Indsigt: En glad jurist

En glad jurist

Midt i alt det triste siden udanskeren Aleqa Hammond fik greb om rorpinden og fra første dag beviste, at Selvstyret kan sejles baglæns, så er det rart endeligt at få noget at grine af.

Tirsdag d. 10. september 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Nyhedsbreve, Plattenslageri.

Så kom den længe ventede advokatundersøgelse af al hurlumhejen omkring Aleqa Hammonds verbale støttepædagog - også kendt som Julie Rademacher - og Selvstyrets nu forhenværende retschef, Andreas Salmony.

Midt i alt det triste siden udanskeren Aleqa Hammond fik greb om rorpinden og fra første dag beviste, at Selvstyret kan sejles baglæns, så er det rart endeligt at få noget at grine af.


Læs først advokaten Niels Hansen Damms beskrivelse af dagligdagen i selvstyreadministrationen:

”Det er ukompliceret at fastslå, at forvaltningsretlige regler om notatpligt og frist for behandling af bl.a. aktindsigtsbegæringer ikke i særligt vidt omfang er overholdt i de to sager. Grundet arbejdspres, og i nogle tilfælde mangel på ressourcer, er det, efter min opfattelse, ikke særligt kendetegnende for netop disse sager, at regler om notatpligt og visse frister ikke nøje overholdes. Dette er også i øvrigt et ikke ukendt fænomen. Udover at konstatere, at reglerne ikke til fulde er overholdt, omfatter undersøgelsen ikke en beskrivelse af, i hvilke tilfælde reglerne er overtrådt. I de to sagers kontekst, er dette kun af særlig interesse, såfremt en overtrædelse af reglerne måtte kunne kædes sammen med påviste (øvrige) sagsbehandlingsfejl, usaglige hensyn eller andre forhold, der har materiel betydning og ikke blot er formelle forskrifter.”

Oversat til almindeligt dansk fortæller advokaten os, at i de dele af Selvstyret, som har været inddraget i hans undersøgelse, administreres der som en fuld mand danser.

Om ansættelsen af Julie Rademachers tre-fire måneder gamle, personligt ejede firma, Pilu, som særlig rådgiver skriver advokaten:

”Det fremgår af ovenstående gennemgang af gældende regler for ansættelse af særlige rådgivere, at der intet er og intet har været til hinder for, at Formanden for Naalakkersuisut pegede på Julie Rademacher som den person, der ønskedes ansat som pressekoordinater (særlig rådgiver), og at Julie Rademacher derefter blev midlertidig ansat indtil endelig ansættelse kunne finde sted – evt. efter et opslag af stillingen.

Forløbet i den konkrete sag vidner om, at der har været en betydelig usikkerhed om, hvorledes der skulle ageres i forhold til ansættelsen. Efter min opfattelse har konstruktionen med at indgå en kontrakt med Julie Rademachers firma ”Pilu” medført en unødvendig mystificering af hele forløbet. Det havde været at foretrække, at Julie Rademacher var ansat midlertidigt indtil den endelige ansættelse kunne finde sted.”


Det er et af eksemplerne på, at der administreres som en fuld mand danser.

I det cirkus var retschef Andreas Salmony ansat som retschef. Da han fra sidelinjen havde fulgt så meget med i forløbet med Julie Rademacher, at han kunne se, at det kunne gå grueligt galt, skrev han denne email til fungerende departementschef Søren Stach Nielsen:

””Hej Søren,
Hermed fremsendes udkast til svar på § 37 spm.nr. 43 om Julies ansættelsesforhold. Så vidt jeg har forstået, er Julie ikke formelt ansat som pressekoordinator, hvorfor jeg vil henlede din opmærksomhed på det uheldige i, at det overfor offentligheden fremstår som om, Julie formelt er ansat af selvstyret. Særligt fordi der ikke har været et stillingsopslag og procedurerne for ansættelse i det offentlige endnu ikke har været fulgt. Ombudsmanden i Danmark har kritiseret forvaltningen i en lignende sag, hvor en politikers medarbejdere under valgkamp efterfølgende blev ansat som pressechef og deltidskonsulent.

At Julies konsulentfirma varetager opgaver for Formanden frem til, der formelt ansættes en pressekoordinater, vil formentlig kunne medføre berettiget kritik, da det blot fremstår som om en omgåelse af kravet om en formel og reel ansættelsesproces. Ligeledes vil det kunne udløse kritik, at der ikke foreligger en skriftlig aftale mellem departementet og Julies konsulentfirma.

For at undgå denne kritik af Formanden og Departementet kan det overvejes at lade Siumut selv afholde omkostninger til Julies rådgivning frem til ansættelsen af en egentlig pressekoordinator. Hvis denne løsning vælges, skal udkastet til svar naturligvis korrigeres.

Da jeg forstår, at Kai behandler en anmodning om aktindsigt om omkostninger i forbindelse med tiltrædelsesrejsen, foreslår jeg, at det videre forløb – herunder vedhæftede udkast til svar koordineres med Kai.”


Det må siges at være udtryk for rettidig omhu og fornuftig rådgivning fra Andreas Salmony.

Her er advokatens indvending mod hans fremgangsmåde:

”Udkastet indeholder ingen vejledning om, at man blot kunne ansætte Julie Rademacher som vikar/midlertidig ansat indtil stillingen permanent kunne besættes”.

For de fleste andre end advokat Niels Hansen Damm er det indlysende, at grunden til Andreas Salmonys email netop er den manglende ansættelse. Men det skulle nok være skrevet på en staveplade, så selv en ældre advokat kan forstå det?

Det er mit gæt, at Andreas Salmony på dette stade i sagen er grundigt træt af sit job – ikke som retschef – men på grund af den abegrotteagtige arbejdsplads han befinder på og de personer, han skal arbejde sammen med.

Jeg tror, at han på dette tidspunkt for alvor begynder at se sig om efter et andet og fagligt mere udfordrende arbejde.

Fuld plade i bingospillet
Og så får Andreas Salmony pludselig fuld plade i bingospillet: Han bliver sagt op til øjeblikkelig fratræden, med halvandet års løn mod at tie fuldstændigt stille med, hvad der er sket.

Hvor heldig har man lov til at være? - Ikke noget med selv at sige op, ikke noget med fortsat at skulle arbejde med disse umulige mennesker både to, tre eller gad vide hvor mange måneder, der kan gå, før et nyt job er fundet.

På et splitsekund bliver Andreas Salmony en meget glad jurist.

Andreas Salmony har ikke ønsket at deltage i advokat Niels Hansen Damms undersøgelse. Klogt nok, han kunne risikere, at man ville forsøge at kradse nogle af de mange penge tilbage i Landskassen, med den begrundelse, at han har brudt sin aftale om at tie fuldstændigt stille med, hvad der er sket.

Nu sidder den øverste del af Selvstyret ramponeret tilbage i internettets gabestok, kun et par klik væk fra fremtidige ansøgere til job i Grønlands Selvstyre.

Det har hidtil og unødvendigt kostet mere end 1,2 millioner kroner at sparke et – efter det der fremgår af denne juridiske udredning – fornuftigt menneske ud.

Og værre endnu: måden det er sket på vil tynde ud i andelen af kvalificerede ansøgere til Selvstyrets stillingsopslag.


Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Redaktør for Kamikposten og Kamikpoosten på facebook


Læs udredningen her Juridisk Udredning