Ret og vrang

Det er mit indtryk, at Grønland gennem årene har mistet mange medarbejdere, der har fravalgt at deltage i den udbredte nepotisme og det velkendte misbrug. De, der rejste tilbage til Danmark, har efterfølgende kunnet fortælle venner og bekendte og alle andre, der gad lytte, om den slags sandfærdige oplevelser.
Det er en af forklaringerne på, at det er så svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra Danmark.

Mandag d. 20. oktober 2014
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Love og konventioner, Plattenslageri, Politik, Samfundsforhold.

Indholdsfortegnelse:
Mail-korrespondancen
Første mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 14. oktober 2014:
Anden mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 15. oktober 2014:
Min besvarelse af første og anden mail, sendt 15. oktober 2014:
Tredje mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 15. oktober 2014:
Fjerde mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 17. oktober 2014:
Femte mail fra Frank Senderovitz modtaget den 20. oktober 2014 - 12 timer efter offentliggørelsen af dette indlæg
Her kommer den kommentar, som Frank Senderovitz efterspørger i sin tredje mail til mig:


Kamikposten bragte den 4. oktober 2014 dette indlæg i menupunktet ”Indsigt”: Politikernes misbrug af de offentlige penge.
Hvis du ikke har læst det, eller trænger til at få det opdateret, så klik på linket og læs det, før du går videre.

Indlægget har medført noget mail-korrespondance mellem Frank Senderovitz, der optræder som eksempel i indlægget, og ophavsmanden til nærværende indlæg, Anders Nilsson, der er redaktør for Kamikposten.

Korrespondancen er gengivet neden for og er et oplæg til en kommentar, som Senderovitz har efterlyst. Jeg er ikke sikker op, om Frank Senderovitz have forventet, at kommentaren ville blive bragt som indlæg her på Kamikposten, men sådan bliver det.

Mail-korrespondancen
Første mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 14. oktober 2014:
Jeg har i Kamikposten netop læst et indslag af tandlæge Stephen Vestbirk (SV), som ganske rigtigt var ansat i grønlandstandplejen en kort årrække i 1980´erne.
Jeg agter bestemt ikke at indgå nogen form for polemik med denne SV, men jeg føler mig dog foranlediget til at understrege, at han gør sig skyldig i en helt utrolig, nærmest sygelig, omgang løgnehistorier. Årsagen må være hans dårlige samvittighed, idet jeg i hans ansættelsesperiode flere gange som hans chef var nødsaget til at gribe ind over for forskellige uregelmæssigheder, som jeg naturligvis og anstændigvis ikke vil komme ind på her.
Venlig hilsen
Frank Senderovitz

Anden mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 15. oktober 2014:
Kære Anders.

Jeg har to spørgsmål til dig, som jeg meget håber, du besvarer:
1) Hvordan kan det være, at du sætter et så svinsk indlæg i om mig fra Stephen Vestbirk uden på forhånd at give mig mulighed for at kommentere?
2) Hvorfor sætter du ikke min kommentarer til Stephen Vestbirks indlæg ind i Kamikposten?
Jeg ser meget frem til dine svar.

Venlig hilsen
Frank Senderovitz

Min besvarelse af første og anden mail, sendt 15. oktober 2014:
Kære Frank,

ad 1: Jeg opfatter ikke Stephen Vestbirks indlæg som et svinsk indlæg. Stephen Vestbirk beskriver et konkret handlingsforløb, som jeg går ud fra i vidt omfang kan dokumenteres. Ikke mindst hævder han at have en kopi af ændringen i en rekvisition.

ad 2: I den mail du sendte i går står der følgende:

Jeg agter bestemt ikke at indgå nogen form for polemik med denne SV.

Det har jeg rettet mig efter. Jeg har derfor heller ikke orienteret andre om din mail og eller indholdet af den. Det gælder for eksempel slutningen på din mail:

jeg føler mig dog foranlediget til at understrege, at han gør sig skyldig i en helt utrolig, nærmest sygelig, omgang løgnehistorier. Årsagen må være hans dårlige samvittighed, idet jeg i hans ansættelsesperiode flere gange som hans chef var nødsaget til at gribe ind over for forskellige uregelmæssigheder, som jeg naturligvis og anstændigvis ikke vil komme ind på her.

Det kunne du i givet fald af Stephen Vestbirk blive tvunget til at dokumentere.

Når jeg har bragt Stephen Vestbirks indlæg, så er det fordi jeg opfatter det som troværdigt. Og det er ikke bragt, fordi du nævnes i indlægget, men fordi jeg i alle mine mange år i Grønland, og siden via mine mange bekendtskaber i Grønland, kender til stribevis af sager, hvor politikere, embedsmænd, fagforeninger og private næringsdrivende er gået bag om gældende love og retningslinjer. Det har vi et helt aktuelt eksempel på, som lykkeligvis har ført til et landsstyrefald og udskrivning af valg.
Det er stadig et stort problem i Grønland, og det er nødvendigt med en debat om det.

Skal jeg sætte din email i Kamikposten, som dit svar til Stephen Vestbirk, så gør jeg det gerne.

Mvh Anders

Tredje mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 15. oktober 2014:
Kære Anders.
Tak for svar, som jeg så har tygget lidt på. Det kan vel næppe komme bag på dig, at jeg ikke ligefrem føler mig smigret af at ryge i bås med den afgåede formand/-kvinde.
Uanset, om du måtte opfatte SV´s indlæg som troværdigt, synes jeg klart, at du burde have ladet den person, der således bliver hængt ud, se indlægget og have mulighed for en kommentar – og hermed også give et input til din opfattelse!
Der er ikke, kan jeg forsikre dig om, blot et gran af sandhed i hans svada, og på den baggrund synes ”udhængningen” endnu mere urimelig. Et enkelt eksempel til dig:
Min hustru hørte til det første hold uddannede tandplejere (kigutigissaasut) her i landet. Det ved alle, som har haft nær tilknytning til tandplejen her. At påstå, at jeg skulle have pralet af bevidst at give hende tandplejerløn som klinikassistent er således nærmest patologisk, og i hvert fald et led i en ondskabsfuld handling.
Jeg mente, at jeg ville tilkendegive, at jeg ikke ønsker at tage del i en længere polemik. Min erfaring siger mig, at den type personer ikke er til at stoppe. Jeg ønskede således blot at tilkendegive min holdning her og nu, hvor offentligheden har fået beskeden! Om han (over 30 år) har gemt et bilag er for mig totalt uinteressant, da jeg intet har at skjule.
For mig er der således her tale om dels en specifik svinestreg, dels en meget principiel holdning til at lade sådan svinestreg ryge uimodsagt ud i offentligheden.
Har du mon kommentarer hertil?
Vh
Frank

Fjerde mail fra Frank Senderovitz, modtaget den 17. oktober 2014:
Kære Anders.
Fik du ikke denne mail?
Hvis nej: Her er den, og kommentarer forventes.
Hvis ja: Hvornår kommer dine kommentarer??
Vi er efterhånden nogle ikke totalt ukvalificerede personer her, som finder din fremgangsmåde i denne sag såvel besynderlig som problematisk.
Vh
Frank

Femte mail fra Frank Senderovitz modtaget den 20. oktober 2014 - 12 timer efter offentliggørelsen af dette indlæg
Kære Anders.

Jeg må da afrundingsvis med en ikke ringe beklagelse konstatere, at visse bange anelser med fuld styrke blev bekræftet.
Enhver person kan til enhver til sende hvilket som helst indlæg om enhver person ind til Kamikposten.dk, hvorefter redaktøren ukritisk tager det med på siden.
Dette er i sandhed et markant eksempel på uetisk journalistik, så det batter.
Det er synd for det gode gamle begreb ”Kamikposten”, som jo altid har stået for først og fremmest lynhurtig udbredelse af nyheder.
”Først og fremmest”, fordi det jo sideløbende også har været kendt for, at dele af disse hurtige nyheder gerne omfattede sladder.
Man kan sige, at ”Kamikposten.dk” lever op til begge.

Med ret begrænset venlig hilsen
Frank Senderovitz

Her kommer den kommentar, som Frank Senderovitz efterspørger i sin tredje mail til mig:


Rekvisition udstedt af Stephen Vestbirk
med senere påførte ændringer.
Det centrale i Stephen Vestbirks indlæg er sagen om dagpenge til en klinikassistent. Her indgår en rekvisition, som Stephen Vestbirk har udstedt.

Det falder i øjnene, at der er tale om en ulovlig udbetaling.

Stephen Vestbirk har skrevet en rekvisition på dagpenge, der beløber sig til 2.164,78 kr. Det er, hvad der må udbetales på Stephen Vestbirks underskrift.
Men på grund af en henvendelse fra overtandlæge Frank Senderovitz er udbetalingen forhøjet til 4.550,78 kr.

Det der her er sket, svarer til, at en afdelingsleder i en virksomhed ringer til banken og fortæller, at der er en person på vej med en check udstedt af en medarbejder i afdelingen. Beløbet på checken er desværre for lavt, det lyder på 2.164,76 kr., men der skal udbetales 4.550,78 kr., fortæller afdelingslederen. De skal i banken bare notere på bagsiden af checken, at de er blevet ringet op af afdelingslederen med besked om at rette beløbet.

Den medarbejder i banken, der måtte falde i det hul, ville blive fyret med øjeblikkelig virkning. Det rette svar til afdelingslederen ville være, at han kan sende en ny check på det manglende beløb.


Det udsnit af rekvisitionen, der viser de senere påførte ændringer

Der er tre personer, som er direkte involveret i denne rekvisition:
  1. Stephen Vestbirk
  2. Den person, der har krævet dagpengebeløbet forhøjet
  3. Medarbejderen i kommunens kassefunktion, der har godkendt forhøjelsen.

Ad 1: Stephen Vestbirk har blot udført sit arbejde som leder af tandklinikken. Der er en mulighed for, at dagpengene ikke er beregnet korrekt, men hvis dagpengemodtageren gør indsigelser, eller de i kommunens kassefunktion bliver opmærksomme på fejl eller misforståelser, så bliver den slags rettet lokalt, og der bliver udstedt en ny rekvisition.

Ad 2: Hvis det ikke er Frank Senderovitz, der har krævet dagpengebeløbet hævet til 4.550,78 kr., så har det været en sag for politiet. Hvem som helst kan jo have ringet op og udgivet sig for at være overtandlæge.

Men hvis Frank Senderovitz vedgår, at det er ham, der har henvendt sig, så rejser det en række spørgsmål:
  1. Hvem har kendt til rekvisitionen og henvendt sig til Frank Senderovitz om sagen?
    Er det klinikassistenten?
    Er det hendes mand, politikeren?
    Eller er det en helt tredje?
  2. Hvorfor har Frank Senderovitz fundet det nødvendigt personligt at tage sig af sagen?
    Frank Senderovitz havde som overtandlæge, det overordnede og strategiske ansvar for tandlægefunktionen i Grønland. Det omfatter helt andre og betydningsfulde opgaver end et beskedent rejseregnskab ude i en tandklinik på kysten.
  3. Hvis en sag om et rejseregnskab ved en fejl i telefonomstillingen skulle havne på Frank Senderovitz bord, så ville den normale procedure være at få sekretæren til at henvise sagen til den afdeling i Sundhedsdirektoratet, der har dagpengeberegning som en del af det daglige arbejde.
    Frank Senderovitz kunne også have fået sekretæren til at henvise sagen til kommunekontoret i Paamiut, hvor der også sidder folk med udmærket forstand på den slags.
  4. Hvad er det, der har gjort sagen så vigtig for Frank Senderovitz, at han har tilsidesat normale forretningsgange og personligt har henvendt sig direkte til en medarbejder i Paamiut kommunes kassefunktion for at presse en forhøjelse af dagpengebeløbet igennem?

(Den femte mail fra Frank Senderovitz - modtaget efter offentliggørelsen af dette indlæg - indikerer, at Frank Senderovitz ikke ønsker at svare på disse spørgsmål ).

Ad 3: Hvorfor har medarbejderen i kommunens kassefunktion fraveget den helt klare og grundlæggende regel, at en udbetaling skal være behørigt attesteret for lovligt at kunne finde sted?

Mit gæt er, at han har følt sig presset til at bryde reglerne. Presset kan alene skyldes en viden om klinikassistentens tilknytning til politikeren, som måske havde sæde i kommunalbestyrelsen.

Jeg blev i 1974 ansat i Regnskabsinspektørens Kontor i Landshøvdingeembedet. Her reviderede jeg regnskaber fra kommuner og kæmnerkontorer. Det bragte mig tæt på mange eksempler på plat med gældende regler, og de noget uoverskuelige regler for beregning af dagpenge.

Da der skulle indføres EDB-løn i det offentlige i Grønland og snart derefter kildeskat, blev jeg opfordret til at søge stillingen som leder af lønningskontoret hos kæmneren i Nuuk. Begrundelsen var, at jeg var den eneste, man kunne komme i tanke om, der havde en EDB-uddannelse.

Det gik godt på lønningskontoret, men det fik en brat afslutning, da jeg blev udsat for det samme som denne medarbejder i Paamiut kommunes kassefunktion.

Min nærmeste foresatte havde været på juleferie i Danmark og ville have rejsen betalt og dagpenge for turen. Han havde endnu ikke optjent ret til feriefrirejse.

Jeg forlangte rejseregnskabet udfyldt med en redegørelse for "tjenesterejsens" formål, og hvilke dage han havde brugt på det tjenstlige formål. Det resulterede i, at jeg blev kaldt op til kæmneren, som forlangte, at jeg anviste, hvad min nærmeste overordnede have krævet. Det nægtede jeg, og sagde, at kæmneren i givet fald selv kunne attestere rejseregnskabet.

Det dukkede op nogle timer senere, i attesteret form, men kun med hans stempel, ikke med hans personlige underskrift!

Derefter gik jeg over til min tidligere arbejdsplads, Landshøvdingeembedet, og fortalte, hvad der var sket.
De kendte godt til den slags problemer og ordnede det sådan, at jeg kunne sige mit arbejde på kæmnerkontoret op og flytte tilbage til Landshøvdingeembedet.
Men der kunne ikke gøres noget ved det skete, da kæmnerens stempel altid lå fremme på hans skrivebord, og han naturligvis ville benægte alt.

Personligt betød det for mig en nedgang fra en løn som HK-kontorfuldmægtig til almindelig assistentløn, så det var en dyr beslutning.

Det er mit indtryk, at Grønland gennem årene har mistet mange medarbejdere, der har fravalgt at deltage i den udbredte nepotisme og det velkendte misbrug. De, der rejste tilbage til Danmark, har efterfølgende kunnet fortælle venner og bekendte og alle andre, der gad lytte, om den slags sandfærdige oplevelser.

Det er en af forklaringerne på, at det er så svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra Danmark.