ikke koste for meget, så skal der nok blive smidt mønter ned i hatten.
  • Endelig er der det med råstofområdet. Hvem som helst kan jo svinge en skovl eller vaske op i et køkken.

Hvad mener man i den befolkning, som det handler om?
Almindelige mennesker i Grønland har en anderledes realistisk opfattelse af årsagerne til det at være uden arbejde.

  1. En elendig folkeskole, der hvor man vokser op. Ingen faguddannede undervisere, mange vikartimer eller undervisning, der slet ikke bliver gennemført.
  2. Manglende sprogfærdigheder.
    Der findes ikke ret meget arbejde, hvor det ikke er nødvendigt at kunne noget dansk og noget engelsk. En forsker, der har engelsk som arbejdssprog, tænker ikke over det. Men for en, som kun forstår grønlandsk, er det en begrænsning, der opleves hver eneste dag i mange forskellige sammenhænge.
    Det er derfor grønlændere - som alle andre med sprog, der kun tales af få tusinde mennesker - er beskyttet af en international konvention, der giver dem ret til undervisning i et andet sprog, som åbner mulighed for adgang til alle former for videregående uddannelse, som den enkelte viser sig at have evner til.
    Den konvention blev tilsidesat med loven om, at grønlandsk skulle være undervisningssproget i folkeskolen.
  3. Der er ikke arbejde at få, der hvor man bor.
  4. Den arbejdsløse er vokset op i et omsorgssvigt, hvor samfundet skulle have grebet ind og sikret barnet en tryg opvækst. Ofte handler det om seksuelt misbrug, som regel begået af et nært familiemedlem.
  5. Arbejdsløsheden kan også være en levevej, som man i mindre eller større grad er vokset op med.
    Jeg husker en sag for nogle år tilbage, hvor kommunaldirektøren i Ammassalik klagede til Socialdirektoratet over, at de beløb kommunen skulle udbetale i offentlig hjælp var højere end, hvad man kunne tjene som fanger eller fisker. Det fik familiefædre til at ophøre med deres traditionelle erhverv og melde sig på socialkontoret som arbejdsløse.
    De sociale ydelser, der på Vestkysten ikke rakte til ret meget på grund af et højere prisniveau på husleje og dagligvarer, var på Østkysten en bedre levevej end de traditionelle erhverv.
  6. Endelig er der uundgåeligt mennesker, som ikke har evnerne til at klare sig ved egen hjælp.

Den tungeste gruppe af arbejdsløse, er de mennesker, der ikke gider passe et fast arbejde.

Mennesker, der ikke gider passe et arbejde
De bliver væk, når det har været lønningsdag. De bliver væk om mandagen, og de bliver væk fra arbejdet, hvis der er noget, som de synes er sjovere at bruge tiden på.

Det har været et problem i alle de år, jeg kan huske. Alle i Grønland kender det.

Det nævnes ikke med et ord i rapporten.

CITAT
Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer.
CITAT SLUT
(Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer).

Hvordan kan dette velkendte problem være ukendt for disse forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland?

Det er ikke bare noget, der tales om. Der skrives også om det med jævne mellemrum:

CITAT
Der er ikke mangel på torsk i nærheden af Sisimiut for tiden. Men det er der på arbejdskraft, for Royal Greenlands fabrik har svært ved at finde stabile medarbejdere.
- Vi mangler desværre folk, der kan stå op om morgen, og møde på arbejde efter lønningsdagen, siger fabrikschef Hans Lars Olsen i Royal Greenland i Sisimiut til KNR.
Det er uacceptabelt, og der er nødt til at ske noget, mener SAPP-formanden.
- Lad os hente udenlandsk arbejdskraft. Der ligger en masse penge her i Grønland og venter.
CITAT SLUT
(Lad os hente udenlandsk arbejdskraft. KNR den 1. juli 2016)

Det kan ikke være ukendt for disse forskere, organisationer og virksomheder.

Det er et hårrejsende eksempel på politisk korrekthed.

Som det står skrevet længere nede ovenfor i afsnittet om "En politikerskabt katastrofe":

CITAT
Over the years, the debates of Greenlandization have been conjoined with sensitive discussions over language, ethnicity and nationalism – which have made the topic even more controversial.
CITAT SLUT
(side 18 i rapporten)

Emnet er så politisk kontroversielt, at man i rapporten ikke engang tør nævne det.

Det er et knivskarpt eksempel på forskellen mellem at forske og at fuske.

De skjulte talenter - skjult for forskerne, men ellers velkendte

CITAT
The reasons behind the current situation are various but the different types of research behind this report points towards the fact that there could be a potential in looking at informally acquired skills and the way they are perceived in a new way.
CITAT SLUT
(Rapporten side 42)

Det fremgår klart af rapporten, at de involverede forskeres kendskab til den almindelige hverdag i Grønland er mangelfuldt.

Der har altid været fokus på "de skjulte talenter".

Fra den mindste bygd til den største by har der altid været en gensidig hjælpsomhed og snusfornuftig parathed til at bringe alle lokale talenter i spil.

Den simple indgang til fast arbejde er at henvende sig til en arbejdsplads for at søge et arbejde. Om ansøgeren har en formel uddannelse eller ej vejer mindre end et indtryk af arbejdsomhed og villighed til at sætte sig ind i tingene.

Mange mennesker har på den måde fået sig et godt arbejde til alles tilfredshed. Man kan starte som telefonpasser og arbejde sig op til leder af bogholderiet – hvis arbejdsgiveren fornemmer, at den ansatte kan andet og mere end at passe en telefon. Arbejdsgiveren betaler gerne for udgifter til den nødvendige uddannelse, hvis alternativet er en formelt uddannet med et dårligt ry, eller en tilkaldt fra Danmark med alt, hvad koster for noget, der kan blive en kortvarig ansættelse.

Det samme gælder den i rapporten anbefalede mulighed for at hjælpe hinanden ude på de mindre steder på tværs af virksomhederne.
Man altid hjulpet hinanden, også uden at komplicere det ved at spørge om lov opad i den enkelte virksomhed. Man kunne risikere at få et nej.

Den hjælpsomhed findes ikke kun i de offentligt ejede virksomheder. Den foregår også mellem private virksomheder, som ellers i det daglige er konkurrenter.

En rapport på 46 sider fyldt med ubrugeligt snik-snak
I rapportens afsluttende kapitel kan man læse det magre resultat af det bagvedliggende arbejde. Raporten afsluttes med disse ord:

CITAT
Informally acquired skills can contribute more actively to development of the Greenland society. A crucial first step is to discuss and define a vision and decide on the objectives. Appropriate policy strategies can only be designed on the basis of a clear vision. At the same time the creation of more tangible ideas about how future family life can be interwoven with work life in new trades and industries can be a decisive and creative mover for personal engagement in skills development.
CITAT SLUT
(Side 44 sidste afsnit)

Det er en lidt længere formulering af det, der stod i forordet på side 4 i rapporten:

CITAT
The aim of this synthesis report is to shed light on the phenomenon of informally acquired skills, on ways to document and map these skills within the Greenlandic society, and find means to release this vast potential to the benefit of both the persons involved and the society in general.
CITAT SLUT

Meningen i de to tekster er den samme, og alt det der står skrevet mellem forord og afslutning er ubrugeligt snik-snak.

Man har over de 46 sider ikke flyttet sig en millimeter, kun fyldt nogen flere ord på hensigten med arbejdet.
Det sikrer naturligvis forskerne, at der er behov for endnu en undersøgelse af problemet med den voksende bestand af arbejdsløse uden uddannelse.

Her er, hvad der skulle være gået i dybden med:

En politikerskabt katastrofe
Selv om det af rapporten fremgår, at man ved lov i 1979 afskaffede den danskundervisning i folkeskolen, som Augo Lynge fik indført i begyndelsen af 1950-erne, så er der intet i rapporten, der tillægger det nogen særlig betydning i forhold til de mange arbejdsløse uden formel uddannelse.
Loven af 1979 om grønlandsk som undervisninssprog medførte, at antallet af dansksprogede seminarieuddannede lærere over et kort åremål mindskedes og måtte erstattes med ufaglærte, grønlandsksprogede timelærere.
Det igangsatte en politikerskabt katastrofe, der stadig her 36 år senere handlingslammer folkeskolen.

Forklaringen på, at denne katastrofe ikke nævnes som årsag til den voksende arbejdsløshed, skal desværre nok findes i dette afsnit på side 18 i rapporten:

CITAT
Over the years, the debates of Greenlandization have been conjoined with sensitive discussions over language, ethnicity and nationalism – which have made the topic even more controversial.
CITAT SLUT

Emnet er så politisk kontroversielt, at man i rapporten ikke tør have en mening om det.

Det er endnu et knivskarpt eksempel på forskellen mellem at forske og at fuske.

Mangelfuldt kendskab til dansk og engelsk
Emnet er så politisk kontroversielt, at man i rapporten ikke tør have en mening om det.
Det har til gengæld Per Langgård, der er en af de fremmeste kapaciteter, hvad angår det grønlandske sprog. Han siger:

CITAT
Vi har en ung generation, som er produkter af en skole, der overhovedet ikke fungerer. Det betyder, at mange ikke kan dansk, og det skaber et problem, som vi kan se blandt de studerende. Mange mennesker kan fyre 500 danske sætninger af, som lyder overbevisende. Det kan man klare sig fint med på værtshuse eller i butikken, men når du kommer på universitetet og skal kende forskel på akademiske termer, så er der et kæmpe problem.
CITAT SLUT
(Flere uddannelser i Grønland – men frafaldet er stort).

Hvorfor optræder en parallel til dette klarsyn ikke som den vigtigste forklaring i denne rapport om de såkaldte skjulte talenter?

Fjernundervisning
Det fremgår klart af rapporten, at man godt ved, at Grønland består af mange geografisk adskilte, beboede steder. Man ved også, at underviserne ofte er uden nogen form for uddannelse.

Derfor kan det undre, at man i rapporten ikke anbefaler fjernundervisning til de mindre bygder.

Selv på steder uden brugbar adgang til internet vil det være muligt at levere radio- og tv-transmitteret undervisning. Det kan oven i købet gøres interaktivt via telefonnettet, som dækker alle steder i Grønland.

Mange af de unge afskæres fra en uddannelse, alene fordi de bor i en bygd med en skole, der ikke fungerer tilfredsstillende. En velprøvet metode til at afhjælpe det problem er fjernundervisning.
Den ultimative løsning er at tilbyde familien en flytning til et område med bedre undervisning og muligheder for indtægtsgivende arbejde.


Siorapaluk juni 2000 (A)
Internettet er afløseren for gamle dages skolebibliotek og kommunebibliotek.

Her kan unge mennesker med deres grænseløse nysgerrighed tilegne sig al den viden, de kan overkomme - uanset, hvor de bor på kloen og uanset, hvor afsides og småt beboet stedet er.

Børn og unge i Siorapaluk skal have samme muligheder for at mætte deres nysgerrighed, som børn i Nuuk, i Mou og i New York.

Det nævnes i rapporten ikke som en mulighed.



Socialt ansvarlig politik
På side 20-21 i rapporten kan man læse følgende:

CITAT
The drop-out rate is up to 50 per cent for many educations . To understand these relatively high rates of drop outs from the formal education system, it is necessary to take into account that many young people are facing various social and personal challenges, which affects their ability to attend their education full time and to finish it.
CITAT SLUT

Det skrives i rapporten, at årsagen til manglende uddannelse kan være sociale og personlige problemer.

Også her må det være et misforstået hensyn til "den særlige grønlandske kultur", der blokerer for en belysning af de nærliggende årsager til problemerne.

Det er ikke anderledes i Grønland, end det er for mennesker alle andre steder på jorden. Vi fødes med med en næsten uendelig række af automatiske måder at reagere på i forhold til verden omkring os og i forhold den familie og det samfund vi fødes ind i.


På flugt ud af landet
En række af disse medfødte reaktionsmønstre har mennesket gennem tiderne lært at inddæmme gennem det, der med et nu meget gammeldags ord kaldes opdragelse. Noget af den adfærd vi er født med inddæmmer vi i en fælles adfærd, der kaldes kultur, noget sætter vi regler for gennem en religion og noget er vi nødt til at lovgive om.

Men det kræver, at vi som enkeltpersoner, som familie og som samfund forholder os aktivt til den medfødte adfærd.

I Grønland kan man ikke løse problemet med det omfattende, seksuelle misbrug af børn ved at uddanne en hærskare af socialrådgivere og psykologer.
Det er opdragelsen og kulturen, der skal tages fat på.
Det er noget folk selv skal gennemtænke og nå frem til at ændre i enighed.

Men en gruppe som den, der står bag rapporten "Sitting on Gold" bør pege på disse problemer som en medvirkende årsag til den voksende gruppe af folk uden arbejde.

Hvorfor er der i rapporten ingen forslag til, hvordan det skal forebygges?

I en permanent tilstand af ”den hollandske syge”
Folkene bag rapporten ved godt, at råvarer fra fiskeindustrien eksporteres til oparbejdning uden for Grønland, fordi det bedre kan betale sig. Årsagen til til det fænomen er velkendt.
Det kaldes den hollandske syge. ("OECD om Grønlands økonomi" af Henrik Thomasen).

Det årlige bloktilskud har skabt en permanent tilstand af 'hollandsk syge'.

Det er tydeligt, at der bruges så meget som muligt af bloktilskuddet til at hæve antallet af ansatte i den offentlige sektor. 41% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er offentligt ansatte. Løn og ansættelsesvilkår er meget favorable i forhold til, hvad der gælder for de timelønnede i fiskerisektoren, hvor der i vidt omfang er tale om sæsonbetonet arbejde til timelønninger, der ikke rækker til et trygt liv i en børnefamilie.

Mens landsstyremedlemmer og borgmestre i Grønland ud af bloktilskuddet bevilger sig selv lønninger, der muliggør tilværelser, som i dansk målestok er særdeles luksuriøse, så skal der ikke ligge mange sten på vejen frem, før en SIK-familie må ty til hjælp fra det offentlige. Resultatet er da også, at grønlandske familier, på trods af at de hverken har sproglige færdigheder, uddannelse eller anvendelig erhvervserfaring, i stigende omfang vælger at forlade Grønland.

Det er en katastrofe for disse familier, at de må forlade deres hjemland for at kunne etablere sig i en økonomisk stabil tilværelse - vel at mærke på offentlig hjælp i Danmark. De sikrer derved, at deres børn kan få en uddannelse og en fremtid, som de ikke selv kunne få hjemme i Grønland.

Det står der ikke meget om i "Sitting on Gold".

En vurdering af erhvervsmulighederne i Grønland i forhold til befolkningens størrelse
10.000 voksne uden udsigt til arbejde
Aktuelt er der en registreret ledighed på omkring 4.000.

Dertil kommer et antal personer, som er uden fast arbejde og overlever på et skift mellem hjælp fra det offentlige og kortvarige jobs. Et meget løst skøn er 2.000.

Statistikken viser, at 41% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er offentligt ansatte. Antallet er opgjort til 10.221 ansatte. Et løst skøn siger, at det er dobbelt så mange, som nødvendigt til at løse det offentliges opgaver på et rimeligt niveau.

Et samlet - meget løst skøn - over det antal, der vil være uden arbejde, når landets økonomi skal bringes på fode, udgør 11.000 personer.

Hertil skal faktisk lægges det antal mennesker, der overlever på tilskuddet til indhandling af sælskind og tilskuddet til fåreholdererhvervet.

De primære erhverv - og det er i nævneværdigt omfang kun fiskeriet - vil reelt højst kunne skaffe 1.000 af disse 11.000 personer i arbejde.

Hvordan skal Sitting on Gold skaffe de resterende 10.0000 mennesker i arbejde?
Og hvor hurtigt kan det sættes i værk?

Hvis Grønland var ubeboet
Somme tider er det sundt for tankegangen at vende en sag på hovedet:
Hvordan ville Grønland blive befolket, hvis det i dag lå mennesketomt hen?

  • Der ville være brug for en havn og en landingsbane til betjening af det havgående fiskeri i Davis Strædet.
    Fiskeriet ud for Østgrønland ville bruge Island som nærmeste havnemulighed.
  • Thule Air Base ville blive bygget af USA
  • Der ville være basis for noget turisme i Diskobugten, Sydgrønland og et par steder i Østgrønland.
  • Der kan opstå noget minevirksomhed i kortere og længere åremål.
    Men kun for meget store forekomster og en stabil efterspørgsel, vil det resultere i en fast beboelse med skole, hospital og et lokalt forretningsliv.
  • Der vil være noget forskning på skiftende steder i Grønland.

Hvor stor mange mennesker ville det give plads til?

Sitting on Fool's Gold
Nu er situationen den, at befolkningen i Grønland bor på 70-80 meget små og enkelte lidt større steder.

Så dette tankeeksperiment kan kun bruges til at spå om fremtiden, og den ser ikke lys ud for en befolkning, som ledende politikere mener skal løsrive sig fra Rigsfællesskabet og klare sig med den nuværende grønlandske kultur og kun på grønlandsk.

Der er ikke meget "Sitting on Gold" i den fremtidsudsigt.

Det er "Sitting on Fool's Gold" - narreguld forklædt som svovlkis.