Råstofområdet kan ikke brandbeskattes

Cairn forventes samlet i 2010 og 2011 at bruge 5,7 mia. kr. på 8 efterforskningsboringer, svarende til godt 700 mio. kr. pr. boring. Det er i forvejen en udgift pr. boring der er mange hundrede millioner kroner større sammenlignet med boringer i andre lande.

Fredag d. 11. november 2011
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Efterårssamling 2011, Finanslov, Olieefterforskning.

Det kan ikke lade sig gøre, at opkræve 332 mio. kroner til landskassen, som Siumut foreslår med deres forslag om 10 % ekstra beskatning af efterforskningsudgifterne i forbindelse med råstofaktiviteter. Forslaget er ikke hensigtsmæssigt, da det vil føre til en markant reduktion af råstofaktiviteter i Grønland og dermed føre til en voldsom reduktion eller i værste tilfælde total bortfald af de store indtægter vi allerede oppebærer på om-rådet i dag.

Cairn forventes samlet i 2010 og 2011 at bruge 5,7 mia. kr. på 8 efterforskningsboringer, svarende til godt 700 mio. kr. pr. boring. Det er i forvejen en udgift pr. boring der er mange hundrede millioner kroner større sammenlignet med boringer i andre lande. En yderligere afgift på 570 mio. kr. for boreprogrammerne i 2010 og 2011, ville have gjort at de aldrig var blevet gennemført, hvis afgiften havde været en del af licensbetingelserne.

Det internationale analysefirma IHS Energy har gennemført en benchmarkanalyse af ”Government Take” (den totale beskatning for selskaber indenfor råstofområdet med selskabsskat, udbytteskat, gebyrer, royalties, bæring af Nunaoil m.v.) i 17 forskellige lande. Analysen viser, at Grønland ligger midt i feltet. Men hvis man sammenligner sGrønland med andre lande hvor der endnu ikke er gjort kommercielle oliefund, så har Grønland nogle af de strengeste økonomiske vilkår. Vilkårene er også hårdere end nogle af de større olieproducerende lande, så som Storbritannien og Canada. Således viser analysen at ”Government Take” i Grønland er på 59,2 %, mens det i hhv. Storbritannien og Canada er på hhv. 52,1 % og 54,6 %.

For så vidt angår hårde mineraler har Price Waterhouse Coopers lavet en analyse af de selskaber, der har fået tildelt licenser. En stor del af de virksomheder PWC har analyseret regnskabsmateriale på, viser en likvid beholdning på under 2,5 mio. kr. Dette viser, at disse virksomheder må være omkostningsbevidste og omhyggelige med i hvilke lande, de placerer deres investeringer. Hvis disse selskaber skal betale 10 % mere i deres efterforskningsaktiviteter, vil de givet flytte deres aktiviteter til andre lande, da det vil gøre et stort indhug i deres i forvejen lave likviditet.

PWC har sammenlignet det grønlandske Government Take med andre lande og dette viser, at Grønland allerede opkræver mere end veludviklede minelande som Sverige og Sydafrika. Analysen viser også, at Grønland opkræver stort set det samme som Chile og Australien. Det er tankevækkende, idet Australien er et af verdens absolut førende minelande.

- Samlet set vurderer jeg, at forslaget om en afgift på 10 % af efterforskningsudgifterne vil føre til en betydelig reduktion i efterforskningsaktiviteterne. Der er tale om en helt ukendt skatteform, som vil være stærkt investeringshæmmende, opsummerer Medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen og fortsætter:

- Landsstyret har et ønske om at udvikle råstofområdet til et økonomisk bærende erhverv, for bl.a. at skabe flere arbejdspladser og indtægter til samfundet. I praksis vil forslaget stoppe størstedelen af efterforskningsaktiviteterne og dermed på sigt udnyttelsesaktiviteterne i Grønland, både indenfor olie- og mineralområdet. Vi er i konkurrence med verdensmarkedet og derfor kan det ikke nytte noget, at kræve så meget fra selskaberne som Siumut lægger op til. Vi skal tiltrække investeringer indenfor råstofområdet og ikke støde selskaberne fra os.