Indsigt: Hvad er en betænkning?

Hvad er en betænkning?

Lad mig gøre det helt klart: Revisionsudvalget har ikke begået nogen fejl, og politiets beslutning om ikke at rejse tiltale er ikke udtryk for, at der ikke var noget at kritisere i fh.t. Aleqa Hammond eller andre politikeres embedsførelse

Torsdag d. 9. juli 2015
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Landstinget, Plattenslageri.

(an)

Den 24. juni blev det offentliggjort, at Grønlands Politi har besluttet ikke at indlede efterforskning efter anmeldelser fra borgere af tre top-politikere for bedrageri, mandatsvig og underslæb.

Politiets beslutning har givet anledning til, at nogle har fået det indtryk, at det var en fejl, da Revisionsudvalget i sin betænkning over Landskassens Regnskab udtrykte kritik af bl.a. tidligere formand for landsstyret Aleqa Hammonds økonomiske dispositioner af privat karakter, imens hun var landsstyremedlem. Nogle har endda set politiets beslutning som en frifindelse.

Lad mig gøre det helt klart: Revisionsudvalget har ikke begået nogen fejl, og politiets beslutning om ikke at rejse tiltale er ikke udtryk for, at der ikke var noget at kritisere i fh.t. Aleqa Hammond eller andre politikeres embedsførelse.

Revisionsudvalget har givet udtryk for sin politiske kritik af det passerede i en betænkning til beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens Regnskab. En betænkning er en rapport, som Revisionsudvalget skriver, og i denne rapport kan udvalget fremkomme med sit politiske syn på en given sag. Ofte vil udvalget udtrykke kritik af forhold, som anses upassende.

Som bekendt har Revisionsudvalget udtrykt kritik af, at en række tidligere og nuværende politikere populært sagt har benyttet Landskassen som kassekredit til at lægge ud for private udgifter. Disse udlæg har været i strid med de retningslinjer, som er fastlagt i Regnskabshåndbogen, der er et internt selvstyre-regelsæt for hvordan man bogfører udgifter i selvstyret, og hvem der er berettiget til at afholde bestemte udgifter. Endvidere har det vist sig, at inddrivelsen af udestående penge fra de nævnte politikere ikke i ethvert tilfælde er sket så grundigt, som det ifølge retningslinjerne eller almindelig god forvaltningsskik burde have været tilfældet.

Hvis Aleqa Hammond, eller for den sags skyld Kuupik Kleist eller Steen Lynge, havde været medlemmer af landsstyret, på det tidspunkt, hvor Revisionsudvalgets betænkning blev behandlet i Salen, så er det helt sikkert tænkeligt, at der ville have været rejst et forslag om mistillidsvotum mod en af dem. Nu var de imidlertid alle tre udtrådt af landsstyret (og Landstinget) inden betænkningen blev behandlet, og så kan man i sagens natur ikke fremsætte et mistillidsvotum imod dem. Men det er vigtigt at huske og forstå, at det passerede ikke af den grund bliver politisk acceptabelt. Ligesom det er vigtigt at forstå, at Revisionsudvalgets kritik ikke af den grund bliver forkert eller irrelevant.

Det er også vigtigt at have i mente, at politik ikke kan forstås uafhængigt af moral. Man skal som politiker kunne skelne imellem hvad der er moralsk rigtigt og hvad der er moralsk forkert. De fleste kan nok godt forstå, at man ikke kan lade Landskassen lægge penge ud for ens private ferie, selvom det nok kan forekomme belejligt, også selvom der måske ikke direkte står i en landstingslov, at det er ulovligt at lade Landskassen lægge ud for ens ferie. Simpelthen fordi det er moralsk forkert at benytte sig af ens magtposition som landsstyremedlem til at tilgodese sig selv økonomisk eller på andre måder. Hvis man som landsstyremedlem handler på umoralsk vis, så kan det i sig selv medføre, at der bliver stillet et mistillidsvotum til en. Det er netop derfor, det bliver kaldt for et forslag om mistillid. Man kan jo ikke have tillid til en, som handler på en umoralsk vis.

Men at politiet ikke rejser tiltale i en sag betyder jo ikke, at nogen dermed er frifundet, og at Revisionsudvalgets kritik dermed har været forfejlet. Ligesom det ikke betyder, at man bare kan lade være med at følge retningslinjerne, ud fra en betragtning om, at de er uden betydning, når man ikke bagefter bliver dømt for noget, og det dermed ikke har nogen konsekvenser.

At forseelserne ikke fører til tiltale og måske en dom ved Retten betyder således ikke, at Landstinget er afskåret fra at gøre et politisk ansvar gældende overfor medlemmer af landsstyret. Ligesom det ikke betyder, at særligt Aleqa Hammonds moralsk forkerte adfærd, pludselig bliver rigtig.