Landstingets formand bagatelliserer lovbrud

For mig står det også klart, at jeg hellere vil se politikere som kan kende forskel på deres egen pengepung og landskassen, end jeg vil bagatellisere handlinger som på ingen måde kan forsvares i et moderne og demokratisk samfund.

Torsdag d. 7. maj 2015
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Plattenslageri, Politik.

Indholdsfortegnelse: Bagatelliserer en alvorlig sag Princippet er det bærende Er stregen trukket? Mange gode kræfter i politik

(an)

I AG den 29. april problematiseres det, at to tidligere formænd for landsstyret efter sidste års bilagssager er ude af grønlandsk politik. I artiklen ”Kuupik og Aleqa presset ud” udtaler Landstingets formand Lars-Emil Johansen, at han stærkt tvivler på, ”at den nu forhenværende Formand for landsstyret eller hendes forgængere på noget tidspunkt har besluttet sig eller givet ordre til, at der skulle disponeres i strid med reglerne”. Johansen henviser til, at det efter hans mening ene og alene kan være embedsværkets slendrian der har forårsaget bilagssagerne. Det er simpelthen for tyndt. Både hvad angår den ene og den anden tidligere formand for landsstyret, samt i øvrigt det tidligere landsstyremedlem for Sundhed, gælder, at de klart har handlet i strid med vederlagsloven og ministeransvarlighedsloven, når de har ladet landskassen betale for familiens rejser. At dette åbenbart har været kutyme i centraladministrationen og først bliver opdaget i 2014 kan under ingen omstændigheder undskylde disse fejl. Ellers var der jo ingen ide i, at have en ministeransvarlighedslov. Bagatelliserer en alvorlig sag Hvad angår den seneste tidligere formand for landsstyret gælder i øvrigt, at rejsebilagene ikke var de eneste bilag der lå langt uden for reglementet. Ud over, at familiemedlemmernes rejser var blevet betalt af det offentlige var der, som mange sikkert husker, også de mange andre bilag for brug af minibar og andet. Desuden var der brugen af Hans Egedes Hus til privat fest. Lars-Emil Johansen bagatelliserer dette ved at henvise til, at ”situationen var opstået på grund af administrativ slendrian og inkompetence”. Jeg kan være enig i, at der tilsyneladende har været både slendrian og inkompetence i formandens Departement. Men en pointe avisen og formanden for Landstinget undlader at omtale i artiklen er, at det jo netop var den forhenværende Formand for landsstyret selv, der ansatte de inkompetente slendrianer der valgte at gå stik imod loven og lave en særlig udlånskonto til deres politiske chef, i stedet for at indgive hende til inkasso som enhver anden borger ville være blevet. Princippet er det bærende Vi kan have mange diskussioner om, hvor bevidst disse misbrug er opstået. For mig er det ret indlysende, at en minister ikke skal lade landskassen betale for sin families ferierejser eller for private fester og forbrug fra hotellets minibar. For mig er det også lysende klart, at der ikke laves særlige konti til ministre der er dårlige betalere. For mig er det princippet der er bærende. Ikke beløbende. Derfor reagerede Inuit Ataqatigiit også prompte og tog skarp afstand fra disse misbrug af landskassens midler, uanset hvem det handlede om. Det virker som en tom omgang udenomssnak at Lars-Emil Johansen i den grad vælger at forsvare disse misbrug. Er stregen trukket? At de to politikere endte i disse situationer er fuldt ud deres eget ansvar. Kuupik V. Kleist har vedkendt sig dette ansvar, mens Aleqa Hammond og Siumut på intet tidspunkt klart har taget afstand fra sagerne. I en periode under efterårets valgkamp var Aleqa Hammond endda tilbage som medlem af Landstinget på trods af, at hun var væltet af pinden som formand for landsstyret. Dette viser for mig en fundamental fejlagtig dømmekraft hos Siumut i forhold til, hvilket ansvar Hammond har siddet med. Det viser også en svag dømmekraft i forhold til at signalere en vilje til at skabe rene linjer efter afsløringen af bilagssagerne. Tilbage udestår, om Kim Kielsen som ny formand for Siumut, har tænkt sig at trække den famøse streg i sneen og sikre, at der virkelig bliver ryddet op. For slendrian og inkompetence er ikke Grønland værdigt, hverken hos embedsværket eller blandt politikerne. Mange gode kræfter i politik Lars-Emil Johansen udtrykker ærgerligt i artiklen, at ”så mange politiske talenter har vi heller ikke” og at han syntes det er ”ødselt af vores samfund, at politiske talenter som de to ikke længere er at finde blandt de folkevalgte”. Landstingets formand har tidligere gjort sig klog på, hvem der er politiske talenter og hvem der ikke er, og man kan være enig eller uenig i hans dømmekraft i disse og andre sager. For mig står det dog klart, at Grønland er rig på talentfulde politiske kræfter som vil og kan arbejde ansvarligt for landet. For mig står det også klart, at jeg hellere vil se politikere som kan kende forskel på deres egen pengepung og landskassen, end jeg vil bagatellisere handlinger som på ingen måde kan forsvares i et moderne og demokratisk samfund. Lad nu nye og nytænkende kræfter tage over og lad os nu klart og tydeligt få trukket den fede streg i sandet som vi alle taler om. Alt andet er for tyndt. Læs også Lars-Emil Johansen