Rejsen til Amerika XI - De oprindelige folks rettigheder og FN-systemet

En sådan selvstændighed vil umiddelbart medføre to ting - Dels vil vi ikke længere være oprindeligt folk og dels vil vores levestandard falde ned på niveau med Portugals ... Så derfor vælger vi nok at forblive - velhavende og oprindelige

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Oprindelige folk, Rejseberetninger, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Hvad forstår man ved "et oprindeligt folk"
Hvordan passer Grønland i definitionen?
Europæisk overlegenhed?
Hvor mange oprindelige folk er der?
Bolivia - et eksempel
Etablering af et permanent forum i FN-systemet for oprindelige folk
Hjemmestyremodellen til efterligning
E-mail til Grønlands Radioavis:
Udkast til deklaration om oprindelige folks rettigheder
Eksempler
Tilbage til den gyldne middelvej
Betænkning om oprindelige folk vedtaget i 3. udvalg
Citat fra FN-missionens foreløbig beretning til Folketinget


Indledning
Danmark og Grønland har gennem nogle år arbejdet målrettet på at sikre oprindelige folks rettigheder og give de oprindelige folk en fast plads i FN-systemet. Arbejdet er hovedsageligt foregået i Arbejdsgruppen vedrørende oprindelige folk. Det er en arbejdsgruppe under FN's kommission for menneskerettigheder.

Under mit "skole"-ophold ved den danske FN-mission var der især tre spørgsmål vedrørende oprindelige folk som trængte sig på:

  1. Hvad forstår man ved et oprindeligt folk
  2. Etablering af et permanent forum i FN-systemet for oprindelige folk
  3. Udarbejdelse af en deklaration om oprindelige folks rettigheder

De tre spørgsmål vil blive gennemgået ét for ét nedenfor, men først vil jeg henvise til nogle engelsksprogede dokumenter, der kan findes på nettet:

  • Begrebet "oprindelige folk":
    "Evolution of standards concerning the rights of indigenous people
  • Deklaration om oprindelige folks rettigheder:
    "Discrimination against Indigenous People - draft declaration as agreed upon by the members of the working group at its eleventh session
  • Aktuel situationsbeskrivelse (1996) for oprindelige folk i Amerika:
    "Indigenous Peoples in the Americas


Hvad forstår man ved "et oprindeligt folk"
Er grønlændere et oprindeligt folk? - og hvorfor er færinger ikke et oprindeligt folk, hvis grønlænderne er det?

Allerede inden for det danske rigsfællesskab kan vi hurtigt blive uenige om, hvad man forstår ved et oprindeligt folk. Muligheden for uenighed bliver endnu mange gange større. når vi bevæger os udenfor rigsfælleskabet, og skal forsøge at nå til en universal enighed om hvad man forstår ved "et oprindeligt folk".

Spørgsmålet har været grundigt diskuteret i Arbejdsgruppen vedrørende oprindelige folk. Resultatet af drøftelserne blev fremlagt i en rapport på arbejdsgruppens 14. session den 29. juli-2. august 1996. Definitionen man nåede til enighed om at fremsætte, lyder sådan her på dansk:

"Sammenfattende kan man sige at de faktorer, som nutidige internationale organisationer og juridisk sagkyndige (herunder juridisk sagkyndige og andre akademisk uddannede repræsentanter for oprindelige folk) anser for relevante ved en forståelse af begrebet "oprindeligt folk" omfatter følgende:

  • Oprindelige beboere og brugere af et givet geografisk område.
  • En opretholdelse ud af egen drift af en kulturel egenart, som kan omfatte ting som sprog, social struktur, religion og begrebsverden, erhvervsstruktur, lovgivning og bestemmende forsamlinger;
  • Opfattelse af sig selv, såvel som anerkendelse fra andre grupper eller statslige myndigheder, som et særskilt fællesskab, og
  • En oplevelse af undertrykkelse, marginalisering, frarøvelse, udelukkelse eller diskrimination, uanset om disse ting vedblivende foregår.
  • De her nævnte faktorer er ikke, og kan ikke udgøre en udtømmende definition: Snarere præsenterer de faktorer der kan være til stede i større og mindre omfang, i forskellige regioner og i forskellige nationale og lokale sammenhænge. Som sådan udgør de kun en overordnet vejledning til en rimelige, praktiske afgørelser."

Repræsentanter for oprindelige folk har haft en afgørende indflydelse på denne definition, som der kan stilles mange spørgsmål til. Det gøres der også i FN-dokumentet, hvor man kan studere de andre forslag til en definition af begrebet "oprindelige folk".

Hvordan passer Grønland i definitionen?

  1. Oprindelige beboere og brugere af et givet geografisk område.
    Selv om Erik den Røde vistnok ankom til Sydgrønland godt 200 år før forfædrene til den nuværende grønlandske befolkning indvandrede til Grønland fra Canada via Thule, så er det anerkendt at grønlænderne er de oprindelige beboere og brugere af Grønland. Først og fremmest fordi indvandringen omkring årtusindskiftet kun var én i en række af indvandringer fra Canada gennem flere tusinde år, men også fordi nordboerne forsvandt igen engang i 1400-tallet.
  2. En opretholdelse ud af egen drift af en kulturel egenart, som kan omfatte ting som sprog, social struktur, religion og begrebsverden, erhvervsstruktur, lovgivning og bestemmende forsamlinger;
    Siden Hans Egedes ankomst til Grønland har der været en kraftig påvirkning af grønlændernes kulturelle egenart, således at den idag fremstår med mange europæiske træk. Men ikke mindst takket være Poul Egede, Samuel Kleinschmidt, Christian Rasmussen og andre europæiske indvandrere, fik man i Grønland meget tidligt sit eget skriftsprog og sin egen litteratur. Det har gjort den grønlandske kulturelle egenart robust i forhold til påvirkninger udefra. Shamanismen er udskiftet med den kristne tro. Blodhævn er erstattet af et eget - europæisk påvirket - retssystem. Og man fik allerede i 1860 sine egne bestemmende forsamlinger. Det var også på det tidspunkt Grønland fik sit eget trykkeri og avisen Atuagalliutit, der har været landsdækkende, grønlandsksproget avis lige siden.
  3. Opfattelse af sig selv, såvel som anerkendelse fra andre grupper eller statslige myndigheder, som et særskilt fællesskab, og
    Denne opfattelse har der aldrig været rejst tvivl om.
  4. En oplevelse af undertrykkelse, marginalisering, frarøvelse, udelukkelse eller diskrimination, uanset om disse ting vedblivende foregår.
    Der har gennem alle tider i kontakten med andre folk - hovedsageligt danskere - været en oplevelse af undertrykkelse, marginalisering, frarøvelse, udelukkelse og diskrimination. Dette uanset oplevelsen kun har haft et skrøbeligt hold i virkeligheden.


Europæisk overlegenhed?
Det er politisk korrekt at opfatte alle kulturer som ligeværdige - uanset om de omfatter højt udviklede samfund med mange millioner mennesker, eller det drejer sig om stammer på få hundrede medlemmer, der overlever på et stenalderniveau.

Alligevel er vi nødt til at se nøgternt på tingene - som for eksempel Thule-eskimoerne gjorde det, da de fik kontakt med de hvide mennesker.

Indtil Thule-eskimoerne fik kontakt med hvide mennesker, skaffede de jern til deres redskaber fra "Cap York" meteoritten. Denne jernmeteorit, der har vejet mindst 58 tons, sprængtes ved sit fald mod jorden i stykker og spredte en byge af jernmeteoritter over Thule området. Bearbejdet jern fra denne meteorit er genfundet i Canada mere end 2.000 kilometer væk. Meget af jernet er møjsommeligt banket ud af de store jernmeteoritter ved Savissivik ved hjælp af medbragte sten af basalt. Resultatet af det hårde arbejde har været bittesmå knivblade på op til 10 gram ("Grønlands Fysiske Natur", kapitlet "Meteoritter i Grønland" side 10, Rhodos - ISBN 87 7245 614 0).

De nederlandske hvalfangere i Diskobugten: Deres hovedområde for hvalfangst lå længere nordpå oppe i Diskobugten, hvor talrige stednavne stadig minder om den hollandske storhedstid. Her havde de fast forbindelse med den lokale befolkning, og til det store årlige marked i Sydbay (nord for Holsteinsborg) kom fuldlastede konebåde helt nede fra Sydgrønland med spæk og skind, som hollænderne tiltuskede sig i bytte for skydevåben, krudt, tøj og spiritus. ("Grønland" redigeret af Palle Koch, side 164. ISBN 87 00 69502 5)
Da Thule-eskimoerne i 1500-tallet fik kontakt med hvalfangere og opdagelsesrejsende begyndte de at handle sig til det kostbare jern. De solgte kød, skind og tænder for knive, pilespidser og andre redskaber af jern. Der udviklede sig hurtigt en afhængighed af de fremmede sydfra.

Uanset hvad vi idag skal mene om alle kulturer som ligeværdige, så havde datidens europæere mange ting i rigt mål, som datidens grønlændere var meget interesserede i at bytte sig til. Det betød at erhvervsmønsteret ændrede sig. Man fangede ikke længere kun til sig selv, sin familie og sin boplads. Man fangede nu også for at have noget at bytte med, når europæerne kom forbi. Der opstod en afhængighed af verden uden for Grønland.

År 1800 udgjorde Grønlands befolkning skønsmæssigt 6.000 grønlændere og 200-250 danskere/nordmænd. Idag er den grønlandske befolkning på omkring 56.000, heraf bor knap 49.000 i Grønland, mens godt 7.000 har bosat sig i Danmark. I Grønland bor der til gengæld godt 7.000 mennesker født udenfor Grønland - hovedsageligt danskere og færinger.

Det er næsten en tidobling af den grønlandske befolkning. En befolkningstilvækst, der næppe havde kunnet lade sig gøre ved fortsat traditionel eskimoisk levevis uden kontakt med verdenen udenfor.

Denne dybe afhængighed af omverdenen har naturligvis sat sig nogle spor i folks måde at opfatte tingene på. Afhængigheden er blevet oplevet som undertrykkelse, marginalisering, frarøvelse, udelukkelse og diskrimination. Det er blevet opfattet som dansk eller europæisk overlegenhed. Men faktisk kunne man have fravalgt denne afhængighed. Man kunne have erklæret at alle kulturer er ligeværdige, vendt europæerne ryggen og fortsat sin hidtidige levevis.

Nu valgte man fornuftigvis en sameksistens. - Ikke med det, mange fejlagtigt opfatter som europæisk overlegenhed, eller dansk overlegenhed eller den hvide mands overlegenhed. Men med det ypperste alle jordens kulturer i fællesskab har frembragt. For det meste af det de fremmede bragte med sig - jern, glas, vævede stoffer med meget mere - det er jo ikke europæiske opfindelser, eller den hvide mands opfindelser. Det er frembringelser, der er samlet sammen fra mange folkeslag og raffineret gennem mange tusinde års samhandel mellem folk i Asien, Afrika og Europa.

Det er i mødet med dette overflødighedshorn af frembringelser mange "oprindelige folkeslag" føler sig undertrykte, marginaliserede, frarøvede, udelukkede og diskriminerede.

Hvor mange oprindelige folk er der?
Repræsentanter for oprindelige folk regner selv med at de oprindelige folk udgør omkring 300 millioner mennesker. Antallet af mennesker er imidlertid ikke så interessant som antallet af oprindelige folkeslag. Og her er det svært at give et bud, der kan skabes enighed om. Ikke mindst fordi man - efter den nu foreslåede definition - er et oprindeligt folk, hvis man som gruppe selv opfatter sig som sådan. Og jo større fordele og jo bedre beskyttelse der bliver ved at være anerkendt som oprindeligt folk, jo flere vil der komme til.

Der tales vel omkring 5.000 - 6.000 sprog på jorden og der er mellem 200 og 400 statsdannelser, lidt afhængig af hvordan det gøres op. Det betyder at måske 5.000 folkeslag lever i en stat, hvor statens officielle sprog er et andet sprog, og som derfor ikke på deres eget sprog har adgang til højere uddannelse. Alle disse folkeslag er potentielle "oprindelige folk".

Bolivia - et eksempel
Bolivia er et godt andet yderpunkt end Grønland, når der skal tænkes oprindelige folk.

Bolivias oprindelige folk udgør op mod 75% af den samlede befolkning på 8 millioner. De to største oprindelige folk er Quechua (2,5 millioner) og Aymara (2 millioner). Derudover er der skønsmæssigt 40 andre, mindre, oprindelige folk i Bolivia.

I modsætning til Grønland er Bolivia et fattigt udviklingsland. Siden staten Bolivia blev dannet i 1825 har landet været præget af politisk uro og borgerkrig. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig de vanskeligheder et land som Bolivia vil have ved at indfri de krav landet kan stilles overfor af sine omkring 40 oprindelige folk.

Man kan tage "udkast til deklaration om oprindelige folks særlige rettigheder" punkt for punkt, og se hvordan problemerne tårner sig op.

Etablering af et permanent forum i FN-systemet for oprindelige folk
" . . Grønland har allerede en produktion, som kunne gøre landet totalt uafhængigt på et niveau, der er så højt, at 2/3 af verdens befolkning er fattigere. Så det er kun på grund af det meget ambitiøse mål (en levestandard på dansk niveau), at Grønland har bevaret de stærke økonomiske bånd til Danmark. Der er altså kun ét i vejen for at Grønland kan blive uafhængigt: Både danskere og grønlændere ønsker, at det skal ske på et niveau svarende til at 9/10 af verdens befolkning er fattigere. (Martin Paldam: "Grønlands økonomiske udvikling" side 17. ISBN 87 7288 473 8)
Det må nu stå klart for læseren, at der er både behov for og vilje til at gøre en særlig indsats for jordens mange oprindelige folk. Grønland hører ifølge definitionen med til gruppen af oprindelige folk, selv om vi i dette selskab befinder os i den absolutte overklasse.

Der er her i Grønland kræfter der arbejder for et selvstændigt Grønland (jfr. Inuit Ataqatigiits nytårsudtalelse 1996/97). En sådan selvstændighed vil umiddelbart medføre to ting - ud over at vi så kan bestemme det hele selv: - Dels vil vi ikke længere være oprindeligt folk og dels vil vores levestandard falde ned på niveau med Portugals (jfr. Martin Paldam) . Vi vil stadig være et rigt land - globalt set - men indtægtsnedgangen vil blive oplevet som en national katastofe. Så derfor vælger vi nok at forblive - velhavende og oprindelige.

Hjemmestyremodellen til efterligning
Tanken fra dansk og grønlandsk side er at holde Det grønlandske Hjemmestyre frem som model for, hvordan oprindelige folk kan etablere sig med acceptable vilkår indenfor en statsdannelse. Det er en sympatisk tanke, selv om det kan forekomme naivt og utopisk at tro at den grønlandske hjemmestyremodel kan gennemføres ret mange andre steder på jorden.

Først og fremmest er det ikke tilstrækkeligt at påvise, at hjemmestyret blev indført i 1979. Et kik i historiebogen med pudsede briller viser, at hjemmestyret har været under en slags forberedelse lige siden Hans Egede satte sine ben på Håbets Ø i 1721.

Man skal også se på de geografiske forhold. Det er ulige nemmere at definere et hjemmestyre i Grønland, der er en ø, adskilt fra Danmark af et bredt hav, end det for eksempel vil være at give samerne et hjemmestyre. Samerne lever spredt over i tre nationer: Finland, Sverige og Norge, og det vil være svært at nå til enighed om en klar geografisk afgrænsning af samernes område. Og vil man acceptere, at samer der lever uden for "Sameland" ikke får særskilte borgerrettigheder som samer? - Svarende til, at grønlændere bosat i Danmark ikke har rettigheder i det grønlandske hjemmestyre?

Det grønlandske hjemmestyre kan vi holde op som et fyr, der kan navigeres efter, vel vidende at de færreste oprindelige folk vil nå i sikker havn, bare i nærheden af dette fyr.

Og nu får vi efter alt at dømme et forum, hvor dette fyr kan rejses. Det kan læses i denne e-mail til Grønlands Radioavis, som jeg sendte under vores ophold i New York:

E-mail til Grønlands Radioavis:
12. november 1996

Hej Radioavis,

I går mandag var der et punkt på en af FN's mange dagsordener, som kan have interesse hjemme i Grønland. Det drejer sig om oprindelige folks rettigheder og plads i FN-systemet.

Henriette Rasmussen fremsatte på Wien-konferencen i 1993 på Grønlands vegne et forslag om at oprette et permanent forum i FN, der specielt skal tage sig af oprindelige folks rettigheder og sikre at de oprindelige folk tilgodeses i FN's mange organer. Dette forslag har siden været analyseret hos medlemslandene og internt i FN.

I sommeren 1995 arrangerede den danske regering og Grønlands Hjemmestyre et arbejdsmøde for oprindelige folk. På dette møde, der blev åbnet af landsstyremedlem Daniel Skifte, blev det foreslået, at der i begyndelsen af 1997 skulle arrangeres et nyt arbejdsmøde med det ene punkt på dagsordenen at udforme et konkret forslag til oprettelse af et permanent forum i FN for oprindelige folkeslag.

Og til denne samling har generalsekretæren fremlagt en analyse af den hidtidige situation i FN's mange organer i henseende til oprindelige folk og hans konklusion er, at situationen er uholdbar. Der mangler et forum, hvor det stigende antal sager, der angår oprindelige folk, kan indgå i en samlet analyse og planlægning. Uden at sige det direkte (sådan er diplomater åbenbart) støtter generalsekretæren oprettelse af et forum i FN-regi, der specielt skal tage vare om de oprindelige folk og sikre deres rettigheder.

Blandt medlemslandene er opfattelsen mere diffus.

Chile støtter forslaget om et arbejdsmøde og tilbyder sig selv som værtsland.

Danmark støtter på vegne af de nordiske lande såvel forslaget om et arbejdsmøde som forslaget om et permanent forum.

Også Malaysia går ind for afholdelse af et arbejdsmøde i Chile

Brazilien er skeptisk overfor oprettelsen af endnu et organ i FN, der skal tage sig af oprindelige folk, da man i forvejen siden 1982 har haft en permanent arbejdsgruppe vedrørende oprindelige folk. Man kan ikke se fornuften i at have to parallelle organer for den samme arbejdsopgave. Men Brazilien vil i øvrigt afvente generalsekretærens analyse og konklusioner, før man tager endelig stilling (og generalsekretærens konklusion er som nævnt at et permanent forum vil være en mulig løsning).

Men ellers er billedet, at de fleste medlemslande undlod at kommentere forslaget om et arbejdsmøde og et permanent forum. Herunder store og vigtige lande som USA, Canada, Japan og Rusland.

De få lande, der tog ordet, fremsatte andre kommentarer, der kan være af interesse for os her i Grønland og Danmark, da vi har været de mest aktive i arbejdet for at sikre de oprindelige folk og deres særlige rettigheder.

Brazilien startede sit indlæg med at erindre om, at det for ikke mange år siden var den almindelige opfattelse, at oprindelige folk ved en evolutionær udvikling ville blive opsuget i det nærmeste større folkeslag. Gennem moderne antropologi har vi nu erkendt, at oprindelige folk udgør en del af en differentieret kulturel virkelighed. Ligeledes har man erkendt at oprindelige folk ikke udgør en trussel mod de nationale statsdannelser. Tværtimod kan det såkaldt moderne samfund have stor gavn af den kulturelle mangfoldighed som en inspiration til tolerance, gensidig respekt og fremme af universelle menneskerettigheder. I Brazilien har man afsat omkring 10% af landområdet - svarende til 1 million kvadratkilometer - til de oprindelige folkeslag, der udgør omkring 330.000 mennesker.

Om det deklarationsforslag, der er fremlagt, omkring oprindelige folks særlige rettigheder siger man fra Brazilien, at mange af de emner, der er taget op, vil kræve konstruktive tilretninger. Det er Braziliens opfattelse, at deklarationen skal udformes således at den kan blive et universelt instrument, der kan opnå bred accept og som er politisk realistisk. Her fremhæves det især, at deklarationen om oprindelige folks rettigheder ikke må stille oprindelige folk ringere i forhold til de generelle menneskerettigheder.

Hvad Brazilien mere præcist tænker på, når det siges at deklarationen skal være politisk realistisk, får man en idé om gennem Ukraines indlæg, hvor det siges, at deklarationen for oprindelige folks særlige rettigheder skal indeholde formuleringer, der forbyder handlinger med henblik på at svække nationalstatens grænser og politiske helhed.

Det er den private opfattelse her i FN, at der er en stigende forståelse for behovet for at få oprettet et permanent forum for oprindelige folk og deres særlige rettigheder og problemer.

Også en deklaration om oprindelige folk og deres særlige rettigheder vil kunne vedtages, hvis man fjerner nogle af de mere vidtgående krav om selvbestemmelse fra deklarationsforslaget, og indføjer en generel erklæring om at deklarationen ikke må give køb på de generelle menneskerettigheder og nogle specifikke deklarationer om ligestilling mellem mænd og kvinder, og børns særlige rettigheder m.v.

Senere på samlingen vil det blive endeligt besluttet om det arbejdsmøde som Chile har foreslået, vil blive gennemført. I givet fald kan det forventes afholdt i Chile i foråret 1997. På arbejdsmødet skal man som nævnt udarbejde et konkret forslag til etablering af et permanent forum i FN for oprindelige folk og deres særlige rettigheder.

Med venlig hilsen Anders Nilsson

Udkast til deklaration om oprindelige folks rettigheder
Udkastet til en deklaration om oprindelige folks rettigheder tager ikke højde for den kolossale spredning der er i betingelserne mellem oprindelige folk og deres hjemstater. Eller rettere: man lader som om denne kolossale spredning ikke findes.

Eksempler
Artikel 15:
Oprindelige børn har ret til alle former for uddannelse på alle niveauer

Oprindelige børn, der bor udenfor deres hjemsted har ret til adgang til undervisning i deres egen kultur og deres eget sprog

Staten skal effektivt stille ressourcer til rådighed for at imødekomme disse rettigheder

Ikke engang i det danske rigsfællesskab er det muligt at tilbyde alle højere uddannelser på grønlandsk. Skal retskravet have nogen mening så må det suppleres med et retskrav om, at oprindelige børn har adgang til indgående undervisning i statens officielle sprog. (Et sådant retskrav vil antageligt stride med ånden i Artikel 7

Og vender vi blikket mod for eksempel Bolivia (42 oprindelige folk) eller Nepal (et af verdens fattigste lande med 30 oprindelige folk), bliver det svært overhovedet at læse teksten i artikel 15, så højt svæver den over den knoldede hverdags økonomiske virkelighed.

Artikel 18
Oprindelige folk har ret til ikke at blive udsat for nogen form for diskriminerende betingelser med hensyn til arbejde, ansættelsesvilkår og løn.

Hvordan vil man med artikel 18 takle den kendsgerning, at sproget ofte er et vigtigt redskab i det daglige arbejde. Vil det være en overtrædelse af artikel 18 at nægte ansættelse begrundet i manglende sprogkundskaber?

Artikel 22
Oprindelige folk har krav på særlige tiltag for en øjeblikkelig, effektiv og kontinuerlig forbedring af deres økonomiske og sociale betingelser.

Disse særlige tiltag skal iværksættes og finansieres af "staten". Men staten - det er jo de andre "ikke-oprindelige" medborgere. Hvis det er deres opfattelse, at de oprindelige folk kun trænger til særlige tiltag, fordi de klamrer sig til en håbløs teknologi og et destruktivt socialt mønster, har de "ikke-oprindelige" så ret til at stille krav til de oprindelige om at ændre adfærd og opføre sig økonomisk og socialt mere rationelt. Eller er det en overtrædelse af
artikel 7?

Artikel 31-34
Det er formentlig disse fire artikler, der volder forskellige stater de største betænkeligheder, idet der her rokkes ved statens indsigt i og medindflydelse på, hvad der foregår inden for statens eget territorium.

Ukraine sagde således i sit indlæg i tredje udvalg, at deklarationen for oprindelige folks særlige rettigheder skal indeholde formuleringer, der forbyder handlinger med henblik på at svække nationalstatens grænser og politiske helhed.

Det er Braziliens opfattelse, at deklarationen skal udformes således at den kan blive et universelt instrument, der kan opnå bred accept og som er politisk realistisk.

Tilbage til den gyldne middelvej
Brazilien startede sit indlæg i tredje udvalg med at erindre om, "at det for ikke mange år siden var den almindelige opfattelse, at oprindelige folk ved en evolutionær udvikling ville blive opsuget i det nærmeste større folkeslag. Gennem moderne antropologi har vi nu erkendt, at oprindelige folk udgør en del af en differentieret kulturel virkelighed. Ligeledes har man erkendt at oprindelige folk ikke udgør en trussel mod de nationale statsdannelser. Tværtimod kan det såkaldt moderne samfund have stor gavn af den kulturelle mangfoldighed som en inspiration til tolerance, gensidig respekt og fremme af universelle menneskerettigheder".

Når jeg nærlæser udkastet til deklaration for oprindelige folk, synes jeg det bærer præg af en nyromantisk museumsholdning. Det moderne samfund kan have stor gavn af den kulturelle mangfoldighed, hvor de oprindelige folk er en del af en differentieret kulturel virkelighed. Jeg ser mig for 5.000 antropologiske frilandsmuseer

Udkastet er stort set blottet for økonomiske overvejelser. Det nærmeste man kommer økonomien, er en bemærkning i ny og næ om at "States shall take effective measures". Men "states" det er alle os andre ikke-oprindelige, og vi har ikke alle sammen lige mange penge til overs til at tage measures med.

Vi må tilbage til den gyldne middelvej - et sted midt imellem Darwins Survival of the Fittest og et sentimentalt ønske om at bevare alting til evig tid. Der bør i deklarationen indarbejdes krav til oprindelige folk, om at økonomiske, teknologiske og sociale løft skal ske i et samarbejde mellem det oprindelige folk og det omgivende samfund. I dette samarbejde skal der tages og gives fra begge sider.

Ifølge det foreliggende udkast skal de oprindelige stort set bare være oprindelige, og så skal vi andre klare alt det praktiske og det med pengene.

Betænkning om oprindelige folk vedtaget i 3. udvalg
19. november 1996

Subject: Betænkning vedtaget

Hej Kjeld og resten af radioavisen,

Der var stor glæde i går på den danske FN-mission, da en betænkning om oprindelige folk blev vedtaget i enighed i 3. udvalg.

Betænkningens overskrift lyder "Program for aktiviteterne i 10-året for oprindelige folk". I betænkningen understreges det at et af formålene med 10-året er etablering af et permanent forum i FN for oprindelige folk.

Til det formål henviser udvalget til en tidligere anbefaling af endnu et arbejdsmøde, hvor tanken om et permanent forum skal konkretiseres. Mødet er af Chile foreslået afholdt i Chile, og det vil antageligt finde sted i forsommeren 1997.

Det betragtes her på FN-misssionen som en sejr for det fælles dansk-grønlandske arbejde for oprindelige folk at man er nået så langt at en betænkning der indeholder et forslag om et permanent forum nu kan fremlægges til en forventet vedtagelse i FN's 51. generalforsamling.

I betænkningen anbefales det desuden at FN's universitet sponsorerer videnscentre rundt om i forskellige regioner på kloden om oprindelige folk, deres rettigheder og deres særlige problemer og måder at løse problemerne på.

Her vil Grønland have en mulighed for at fortsætte og udbygge arbejdet for oprindelige folk ved at oprette og vedligeholde et engelsksproget videns- og forskningscenter på Internet. Et sådant center vil være umiddelbart tilgængeligt overalt på jorden.

Vi har et forspring og nyder respekt i FN-systemet for vort arbejde for oprindelige folk. Det er vigtigt at dette arbejde fasholdes og udbygges, da det også i andre sammenhænge kan få betydning for Grønlands relationer til omverdenen.

mvh Anders Nilsson

Efterskrift til denne e-mail: Jeg har siden opdaget, at der på Internettet er mange HomeSites om oprindelige folk, så idéen om at oprette endnu en HomeSite skal nok gennemtænkes nøje.

Citat fra FN-missionens foreløbig beretning til Folketinget
I sin foreløbige beretning til Folketinget om De forenede Nationers 51. Generalforsamling, skriver ambassadør Benny Kimberg, den danske FN-mission, meget kortfattet om alt det her, som jeg har brugt flere dage på at flette sammen:

".. Endelig er der grund til at fremhæve drøftelserne af oprindelige folks rettigheder. På vegne af de nordiske lande afgav Danmark et fælles nordisk indlæg, hvori man understregede behovet for at gøre hurtige fremskridt i forhandlingerne om en FN-erklæring om oprindelige folks rettigheder. De nordiske lande opfordrede tillige til, at man intensiverede overvejelserne om etablering af et permanent forum for oprindelige folk. Set fra et dansk/ grønlandsk synspunkt er dette de to vigtigste sager i relation til det i 1993 indledte ti-år for oprindelige folk. Ved udarbejdelsen af resolutionen om aktivitetsprogrammet for ti-året lykkedes det igen i år at få opprioriteret omtalen af netop disse spørgsmål".
Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Forrige afsnit: Rejsen til Amerika X - MYST under New York
Næste afsnit: Rejsen til Amerika XII - Washington