Baggrunden for ny olieefterforskning på Nuussuaq-halvøen

Sagen er, at der skal nye spændende resultater til at tiltrække investorer. Det bliver tungt at skabe incitamenter offshore, hvorfor ideen med at starte i nogle onshore områder er udmærket. En del af idegrundlaget stammer fra nyere GEUS studier. GEUS har vha. flyfotos ’fået øje på’ en stor foldning, også kaldet en antiklinal

Tirsdag d. 28. august 2018
Mads Christensen
Emnekreds: Efterårssamling 2018, Olieefterforskning.

Indholdsfortegnelse:
Genopbygning af kulbrinteområdet (olie og gas)
Mere om forhistorien. Først lidt om olieprisudviklingen.
Nye resultater fra GEUS studier
Hvad skal de 48 mio. kr. anvendes til?


Genopbygning af kulbrinteområdet (olie og gas)
Teksten i FFL 2019 (side 136-137

Naalakkersuisut har besluttet at øge fokus på kulbrinteområdet (olie og gas), for at kulbrinteområdet igen kan blive et økonomisk potentiale for Grønland. Det er derfor nødvendigt at intensivere markedsføringen af Grønlands kulbrintepotentiale.

Af de mere end 20 tilladelser der var i 2014, er næsten alle blevet tilbageleveret. Tilbageleveringerne kan ikke alene tilskrives olieprisen, da der i andre lignende områder f.eks. Norge, Canada og USA (Alaska) ikke har været tilsvarende tilbageleveringer. Andre frontier områder som eksempelvis Vestafrika har ikke blot bibeholdt deres tilladelsesområder, men oplever nu en stærk stigende aktivitet på området.

Hvis den negative udvikling skal vendes i Grønland, er det essentielt, at der gennemføres konkrete tiltag, der kan vende investorinteressen og genskabe tilliden til Grønlands olie og gas potentiale.

Det er en central del af strategien på kulbrinteområdet, at der gennemføres en række konkrete kortsigtede og langsigtede projekter, der har til hensigt at sikre, at kulbrinteområdet bliver en indtægtskilde for Landskassen. Projekterne skal afdække mulige olieforekomster i et område på Nuussuaq-halvøen, der er kortlagt af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). I området er der indsamlet mange geologiske prøver, der indeholder olieudsivninger.

Projekterne omfatter indsamlingen af seismiske data i det kortlagte område og i forlængelse heraf gennemførelse af en såkaldt forskningsboring i offentlig regi i samarbejde med GEUS.

De nye data er af en afgørende betydning for at kunne tiltrække industrien og for at få udviklet Grønlands oliepotentiale. Det er således under de nuværende omstændigheder en nødvendighed, at Naalakkersuisut igen iværksætter dataindsamlingen med henblik på at markedsføre det grønlandske oliepotentiale overfor olieindustrien.

Gennemførelsen af projekterne vil således blive ledsaget af en omfattende markedsføringsindsats i de kommende år. Naalakkersuisut foreslår på denne baggrund omprioriteret midler til dette formål i nærværende finanslovsforslag.

Mere om forhistorien. Først lidt om olieprisudviklingen.
Det er med olieefterforskning i Grønland som med leveomkostningerne i Grønland. Omkostningsniveauet er højt, og det smitter af på olieselskabernes interesse, især i tider med lave oliepriser.


Grafen viser udviklingen i prisen på den dominerende europæiske oliepris ’marker’, Brent, i de sidste 10 år, fra august 2008 til august 2018. Da det britiske/skotske olieselskab, Cairn, borede 3 huller i 2010 og 5 i 2011, var olieprisen oppe 100-120 dollars pr. tønde. I sidste halvår af 2014 blev olieprisen over få måneder mere end halveret, fra 110 til 50 dollar. I første halvår af 2015 steg prisen til godt 60 dollar, men derefter gik det nedad igen, til 30 dollar, i de allerførste dage af 2016. Siden er olieprisen steget støt til 70-80 dollar i de seneste par måneder.

Nye resultater fra GEUS studier
Sagen er, at der skal nye spændende resultater til at tiltrække investorer. Det bliver tungt at skabe incitamenter offshore, hvorfor ideen med at starte i nogle onshore områder er udmærket. En del af idegrundlaget stammer fra nyere GEUS studier. GEUS har vha. flyfotos ’fået øje på’ en stor foldning, også kaldet en antiklinal, se principskitse:

Denne interessante antiklinal befinder sig umiddelbart øst for det område på Nuussuaq, hvor der er mange oliespor. GEUS arbejder med en lidt anden model for, hvor olien kan være dannet og hvordan den er ’migreret’ dvs. vandret derfra og hen til de lokaliteter, hvor der er kendes gasudsivninger på Nuussuaq og olieudsivninger ved Asuk på Disko.

Det er beskrevet i denne artikel, fra Bulletin 38 (2017):
Inversion structures as potential petroleum exploration targets on Nuussuaq and northern Disko, onshore West Greenland


GEUS har altså fortsat arbejdet med olieudsivningerne, som for over 20 år siden var grunden til, at der blev foretaget boringer på Nuussuaq. Der blev boret i 3 år i træk, 1994-96. Først 3 korte, ’slim-core’ huller, GANW#1 i 1994, GANE#1 og GANK#1 i 1995, som nåede mellem 400 og 900 meter ned. Derpå, i sommeren 1996, en såkaldt professionel efterforskningsboring, som nåede ’target depth’, 2995 meter. Dette arbejde er beskrevet i denne artikel, fra januar 1997:
Petroleum geological activities onshore West Greenland in 1996, and drilling of a deep exploration well

Hvad skal de 48 mio. kr. anvendes til?
Målet er at videreudvikle efterforskningsmodellen, først via airborne geofysik, derefter et par seismiske linier – og så gerne en eller flere kerneboringer til godt 1 km dybde. Resultaterne vil givetvis være relevante både i forhold til on- og offshore efterforskning. Det bliver et samarbejde mellem Departement for Erhverv og Energi, GEUS og Aarhus Universitet – og sikkert flere andre længere fremme i forløbet.