Sandheder og myter om olieboringer i Grønland

Det er direkte forkert at påstå, at Cairn ikke har erfaringer med offshore boringer. Cairn har i store dele af verden foretaget flere end 200 efterforsknings- og produktionsboringer, inklusiv nogen af de boringer på størst vanddybde ved Indien. Boremandskabet har omfattende erfaringer med boringer i Arktiske områder.

Lørdag d. 19. juni 2010
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Miljø og natur, Olieefterforskning.

ICC´s formand i Grønland, Aqqaluk Lynge, tordnede i forgårs i fagbladet Ingeniøren med en række usande udsagn om de kommende olieefterforskningsboringer i Grønland. Artiklen med overskriften ”Inuit formand: ”Grønland kan ikke overskue olieefterforskning” indeholder fejl og urigtige oplysninger.

Urigtige og misvisende oplysninger i artiklen skal først highlightes her for overskuelighedens skyld:
  • Det er direkte forkert at påstå, at Cairn ikke har erfaringer med offshore boringer. Cairn har i store dele af verden foretaget flere end 200 efterforsknings- og produktionsboringer, inklusiv nogen af de boringer på størst vanddybde ved Indien. Boremandskabet har omfattende erfaringer med boringer i Arktiske områder.
  • Det er direkte forkert at påstå, at der ikke er lavet miljømæssige konsekvensvurderinger (VVM) og vurderinger af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB). Disse vurderinger er blevet lavet og har været til offentlig høring siden starten af marts. Høringsmaterialerne er også blevet sendt til ICC. VVM vurderingen er også uvildigt vurderet og godkendt af Danmarks Miljø Undersøgelser, DMU.
  • Det er direkte forkert at påstå, at der ikke eksisterer teknologier til at slæbe isbjerge væk fra borerigge. Husky Energy har faktisk opbygget stor erfaring med isberedskab ved deres produktion offshore New Foundland i Canada. Cairn vil følge de samme principper med at have en konstant overvågning med satellit, fly og skibe i området. Der er også fastlagt skrappe procedurer for frakobling af boreskibet og plombering af borehullet i tilfælde af et isbjerg skulle komme for tæt på boreskibet.
  • Det er fordrejning af sandheden at påstå, at befolkningen ikke er blevet ordentligt informeret. Høringsprocessen og høringsmaterialerne er blevet synliggjort med et TV-spot. Siden februar måned blev der foretaget interessant-møder med en række virksomheder, foreninger og deslige. Borgermøder langs kysten er blevet afholdt. En række kronikker og knap en times TV-udsendelse om projektet er produceret og vist i KNR TV.
  • Det er fordrejning af sandheden at insinuere, at Råstofdirektoratet enevældigt dikterer og godkender olieefterforskningsboringer. Det er landsstyret alene der godkender og giver tilladelser til boringer og ingen andre.
  • Det er fordrejning af sandheden at påstå, at Canada har insisteret på at få observatører med under prøveboringerne. Canada har bedt om informationer vedrørende de kommende boringer og det har canadierne fået. Nu bakker Canada op om de kommende boringer og den canadiske miljøminister har udtrykt begejstring for Grønlands høje miljø- og sikkerhedsmæssige krav svarende til de højeste internationale standarter, som er Nordsø-standarder. Canada har sågar efterfølgende udtrykt, at de nu også overvejer at tage Nordsø-standarderne til sig ved deres olie-aktiviteter. Canada er desuden også blevet tæt samarbejdspartner i beredskabssituationerne.


- Det alt overvejende grund til, at landsstyret har godkendt Cairns ansøgning om olieefterforskningsboringer i Grønland, er de meget meget høje sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabsmæssige systemer, selskabet vil følge i overensstemmelse med bedste internationale standarder. Yderligere har de også etableret is-management systemer efter bedste arktiske standarder. Landsstyret har nu givet tilladelsen til Cairn, og jeg ser hellere, at ICC indgår i en konstruktiv dialog med myndighederne i stedet for usaglige mudderkastninger, siger landsstyremedlem for Råstoffer Ove Karl Berthelsen.

Den Mexicanske Golf er ikke sammenlignelig
- Katastrofen i Den Mexicanske Golf har berørt alle i verden dybt og har givet meget stof til eftertanke. Vi har derfor i vores myndighedsbehandling af Cairns bore-ansøgning gjort os stor umage med at skærpe de regelsæt, der kan skærpes og har dobbeltchecket alt for eventuelle løsere ender. Men derfra at stoppe alle olie-aktiviteter i Arktis vil være dybt utroværdigt af os, når vi i så mange år har bestræbt os med at få lavet saglige og tungtvejende undersøgelser i forbindelse med mulige kommende olieaktiviteter i Grønland. Selve olieboringerne i Grønland bliver slags ”standardoperation” for Cairn og er dermed ikke direkte sammenlignelige med olieaktiviteter i Den Mexicanske Golf, som jo var dybtvandsboringer, slår Ove Karl Berthelsen fast.

Boringerne i Grønland skal foregå på væsentligt lavere vanddybde end boringerne i den Mexicanske Golf. I den Mexicanske Golf blev der boret på 1.500 meter. I Grønland bliver der boret på meget lavere vanddybde mellem 300 og 500 meter.

I den Mexicanske Golf var der tale om dybtliggende oliefelter med højt tryk. BP-brønden gik mere end 6.000 meter ned i undergrunden. I Grønland bores der på almindelige dybder, dvs. ned til 3.000 til 4.000 meter, hvilket er en standardoperation i oliebranchen.

Ved Cairns boringer er der således ikke tale om dybhavsboringer, som kan sammenlignes med ulykkeboringen i den Mexicanske Golf.

Sikkerheden i Grønland
I Nordsøen og Grønland kræves flere uafhængige systemer, som kan aktivere lukke-ventilerne i brønden. Blandt andet stiller de Grønlandske myndigheder krav om fjernbetjeningssystemer, som kan lukke brønden ved et blowout, selv om man har mistet forbindelsen mellem borerig og borehul. I den Mexicanske Golf var der ikke nogen fjernstyrede lukningsmekanismer, som kunne lukke sikkerhedsventilerne.

En anden forskel er, at der var færre ventil-systemer (Blowout preventer, BOP) til at forhindre et blowout af olie i den Mexicanske Golf. I Grønland er der krav om flere ventiler, som uafhængigt af hinanden vil kunne skære gennem borerøret og sikre en kontrolleret nedlukning af brønden.

Et andet meget vigtigt forhold er, at der er stillet krav om, at der ved boringer i havet ud for Grønland skal være to borerigge på plads. Der er desuden stillet krav om, at boreoperationerne skal slutte flere måneder før, der kommer havis ind i regionen.

Regelsæt, regulering, tilsyn, udstyr og teknikkerne, der skal anvendes af Cairn i Grønland, er kendte og velafprøvede. Teknikkerne anvendes i den norske del af Nordsøen og Barentshavet, hvor der ikke har været alvorlige uheld i en længere årrække. I den Mexicanske Golf har der over en årrække været adskillige uheld. Et klart eksempel på reguleringens betydning.

Sammenfattende kan det konkluderes, at operationerne i Grønland er standardoperationer, som gennemføres i henhold til meget streng regulering. Operationerne i den Mexicanske Golf var langt mere ekstreme.