Emne: Oprindelige folk

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

En lille fortælling om et lille folk

Ole Lund
Torsdag d. 10. oktober 2019

Tunumiits egenart består i at være det sidste naturfolk i den vestlige verden, der blev opdaget af europæerne (1884); de har deres egen historie uafhængig af omverdenen; de har deres egen kultur, musik og sprog, et sprog, der er lige så forskelligt fra vestgrønlandsk, som dansk er fra svensk; de er den inuit stamme, der nået længst mod øst fra udgangspunktet engang i Sibirien og rent genetisk er de mere rene inuit end vestgrønlænderne

Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge

Politimesteren i Grønland
Tirsdag d. 24. september 2019

Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” har til formål at give et overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, da Grønlands Politi vurderer, at der i dag er et begrænset vidensgrundlag i forhold til, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser begået mod børn og unge. Dermed imødekommer rapporten, at der er et behov for og et ønske om mere og veldokumenteret viden på området

Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 9. marts 2017

Med hensyn til spørgsmålet om Grønlands statsretlige status – koloni eller ej – er det nu muligt at fastslå, at ingen af de stridende parter har haft helt ret. Grønland har faktisk som resultat af Hermod Lannungs private udenrigspolitik været en koloni, men kun i seks år, seks måneder og tre uger

Eskimologi 2

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015

Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.

Eskimologi 1

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Naja Trondhjem, eskimolog
Torsdag d. 7. maj 2015

I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.

Kolonitiden - et historisk falsum

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Lørdag d. 14. februar 2015

Man taler i 1700-tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Jylland eller Grønland til kolonier. Denne skelnen mellem “koloni” og “kolonier” opretholdtes omhyggeligt af den danske stat indtil Grønlands integrering i riget som et oversøisk amt 1953.

Pladsleje for Thule Air Base

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 18. januar 2015

At stille et meget beskedent og ellers ubrugt areal til rådighed for Thule Air Base er et let overkommeligt bidrag til den fælles sikkerhed. Det koster ikke Grønland en krone. Alligevel er der nogen, der ligefrem vil have penge for det

Så behøver Grønland ingen fjender

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Fredag d. 16. januar 2015

Borte er den bidende kritik af det danske styre i Grønland, der har gjort Kim Leine til en af Skandinaviens kendteste, mest feterede og mest læste forfattere. Om det styre, der i romanen om den norskfødte grønlandsmissionær Morten Falck fremstilles som brutalt, blodigt og destruktivt for det grønlandske samfund, får vi nu at vide, at det udmærkede sig ved mildhed og generøsitet, og at det beskyttede grønlandsk sprog, kultur og egenart

Vi skal ikke lade os styre udefra

Mads Ole Kristiansen
Torsdag d. 20. november 2014

Man forsøger at påvirke vores tankegang og igen forsøger man at påvirke vores egne prioriteringer, udefra. Man kan ikke ofre sin kultur og værdier for penge.

Fremmedsprog er nødvendige for at tage en uddannelse

René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 11. november 2014

Denne gang er det Partii Naleraq. I sidste valgkamp var det Partii Inuit, og før det var det Siumut. Det er en ærgerlig holdning at have, da en nedprioritering af danskundervisningen vil betyde, at vores børn vil få sværere ved at tage en uddannelse.

Grønlandske ”landsmænd”?

Mads Fægteborg, eskimolog
Mandag d. 10. marts 2014

Grønlænderne har generelt et godt forhold til danskerne, men definerer sig vist nok kun som ”landsmænd” med os danskere, når vi vinder EM i fodbold, og det gør vi sjældent!

Landsmænd

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Søndag d. 12. januar 2014

Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering.

En politisk pauseklovn og en forsoningskommission med ændret fokus

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014

Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.

EU må erkende at importforbuddet af sælprodukter er en fejltagelse

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. december 2013

Vi kræver at verdenssamfundet udviser forståelse for, at sælkød udgør en vigtig del af vor egen kost.

Er befolkningen i Grønland ikke længere et oprindeligt folk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 28. oktober 2013

Dette har stor betydning for Grønland, hvis vi ikke længere betragtes som et oprindeligt folk med rettigheder, ikke mindst i forhold til kultur og levevis.

Som et forkælet barn i en legetøjsbutik

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 30. maj 2013

Det er udtryk for et hensynsløst politisk magtbegær. Der er for Sara Olsvig - som for Aleqa Hammond - for lidt viden, for lidt praktisk politik og for meget ”Konen i Muddergrøften” i deres fremfærd.

Grønland alene i verden

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 24. maj 2013

Voldsomme protester er forudsigelige. Brigitte Bardots kampagne mod nedslagtning af de søde små hvide sæler med de store bange øjne, bliver til pletvis regn i forhold til den mediemonsun, der vil brage hen over Grønland.

Hooligans på stoffer

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. april 2013

Jeg tror ikke, Marie Krarup har haft fantasi til at forestille sig, hvad hun ville blive præsenteret for. Det her ligner en mellemting mellem hooligans på stoffer og en gruppe gorillaer, der gør deres bedste for at skræmme en anden gruppe væk.

Arctic Declaration on the World Conference on Indigenous Peoples 2014

Representatives of Inuit and Sami peoples
Fredag d. 26. oktober 2012

Recognize the urgent need to take decisive and concrete measures to ensure full and effective implementation of indigenous peoples’ rights, including the rights recognized in the United Nations Declaration on the Rights of Indigenous Peoples, with a particular focus on land and resource rights, and their right to self-determination

Grønland skal genforhandle kvoter for store hvaler i Den Internationale Hvalfangstkommission

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. juni 2012

Efter landsstyrets ønske, har Danmark på vegne af Grønland fremsat et forslag til IWC om følgende kvoter for store hvaler i en 6-årige blokkvote: Vestgrønland: 78 sildepiskere (vågehvaler), 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler, 2 grønlandshvaler. Østgrønland: 12 sildepiskere (vågehvaler).
Tilknyttede tekster:

Verdenstopmødet ”RIO+20” om bæredygtig udvikling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 16. juni 2012

Ved at deltage i Verdenskonferencen kan vi fortælle verden om vores ældgamle kultur som sæl- og hvalfangere. At det at fange og spise sæler og hvaler fortsat er vigtig for vores kultur og vores sundhed, også selvom vi lever i et moderne samfund. At man godt kan passe godt på naturen selvom man fanger hvaler og sæler.
Tilknyttede tekster:

Historieløs Café Latte racisme

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. marts 2012

I dette forhold mellem Grønland og Danmark var der ikke nogen underdanighed fra Grønlands side og ikke nogen tvang og undertrykkelse fra Danmarks side. Det var et frivilligt møde i kolonierne i gensidig interesse.

Grønland har overtaget formandskabet for OLT i 2012

Landsstyret
Torsdag d. 26. januar 2012

De årlige OLT forummer afholdes for at sikre en kontinuerlig debat mellem OLT ministrene og EU Kommissionen. Det skal være med til at styrke OLT'ernes rettigheder og muligheder for at udnytte samarbejdet med EU optimalt.

Det kinesiske marked er forsikret om landsstyrets vilje til videreudvikling af sælprodukter

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 20. januar 2012

Jeg nævnte under møderne at Grønland har mange lighedspunkter med Kina på trods af de enorme forskelle på befolkningsstørrelser og markedsandele.

Oprindelige folks deltagelse i planlægningen af FN’s Verdenskonference om oprindelige folk

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 12. januar 2012

Oprindelige folks ligeværdige deltagelse er et kardinalpunkt for, at Verdenskonferencen i 2014 skal lykkedes. Her har alle, både FNs medlemsstater, såvel som oprindelige folk et ansvar for en konstruktiv forberedelses proces.

Nedgør ikke fangerne i Qaanaaq overdrevent

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 30. november 2011

Kammeraten fra Upernavik har svært ved at acceptere, at disse efterkommere af de stolte fangere ikke har samlet foder til hundene mens tid og årstiden var til. Qaanaaqfangerne må være de første til at vide at sommerens overflod ikke varer ved, at mørketid atter vil være over regionen og at fangstdyrene ikke nødvendigvis vil være til stede i så rigelige mængder i al evighed.

Mimi Karlsens tale til Nordisk Sprognævns møde i Ilulissat

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. august 2011

Den sproglige krise mellem 1950 og 1980 har haft nogle efterdønninger, som kan være svære at overkomme. Det var dengang sproget så godt som mistede status blandt folk med mellemuddannelser. Alt skulle være dansk dengang, uddannelser, vejledninger, alt og alle, undtagen de religiøse. Denne tids grønlandske elite, som er ca. 10 procent af befolkningen, begyndte at mene, at det håbløst at udvikle fangerkulturens sprog til det moderne grønlandsk, og denne holdning blev støttet af flertallet af danske autoriteter. Man lærte ikke at værne om det grønlandske sprog til trods for, at flertallet talte grønlandsk. Denne situation blev vendt om 180 grader efter hjemmestyrets indførelse. Nu lærte man ikke dansk nok til at kunne uddanne sig, siden det danske sprog fortsat er sproget af faglighed.

Cultural Encounters at Cape Farewell

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 7. juni 2011

Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.
Tilknyttede tekster:

Aleqa Hammond på Permanent Forum i New York

Siumut
Onsdag d. 25. maj 2011

I disse år hvor befolkningen har sagt ja til Selvstyre og hvor Grønland selv aktivt har deltaget i tilblivelsen af deklarationen, er det et paradoks, at vi har landsstyre der tilsidesætter det officielle sprog af folket, som er grønlandsk. De udgiver officielle dokumenter som ikke en gang er på folkets sprog.

Genoprettende retfærdighed

Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011

De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne. For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.

Det danske sprog i forhold til det grønlandske

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 16. maj 2011

Uddannelsesinstitutioner drives med dansk som hovedundervisningssprog idag, og skal forstås således, at hvis du ikke har evner i dansk så er du allerede fra starten udelukket fra uddannelsen, på trods af at hovedparten af dem der skal serviceres alene har grønlandsk som kommunikationssprog. På den anden side er der ingen der stiller krav om at tilkaldte eller andre der alene har dansk som kommunikationssprog skal kunne gebærde sig på grønlandsk.

Fortsat fælles dansk-grønlandsk indsats i arbejdet med verdens oprindelige folk

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. april 2011

Grønland opfordrer desuden Danmark til også at bruge EU-formandskabet til at sikre en konstruktiv forberedelsesproces op til FN’s kommende Verdenskonference om Oprindelige Folk i 2014. Formanden agter at rejse spørgsmålet om brug af dansk-grønlandske samarbejdserfaringer, netop for at sikre oprindelige folks ligeværdige deltagelse i forberedelsesprocessen.
Tilknyttede tekster:

Dansk støtte til oprindeligefolk har gjort en forskel

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 6. april 2011

Selve indførelsen af selvstyre for Grønland i 2009 kan ses som konkret gennemførelse af principperne i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder. Reviewet viser desuden, at Danmark og Grønland på det diplomatiske plan har spillet en væsentlig rolle for vedtagelsen af FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder i 2007 og etableringen af en Ekspertmekanisme for Oprindelige Folk i tilknytning til Menneskerettighedsrådet i 2008.
Tilknyttede tekster:

Synlighed for Grønland under COP16

Landsstyret
Mandag d. 13. december 2010

Klimaminister Lykke Friis valgte i sit nationale indlæg på vegne af Kongeriget Danmark at synliggøre grønlandske klimaforhold. Hun nævnte samtidigt, at oprindelige folk er særligt udsatte, når det gælder klimaforandringer.

Kulturkanon er kanon

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. november 2010

Fællesskabsforståelse i det grønlandske samfund skal udvikles, og vi må definere hvad der binder os sammen åndeligt, kulturelt, kundskabsmæssigt og som nation.

Fiskerne og fangerne vil altid være til gavn for vort land

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 17. november 2010

Fiskerne og fangerne er vigtige brikker i landets opretholdelse og vil altid forblive vigtige. Ikke mindst i forbindelse med den siddende landsstyres kurs med at være selvforsynende med fødevarer, har vi til stadighed brug for vores fiskere og fangere
Tilknyttede tekster:

Importforbud uden at tage hensyn til Grønlands traditionelle fangsterhverv

Departementet for Indenrigsanliggender Natur og Miljø
Mandag d. 8. november 2010

Det giver ingen mening for en fisker og en fanger at kunne se store bestande af levende ressourcer og alligevel ikke drage bedre nytte af dem, udtalte medlem af landsstyret Anthon Frederiksen under de nordiske miljøministres møde med Nordisk Råds Naturressourceudvalg

Udfordringen i Øst

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 10. september 2010

I dag er det desværre sådan her i landet, at man som Østgrønlænder bliver sat i forlegenhed, når man befinder sig i Vestgrønland. Man bliver mødt med fordomme om, at vi østgrønlændere drikker mere, vi begår incest og vi er generelt mere primitive end ”rigtige” grønlændere – altså vestgrønlændere.

Sprog er til kommunikation mellem folk

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 6. august 2010

Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.

Hr. Næstformand Steen Lynge, venligst dokumenter dine påstande

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Tirsdag d. 27. juli 2010

Ønsker du nu, at jeg skal forstå dig således, at det oprindelige forslag skulle opfattes derhen, at skriftlige indlæg til Landstinget skal afleveres på såvel dansk som grønlandsk? Hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvad forskellen er på dit forslag og de nuværende procedurer.

Steen – det er en ommer!

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 14. juli 2010

Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.

Spørgsmål til Udenrigsministeren, vedrørende emner om de oprindelige folk og ICC

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 4. juli 2010

Vil ministeren redegøre for, hvorledes denne fortsatte finansielle prioritering af ICC finder sted, når ICC de facto ikke har kunnet opnå dansk økonomisk støtte til arbejdet i Arktisk Råd siden 2001?

Vi har meget tilfælles

Maliina Abelsen
Onsdag d. 30. juni 2010

Personligt er jeg et bevis på, at man ikke prioriterede sproget uddannelsesmæssigt i 80´erne. I dag kæmper jeg få at få lært sproget og videregive det til mine børn. I mine øjne er der dog aldrig tale om enten eller, men derimod om både og. Det ene sprog må aldrig udelukke det andet, og vi skal give vores børn de bedste muligheder for at kunne navigere og klare sig i en globaliseret verden.

Afskaf foranstaltninger på ubestemt tid

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 20. maj 2010

”En dom til forvaring på ubestemt tid hører ikke til vores tid og det er et oplagt emne til drøftelse med den danske justitsminister Lars Barfoed”.

Forslag til fremme af undervisningsmaterialer for borgere der ikke har grønlandsk som modersmål

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Mandag d. 3. maj 2010

Der er mange som egentlig ønsker at lære sproget grønlandsk men ikke kan fordi de mener, at der ikke er undervisningsmaterialer og undervisere nok. Derfor mener jeg, at landsstyret skal arbejde for, at sikre at den del af befolkningen som ikke taler grønlandsk skal have så gode værktøjer som muligt for at kunne lære sproget.

Grønlandsk

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Lene Knüppel var tilsyneladende forud for sin tid. Dengang stemte Siumut nemlig nej til hendes forslag, men heldigvis er partiet blevet klogere, hvilket nærværende forslag er et godt udtryk for.

Sådan isoleres en minoritetsgruppe

Jan Cortzen, AG’s kommentator om personlige iagttagelser i dagligdagen
Torsdag d. 22. april 2010

Jeg følte mig sat uden for, skubbet til side. isoleret. Det her var kun for det privilegerede publikum - de grønlandsk-sprogede. De dansk-sprogede grønlændere – og dem er der altså nogle tusinde af, inklusive de godt 6.000 danskere, der rent faktisk bor og arbejder i grønland - kunne blot slukke for udsendelsen, hvad jeg gjorde omgående.

Ingen apartheid i Grønland, tak

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 10. februar 2010

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

Invitation til Nunavut Language Summit

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010

Regeringen i Nunavut har inviteret landsstyremedlem Mimi Karlsen, Oqaasileriffik, Inerisaavik/Ilinniusiorfik samt to rap-musikere for at lære de grønlandske erfaringer at kende med hensyn til sprogsituationen.

§36-spørgsmål: Overgang til fiskeri i Qaanaaq

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 21. januar 2010

Fangererhvervet i Qaanaaq drives nu i meget begrænset omfang, og kan ikke fortsætte på denne måde, uden at der gøres nogen alternativer. Derfor er det vigtigt at orientere sig om, hvilket mål og planer landsstyret har med hensyn til en eventuel udvikling af muligheden for produktion af fisk.

Inuit Ataqatigiit tager UNESCO’s vurdering af vort sprog alvorligt

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. januar 2010

Vestgrønlandsk er noteret som sårbart, mens øst- og nordgrønlandsk er i afgørende fare. Dette bekymrer Inuit Ataqatigiit. Derfor mener vi at udarbejdelsen af en kommende sprogpolitik også bør omfatte en plan til hvordan vi bevarer dialekterne og udbreder kendskabet til disse langs kysten.

Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.

Selvstyret får ny identitet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 3. november 2009

Sproget er journalistens vigtigste værktøj. Det er med sproget man når sine læsere, lyttere og seere. Derfor skal sproget være klart, velformuleret og umiddelbart forståeligt. Det kan ingen ude fra diktere og lave om på - undtagen altså, hvis man er journalist i Grønland. Så lader man en tilfældig beslutning i et tilfældigt sammensat Landsting og landsstyre bestemme, hvilke ord, der skal anvendes i det daglige arbejde, når man henvender sig til sine dansksprogede læsere, lyttere og seere.

Naalakkersuisut får ny visuel identitet

Landsstyret
Tirsdag d. 3. november 2009

En anden iøjefaldende ændring, der er sket er, at logoens navnetræk ikke står på dansk, men udelukkende på grønlandsk og engelsk. Ved indførelse af Selvstyret har Naalakkersuisut valgt at lade begrebet Landsstyre falde bort og lade betegnelsen ”Naalakkersuisut” være officielt gældende på grønlandsk og dansk.

Om Ellen og Bjørnen og de mange, mange floskler

Aksel Carlsen
Lørdag d. 16. november 2002

For at forstå dette multietniske lands historie og problemer kan omtalte bogs skildringer ikke stå alene. Men Ellen Kristensens floskler hjælper ikke læseren videre. Anmeldelsen kan dog bruges som et argument til fordel for, at uddannelsen her i Grønland bør prioriteres højere. Bl.a. for at lære om andre landes erfaringer.

Skjult dagsorden

Kristian Poulsen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig »neutral« i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53

Fra klient til bruger

Per Kunuk Lynge
Fredag d. 11. oktober 2002

Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?

Om bjørnen - og de små folk i Nord

Ellen Kristensen
Fredag d. 4. oktober 2002

Når nogle grønlændere beretter om deres møde med den vestlige verden, kender vi mange eksempler, som får os til at knibe en tåre, men når vi læser Aitas beretning må vi vel nærmest tudbrøle

Færøernes og Grønlands juridiske fundament

Símun A. Klein
Fredag d. 13. september 2002

Den anden kandidat kunne tilbyde de samme goder, men uden at pålægge vælgerne nogen tilsvarende byrder, fordi at han tilbød at sørge for, at alt dette skulle finansieres af de danske skatteydere. Ikke uventet fik den sidstnævnte kandidat 75% af stemmerne, og siden har hans parti med ideologiske fæller regeret Færøerne.

Den grønlandske kajak

Thimothæus Poulsen
Fredag d. 6. september 2002

Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq

The Partnership on Indigenous Peoples

Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002

We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions

Arbejdsgruppe om arktisk handel i ICC-regi

Amalie Jessen
Fredag d. 30. august 2002

Den vigtigste konklusion er, at der synes at være en del handelsmuligheder mellem inuit, som ikke kun går på handelsvarer, men også på know-how, service og rådgivning der vedrører arktiske spørgsmål.

Efter trommedansen

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Folkelige organisationer udspringer almindeligvis af græsrøddernes ildhu og engagement. ICC skylder endnu svar på, hvordan organisationens hidtidige topstyring kan forenes med fællesskab og folkelighed. Og med politisk bredde

Globaliseringen har ramt os

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 5. juli 2002

Samtidig advarer Kleist dog: Hvis glorificeringen af "Nunarput" i den politiske debat tager overhånd, risikerer man at dele af den veluddannede ungdom får klaustrofobi. Og så er flybilletten måske ikke så langt væk

Folketing i flyverskjul

Erik Holmsgaard
Fredag d. 7. juni 2002

Endelig har Kuupik Kleist forstået, at den udstrakte danske velvilje til at kæmpe for oprindelige folks rettigheder og den højt besungne folkenes selvbestemmelsesret ikke gælder, når færinger og grønlændere selv vil bestemme over deres fremtid

Færinger og Grønlændere er ikke anerkendt som folk

Johan Lund Olsen
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg vil hér i dag på grundlovsdag i Ilulissat benytte lejligheden til, at sige nogle ord og samtidig præsentere for befolkningen nogle vitale og nye opsigtsvækkende oplysninger som til dato har været hemmeligholdt for den grønlandske befolkning

Kritik af Danmark i FN

Aqqaluk Lynge
Fredag d. 7. juni 2002

I 1953, det samme år, hvor den danske regering skrev til »the Committee on Information from Non-Self Governing Territories« , blev Inughuit fra Thule distriktet i Nordgrønland, tvangsfjernet fra deres traditionelle fangstområder, for at Thule Air Force basen kunne blive bygget af den amerikanske regering

Kulturdræberen - IWC

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 31. maj 2002

Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland.

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Inuit-kulturen i Grønland

Knud Seblon
Fredag d. 17. maj 2002

Der er blevet indført så mange forskellige musikformer og genrer fra andre kulturer her i Grønland, så hvorfor skal det være så svært at genindføre vores egen nordamerikanske kultur?

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Unfair angreb på ICC

Aqqaluk Lynge
Torsdag d. 25. april 2002

Som den første organisation for oprindelige folk har ICC udformet klare principper for bæredygtig udnyttelse. Disse er udgivet i ’Arctic Policy’ som kan læses på ICC’s hjemmeside (http://www.inuit.org/polarcticpol. asp)

Kjeld Hansen vred over AG’s leder

Jens Brønden
Tirsdag d. 23. april 2002

Du har ret. Du stiller ikke et frækt forslag. Men ideen er din. Det er din vurdering, at der kan blive lagt pres på regeringen om at stille betingelser for bloktilskuddet

Et frækt forslag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. april 2002

Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere

A Farewell to Greenland's Wildlife

John Bonner
Lørdag d. 13. april 2002

If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise

Lynge knocks Newsweek

Nunatsiaq News
Fredag d. 5. april 2002

When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending

Det tabte paradis

Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002

I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.

Naturen og de levende ressourcer endnu engang

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002

Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.

Selvstændighed skal opnås via internationalt samarbejde

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. februar 2002

I henhold til hjemmestyreloven har vi ingen ejendomsret til vores eget land, og vores sprogs status er uklar. Hjemmestyreloven fastslår også, at den danske regering taler på vores vegne, når det drejer sig om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Velkommen til Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002

Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland

Frihed til at drømme

Erik Holmsgaard
Fredag d. 16. november 2001

Vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark

Der er noget om snakken

John B Hansen
Torsdag d. 4. oktober 2001

For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over

Det passer ikke

Keld Hansen
Fredag d. 28. september 2001

Dér kan man stadig trods brug af joller og skydevåben opleve mænd med løftede harpun, fangere der kryber hen over isen bag deres skydesejl, og kvinder med den traditionelle ulo i hånden i færd med at flænse sæler i strandkanten

Kære Alfred Jakobsen

Kjeld Hansen
Tirsdag d. 25. september 2001

Det kan ærgre mig lidt, at du ikke havde læst min bog »Farvel til Grønlands natur«, før du skrev dit indlæg. Bogen rummer nemlig al den dokumentation, du efterlyser, - og meget mere til

Alt for strenge restriktioner for grønlandske madvarer

Hans L. Larsen
Torsdag d. 6. september 2001

Importér aldrig syge kyllinger, som har kostet menneskeliv i Danmark!

Åbent brev til Landsstyreformanden

Sten A. Lund
Torsdag d. 2. august 2001

Heldigvis er flertallet af den grønlandske befolkning ikke begejstrede for USA’s gøren og laden, især overfor deres militante adfærd i Avanersuaq (Nord Grønland)

Aboriginerne gjorde mine oplevelser i Australien rigere

Fatuma Ali
Fredag d. 13. juli 2001

Den grønlandske koloniale historie og mødet imellem det oprindelige folk og de indvandrede europæere forekommer ikke så brutal, men alligevel er der en del ligheder: den importerede kristendom, spiritualiteten som en central del af den oprindelige kultur, naturens betydning for det oprindelige folks selvforståelse og de psykologiske problemer, der følger med urbaniseringen og adskillelsen fra naturen

Vold som kommunikation?

Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001

Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om

Nordatlantisk Union - en mulighed

Moses Olsen
Tirsdag d. 19. juni 2001

Globaliseringen griber om sig. På trods af udbytning fra kolonistaten har vi i Nordatlanten overlevet i tusinder af år. Skal vi forberede os på globaliseringen, vil det være bedst med at starte med Nordatlantiseringen af alle vore ressourcer

Grundloven bør ændres

Johan Lund Olsen
Fredag d. 8. juni 2001

Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget

Godt forsøgt Henriette Rasmussen

Morten Verner Hansen
Fredag d. 18. maj 2001

Det var tragikomisk, men mest komisk, at netop et Grønlandsk forlag, ydermere med en forlagsdirektør, der tidligere har arbejdet med oprindelige folks rettigheder, ville lægge navn og papir til denne bog

Om at købe og læse bøger

Henriette Rasmussen
Fredag d. 11. maj 2001

Fra Morgan selv ved vi, at den australske regering har udstedt arresttrusler etc. og at de altid sender spioner efter hende, når hun er i landet

Fupmager i Grønland

Irene Jeppson
Fredag d. 11. maj 2001

Hjælp os med at stoppe udbredelsen af løgne om den aboriginale kultur. Fortæl din boghandel om bogen og bed dem om at fortælle eventuelle købere, at indholdet er pure opspind

KUNUK op gennem tiden ...

Finn Lynge
Fredag d. 4. maj 2001

Det stadigt mere påtrængende behov for kaffe, te og tobak, perler og klæder, salmesang og barnedåb tvang folk hen til kolonibestyrere, handelsforvaltere og missionærer

Thule-eskimoerne bør ikke overhøres!

Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 8. marts 2001

Det er Thule-eskimoerne, der er hårdest ramt af opførelsen af amerikanernes militærbase. De er endog i årevis fordrevet fra deres landområder og tvangsflyttet med det følge, at de nu bor i Qaanaaq

Grønlandsk fattigdom

M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!

Sprogdebatten bør nuanceres

Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Stop propagandaen

Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001

I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier

Vi har styrken og viljen

Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Ank dommen i Thule-sagen til Højesteret

Karl Therkelsen
Torsdag d. 15. februar 2001

Kære stammefrænder fra Sakæus og Benjamin, lokal- som landspolitikere - vi har alt for længe været passive tilskuere i sagens forløb, nu må vi vise Inughuit og Hingitaq 53 den respekt og støtte dem de har fortjent - og være med dem i godt og ondt

Jonathan bør støtte Hingitaq 53

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. februar 2001

Det er både synd og pinligt, for det kan blive svært nok for nogle hundrede mennesker at dæmme op for amerikanske nationale sikkerhedsinteresser. Den konto er der tidligere begået folkedrab på, og inughuit står derfor svagt

Skandaløse kejser Rasmussen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. februar 2001

Men han gør det. Han går direkte ind i den færøske debat, tilsidesætter det færøske selvstyre og påvirker en demokratisk beslutning med en latterlig trussel, som han ikke engang kan håndhæve

Sprogbrug hos grønlandske studerende

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. februar 2001

I Grønland taler man om "rigtige", og dermed også om "forkerte" grønlændere. Og en af de afgørende faktorer i denne sammenhæng, er sproget. Dette bekræftes af flere af vore dansksprogede deltagere, der refererer til, at de ikke accepteres som "rigtige grønlændere", idet de ikke taler sproget

Den nationale skattekiste

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001

Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder

Hvor står vi?

Johannes Kyed
Torsdag d. 28. december 2000

Vi er ikke en »del« af Danmark. Det er hverken fysisk (geografisk set) eller mentalt muligt. Ud over nogle menneskelige og følelsesmæssige bånd så har vi et afhængighedsforhold til Danmark. Et forhold der indtil videre er bundet på dialoger og aftaler, som kun de færreste har indsigt i, men med konsekvenser, de fleste dog har stiftet bekendtskab med.

At være dansker i Grønland

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. december 2000

Når jeg overværer diskussionerne i medierne, det vil sige i radioavisen, aviserne og i Qanorooq, så forstår jeg, at jeg som dansker i Grønland er koloniherre og vil bestemme over grønlændernes fremtid ... Nå, måske ikke lige mig? Men hvem så? Alle de andre?

Hvis IA støtter de demokratiske frihedsrettigheder

Ivars Silis
Fredag d. 12. maj 2000

Er sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?

Fra rigsfællesskab til nyt partnerskab

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 5. maj 2000

I debatten om Grønlands selvstændighed savner vi stadig ideer og meningstilkendegivelser, om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe. Det er ikke muligt at tale om samfundsforandringer uden at have visioner om fremtidens samfund.

Stop grønlandsk-undervisning for danske elever i Nuuk

Else Løvstrøm
Torsdag d. 13. april 2000

De er her kun for få år, og de har ingen ønsker eller visioner om at have en fremtid i landet. Derfor skal de ikke have grønlandskundervisning og dermed heller ingen berettigelse til at få uddannelsesstøtte fra landet!

Små mænds våben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. marts 2000

Aggressioner mod »de andre«, som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.

Sprogdebat skaber igen splid

Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse, uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. januar 2000

I dag findes der ikke uddannede grønlændere nok, hverken i Grønland eller udlandet. To-tre procent af befolkningen her i landet har en videregående uddannelse, mens det samme tal i Danmark er 35 og i Island og Færøerne over 40.

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

Tramper på befolkningen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. november 1999

USA vil ombygge deres radaranlæg, så det kan indgå i et missilforsvar, der angiveligt skal forsvare USA mod såkaldte banditstaters eventuelle atomangreb.

Undskyldninger på historiens vegne

Niels Højlund
Tirsdag d. 5. oktober 1999

Og ganske, ganske specielt, hvis disse kolonier har rummet en befolkning af meget »oprindelige« mennesker, folk som har levet tæt på naturen og i balance med naturen, indtil vi slemme moderne mennesker kom og forstyrrede harmonien.

Verdens mest humane retssystem laves om

DR Nyheder Online
Fredag d. 17. september 1999

Det grønlandske retsvæsen bliver kaldt verdens mest humane retssystem, fordi det i hovedreglen er ganske almindelige borgere, der dømmer andre borgere, som er anklaget for en strafbar handling. Og målet med den grønlandske kriminallov er først og fremmest at bringe kriminelle på ret kurs, ikke at hævne en forbrydelse. Politikere og embedsmænd fra Australien og Canada kommer rejsende til Grønland for at få inspiration til reformer i deres retsvæsen. Men nu skal det grønlandske retssystem laves om.

»Circuit court« i Grønland

Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999

Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.

Kalaallit and Danskere

Mike Echevarria
Søndag d. 28. februar 1999

In my opinion, the Danish influence is far more severe than most of the older and younger generation realizes today. Take for example the Spiritual heritage Kalaallit had, which has been forbidden by 'religious authorities' because 'they were heathens'.

De indfødte folk har fået et nyt problem - naturparkerne

Anne Knudsen
Onsdag d. 24. september 1997

De indfødte folk har fået et nyt problem - naturparkerne.

Hellere næsehorn end mennesker

Anne Knudsen
Onsdag d. 24. september 1997

Fordrivelse. Tanzanias regering vil afblæse DANIDAs maasai-projekt og tilbagekalde maasaiernes lovsikrede rettigheder til Ngorongoros græssletter. Der skal være naturpark...

Thule tilhørte slet ikke staten

Anne Knudsen
Mandag d. 27. januar 1997

Thule-folket. Thule Stammen blev anerkendt i dansk lov i 1929 og fik sin egen lokale regering, Fangerrådet. Men det glemte man at tage i ed, da Thules befolkning i 1953 blev flyttet til Qaanaaq. Nu anlægger Thule Stammen sag mod Statsministeriet. Thule-folket har gode kort på hånden.

Indigenous Peoples in the Americas

Canadian International Development Agency
Fredag d. 10. januar 1997

Draft discusssion paper (not an official view or policy of Canada International Development Agency).

Udkast til deklaration om oprindelige folk og deres rettigheder

United Nations
Fredag d. 10. januar 1997

Dette FN-dokument er sidste udgave af udkast til "De forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder. (på engelsk).

Definition af begrebet "oprindelige folk"

United Nations
Fredag d. 10. januar 1997

Repræsentanter for oprindelige folk har haft en afgørende indflydelse på denne definition, som der kan stilles mange spørgsmål til. Det gøres der også indirekte her i FN-dokumentet, hvor man kan læse alle de andre forslag til en definition af begrebet "oprindelige folk". (på engelsk).

American Museum of Natural History

Aqqaluk Petersen
Fredag d. 3. januar 1997

Drengen Minik blev uformelt adopteret af en amerikansk familie med tilknytning til museet. Han voksede op i U.S.A. og forsøgte uden held at vende tilbage for at leve i Thule-området, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen på samme tid etablerede deres Thule-station. Han vendte tilbage til U.S.A. og døde kort tid efter af den spanske syge. Fanget mellem to verdener, som var umulige at forene.

Rejsen til Amerika XVIII - Verdensbanken

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

Og nu skal "Julemanden, som bor i Grønland!" også presses ind i familieportrættet. Han skal gøre noget godt for hjemløse børn i hele verden

Rejsen til Amerika XI - De oprindelige folks rettigheder og FN-systemet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

En sådan selvstændighed vil umiddelbart medføre to ting - Dels vil vi ikke længere være oprindeligt folk og dels vil vores levestandard falde ned på niveau med Portugals ... Så derfor vælger vi nok at forblive - velhavende og oprindelige

Politik er det muliges kunst - om Thule Air Base

Lars Mosgaard
Onsdag d. 6. marts 1996

Vi kunne ganske vist have haft dollars eller rubler i stedet for kroner at købe for. Undskyld mig, men jeg ved godt, hvad jeg personligt synes bedst om, I andre må selv tage stilling. Har Thulebasen oven i købet været med til at undgå den store krig mellem atommagterne, ja, så skal vi vel være ret glade for det i dag!?