DR som talerør for politisk plat

"Da børneloven blev indført for snart 70 år siden, besluttede kolonimagten Danmark, at den ikke skulle gælde børn på Grønland med en dansk far".

Onsdag d. 19. februar 2014
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Juridisk faderløse, Nyhedsbreve.

Indholdsfortegnelse:
En journalistisk bundskraber
Fejl og mangler i DRs reportage
Sådan skulle det være gjort


Gitte Rabøl, mediedirektør for DR, fører i denne tid en ivrig kampagne for DRs fortræffeligheder og uundværligheder som public-service organ. Især fremhæver hun nyheder og aktuelle dokumentarprogrammer som unikke og uundværlige tilbud.

Men hvordan står det egentlig til med kvaliteten i det område?

I de emner jeg har kendskab til, står det så skidt til, at jeg stort set er holdt op med se og lytte. Derfor var det min kone, der søndag aften 16. februar 2014 fortalte, at der lige havde været noget i fjernsynet om Grønland og arveret. Jeg fandt senere udsendelsen på nettet.

En journalistisk bundskraber
Udsendelsen handlede om ”Grønlands arveløse Børn”.

Her er en afskrift af de indledende bemærkninger:
  • Hvad ville du sige til, hvis staten gjorde dig arveløs?
  • Det er virkeligheden for rigtig mange grønlændere med danske fædre.
  • Klaus Davidsen her har dansk far og grønlandsk mor, men staten har forhindret, at han kunne arve fra sin far.
  • For da børneloven blev indført for snart 70 år siden, besluttede kolonimagten Danmark, at den ikke skulle gælde børn på Grønland med en dansk far.
  • Det vil Folketinget nu rette op på, bare ikke med tilbagevirkende kraft, og derfor hjælper det ikke Klaus Davidsen og andre i samme situation.

Herefter følger en fortælling om Klaus Davidsens opvækst uden en far - med mobning for at være et uægte barn og halvt dansk. Det er en ”tåreperser” men den har ikke rigtigt noget med sagen at gøre.

Der er et interview med Manu Sareen, som ikke bidrager med relevante oplysninger. Der er et interview med Jonas Christoffersen, direktøren for Institut for menneskerettigheder, som mener, det er sandsynligt, at hvis nogen af de juridisk faderløse skulle vælge at anlægge sag mod den danske stat, så vil de kunne vinde.

Endelig er der et interview med Sara Olsvig, som mener, at Danmark har været for længe om at vedtage en børnelov for Grønland, og at staten derfor skal yde erstatning til ”de skadelidte” med tilbagevirkende kraft.

Fejl og mangler i DRs reportage
Forud for den planlagte lovgivning, hvor man vil give de såkaldt juridisk faderløse adgang til anerkendt faderskab, er der udarbejdet en Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974.

Den udredning har journalisterne på DR tydeligvis ikke fundet det umagen værd at læse. Havde de gjort dette helt normale journalistiske forarbejde, så ville historien nok ikke være bragt, for så var der ikke en skurk (kolonimagten Danmark) og ingen forurettede (folk i Grønland, der i dag nærmer sig pensionsalderen). Og uden skurke og skadelidte er det åbenbart for tørt og kedeligt for DR.

Om den historiske baggrund skal man vide, at i alle år siden Hans Egedes ankomst til Grønland har Danmark anerkendt Grønlands egen urgamle sædvaneret som gældende lov i Grønland.

”Kolonimagten Danmark” blandede sig kun nødtvungent i Grønlands indre anliggender.

Det skete for eksempel i midten af 1800-tallet, da præsten i Godthåb ad omveje erfarede, at nogen havde efterladt to forældreløse børn til sultedøden inde i fjorden, da de forlod sommerbopladsen og vendte tilbage til Godthåb.

Præsten iværksatte en eftersøgning, og man fandt ligene af de to børn, der havde passeret flere elve på vej ud af fjorden, før de var omkommet af sult og udmattelse. Man kunne ikke straffe de skyldige, kun tale dunder til dem. De havde handlet i overensstemmelse med deres egne urgamle regler.

Efter grønlandsk sædvaneret havde børn ikke arveret. Man levede i grupper i fælles en kamp for at overleve. Der var ingen formuer til fordeling, når nogen døde.

Når man fra dansk side ønskede at indføre nye love, blev de fremlagt til høring i de lokale råd, før de blev sat i kraft. Derfor er det ikke korrekt, når det i TV-udsendelsen hævdes, at ”kolonimagten Danmark besluttede at børneloven ikke skulle gælde børn i Grønland med en dansk far”. At sætte den danske børnelov i kraft for Grønland ville have været utidig indblanding i Grønlands indre anliggender.

Intentionen efter vedtagelsen af den danske børnelov var at udarbejde et forslag til en tilsvarende lov for Grønland. Det blev sat i bero under besættelsen.

Efter 2. verdenskrig genoptog man det afbrudte arbejde med et forslag til en børnelov for Grønland. Forslaget blev i 1958 sendt til høring i Grønlands Landsråd.

Der havde ikke i den mellemliggende tid været og var fortsat ikke noget ønske i Grønland om at åbne for arveret til børn født uden for ægteskab.

I den historiske udredning står der følgende om forløbet (side 66):

Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold især den umiskendelige grønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den i alvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur, hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab. Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning.

Efter godkendelse i Grønlands Landsråd blev forslaget i den endelige udformning gjort til lov i Vestgrønland i 1963 og i Nord- og Østgrønland i 1974.

Først da blev Grønlands egne urgamle regler om børn og arveret afløst af en børnelov for Grønland.

Det fortæller Sara Olsvig ikke noget om. Det er uvist om hun overhovedet har læst den historiske udredning eller, om hun bevidst fortier det daværende Grønlands Landsråds hovedrolle i det langstrakte forløb.

Der er ingen i Danmark, der vil blande sig, hvis Grønlands Landsting på vegne af det daværende Landsråd påtager sig ansvaret for forløbet og udbetaler ”erstatning”.

Sådan skulle det være gjort
Hvis journalisterne på DR havde gjort deres arbejde ordenligt ved at undersøge relevant og tilgængeligt materiale, så var udsendelsen ikke endt som et talerør for politisk plat.

Så var det i stedet blevet til en tiltrængt afsløring af et forsøg på politisk plat.