Psykopati og narcissisme – et i grønland mere udbredt fænomen end almindeligt antaget, ofte maskeret i en offerrolle

Psykopater har en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, lyve og manipulere. De har ofte et videre spillerum end almindelige mennesker. I kraft af deres position kan de tillade sig mere, og omgivelserne reagerer ikke på deres handlinger. Det kan derfor være nyttigt at kunne demaskere en psykopat, når man støder på en, især når en sådan person sidder i en position med magt over andres ve og vel, som f.eks. i en afgørende og magtfuld folkevalgt position

Tirsdag d. 13. februar 2018
Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Emnekreds: Nyhedsbreve, Politik, Samfundsforhold, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: Den manisk selvoptagne Typer på personlighedsforstyrrelser Den sociale baggrund Magt, kontrol og manipulation

En person med psykopati lider ikke af manglende virkelighedsopfattelse. Psykopaten lider til gengæld af en manglende respekt for samfundets normer og er gerne styret af egne impulser og behov. Psykopater har ofte tendens til at lyve eller i det mindste omgås sandheden lemfældigt. Visse psykopater er meget intelligente og besidder en udtalt evne til at manipulere andre mennesker, så psykopaten i sidste ende får sin vilje. Han kan endog formå at få andre til at betragte sig som offer, hvis der sættes fokus på hans ulovlige eller kriminelle aktiviteter. I sin yderste konsekvens kan han eksempelvis optræde i det offentlige rum for at give et skønmaleri af sig selv f.eks. i interviews til alskens medier, jo flere og oftere, des bedre, vel vidende at han lyver lige lukt op i folks åbne ansigt. Normale mennesker vil i en sådan situation føle sig ilde til mode, men en ægte psykopat generes ikke af den slags moralske skrupler. For ham er det egen overlevelse, der tæller, og alle kneb gælder. En psykopat kan være hensynsløs i sin behandling af andre, der ikke opfylder hans behov, og kan skabe sig en verden af tilbedere, der retter sig helt og holdent efter psykopatens ønske. Det er naturligvis især muligt, hvis psykopaten bestrider en vigtig position i samfundet, f.eks. som en offentlig person, som andre af egne egoistiske grunde gerne vil være sammen med. Psykopater er som regel ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og behov. Denne manglende evne til empati og medmenneskelig forståelse medfører, at en psykopat vil kunne overskride grænser ved at begå handlinger og fremsætte udsagn, som normale mennesker vil finde uacceptable, forskruede og forkastelige. I den forbindelse er risikoen for, at psykopaten begår ulovligheder, stor. Det kan f.eks. ske i form af misbrug af betoede eller offentlige midler, sådan som der er mange eksempler på. Mange psykopater har en udtalt evne til at fralægge sig skyld og ansvar. Hvis de bliver opdaget i færd med at begå ulovligheder, in flagranti delictu, mener de straks, at det er andres skyld, og at det er uretfærdigt, hvis de skal undgælde for deres handlinger. De besidder en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, og nogle gange formår psykopaten at få omverdenen til at glemme, hvad hans eller hendes lovbrud egentligt består i, fordi vedkommendes veltalenhed og charme er med til nærmest at tryllebinde tilhørerne. I en sådan situation gælder det om at holde hovedet koldt og holde sig til fakta, selv om psykopaten vil forsøge at få sine tilhørere spundet ind i et net af søforklaringer, fordrejninger og løgne. Psykopater kan begå mange forskellige forseelser, og selv de mindre af slagsen kan medføre, at andre mennesker lider, men det bekymrer en ægte psykopat mindre. Det er tilfredsstillelsen af egne behov, krav om fokus og tro på egen storhed, der driver ham eller hende til endog meget alvorlige ugerninger. Den manisk selvoptagne Opfattelsen af at man har krav på særbehandling, og at man er noget særligt, trives hos mange psykopater. De ser sig selv som fødte ledere i en gruppe eller i et større socialt lag, og vil ofte forsøge at indtage førerpositionen for på den måde hurtigt at begynde med at lede og regere. Troen på egen storhed, megalomani, kan være grænsende til en anden personlighedstype, nemlig den selvoptagne eller narcissistiske personlighed. Narcissistiske personer har store tanker om sig selv, men ofte dækker de over en indre usikkerhed, som de er bange for, at andre skal komme til at kende. Storhedstanker om sig selv må ikke forstyrres af andre. Derimod skal omgivelserne konstant beundre og bekræfte dem i deres ufejlbarlighed og herlighed. De føler sig nemt krænkede, hvis andre sætter spørgsmålstegn ved deres handlinger, og kan ultimativt ende i et såkaldt narcissistisk raseri, hvor de gør skade mod andre. Narcissistiske personer er ikke sjældent meget produktive og når ofte langt i samfundet, enkelte helt til samfundets top. De kan indtage endog særdeles betydningsfulde poster, f.eks. inden for det politiske liv, hvor deres trang til at blive beundret og bekræftet vedligeholdes. Får de ikke tilfredsstillet deres behov for at blive bekræftet, bliver de frustrerede og ondskabsfulde. Er der her tale om f.eks. offentligt virkende personer, herunder i politik, vil de ofte lade deres frustrationer gå ud over afgrænsede befolkningsminoriteter, som ganske sagesløse må lade sig affinde med uhyrlighederne, hvis ikke de tyr til helt at forlade landet. Et af den moderne histories mest sigende eksempler herpå var jødernes, romaernes og andre mindretals situation i 1930’rnes og 1940’rnes Europa. Erfaringerne herfra er desværre i vore dage meget fortrængte, især i lande, der dengang ikke var direkte inficerede af de ekstremt nationalistiske udskejelser, der lå til grund for handlingerne. Kombinationen af en indre trang til at blive beundret, hensynsløshed over for andre og mangel på moralske refleksioner kan danne grobund for en særdeles glorværdig karriere, ikke mindst i det offentlige rum, for denne type mennesker. Typer på personlighedsforstyrrelser Ordet psykopat er ikke længere et stuerent ord og anvendes ej heller længere professionelt som betegnelse for lidelsen. Man taler nu i stedet om karakterafvigelse, og den for øjeblikket korrekte psykiatriske betegnelse er dyssocial personlighedsstruktur. Det er samme skæbne som er overgået gode, gamle dagligdagsord som idiot og dranker. I psykiatrien er ofte beskrevet en halv snes afvigelser i menneskers personlighed, som indeholder mange nyttige ord, der kendetegner forskellige typer psykopater. Der er f.eks. beskrevet den selvhævdende type, den eksplosive type, den holdningsløse type, den fanatiske type, den affektlabile, dvs. den lunefulde, type og den følelseskolde type. En anden interessant type psykopater kan være den mytomane psykopat, også kaldet den patologiske løgner eller den patologiske svindler. Disse personer lyver uafbrudt og kan udgive sig for at være særdeles vigtige personer og dermed få stor magt og ansvar. Den impulsive eller eksplosive psykopat kan ofte begå meget alvorlige forbrydelser i deres vredesudbrud. Denne type psykopat er karakteriseret ved at få voldsomme impulsgennembrud over ofte banale hændelser. Det kan være en følelse af jalousi, nederlag eller ydmygelse, personligt eller som del af en gruppe, der kan generere et vredesudbrud. Disse psykopater geråder ofte i klammeri med andre og er således meget anderledes end f.eks. den mytomane psykopat. Mens den sidstnævnte er udspekuleret og udviser stor grad af social kompetence grænsende til det kamæleonagtige, er den førstnævnte socialt utilpasset, utilregnelig og impulsstyret. Flere psykologer og psykiatere har fremført, at personer, der i deres barndom er blevet ydmyget, seksuelt misbrugt eller på anden måde har været udsat for svær omsorgssvigt, i nogle tilfælde kan udvikle sig til følelseskolde personer, der foruden et indædt had til sig selv også afskyr andre mennesker, ikke mindst sådanne der tilhører andre etniciteter. Dette had kan i sjældne tilfælde udvikle sig til, at man begår alvorlige forbrydelser mod andre mennesker uden at opleve, at det, man gør, er dybt problematisk. Personer med såvel psykopatiske som narcissistiske træk tåler ikke at blive afvist, og såfremt det sker, kan det generere en voldsom vrede i dem. Den sociale baggrund Det er en udbredt stereotyp forestilling, at psykopater er synonyme med dårligt uddannede personer fra de laveste socialgrupper, og at de er vokset op under dårlige sociale vilkår. Det er dog langt fra altid tilfældet. Psykopater findes i alle samfundslag, men nogle er bare mere udspekulerede og ender derfor ikke så let i fedtefadet som de knap så durkdrevne. Disse beregnende psykopater forstår bedre at indhylle sig i et net af medløbere, skalkeskjul og kreative ideer, men deres handlinger er udtryk for en lige så afstumpet adfærd og manglende forståelse for andre menneskers følelser og behov som hos de mere plumpe typer. Jo mere veluddannet, jo flere forbindelser og jo bedre man er til at manipulere, jo lavere er risikoen for, at samfundets fælde klapper. Afstumpethed vil i mange tilfælde medføre, at en person kan komme til at fremstå triviel og primitiv. Personen er uden nuancer og fastlåst i det samme mønster. I sagens natur har psykopater ikke så mange strenge at spille på som normale mennesker. Deres psykopati vil præge deres handlingsmønster, omgang med andre og valg i tilværelsen. De vil altid vælge det, der er mest fordelagtigt for dem selv, og som tilfredsstiller deres egne behov. Listen over psykopater i forskellige sammenhænge er næsten uudtømmelig. Rig som fattig, mand som kvinde, intelligent som mindre begavet; psykopater er repræsenteret i alle sammenhænge. Det svære kan være at gennemskue dem – og helst at gennemskue dem i tide. Magt, kontrol og manipulation Mange psykopater er gode til at finde personer, der hurtigt bliver afhængige af dem. Og afhængighed giver magt. Magt giver indtryk af, at man er betydningsfuld, og herved tilfredsstilles psykopatens ønske om kontrol og fokus på egen person. Man behøver ikke at være leder for at have behov for kontrol og magt. Også en person, der lever under socialt belastede forhold, kan forsøge at opnå kontrol og magt. Det kan være ved at slå sine børn, der hermed får respekt og frygt for ham, eller ved at lyve om sin egen formåen og herved nyde andres beundring. Mange velbegavede psykopater mestrer evnen til at manipulere og kan udvikle en imponerende evne til at aflæse andre menneskers tanker og behov. Ved at skabe de rette alliancer kan egen magt blive manifesteret, og såfremt man bliver modsagt, kan man altid finde en måde at komme omkring dette på. Frygt er et meget vigtigt magtinstrument, som psykopater ofte benytter sig af, men i sidste ende kan en given person blive så besværlig, at han må skaffes af vejen på den ene eller anden måde. Man kender i psykiatrien også eksempler på personer, som kun er i stand til at se verden i et sort og hvidt perspektiv. De deler folk op i ”de gode og de onde”. Ingen er ”midtimellem”, man er ”enten for eller imod” den pågældende person. Denne måde at anskue verden på anvendes af nogle psykisk syge som en psykologisk forsvarsmekanisme mod indre kaos. Fænomenet betegnes splitting og dækker over personer, som ikke formår at forholde sig til, at verden er kompleks og ikke altid givet på forhånd. De flygter derfor ind i den fejlagtige opfattelse, at alt er sort eller hvidt. Dette fænomen ses især hos personer med visse typer af personlighedsforstyrrelser. Psykopater har en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, lyve og manipulere. De har ofte et videre spillerum end almindelige mennesker. I kraft af deres position kan de tillade sig mere, og omgivelserne reagerer ikke på deres handlinger. Det kan derfor være nyttigt at kunne demaskere en psykopat, når man støder på en, især når en sådan person sidder i en position med magt over andres ve og vel, som f.eks. i en afgørende og magtfuld folkevalgt position.