Emne: Politik


Vi siger tak til 2021 og siger velkommen til 2022

Aqqalu C Jerimiassen, medlem af Landstinget for Atassut
Onsdag d. 5. januar 2022

Vi har fra Atassut gang på gang ikke lagt skjul på at vi stadigvæk er en del af et rigsfællesskab. Vi skal derfor benytte os af alle de muligheder det samarbejde kan byde på, for at højne vores befolknings vilkår. Man kan ikke have et selvstændigt land uden et selvstændigt befolkning. Man kan jo ikke sige at vilkårene bliver bedre blot ved at træde ud af rigsfællesskabet. Man kan ikke blot sige, det er deres skyld at vi har det sådan i dag

Nytårstale 2022 Formanden for landsstyret Múte Bourup Egede

Múte Bourup Egede, Formand for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. januar 2022

Vi har nu passeret den mørkeste tid af året. Måtte vi ved fejringen af vintersolhverv og juledagene have oplevet kærlighed og sammenhold i familien og i samfundet som helhed. Og måtte den kærlighed og det sammenhold vi har oplevet, udmønte sig i fornyet styrke for dagene der kommer – og for vor fremtid

Det misrøgtede Grønland - eller hvordan Selvstyret forhindrer økonomisk udvikling

Bertel Johansen, Tidligere vedligeholdschef på Københavns Universitet Science-fakultetet
Søndag d. 28. november 2021

Som det går nu, kan det bedst beskrives som en social katastrofe, iværksat af Selvstyret og med Folketinget som bagmand og garant for evig fortsættelse. Men Grønlands befolkning har fortjent bedre

Baggrund for Atassuts exit som støtteparti

Aqqalu C Jerimiassen, medlem af Landstinget for Atassut
Atassut
Lørdag d. 27. november 2021

Hvorfor har de blå grønlandske partier altid samarbejdet med de røde partier? Det ender altid med at man må tilpasse sig de store røde partiers værdier. Da muligheden om at to højrefløjspartier kan samarbejde, greb vi dette særlige mulighed

Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Nationalbanken
Onsdag d. 3. november 2021

Den øgede risikoeksponering understreger vigtigheden af, at ejerskabet i de selvstyreejede aktieselskaber udøves på en måde, som skaber sunde og professionelle virksomheder. Det har derfor skabt opmærksomhed, at der i de senere år har været stor udskiftning i bestyrelserne i flere af selskaberne. Selvstyret ejer samlet set 14 aktieselskaber. Det drejer sig bl.a. om fiskerikoncernen Royal Greenland, flyselskabet Air Greenland, dagligvarekoncernen KNI, rederiet Royal Artic Line og teleselskabet TELE Greenland. Disse selskaber står for en stor del af den samlede produktion og værdiskabelse i landet

Man er ikke rigtig grønlænder, når man ikke råber om selvstændighed

Aqqalu C Jerimiassen, medlem af Landstinget for Atassut
Atassut
Onsdag d. 3. november 2021

Selvstændigheden er blevet til et mål i sig selv, og mellemstykket noget der kommer bagefter. Man vælger at starte med skorstenen først, i målet om at bygge et hus, når man bør bygge fundamentet først. Et stærkt fundament i denne allegori er befolkningen – hvis nogen skulle være i tvivl

Grønlands økonomi Efterår 2021

Økonomisk Råd
Torsdag d. 23. september 2021

Helt afgørende for fremadrettet at skabe et bedre grundlag for en selvbærende økonomi er et løft i uddannelsesniveauet og en reduktion i andelen af en årgang, der ikke får en egentlig kompetencegivende uddannelse. Disse problemstillinger er velkendte og har været diskuteret i tidligere rapporter fra Økonomisk Råd. Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de institutionelle rammer for uddannelsessystemet. Problemerne ligger snarere i kvaliteten i undervisningen; at mange elever ikke får de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og dermed muligheder for at få gode afgangsresultater og for at komme videre i uddannelsessystemet

Svar på åbent brev fra Simon Simonsen om byggeri af lufthavn i Qaqortoq

Naaja H Nathanielsen, landsstyremedlem for for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer og Ligestilling
Mandag d. 2. august 2021

Tak for dit åbne brev om byggeri af lufthavn i Qaqortoq. Det er en vigtig debat, der vedrører os alle og derfor har Naalakkersuisut prioriteret åbenhed om de nye lufthavnsbyggerier. Det er utroligt vigtigt, at denne debat kan foregå på et faktuelt grundlag. Kritik er velkommen, men bør altid bygge på fakta. Det er jeg sikker på, at vi er enige om. Derfor vil jeg benytte denne besvarelse til at fremsætte nogle vigtige fakta om lufthavnspakken, som du selv forelagde for Inatsisartut i 2018 som daværende Naalakkersuisoq for infrastruktur, og som blev vedtaget i Inatsisartut med Siumuts, og Demokraatits stemmer

Redegørelse vedrørende lufthavnspakken og det yderligere kapitalbehov i Kalaallit Airports International A/S

Grønlands Landsstyre
Lørdag d. 26. juni 2021

Det er ikke klarlagt, hvad en annullering af hele eller dele af lufthavnspakken vil koste. Allerede afholdte udgifter vil selvsagt være tabt. Derudover vil det forventeligt afstedkomme en større udgift at opsige aftalerne med entreprenører med videre. Såfremt hele eller dele af lufthavnspakken annulleres vil det som minimum medføre et behov for investeringer i Kangerlussuaq for cirka 800 millioner kroner for at sikre, at landingsbanen mv. fortsat kan anvendes

Grønlands økonomi Forår 2021

Økonomisk Råd
Onsdag d. 26. maj 2021

Selvstyret har en betydelig og stigende risikoeksponering via selvstyreejede selskaber, som skal medtages i vurderingen af frihedsgraderne i den økonomiske politik. En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen. Aktiviteter varetaget af helt eller delvist selvstyreejede selskaber er ofte systemiske og af afgørende betydning for samfundet, fx lufthavne og flytransport, og de kan derfor ikke lukkes ned i tilfælde af økonomiske problemer. Den samlede nettorentebærende gæld – hvor gælden i de selvstyreejede selskaber er medtaget - forventes at øges fra 4 mia. kr. i 2020 til 7,2 mia. kr. i 2024

Grønlands økonomi Forår 2021

Økonomisk Råd
Onsdag d. 26. maj 2021


Grønland - Menneskenes hjerte

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Múte Bourup Egede, Formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 17. april 2021

Vi lever i et smukt og unikt land. Naturen, kulturen, maden, sproget, de mennesker vi har i vores liv har alt sammen en plads i vores hjerter. Koalitionen vil arbejde i respekt for samfundet og de mennesker der bor her. Koalitionens udgangspunkt er, at den vigtigste ressource er mennesket

Er den Almenmedicinske Speciallæge ved at forsvinde fra Grønland

Lone Storgaard Hove, Speciallæge i almenmedicin, Regionslæge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter
Tirsdag d. 23. marts 2021

Desværre må befolkningen nok vænne sig til et system hvor man nok kan få hjælp til de mest akutte tilstande. Men ikke kan få den tryghed det er at have en speciallæge som kender til patienterne og til de Grønlandske forhold. Det bliver en svær forringelse af sundhedstilbuddet

Blind vej brolagt med gyldne løfter

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 10. februar 2021

Efter valget falder alt tilbage på den stejle vej ned mod en selvstyrebankerot. Når den indtræffer, så er det også Danmarks skyld. Danmark skulle aldrig have givet Grønland – først hjemmestyre og siden selvstyre

Vækstpause og voksende offentligt underskud

Nationalbanken
Lørdag d. 14. november 2020

I den nuværende situation er der ekstra stor usikkerhed om udviklingen i de offentlige finanser. Usikkerheden gælder også for det forventede likviditetstræk på landskassen. Pr. 1. januar 2020 var likviditeten i landskassen på 1,3 mia. kr., og der er behov for at sikre lånemuligheder som følge af den forventede udvikling i de offentlige finanser. I finanslovforslaget for 2021 lægges der op til, at der kan optages lån for 1,5 mia. kr. for at undgå, at landskassen kan komme i likviditetsproblemer fremadrettet

Jeg er så vred

Anonym
Fredag d. 16. oktober 2020

Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild

Børnetalsmand til Qujaukitsoq: Elevernes trivsel er forudsætningen for læring - ikke løftede pegefingre

Aviâja E. Lynge
Mandag d. 5. oktober 2020

Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen

Kim Kielsens åbningstale ved efterårssamlingen 2020

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 25. september 2020

Jeg vil til slut citere dette digt af Augo Lynge: ”…Tror du stadig at Inuit kalaallit ikke formår, at de fremdeles ikke evner? Luk dine ører til tvivlernes ord. For tror du virkeligt på dem? Vi formår og vi kan – ganske og aldeles.” ~ Augo Lynge

Grønlands økonomi - Efterår 2020

Økonomisk Råd
Onsdag d. 23. september 2020

Krisen skaber et behov for at genoprette Landskassens økonomi. Det vil kræve, at der i en årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle fremtidige kriser. Samtidig er der et uløst holdbarhedsproblem for de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, jf. afsnit 2.3. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i denne udfordring og øger derfor kravene til styringen af de offentlige finanser. Som diskuteret ovenfor er udfordringen reelt større, da vedligeholdelsesefterslæb ikke direkte fremgår af de traditionelle opgørelse af de offentlige finanser

Grønlands økonomi - Foråret 2020

Økonomisk Råd
Torsdag d. 4. juni 2020

Coronakrisen har også ramt Grønland. Der er gennemført en række nedlukningsinitiativer, og rejsemuligheder har været lukket ned. Det er stort set lykkedes at undgå smittespredning i landet, og derfor har en intern genåbningsproces kunnet sættes i gang. Imidlertid er der et dilemma i at genåbne udenrigstrafikken fuldt ud, da det øger smitterisikoen. Sårbarheden er stor, såfremt smitten skulle brede sig, og det vil sætte sundhedsvæsenet under et massivt pres

Replik fra Formanden for Landstinget til pressemeddelelse fra landsstyret om den aflyste spørgetime

Vivian Motzfeldt, formand for Landstinget
Søndag d. 31. maj 2020

I denne planlægning besluttede formandskabet, at der på den korte forårssamling skulle afsættes 1 spørgetime, hvor formanden for landsstyret blev varslet og anmodet om at varetage denne spørgetime. Spørgetimen var således alene afsat til, at Formanden for landsstyret kunne besvare spørgsmål fra medlemmerne, efter den lange COVID19 periode uden møder i salen. Formandskabet fik imidlertid 2 dage før spørgetimen oplysning om, at formanden for landsstyret ville sende en anden fra landsstyret til at varetage spørgetimen

Vækst, stabilitet og tryghed

Demokraterne
Nunatta Qitornai
Siumut
Søndag d. 31. maj 2020

Muligheden for indførelse af skattefradrag for deltagelse i foreningsarbejde i almennyttige, sociale, kulturelle, kirkelige og sportslige foreninger undersøges, da disse har stor betydning for forebyggelse og velfærd

Nu kvæles al kritik

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Lørdag d. 30. maj 2020

Magtmisbruget er totalt. I stedet for, at tage ansvar for utilfredsheden, så laves der endnu en grim manøvre. Når man mødes af modstand, må man kæmpe hårdere, og det gør vi selvfølgelig i Samarbejdspartiet. Men tag endelig ikke fejl i befolkningen: Hvis man kan kvæle modstand på denne måde, hvordan så, hvis I giver udtryk for modstand? Selv hvis I ikke støtter os, så rammes jeres demokrati hårdt på denne måde

Økonomisk Råd: Offentliggørelse af forårsrapport

Økonomisk Råd
Lørdag d. 30. maj 2020

Der er et stort behov for at få udarbejdet en ny langsigtet plan, så snart der er overblik over de umiddelbare konsekvenser af coronakrisen. Krisen har øget økonomiens sårbarhed, og derfor er initiativer nødvendige. Situationen forværres yderligere af, at strategien med at udvikle en flerstrenget økonomi via turisme og råstoffer sættes tilbage pga. coronakrisen

COVID-19 Strategi

Landsstyret
Onsdag d. 20. maj 2020

Til trods for, at der er åbnet op for virksomhedskritisk personale er der store interesser fra erhvervslivet for fri bevægelighed mellem Grønland og Danmark samt mellem Grønland og udlandet. Mange af virksomhederne er afhængig af transport af personale mellem landene. Hertil er der omkring 6.000 borgere, der er bosiddende, men ikke er født i Grønland, hvor 1300 ikke er danske statsborgere. Ud over de 6000 der mange personer, der har familier i Danmark alle på anden vis har en stor tilknytning til Danmark, hvorfor det må forventes at flere ønsker at rejse til Danmark i den kommende tid

Atassuts forslag til forårssamlingen: der er behov for at revurdere kommunalreformen

Aqqalu C Jerimiassen, medlem af Landstinget for Atassut
Atassut
Fredag d. 15. maj 2020

Kun Nuuk udvikles, der er kun fokus på Ilulissat, Qaqortoq prioriteres for meget, hvorfor kun Sisimiut? Vi bliver ikke hørt i Uummannaq, der bliver ikke gjort noget for os i Østgrønland, vi er kun tilskuere, befolkningen i de yderdistrikter mindskes! Vi fra Ilulissat er trætte af at blive sat til side, udviklingen i Nuuk forværrer atter udviklingen på kysten

Hvorledes sikrer vi en bredt funderet, overordnet strategi for håndtering af ny Corona-virus; sundhedsmæssigt

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Torsdag d. 14. maj 2020

Vi skal ikke sminke Finansloven for lånte penge, eller udsætte byrden, og håbe på det bedste. Vi skal trimme, beskære, forhandle og arbejde hårdt her i Tinget, for, at sikre en bredt funderet strategi, både økonomisk, sundhedsmæssigt og menneskeligt. Det er på tide vi deler byrden og tager hårdere fat

Forslag til forespørgselsdebat om der er tilfredshed om demokratiet samt borgerinddragelsen i Grønland

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. maj 2020

Demokratiet i vores land er noget meget værdifuldt som vi skal passe godt på. For det danner grundlag for, at en enkelt person ikke kan styre vores land, og at vi alle skal være sammen og styre samt tage ansvar for vores land. Demokratiet skal i sin styreform værne om mindretallet samt flertallets politiske styring af landet. Det demokrati, der er vores grundlag, er vores nationale identitet

Coronakrisens betydning for Grønlands økonomi

Økonomisk Råd
Lørdag d. 18. april 2020

Det er helt afgørende at sikre, at landskassen har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien. Den aktuelle situation er klart i budgetlovens forstand en usædvanlig situation, hvilket begrunder en gældsfinansiering. Det er imidlertid samtidigt klart, at det forstærker behovet for at få løst de langsigtede finansieringsproblemer på den anden side af coronakrisen

Vedr. økonomisk hjælpepakke: Atassut og Samarbejdspartiet står udenfor

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Fredag d. 20. marts 2020

Alle partiledere mødes ved indkaldelse fra Formanden for Naalakkersuisut, ved flere lejligheder, startende i sidste uge. Dette for at sikre input fra alle partier omkring Corona-krisen, og vedtage tingene i fællesskab. Men den for Finansudvalget nyligt fremlagte finanspakke, har hverken Atassut eller Samarbejdspartiet haft mulighed for at tage stilling til, eller komme med input på

Her er lovgivningen om epidemikommissionen – hvad kan epidemikommissionen beslutte

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Søndag d. 15. marts 2020

I det hele taget er vi i Samarbejdspartiet overbevist om, at myndigheder udenom politikerne, samt Epidemikommission og andre fagpersoner er i fuldt sving, med, at forberede vort samfund på den her globale pandemi. Ikke desto mindre mener vi, at det går for langsomt politisk med, at beslutte at forebygge spredning af smitte. Lad os antage at den allerede er i landet, og begynde at handle derefter. Indkald Inatsisartut til en ekstra samling, sørg for at skabe enighed om vidtgående tiltag og økonomiske pakker i det tempo vi overhovedet kan, og sørg for tiltag

Pensionister betaler for nye lufthavne

Jan Joe Seidsen
Onsdag d. 19. februar 2020

Det er igen de gamle og samfundets svageste som betaler for de nye lufthavne, groft sagt. Og de kommer ikke til at generere den ventede indtjening, så ikke alene gældsætter vi os tungt, og fører overbudspolitik i landstinget; vi undskylder os også med alt muligt for at skumme fløden til at finansiere de her lufthavne

Vi er på vej mod nye tider

Múte Bourup Egede, Formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 1. januar 2020

Det er kutyme at kigge tilbage på året der gik. Dage med glæde og modgang, er ovre. Det gamle år, som bragte mange erfaringer med sig, er forbi. Mens vores erfaringer defilerer forbi, så starter det nye år med nye spændende udfordringer. Nytåret der bringer nye muligheder

Svar til artiklen IA’ere bag protestbølge

Avaaraq Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. december 2019

Dette er et svar til artiklen "IA’ere bag protestbølge" , skrevet af Jensine Berthelsen, bragt i Sermitsiaq 49. d. 6. dec. 2019. Når man udover at være arrogant overfor befolkningen, også forsøger at vende det til et udspekuleret udspil fra partier i Inatsisartut, og journalisten kalder demonstrationens arrangører for ”partisoldater”, begynder man ærligt talt at være nedladende overfor befolkningen. Det er det samme som at sige at Grønland har en befolkning uden en evne til at tænke selv, og at vi grønlændere ikke selv kan se det, når politikkerne gang på gang laver brølere

Koalition, forklar hvad ansvarlighed er

Kim Lyberth, Samarbejdspartiet
Fredag d. 22. november 2019

Koalitionen bliver ved med at sige mod, ansvarlighed og sundhed. Disse virker tomme i lyset af efterårets handlinger

Grønland og Færøerne i Folketinget

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 27. oktober 2019

Der har været en arktisk redegørelsesdebat i Folketinget den 9. oktober 2019, som fortjener betydelig opmærksomhed i både Grønland og Danmark. Der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Grønland, og der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Færøerne. Det er disse fire medlemmer af Folketinget, der må forventes at være mest vidende om henholdsvis Grønland og Færøerne, og som derfor forventes af orientere resten af Folketinget om de særlige forhold, der skal tages hensyn til i Folketingets arbejde. Det er også de fire medlemmer, der forventes at fortælle, hvad henholdsvis Grønland og Færøerne kan bidrage med i Rigsfællesskabet

Formanden for Naalakkersuits åbningstale ved Inatsisartuts efterårsforsamling 2019

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Landsstyret
Lørdag d. 21. september 2019

Når jeg taler om børnenes år, bliver jeg ofte misforstået. Når jeg siger børnenes år, så mener jeg beskyttelse for børnene. Det største ansvar for, at barnet får en tryg opvækst, ligger hos forældrene

Offentligt ejede selskaber i Grønland

Transparanency International Greenlandd
Onsdag d. 6. februar 2019

Transparens i udpegning af bestyrelsesmedlemmer og håndtering af interessekonflikter

Paragraf 37 Spørgsmål: om lufthavnsbyggeriet

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Fredag d. 25. januar 2019

Hvis lufthavnspakkens samlede anlæg, eller dele af disse, går konkurs – enten i starten – midten eller sent i projektets forløbsfaser, hvem skal så afholde udgifterne til dette? Hvis Staten skal dække én eller flere tab i et konkurs-scenarie, modregnes tabet/tabene da i Bloktilskuddet? 

Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 4. januar 2019

Formanden for Naalakkersuisut har i sin nytårstale nævnt at 2019 igen skal være et børnenes år. Netop en god start på livet lægger grunden til et godt barne- og voksenliv og jeg efterlyser en bedre måde at håndtere den udfordring det er for hele samfundet, at mange af vores unge forældre skal adskilles eller rejse langt væk fra familien for at føde. Det er ikke første gang vi oplever, at man udråber et år til at være et børnenes år. Men denne gang må der afsættes midler til formålet og et godt samarbejde med kommunerne bør vægtes højt og opstartes

Demokraatit Sermersooq Vest ønsker alle et godt nytår 2019

Anna Wangenheim, medlem af Landstinget for Demokraterne
Demokraterne
Fredag d. 4. januar 2019

I mange år har Kommuneqarfik Sermersooq brystet sig med prestigeprojekter, lige fra Siorarsiorfiit-projektet til det nylige lufthavnsprojekt. Men der er langt flere udfordringer, som skinner tydeligere igennem i dagligdagens dagligdagen, hvis man spørger demokraternes regionsformand i Sermersooq Vest: I alt for mange år er der på politisk niveau forvaltet og prioriteret prestigeprojekter på bekostning af hverdagens udfordringer. Vi bliver nødt til at kigge på virkeligheden, hvor udfordringerne er massive, både indenfor dagsinstitutionsområdet, ældre- og omsorgsfaget generelt, samt udfordringerne i at følge med i det hårdt pressede sundhedsvæsen, hvor befolkningstilvæksten også udfordrer kapaciteten

Nytårstale 2018-19

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 2. januar 2019

Hver eneste kran der står i kommunen, repræsenterer arbejdspladser. Hver eneste kran I ser i kommunen, repræsenterer en kommende daginstitution til vores børn, en ny skole til vores unge, nye faciliteter til vores handicappede eller ældre, eller en ny bolig

Stærkt samfund i sammenhold

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 2. januar 2019

Det kører godt for vort land. Det går godt med vores økonomi. Dette kan ses på mange områder. Bare i løbet af få år er antallet af registrerede arbejdsløse mindsket. Når man kigger på vores sociale sektor, er hjælpen over for vore svage god, især når man sammenligner med forholdene i andre dele af verden. I vort land har vi medborgere, som af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at udføre et arbejde, de bliver ikke overset og får systematisk hjælp. Dette skal vi som folk her i vort land være stolte over

Inuit Ataqatigiit ønsker at takke for den forgangne år og ønsker vores medborgere et lykkeligt og resultatgivende nytår

Múte Bourup Egede, Formand for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 31. december 2018

Et godt sted at starte er, at gøre noget ved, at det offentlige af de private anses som dem der stiller forhindringer for dem. Vi skal give samfundet og erhvervslivet muligheder, ikke forhindringer. Her skal vi sammen med kommunerne, som arbejder tæt på borgerne, ligge grund til koordineret indsats. Vi skal styrke det kommunale samarbejde, hvor vi skal lære af de succeshistorier som kommunerne har, således at disse spredes så de bliver til gavn for hele landet. Det er vigtigt at man samarbejder med de kommuner der foretager administrative optimeringer og fornyelser, som udvikler borgernært service. Det er ligeledes vigtigt for både kommunerne og samfundet, at man også foretager erhvervsudvikling i mindre byer og bygder, der hvor potentialet er

Demokraatits nytårsudtalelse ved årsskiftet 2018-2019

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 31. december 2018

Virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tjene penge, og for befolkningen skal der være en markant økonomisk forskel på at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse

Julen 2018 - Inuit Ataqatigiits ønskeseddel

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. december 2018

Grønlands politik består af en endeløs ordflom og meget få konkrete beslutninger med mærkbar og positiv effekt for samfundet. Det er denne deklaration fra Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse et eksempel på. Her remses alle de politiske hensigter op. Uden så meget som en antydning, hvordan det skal blive til virkelighed og gavn for vælgerne

Det grønlandske janusansigt

Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Torsdag d. 29. november 2018

At beskrive det skandinaviske element som illegitimt er en forløjet undsigelse af Grønlands historie, som har udløst en selvstændighedsdiskurs, der tvinger grønlænderne til at fornægte en del af sig selv – så sandt som der ikke findes nogen grønlænder, der ikke har Danmark i sindet og dansk-norsk blod i årerne. Det er i denne forskruede identitetspolitik, man finder roden til de gigantiske problemer, der har tårnet sig op for Grønland de seneste årtier, og som har været ved at tvinge samfundet i knæ. Det ville være en stor velsignelse for Grønland at få begravet denne udefrakommende, dybt skadelige gøgeunge

Koalitionsaftale 2018

Atassut
Nunatta Qitornai
Siumut
Onsdag d. 3. oktober 2018

Koalitionspartierne er enige om, at der skal arbejdes med de nødvendige reformer til forbedring af befolkningens levevilkår, og ikke mindst for at sikre fortsat økonomisk vækst for at skabe nye arbejdspladser og få flere arbejdsdygtige mennesker i arbejde

Et politisk svigt i særklasse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 15. september 2018

Midt i al den snak om ekstraordinær støtte fra staten til lufthavnsprojektet i Grønland, har der ikke været nogen opmærksomhed på Grønlands muligheder for at forrente og afdrage de beløb, der stilles til rådighed. Hvis man som regneeksempel kigger på et annuitetslån på 4 milliarder kroner, der afdrages årligt over 40 år til en rente på 2%, så skal der fra den årlige finanslov betales 142 millioner kroner i hvert af de kommende 40 år

Politisk sabotage på højeste niveau

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. september 2018

I virkeligheden ønsker man i landsstyrekoalitionen ikke det totale lufthavnsprojekt gennemført. Man ønsker kun, at lufthavnen i Nuuk udbygges til atlantlufthavn og bliver eneste ind- og udfaldsvej for Grønland. Når lufthavnen i Nuuk står færdig, så berostilles resten af projektet med henvisning til, at det bliver for dyrt for Grønland at gøre det færdigt

Hvorfor dukker Lars Løkke Rasmussen pludseligt op i Grønland med 1,6 milliarder kroner i baglommen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 11. september 2018

Derfor dukker Lars Løkke Rasmussen personligt op i Grønland med en check, der er dækningsløs, indtil Folketinget har besluttet at bevilge pengene
Tilknyttede tekster:

Sprængfarlige kineserier i landsstyret

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Torsdag d. 26. juli 2018

Vil man have gavn af handelssamkvemmet med Kina, må man renoncere på den åbenlyse tilkendegivelse af tilslutning til Tibets stræben efter selvstændighed. Ja, i det hele taget afholde sig fra at kritisere betændte forhold i Tibet. Det omfatter også officiel modtagelse af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Det gælder for Danmark, men i ikke mindre grad for rigsdelen Grønland, som jo selv har sat selvstændighed som mål i henhold til landsstyrets aktuelle stræben

Valg. Om etnonationalisme og dumhed

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Fredag d. 9. marts 2018

Der er udskrevet nyvalg til landstinget. Man kan spørge sig selv, om det mon bliver et såkaldt skæbnevalg, for der er ingen tvivl om, at for en række partier vil spørgsmålet om selvstændighed, løsrivelse fra rigsfællesskabet, stå centralt i den politiske skrækpropaganda om den etniske offerrolle, de rene og ægte af blodet må udholde som følge af dansk undertrykkelse, disrespekt, nedværdigelse, misbrug og forhånelse, som er sådanne partiers næring og livsnerve

Hvad skal der samarbejdes om

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 9. marts 2018

Det er ikke nok med et ønske om bredt samarbejde. Det har Grønland haft i flere år, men desværre om ligegyldige ting som Thule Air Base, den ubehøvlede holdning til Danmark og den ødelæggende besættelse af tanken om et snarligt selvstændigt Grønland

Samarbejdspartiets vision for Grønland

Samarbejdspartiet
Onsdag d. 7. marts 2018

Vi vil arbejde for en selvbærende økonomi baseret på frihed, viden, et solidt erhvervsliv og en plads i det globale samfund. Samarbejdspartiet vil arbejde for retfærdighed og livskvalitet, bygget på brede politiske forlig og respekt for demokratiet

Psykopati og narcissisme – et i grønland mere udbredt fænomen end almindeligt antaget, ofte maskeret i en offerrolle

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Tirsdag d. 13. februar 2018

Psykopater har en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, lyve og manipulere. De har ofte et videre spillerum end almindelige mennesker. I kraft af deres position kan de tillade sig mere, og omgivelserne reagerer ikke på deres handlinger. Det kan derfor være nyttigt at kunne demaskere en psykopat, når man støder på en, især når en sådan person sidder i en position med magt over andres ve og vel, som f.eks. i en afgørende og magtfuld folkevalgt position

Kim Kielsens nytårstale

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 2. januar 2018

Drømmen om selvstændighed sidder i os alle, det er et naturligt ønske for et folk at være herre i eget hus. Men i vores iver efter at tage de store skridt og beslutninger for vort land, skal vi huske de svage i samfundet. Jeg har som formand for landsstyret pligt til at sikre, at de svage i samfundet ikke bliver glemt – at de ikke bliver ladt i stikken. Alle har en mulighed for en plads på udviklingens slæde.

Under en tung dyne af vrangforestillinger

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 11. december 2017

En 62 siders damebrevkasse til 10 millioner kroner. Det er, hvad der er kommet ud af Forsoningskommissionens anstrengelser gennem tre år med at finde dokumentation for apartheidlignende tilstande i forholdet mellem Danmark og Grønland. Opgaven er nu afsluttet med en redegørelse for resultatet af Forsoningskommissionens arbejde. Det glade budskab er, at man ikke har været i stand til at finde noget, der bare ligner apartheidlignende tilstande. Det banale budskab er, at det har oplyste mennesker altid vidst

Vi når længst i fællesskab

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 22. september 2017

Vi har en travl periode foran os. Vigtige punkter såsom forslag til en ny handicaplov, forslag til en ny alkohollov og ikke mindst et finanslovsforslag vil være på dagsordenen. Landsstyret håber, at Landstinget vil tage vel imod vores forslag og redegørelser og jeg ser frem til et godt samarbejde med partigrupperne om de vigtige forhandlinger og beslutninger, der står foran os.

Jeg melder mig hermed ud af Demokraatit fra og med dags dato

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 19. september 2017

En sådan beslutning er ikke nem og det er også med et tungt hjerte at jeg nu siger farvel til mange gode stunder i partiet. Jeg vil sige en stor tak til dem der kæmpede sammen med mig imod korruption og nepotisme, og for bæredygtighed, frihed og transparens.

Borgernes fokus er de nære ting

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017

Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.

Det må Sermitsiaq.AG's læsere ikke vide om Lars-Emil Johansen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 22. marts 2017

Jeg er i den senere tid begyndt at kommentere på KNR's og Sermitsiaq.AG's hjemmesider, når jeg kunne bidrage med uddybende oplysninger. Det har nu fået en ende for så vidt angår Sermitsiaq.AG.

Nogen må jo sætte udviklingen i gang…

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Søndag d. 19. marts 2017

Borgmester Ole Dorph påstår også i samme artikel, at landsstyret har bremset planerne for forlængelsen af byens lufthavn. Hvad er det da for noget vrøvl? Tværtimod har det landsstyret i 2015 fået tilslutning til, at der nu skal bygges en international lufthavn i Ilulissat.

Inuit Ataqatigiit har stillet klare krav i koalitionen

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 18. marts 2017

Det vil klæde Formanden for Landstinget ikke at trække sit eget partipolitiske fnidder fnadder ind i det ellers så respektfulde hverv som formand for landets parlament. Jeg vil opfordre til, at Formanden for Landstinget udviser en større respekt for det landsstyre og for den fordeling af ansvarsområder som Landstinget har stemt for.

§ 37 - Spørgsmål: Koalitionspartierne stiller alt for mange spørgsmål

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 17. marts 2017

Somme tider virker det som om, at nogle af spørgsmålene udelukkende bliver stillet i håb om at opnå lidt omtale i medierne, da svarene kunne være fundet ved en simpel søgning på Google, i Finansloven eller ved at rette henvendelse til den relevante udvalgssekretær i Landstingets Bureau

Opfordring til de gamle: Lyt til de unge

Demokraterne Ungdom
Onsdag d. 1. marts 2017

De ældre politikere har travlt – det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvorfor egentlig? Er de drevet af personlige ambitioner? Forstår de sig ikke på økonomi? Hvorfor skal det hele gå så stærkt?

Grønlandisering af uddannelsessystemet er ikke vejen frem

Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 24. februar 2017

Jeg vil gerne have selvstændighed, og jeg vil gerne være med til at fremme vort smukke grønlandske sprog. Men jeg vil ikke være med til at disse begreber bliver misbrugt i et hensynsløst politisk show, hvor begreberne udelukkende har til formål at føre befolkningen bag lyset

Ingen er banket på plads

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Lørdag d. 11. februar 2017

Desværre sker det en gang imellem, at medierne bliver for ivrige, og derfor publicerer historier som ganske enkelt ikke har hold i virkeligheden. Det er ærgerligt, men den slags kan ske.

§ 37 - Spørgsmål: Forfatningskommissionen

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 7. februar 2017

Som vi allerede har givet udtryk for finder vi det udemokratisk, at landsstyret - i direkte modstrid med anbefalingerne i ”Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission” – har besluttet at såvel formands som næstformandsposten skal besættes af koalitionen. Vi ønsker derfor at vide præcist hvor langt denne udelukkelse af oppositionen kommer til at gå.

§ 37 - Spørgsmål: Nødvendige reformer

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 31. januar 2017

Det er helt nødvendigt, at vi alle forstår vigtigheden af, at vort samfund har brug for reformer. Især i den nuværende situation, hvor et stort flertal ønsker at sætte fuld fart på en selvstændighedsproces som vi ret beset ikke har råd til, hvis vi ønsker at bevare det velfærdsniveau vi har i dag.

§ 37 - Lufthavne

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 13. januar 2017

Formanden for landsstyret sagde meget klart i sin nytårstale, at arbejdet med anlæggelsen af de nye lufthavne i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat nu er i gang. Denne udmelding var en anelse overraskende, da hverken offentligheden eller Landstinget er blevet orienteret om, at finansieringen til disse store anlægsprojekter er på plads.

Velkomsttale til landsstyrets nytårsreception i København den 12. januar 2017

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Landsstyret
Torsdag d. 12. januar 2017

En ny landingsbane i Qaqortoq i Sydgrønland og udvidelse af lufthavnene til internationale lufthavne i landets hovedstad Nuuk og i Ilulissat i Nordgrønland er i gang.

Nytårstale 2017

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 2. januar 2017

Man kan sige, at den medmenneskelighed vi har haft i vores liv, er på vej væk. Vi ved at det store problem er, at der er alt for mange forældre, som omsorgsvigter deres børn. Vi har fået så ”travlt” i vores hverdag, at vi ikke har ”tid” til at være med til at tage os af de børn som vores familie, venner eller bekendte udsætter for omsorgssvigt.

Nye skridt i gensidig respekt

Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 31. december 2016

Vi er nødt til at forholde os til, at vi som et folk er få mennesker. Vi har brug for alle kræfter. Vi skal ikke støde vores medmennesker bort eller opildne til splittelse på baggrund af vores forskelligheder.

Ny koalitionsaftale 2016-2018

Inuit Ataqatigiit
Partii Naleraq
Siumut
Mandag d. 7. november 2016

Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed og denne proces kræver ikke alene politisk stabilitet, men også national samling. Parterne er enige om at fremføre forslag til ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode.

Grønland på vej i glemmebogen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. september 2016

På Thule Air Base kan det blæse meget stærkt og vinden fører finkornet sand med sig. På få timer kan det slibe biler og overlevelseshytter helt ind til det blanke metal. Sådan ser Rigsfællesskabet efterhånden også ud for et stigende antal mennesker i Danmark. Der er kun skelettet tilbage: love, regler og bindende aftaler

Grønlands Økonomi 2016

Økonomisk Råd
Torsdag d. 22. september 2016

De underliggende strukturelle problemer er således ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang. Behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse.
Tilknyttede tekster:

Sammenhold og bæredygtig vækst

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 16. september 2016

Der er stadig alt for mange børn i vores samfund, der vokser op i familier med alkohol- og hashmisbrug og oplever svigt, der skader deres trivsel og udvikling. Som samfund er det vores pligt at tage hånd om vores mest udsatte grupper. Det gælder i særlig grad børn i familier, som ikke formår at give børnene en sund opvækst

Endnu et ugennemtænkt træk af landsstyret vedrørende servicekontrakterne i Sydgrønland

Avaaraq Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 16. september 2016

Ingen tvivl om at der er mangel på bedre, struktureret og sammenhængende sejlads. Men hvad nytter øget sejlads, hvis planerne ikke hænder sammen med den øvrige trafik? Hvad nytter den øget sejlads, hvis det betyder at vi er 6 timer om at komme fra Qaqortoq til Nanortalik? Eller 7-8 timer hvis vi skal fra Narsarsuaq til Nanortalik, og endda måske videre til nogle af bygderne?

Sitting on Gold – en politikerskabt katastrofe

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016

Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”. I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube. En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold
Tilknyttede tekster:

Start virksomhed for een krone

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 25. april 2016

Vittus Qujaukitsoq har bekendtgjort at det bør være muligt ikke blot at starte et A/S eller ApS, men også et iværksætterselskab hvor indskudskapitalen kun skal være een krone.

Arctic Winter Games - en indsigelse og et svar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 25. marts 2016

Det er sikkert ikke juridisk angribeligt, at det ikke er foregået på den måde, men set ud fra Grønlands elendige økonomi i forhold til landets store problemer, er det moralsk forkasteligt, at det ikke er sådan det er foregået. Det drejer sig om Arctic Winter Games i Grønland, ikke i Slaraffenland.

Inuit uden Grænser?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 24. marts 2016

Tænk, hvad almindelige mennesker i Grønland kunne have fået af tiltrængte og gavnlige ting til vedvarende nytte for disse næsten 100 millioner kroner. Det ligger lige for at pege på internettet, der kunne give skoleelever i hele Grønland adgang til den ellers uopnåelige rigdom af viden, som børn uden for Grønland har en selvfølgelig adgang til.

Er borgmestrene fra Siumut vrede på hovedstaden Nuuk?

Mille Søvndahl Pedersen, På vegne af IA-gruppen
Mandag d. 22. februar 2016

De økonomiske anbefalinger er klare og tydelige: Vi skal reducere omfanget af den offentlige administration, gennem effektivisering og rationalisering. En flytning af arbejdspladser fra en by til en anden, har den modsatte virkning.
Tilknyttede tekster:

Formanden for landsstyrets nytårstale manglede kursretning

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. januar 2016

Koalitionen mangler klare strategier for at skabe varige arbejdspladser i erhvervslivet, adskilt fra råstofudvindingen. Til trods for at blivende erhverv bør vægtes mere ift. at skabe en bedre økonomi og bekæmpe arbejdsløsheden. Og ikke kun fokusere på tidsbegrænsede erhverv.

I år 2016 skal ligheden øges

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. januar 2016

For eksempel kunne vi sætte os et mål om, at vi mindsker bloktilskuddet med 10 mio. kr. om året, så vi sikrer os selv et håndgribeligt mål. Vi skal tage et større ansvar og fra Inuit Ataqatigiit står vi gerne i spidsen for dette

2015 har været et godt år men 2016 bliver endnu bedre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Lørdag d. 2. januar 2016

Med alderspensionsreformen har alderspensionisterne fået bedre forhold, og disse bedre forhold er finansieret ved at lade pensionsalderen stige til 66 år i 2017 og til 67 år i 2021.

Nytårstale 2016

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Lørdag d. 2. januar 2016

På vegne af hele landsstyret og befolkningen vil jeg sende en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen og hele Den Kongelige Familie, Folketinget, den danske regering, det færøske Lagting og Landsstyre samt de danske og færøske folk.

Fælles mål og sammenhængskraft

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2015

I årtier har man talt om de fire erhvervssøjler. Men for at vores erhverv og økonomi kan udvikle sig markant, er vi også nødt til at sikre at vi er et stærkt samfund. Vores fire søjler for samfundsværdier er Social omsorg, Viljen til uddannelse, Demokrati og Solidaritet.

Ansvar og udvikling kan gå hånd i hånd

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2015

Det er derfor positivt, at man i Paris blev enige om, at holde de kommende temperaturstigninger under 2 grader. Det er også godt, at aftalen fastslår, at de rigeste lande årligt skal overføre 100 milliarder dollar til fattige lande, hvor store befolkningsgrupper stadig mangler strøm og andre grundlæggende fornødenheder.

Landsstyrepartierne nedstemmer gælds- og investeringsstrategien

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 1. december 2015

Når vi som politikere beslutter at optage gæld, så er det borgernes penge det handler om. Og det er netop samfundets samlede gæld der sættes nogle rammer for i strategien.

Man har fulgt arbejdsgangen – vores mistillid var velbegrundet

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Lørdag d. 28. november 2015

I denne situation tilsidesatte partierne i koalitionen deres ansvar som folkevalgte og støttede op om denne afværgelse af afstemningen ifm. mistillidserklæringen

Vi har ikke tidligere set et så upålideligt landsstyre

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 14. november 2015

En behandling af beslutningsforslaget blev i dag berostillet umiddelbart før en afstemning herom, eftersom det ansvarlige medlem af landsstyret ikke havde passet sit arbejde.

Hvor blev åbenheden af?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. oktober 2015

Kim Kielsen blev valgt på en dagsorden om at gøre op med de dårlige sager der havde præget landet under Aleqa Hammonds ledelse. Men sagen om mediestøtte forsvandt ikke og det nye landsstyre valgte overraskende at bakke op om den linje der blev lagt under Aleqa Hammonds landsstyre.

Partiet Siumut skal stoppe driften med KNT Aps

Peter Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. oktober 2015

Nu er Siumuts generalsekretær også direktør for KNT Aps, som ansøger kvoter til landsstyret, hvor partivenner behandler ansøgningerne. Det er en uacceptabel sammenblanding af økonomiske interesser.

Falske beskyldninger om landsstyrets håndtering af makrelkvoter

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 29. oktober 2015

Det er fuldstændig forkert og dybt krænkende for landsstyret, at IA’s Aqqaluaq B. Egede og Partii Naleraq’s Hans Enoksen sender en pressemeddelelse på gaden, som i overskriften påstår at landsstyret har hjulpet hinanden med vennetjenester for 40 mio. kr.

Landsstyret har hjulpet hinanden med vennetjenester for 40 mio. kr

Inuit Ataqatigiit
Partii Naleraq
Onsdag d. 28. oktober 2015

Det er utroligt at en koalition som har til hensigt at genskabe en tillid til styret, og som har lovet at rydde op, har vendt sig på en tallerken. Specielt Demokraterne har helt mistet deres identitet for at kunne fastholde den politiske magt

En omrejsende damebrevkasse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. september 2015

Disse rundrejser, hvor man møder folket og suger til sig af deres klager, har karakter af de brevkasser man finder i diverse dameblade. Her er der altid nogen, som det er synd for. De får et trøstens ord og et velment råd med på vejen. Mere kan den slags ikke bruges til.
Tilknyttede tekster:

Atassut kommer for sent med sin opfordring om forsigtighed til landsstyret

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 6. september 2015

Desværre oplevede vi komplet tavshed fra koalitionen, da vi forsøgte at få en dialog om finansloven – en helt uhørt magtdemonstration, der aldrig er set før i vores lands historie.

Vi har taget ansvar og skaffet resultater

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 28. august 2015

Demokraterne er borgernes garant for, at skatten på arbejde ikke kommer til at stige. Status er, at indkomstskatten IKKE er steget, og sådan vil det fortsætte lige så længe Demokraterne er med i koalitionen

Hverken arbejde- eller indhandlingsmuligheder i Østgrønland

LauraTáunâjik, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 1. august 2015

Det er besværligt og træls at skulle opretholde livets vilkår med de skyhøje priser der er på de fornødne dagligdagsvarer, hvorfor det helt klart er de mindrebemidlede det går hårdest udover.

Åbenhed og inddragelse kommer ikke af sig selv

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 31. juli 2015

Inuit Ataqatigiit er efterhånden i tvivl om hvilke råstof-opgaver der varetages af landsstyremedlemmet, Andreas Uldum. For dette landsstyremedlem er nærmest som udgangspunkt usynlig når sager omhandler råstofområdet

Fælles ansvar at skabe interesse for politik

Aputsuiaq Olsen Jonathansen, Demokraatit ungdom
Fredag d. 26. juni 2015

Medierne har et stort ansvar for, at politik bliver overfladisk og med fokus på skandaler. Hele Folketingsvalgkampen har groft sagt drejet sig om Aleqa Hammond samt om hvem der skal regere Danmark.

Inuit Ataqatigiit’s økonomi er sund

Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 26. juni 2015

Vi fortsætter den stramme økonomistyring og forventer at komme ud af 2015 med et overskud, således at vi kan skære endnu en portion af gælden væk. Det er partiledelsens mål at IA er gældfrit i 2019.

Bombesprængt landskasseregnskab blev færdiggjort

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 2. juni 2015

Aleqa Hammond havde opbygget en gæld, og nævnte dato havde en afdragsgæld på 106.363,27 kr. Der var tale om betaling for rejse af familiemedlemmer, regninger til minibar i restauranter og des lige, samt betaling af Selvstyret for leje af privatudlejning. Gælden var i flere omgange blevet rykket for, uden held, og først den dag da Revisorerne skrev til Revisionsudvalget blev disse betalt.

IA’s dobbeltmoral kender efterhånden ingen grænser

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 28. maj 2015

Demokraterne håber og tror, at offentligheden er i stand til at gennemskue det dobbeltmoralske og beskidte spil fra landets største oppositionsparti.

Selvstyret må ikke være en bremseklods

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 22. maj 2015

Det er i alles interesse, at der bliver skabt vækst og arbejdspladser i alt for lille private sektor i vort land, og det bør derfor være sådan, at den offentlige administration fungerer som en produktiv og konstruktiv samarbejdspartner for det private erhvervsliv

Kim Kielsens dobbeltjobønske

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 17. maj 2015

Hvis Sara Olsvigs krav til Kim Kielsen blev almengjort, skulle offentligt ansatte sige deres stillinger op, når de blev indvalgt. Det mener hun naturligvis ikke. Det her er ren, populistisk kalkunjagt

At være Formand for landsstyret er et fuldtidsjob

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 15. maj 2015

At beholde et andet erhverv ved siden af er for os et tegn på useriøsitet. Og vi er uenige med Formanden for landsstyret, når han kræver særbehandling

Finansloven for 2015 - Pressemeddelelse

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Steen Lynge, medlem af Landstinget for Atassut
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Onsdag d. 13. maj 2015

Der kom som bekendt valg i utide, og det betød at finansloven for 2015, blev stærkt forsinket. Vi er nu næsten et halvt år henne i 2015, og landet kører stadig uden vedtaget finanslov. Stod det til oppositionspartierne, ville processen have været forhalet endnu længere.

Koalitionen gør grin med parlamentarismen

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 13. maj 2015

I dag nåede vi et nyt lavpunkt i Landstinget. Finansloven blev vedtaget uden at koalitionens medlemmer ytrede så meget som et eneste ord. Ikke et eneste.

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg til 3. og sidste behandling af finansloven

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 13. maj 2015

I bygderne ved Tasiilaq viser de seneste tal, at der er 12 førtidspensionister i Sermiligaaq, 22 i Kulusuk og 16 i Kuummiut. Hvordan skal vi inden året er omme skabe jobs til dem? Vi kan godt forstå, at der er borgere der er bekymrede og føler sig usikre.

Sermitsiaqs (manglende) sans for demokrati

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2015

IA og parti Naleraq ønskede ikke at deltage i en finanslovsaftale, hvilket er fair nok. Det er deres vurdering. Men derfor bør det jo ikke undre oppositionen og Sermitsiaq, at koalitionens partier sætter sig sammen og indgår en aftale.

Landsstyrets visioner for fremtiden

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 7. maj 2015

Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Landstingets formand bagatelliserer lovbrud

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. maj 2015

For mig står det også klart, at jeg hellere vil se politikere som kan kende forskel på deres egen pengepung og landskassen, end jeg vil bagatellisere handlinger som på ingen måde kan forsvares i et moderne og demokratisk samfund.

Eftervederlag er ikke det samme som løn

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Onsdag d. 6. maj 2015

Jeg fik da lært, at hvis der er noget, der kan hidse en politiker op, så er det en debat om økonomi – vel at mærke politikernes egen.

Vi kræver åbenhed om pengeforbruget i Landstinget

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 5. maj 2015

Jeg vil sikre befolkningen retten til at finde ud af, hvad et møde koster? Jeg vil sikre, at befolkningen kan finde ud af, hvad en rejse har kostet? Hvad der bliver brugt på hotelovernatninger? Og om politikerne husker at betale for deres minibar-forbrug, når de tjekker ud af et hotel?

Hvem har aflyst selvstændigheden?

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 28. april 2015

Min vision for vores land er, at det grønlandske folk en dag bliver uafhængigt og selvstændigt. Men jeg synes ikke man skal sætte en dato på, før de grundlæggende betingelser er på plads.

Vi samarbejder faktisk hver eneste dag

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 28. april 2015

Sermitsiaq var under valgkampen en meget varm fortaler for en venstreorienteret koalition bestående af Siumut og IA. Det skrev avisen flere gange. Det endte i stedet med en bred koalition henover midten, og det er Sermitsiaq tilsyneladende forbitret over

IA mangler mod

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Tirsdag d. 21. april 2015

Vort samfund har brug for reformer og nytænkning på en række områder – noget der meget gerne skulle udmønte sig i brede og langsigtede forlig til glæde for de kommende generationer. Desværre virker det som om, at landets næststørste parti IA mangler modet til at være med til at træffe de nødvendige beslutninger. Det er ærgerligt

Besparelse af læger i mindre byer

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. april 2015

Ittoqqortoormiut og Qaanaaq ligger meget langt fra de nærmeste byer, og kvalificeret lægehjælp er yderst nødvendigt. Får man ikke den rette behandling i så afsides områder, kan det handle om liv eller død

100 dage uden retning

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 16. april 2015

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at landskassen bruges til uberettigede fyringer eller til et økonomisk ”plaster på såret”, når der sker afskedigelse uden officiel forklaring. Det skaber myter og uro i administrationen, og det er ikke den type historier vi ønsker at forbinde med den offentlige administration

Den økonomiske politik skal føre mod øget lighed

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. april 2015

Vi lover ikke til højre og venstre og sætter ikke folk en masse goder i sigte som vi ikke kan indfri, men vi bestræber os på at få dem til at forstå, at vi som medansvarlige alle skal være med til at løfte byrden og højne demokratiet. Vores økonomiske formåen vil være afgørende for at opnå selvstændighed

Politisk-Økonomisk Beretning 2015

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Landsstyret
Tirsdag d. 14. april 2015

Kort fortalt fokuserer holdbarheds- og vækstplanen på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at drive virksomhed. Dernæst at gå målrettet efter at udnytte landets potentialer mest muligt i råstofsektoren, turismeområdet og fiskerierhvervet.
Tilknyttede tekster:

Viden giver indsigt og motivation til politisk arbejde

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. marts 2015

Formålet med orienteringsrunden er at indsamle viden fra de mennesker der til daglig arbejder med de svære og ofte vanskelige områder. Viden som kan bidrage med vigtige informationer som medlemmerne kan tage med sig i udvalgsarbejdet.

Hvem styrer landet?

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 18. februar 2015

Det er totalt uhørt, at den øverste embedsmand, Svend Hardenberg, skriver direkte til tidligere Folketingsmedlem, Nick Nielsen, og beder ham om at dementere en udtalelse fra Folketingets talerstol. Oven i købet fra sin private mailadresse, hvis medierne taler sandt

Landsstyreformanden lader landet og dens befolkning betale prisen for Siumuts interne problemer

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 14. februar 2015

Vi kan forstå, at Svend Hardenberg som embedsmand har bedt om en undskyldning fra Folketingsmedlemmet Nick Nielsen. Embedsmænd skal under ingen omstændigheder blande sig i politiske sager. Eller er det blevet sådan, at Siumut og landsstyret nu bliver styret af embedsmænd?

At have regeringsmagten er ikke en partipolitisk legeplads

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. februar 2015

Sundhedsområdet er ikke et område som skal kastes rundt mellem forskellige landsstyremedlemmer på må og få, blot fordi et parti ikke har kunnet sikre deres eget interne samarbejde og koordination

Styrke kan vises på mange måder

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. februar 2015

Hvis NunaMinerals blot lukkes uden at alle muligheder er afsøgt, særligt hvis det viser sig, at der har været et tilsyneladende seriøst alternativ til lukning, udviser Grønland en uheldig useriøsitet omkring råstofudvikling

Det her er større end partipolitik

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 10. februar 2015

Vi ser frem til, sammen med landsstyret, at drøfte de muligheder og udfordringer der er lige nu vedrørende Nunaminerals. Men vi finder det lige så vigtigt, at der skabes enighed om landets samlede råstofstrategi.

Så er det heller ikke værre

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 28. januar 2015

Inuit Ataqatigiit og Siumut er ikke ens, ligesom at Demokraterne, Siumut og Atassut heller ikke er tre ens partier. Forskelle i mening er en del af det politiske arbejde.

I Siumut tror vi på at vores land har en lys fremtid

Suka K Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 17. januar 2015

Vi har forhåbninger til råstofudnyttelsen i landet, og der er allerede åbnet et rubin selskab, ligesom jernmineprojektet er på nippet til at komme på benene igen og der er mange andre undersøgelser i gang endnu

Reaktion på landsstyrets nytårstale: Uligheden vil fortsætte

Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 3. januar 2015

Vi er for eksempel overraskede over at landsstyret allerede har besluttet sig for en række infrastrukturprojekter uden om Landstinget og uden om oppositionen.

Kim Kielsens nytårstale 2015

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 2. januar 2015

Desværre har vi også problemer med strukturerne indenfor uddannelsessystemet, sådan som det ser ud nu. Her tænker jeg særligt på de rent grønlandsksprogede unge, som grundet vores samfundsstruktur og den måde vi har indrettet tingene på er afskåret fra at kunne tage sig en uddannelse ...

Nytårsudtalelse: Gnisten i vores børns hjerter

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. december 2014

Vi skal alle være bedre til at deltage og indbyde til deltagelse. Det gælder lige fra beslutningerne om store, etiske spørgsmål som uran, til emner som vores børns skolegang og unges fritidsmuligheder.

Nytårstale: Gang i reformerne – Gang i Grønland

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 29. december 2014

Vi er også nødt til at effektivisere den offentlige sektor og vi er nødt til at skabe rammerne for, at det private erhvervsliv kan tjene flere penge, der kan bruges til at investere i virksomhederne og dermed til at skabe arbejdspladser.

En flot buket ord - Inuit Ataqatigiits kommentar til koalitionsaftalen

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 16. december 2014

Den flotte buket af løfter pynter på et julebord. Men det bliver hurtigt hverdag igen. Realiteten skærer os alle i øjnene og vi er nødt til at justere vores forventninger. Et slag på tasken er, at der er for over en milliard kroners udgifter i koalitionsaftalen.

Kim Kielsen på dobbeltarbejde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. december 2014

Tænksomme medlemmer af Siumut bør arbejde for at bestyrelsen udskiftes med folk, der nyder almindelig tillid i samfundet. Det gør hverken første eller anden næstformand

Koalitionsaftale 2014 – 2018

Atassut
Demokraterne
Siumut
Onsdag d. 10. december 2014

Vi har store samfundsproblemer og det kræver at vi samarbejder om at sikre og indføre reformer for at skabe bedre vilkår indenfor den sociale omsorg, pension, førtidspension, skatteforhold, boligforhold og ikke mindst på erhvervsområdet.

Inuit Ataqatigiit vil være en stærk og konstruktiv opposition

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 4. december 2014

Inuit Ataqatigiit ønsker koalitionen et godt og frugtbart samarbejde, til gavn for hele landet og for alle erhverv. Vi ser frem til i den nærmeste tid at indlede samarbejde med koalitionen om finansloven for 2015, der bør tage udgangspunkt i de seneste dystre tal. Vi ser frem til snarest at indgå brede forlig omkring infrastrukturen, økonomiske reformer og rammerne for erhvervslivet.

Inuit Ataqatigiit er kommet videre – og det burde de andre partier også

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 21. november 2014

Inuit Ataqatigiit vedtog sidste år sit principprogram. Principprogrammet er styrende for den politik partiet fører. Intet sted i dette principprogram er progressiv beskatning nævnt. Derimod står der, at Inuit Ataqatigiit ønsker et skattesystem der er socialt afbalanceret og øger ligheden i samfundet. Så mens Inuit Ataqatigiit har rykket sig, hænger de andre partier fast i fortiden.

Selvransagelse og god regeringsførelse

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 21. november 2014

God regeringsførelse handler om, at forvalte folkets mandat troværdigt, og med respekt for befolkningen og samfundet. God regeringsførelse handler om at lade personlige interesser træde i baggrunden for det fælles bedste. Det kræver åbenhed, ærlighed og troværdighed

Lad os få total åbenhed

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 18. november 2014

Vi vil også have et fuldt overblik over, hvad der bliver brugt, når et medlem af landsstyret er ude at rejse. Her er det også vigtigt, at der er åbenhed om de udgifter, der bliver brugt på de medrejsende embedsfolk, således at der kommer et klart billede af, hvad rejseaktiviteterne koster.

Fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 28. oktober 2014

Jeg vil sætte fokus på sammensætning af bestyrelser i de offentlige ejede virksomheder i Grønland. I fremtiden skal vores bestyrelser ændres fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Borgere i Tasiilaq vil ud af Sermersooq Kommune

Uju Petersen, kommunalbestyrelsesmedlem i Sermersooq Kommune for inuit Ataqatigiit
Fredag d. 24. oktober 2014

Det ærgrer mig, at borgerne i Tasiilaq er gået igang med en underskriftindsamling for udmelding fra Kommuneqarfik Sermersooq, men omvendt kan jeg også godt forstå disse.

Præcisering vedr. lufthavn i Qaqortoq

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Demokraterne
Torsdag d. 23. oktober 2014

Det letteste i verden ville være at love, at disse ønsker bliver gennemført i den kommende valgperiode, og at pengene ikke var noget problem. Men fakta er desværre, at pengene er et meget stort problem.

Selvransagelse

Allan Petri Frandsen, medlem af Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq
Mandag d. 20. oktober 2014

Hvis vi som politikere lyver eller tager af kassen – eller gør begge dele – mister befolkning al respekt for politik og os politikere.

Ret og vrang

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. oktober 2014

Det er mit indtryk, at Grønland gennem årene har mistet mange medarbejdere, der har fravalgt at deltage i den udbredte nepotisme og det velkendte misbrug. De, der rejste tilbage til Danmark, har efterfølgende kunnet fortælle venner og bekendte og alle andre, der gad lytte, om den slags sandfærdige oplevelser. Det er en af forklaringerne på, at det er så svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra Danmark.

Reel og lige konkurrence, tak

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Demokraterne
Fredag d. 17. oktober 2014

Hvis man lader de selvstyreejede mastodonter konkurrere på ulige vilkår, så kvæler man det private initiativ. Det giver ringe muligheder for vækst og højere arbejdsløshed, og det er der helt ærligt ingen af os, der kan være tjent med

Valget skal samle og styrke Grønland

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 12. oktober 2014

Politikerne må afstå fra fantasifulde og økonomisk krævende forslag i valgkampen, og de politiske partier må komme med politiske bud på de løsninger, der kan bringe Grønland ud over de problemer, landet står midt i.

Jørgen Wæver Johansen stiller ikke op til formandsvalget i Siumut

Jørgen Wæver Johansen
Mandag d. 6. oktober 2014

Fungerende formand for Siumut Jørgen Wæver Johansen har valgt ikke at stille op til valget om formandsposten for Siumut, på det ekstraordinære landsmøde som afholdes d. 18. oktober i Nuuk.

Politikernes misbrug af de offentlige penge

Stephen Vestbirk
Lørdag d. 4. oktober 2014

Det bedste jeg oplevede var mine børns udvikling i det grønlandske samfund, at vi fik en lille ny datter, og det værste var den hensynsløse korruption blandt embedsmænd og specielt den lille konge, der var øverstbefalende indenfor tandplejen og sammen med den sundhedspolitiske ledelse det store ord indenfor sundhedsvæsnet i Grønland, Frank Senderovitz.

Kim Kielsen ny partiformand for Siumut?

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 2. oktober 2014

Siumut fortjener en principfast, målrettet og handlekraftig ledelse, der kan stå sammen om skabe fælles løsninger og kompromisser i Landstinget, kommunerne og bygderne, så politik bliver samlingspunkt for konstruktive løsninger.

Siumuts formand Aleqa Hammond har trukket sig som partiformand

Siumuts hovedbestyrelse
Onsdag d. 1. oktober 2014

Hovedbestyrelsen har valgt at godkende Aleqa Hammonds anmodning, og har i henhold til partiets vedtægter besluttet, at indtil der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling, da vil partiets politiske næstformand Jørgen Wæver Johansen være fungerende partiformand.

32 siders varm luft og et forsøg på magtfordrejning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 30. september 2014

Når Aleqa Hammond får bevilget orlov, er hun ikke længere en del af den udøvende magt. Derfor må Landstinget som den lovgivende magt udpege et nyt landsstyre. Det arbejde skal igangsættes umiddelbart efter Landstingets accept af Aleqa Hammonds ansøgning om orlov.
Tilknyttede tekster:

Atassut står bag koalitionens arbejde

Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Tirsdag d. 30. september 2014

Vi fra Atassut har taget Formandens redegørelse til efterretning i henhold til vores egen undersøgelse, og i henhold til, at vi absolut regner med at eventuelle tvivlsspørgsmål allerede er afklaret ved de regler der er tiltrådt i januar.

Mellemværende med Selvstyret accepteres ikke

Siumuts landstingsgruppe
Søndag d. 28. september 2014

Siumuts medlemmer af Landstinget accepterer ikke, at Formanden for landsstyret Aleqa Hammond har haft mellemværende med Selvstyret og forlanger på det kraftigste at sådanne forhold ikke gentager sig i fremtiden.

Uacceptabelt

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 27. september 2014

Inuit Ataqatigiit kan på ingen måde acceptere det magtmisbrug formanden for landsstyret har udvist i omgangen med samfundets midler. Vi bider særligt mærke i, at der er tale om en række forhold over flere år, og ikke kun et enkeltstående tilfælde

Balladen om Aleqa Hammond

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 26. september 2014

Fik Aleqa Hammond efter sin flugt fra en taxaregning et tilbud hun ikke kunne sige nej til, da hun forud for efterårssamlingen 2008 trak sig som landsstyremedlem for økonomi og finanser?

Grønlands Økonomi 2014

Økonomisk Råd
Søndag d. 21. september 2014

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland
Tilknyttede tekster:

Derfor skulle bestyrelsen skiftes ud

Demokraterne Ungdom
Tirsdag d. 16. september 2014

Det var ikke ubevidst at Siumut med Aleqa Hammond i spidsen skiftede de højt anerkendte, erfarne og kvalificerede bestyrelsesmedlemmer Line Frederiksen og Aaja Chemnitz Larsen ud med Paneeraq Olsen og Edda Lyberth

Politikerne er ude af trit med befolkningen

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 16. september 2014

Partii Inuit, IA, Siumut, og Parti Naleraq prøvede alle at finde en måde at trække i land, efter at 58 procent af deltagerne i en internetafstemning i Nuuk har afvist ideen om ny parlamentsbygning

Progressiv beskatning er ikke løsningen

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 2. september 2014

Som samfund bør vi hylde de mennesker, der har lyst til at yde noget ekstra. Det er helt hen i vejret at straffe dem.

Stram op og effektiviser. Det haster!

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 1. september 2014

I 2013 var der 3.955 ansatte i Selvstyret. I landsstyrets forslag til Finanslov for 2015 estimerer man, at antallet af offentligt ansatte i 2015 vil stige til 4.229. Det er simpelthen ikke godt nok.

Samlet opposition: Udskriv valg

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Nikku Olsen, landstingsmedlem, formand for Partii Inuit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. august 2014

Landsstyret har ikke noget parlamentarisk grundlag. Det er på tide, at landet ledes rigtigt og ansvarligt. Vi er nødt til at kræve, at Landstinget indkaldes til ekstraordinært møde.

Nuuk giver allerede rigtig meget

Mike K Andersen, formand for Demokraterne Region Sermersooq Vest
Torsdag d. 28. august 2014

En anden ting er de mange former for krydssubsidiering, der betyder, at borgerne i Nuuk betaler en uforholdsmæssig høj pris for eksempelvis vand, varme, el, teleudgifter med mere.

Nej, nej og atter nej

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 27. august 2014

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Partii Inuit mener, at det er en god idé at bruge op imod 300 millioner kroner på en ny bygning til Landstinget.

Landsstyret har mistet styringen

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mike K Andersen, formand for Demokraterne Region Sermersooq Vest
Onsdag d. 27. august 2014

Det ser sort ud. Med Finanslovsforslaget for 2015 fortsætter landsstyret sin visionsløse tilgang til udviklingen af vort samfund. Pilen peger direkte mod afgrunden.

Lad os rette fokus mod virkeligheden

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. august 2014

Man må aldrig basere hele sin indtægt på bankospil. Man kan jo ikke vide om man vinder, og derfor er man nødt til at have et arbejde.

En finanslov der giver panderynker

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 19. august 2014

Ideen om at tage mere i udbytte fra aktieselskaberne er kortsigtet. Vi må erkende at også vores aktieselskaber har deres udfordringer, særligt Royal Arctic Line. Vi risikerer at sende regningen videre til befolkningen og til erhvervslivet.
Tilknyttede tekster:

Åbent brev vedrørende prisstigninger på brændstoffer

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 19. august 2014

Siumut efterlyser en bredere regeringsførelse, som befolkningen kan flokkes omkring, med befolkningen i centrum.

En redegørelse er ønskelig

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 11. august 2014

Hvad er landsstyrets holdning i forhold til at bibeholde de nuværende fordelingsnøgler ved tilskud til kommunerne?

Derfor er det ønskeligt,Spørgsmål om en udligning af tilskud til kommunerne vil være retfærdigt og ligeligt fremover, som hidtil

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 11. august 2014

Hvad er landsstyrets holdning, i forhold til at bibeholde de nuværende fordelingsnøgler ved tilskud til kommunerne?

§ 37: Landsstyrets forslag til udligningsmodel

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. juli 2014

Er landsstyret enig i, at forslaget til udligningsmodel er udformet med det primære formål at skabe glæde i Siumuts bagland?

Skandaløst: Landskassen betaler udgifter for Siumut

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Lørdag d. 28. juni 2014

Borgermødet var det argument Siumut skulle bruge for at retfærdiggøre, at Landskassen – vores fælles pengebeholdning – skulle afholde udgifter i forbindelse med Aleqa Hammonds, Kim Kielsens, Vittus Qujaukitsoqs, Jens-Erik Kierkegaards, Martha Lund Olsens, Nick Nielsens og Finn Karlsens deltagelse i Siumuts landsmøde.

Folkevalgte og partier, vær rollemodeller!

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Klara Jakobsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 20. juni 2014

Siumut, Partii inuit, Atassut og Inuit Ataqatigiit har alle væsentlige økonomiske problemer som følge af ingen økonomistyring og manglende indberetning af A-skat

Koalitionen mangler vilje til at sætte sig ind i andres forslag

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 22. maj 2014

Tonen i svarnotater fra landsstyret bliver grovere og grovere. Oppositionens forslag misforstås bevidst og beskyldes for at fremme korruption elle direkte ødelægge landets udvikling.

Inuit Ataqatigiits udtalelse i forbindelse med Arbejdernes Internationale kampdag den 1. maj

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 3. maj 2014

Selv om vi både har store udfordringer og en stor arbejdsløshed, vil jeg på vegne af IA rette en særlig tak til både arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvis ikke det var for Jeres store indsats, vil vore problemer i dag have været endnu større.

Landsstyremedlemmet for finanser har groft overskredet sine beføjelser

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 1. maj 2014

Igennem pressen angriber landsstyremedlemmet for finanser i hårde vendinger ytringsfriheden samt NGO’ers mulighed for at arbejde.

Et stormombrust og skandalepræget år for landsstyret

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 24. april 2014

Sammenfattende vil jeg konkludere, at vi har et landsstyre, der i den grad fortsætter i det slædespor af nepotisme som alle tidligere Siumut-ledede koalitioner har kørt godt og grundigt til.

Når politik blokerer for løsninger

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 26. marts 2014

En sikring af, at vi også om 10 år har råd til gratis sygehusvæsen, gratis uddannelse og forskellige støtteordninger til både borgere og erhverv.

Råstofområdet er en prioritet – også i forholdet til andre lande

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 20. marts 2014

Grønlands olie- og mineralstrategi for de kommende fem år er nu blevet vedtaget af landsstyret. Olie- og mineralstrategien sætter retningen for Selvstyrets prioriteringer for de kommende fem år på råstofområdet.

Hvor kan udviklingen komme fra?

Greenpeace
Rambøll
Fredag d. 14. marts 2014

Rambøll Management Consulting har for Greenpeace analyseret, hvilke sektorer der vil være i stand til at adressere de aktuelle og fremtidige sociale og økonomiske behov i Grønland, samt hvilke konsekvenser dette vil have for økonomi, samfund og miljø.
Tilknyttede tekster:

Tillykke med det første år & velkommen til virkeligheden

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 13. marts 2014

Der er grund til at ønske landsstyrekoalitionen, eller det der er tilbage af den, tillykke med at have overlevet det første år. Fra dag 1 var der nok ikke mange der troede på, eller endsige ønskede, at den ville overleve særligt mange måneder.

Forvirringen om olie- og mineralstrategi vokser dag for dag

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 8. marts 2014

Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre landsstyret til at koordinere deres udmeldinger om vores land. Det sker igen og igen at forskellige udmeldinger om samme sag udgår fra landsstyret. Det skaber utryghed og forvirring.

§ 37: Repræsentationen i Washington

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. marts 2014

Det indtryk som både vi – og formentlig også befolkninger indtil samrådet i fredags har fået – var, at den kommende repræsentation var en selvstændig enhed, hvilket åbenbart ikke er tilfældet. Langt fra faktisk.

Behov for afklaring vedrørende den kommende forsoningskommission

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 28. februar 2014

Der er i forbindelse med den nuværende debat om den kommende forsoningskommission behov for at skabe klarhed over en række forhold af almen interesse og specifikt i forhold til, hvilken rolle Landstinget tænkes at skulle have

Ikke strammere tøjler om KNR!

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. februar 2014

Politiske ansættelser af kammerater har allerede skabt mistillid hos befolkningen og det bør stoppes

IA er fortsat imod udvinding og eksport af uran

Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 15. februar 2014

Inuit Ataqatigiit har ikke ændret holdning. Vi står fast på vores ønske om en landsomfattende oplysningskampagne efterfulgt af en folkeafstemning om spørgsmålet – før der evt. kan udstedes licenser til uranudvinding.

Demokraterne skal have ny formand

Demokraterne
Onsdag d. 29. januar 2014

På baggrund af den fremkomne kritik kan jeg ikke se, at jeg fremover kan agere politisk i forhold til Grønlands økonomi eller råstofområdet uden at blive beskyldt for at tale råstofbranchens sag.

Ordførerindlæg vedr. nyt landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 28. januar 2014

Vort land har i øjeblikket et landsstyre, der er gennemsyret af kammerateri og nepotisme og som samtidig finder det opportunt at vildlede og misinformere såvel befolkning som Landstinget.

Væk med splittelse og stilstand

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 14. januar 2014

Uanset at politikerne har sager nok at tage fat på, bliver vi hele tiden nødt til at forholde os til hændelser, som ikke har noget med politik at gøre, men sager som opstår p.g.a. dårlig forvaltning af den politiske magt.

Kun på dansk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. januar 2014

Jeg finder det meget overraskende – og ikke mindst meget utilfredsstillende – hvis den gældende lovgivning virkelig giver Selvstyret mulighed for at fastsætte sprogkrav, som reelt afskærer enkeltsprogede erhvervsdrivende her i landet fra at deltage i udbudsforretninger.

Forsoning mellem hvem?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 12. januar 2014

Hvor mange borgere mener Formanden for landsstyret der i dag er forhindret i at bidrage positivt til samfundet pga. kolonitidens skygger?

Landsstyret kan ikke overskue sine opgaver

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 9. januar 2014

Desværre er det tydeligt at bølgerne er for høje at navigere i for Formanden for landsstyret. Den utilstrækkelige varetagelse af regeringshvervet kan ingen være tjent med.

§ 37: Cirkulære om ansættelse og aflønning af særlige rådgivere

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 9. januar 2014

Er det normal procedure, at ansættelser i landsstyrets administration skal godkendes af Siumuts Hovedbestyrelse?

Spindoktorer i Grønland?

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. januar 2014

Vi sætter stort spørgsmålstegn ved, om en ordning direkte kopieret fra Danmark passer til grønlandske forhold.

Nick Nielsen lyver over for befolkningen – og Landstinget

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 7. januar 2014

Demokraterne skal hermed opfordre Formanden for landsstyret til at fyre landsstyremedlem for Kultur Nick Nielsen. Årsagen er, at Nick Nielsen har fundet det nødvendigt at lyve over for både befolkning og Landstinget i sagen om beskæringen af Nationalteatrets budget.

En politisk pauseklovn og en forsoningskommission med ændret fokus

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014

Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.

Skjult partistøtte i millionklassen til Siumut

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 3. januar 2014

Af cirkulæret fremgår det endvidere, at det skam ikke er nødvendigt at opslå stillingerne offentligt. Hvorfor dog alt det besvær med at gennemgå ansøgninger, når det eneste formål tilsyneladende er at give Siumut et skjult milliontilskud til politisk arbejde.

Lyset kommer altid tilbage

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 2. januar 2014

Sprog og identitet hænger sammen. Vores modersmål bidrager til vores selvforståelse og de sprog vi lærer udvider vores verden. Inuit Ataqatigiit anerkender, at der en sproglig ulighed i Grønland og vil derfor styrke indsatsen på sprogundervisningsområdet, både i grønlandsk, dansk og andre sprog.

Nytårsudtalelse: Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. januar 2014

Det kan godt være, at vi er uenige med koalitionen om en række ting, men det skal ikke forhindre os i at gøre vores bedste for at få sat markante aftryk på den førte politik.

Nytårstale 2014

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 2. januar 2014

Vi har forsømt at debattere og behandlet de begivenheder, de kolonistrukturer samt de forhold, der i nogle tilfælde eksisterer i mellem befolkningsgrupperne i Grønland den dag i dag. Disse forhold og debatter, har vi behov for at få i gang under faste ordnede rammer.

IA den eneste opposition

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. november 2013

Vi fortsætter vores konstruktive samarbejde med alle Landstingets partier med udgangspunkt i Inuit Ataqatigiits politik og ideologi.

Demokraterne vil sikre politisk stabilitet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 5. november 2013

Demokraterne har i lang tid været trætte af den udtalte blokpolitik, der bliver ført her i landet. Vi ønsker at sende et klart signal til omverdenen om, at Grønland er et land med politisk stabilitet, og at al politik ikke bliver ændret blot fordi magten skifter hænder.

Nanoq Beers manglende betaling af royalty

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 31. oktober 2013

Det virker forbløffende, hvis et selskab, som er givet tilladelse til eksport af grønlandsk vand, har kunnet overtræde vilkår om betaling af royalty, uden at dette har medført reaktioner fra Selvstyrets side

Mindretallet har taleret

Harald Bianco, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. oktober 2013

Det er med en stadigt voksende frustration at vi er vidne til arbejdsgangen i Landstinget og i landsstyret. Siden valget er vi gentagne gange blevet mere og mere negativt overrasket over den mangel på samarbejdsvilje koalitionen udviser.

De diktatoriske træk bliver mere og mere synlige

Harald Bianco, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2013

Flere og flere diktaturlande i verden går over til demokrati. At vort land bevæger sig i den modsatte retning er en rigtig dårlig ting. Vi må som borgere gå sammen om at stoppe de mennesker, der er startet på det.

Oplysningskampagne og folkeafstemning, tak

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 22. oktober 2013

Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er bestemt ikke enige om, hvorvidt nultolerancen over for radioaktive stoffer skal ophæves eller ej. Men vi er enige om, at det vigtigste må være, at befolkningen bliver inddraget og hørt. Dette er endnu ikke sket.

Sænk selskabsskatten

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 7. oktober 2013

Ved at sænke selskabsskatten kan vi styrke eksisterende virksomheders konkurrenceevne og muligheder. Det vil give vores virksomheder en mulighed for at konsolidere sig, udvikle sig, satse på nye tiltag og ikke mindst fremme investeringslysten.

Fiskeriet - et trængt hovederhverv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 30. september 2013

Der skal derfor snarest muligt udformes en tiltrængt handlingsplan, så erhvervet ikke overlades alene til store virksomheder, men også kan udvikle sig positivt med grundlag i den kultur, vi har haft i mange år, baseret på et kystnært fiskeri fordelt på mange aktører.

Krav om oprydning af de belastende sager

Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Tirsdag d. 24. september 2013

Vi kræver, at de seneste tids uroligheder bliver ordnet på ansvarlig vis og at der bliver placeret ansvar for de fejl der er sket, kun ved at sikre dette, kan vi fortsætte vores politiske arbejde og arbejde for at realisere vores koalitionsaftale.

Demokraternes indlæg til Politisk Økonomisk Beretning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 19. september 2013

Reformer kommer ikke af, at vi ikke tør træffe nye store beslutninger om store erhvervsprojekter. Reformer er heller ikke gratis og kan ikke finansieres ved at flytte småpenge fra en konto til en anden eller fra en kommune til en anden kommune. Der skal flere nye penge til, så man ikke kæmper en uskøn kamp om de samme få tilgængelige midler, vi har i samfundet i dag.

Demokraternes indlæg til Forslag til finanslov 2014

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 18. september 2013

Demokraterne tror ikke på, at det er en reel mulighed at sælge et meget stort antal boliger i Nuuk, som er en del af finansieringen til at dække vores udgifter. Vi bakker helt op om lejer til ejer ideen, men at sælge så mange boliger på én gang virker ikke realiserbart.

Jens B. Frederiksens åbningstale til Landstingets efterårssamling 2013

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 18. september 2013

Vi har oplevet en barnagtig boykot af et vigtigt møde i en international organisation. En boykot, der har skadet Grønlands internationale omdømme. Vi har været igennem en farceagtig ansættelsesprocedure af en pressekoordinator. Vi har oplevet en mærkværdig fyring af en dygtig Departementschef i Departementet for Finanser. Vi har overværet en fyring af Selvstyrets retschef, hvis eneste brøde tilsyneladende var, at han insisterede på at overholde loven. Og vi har vel alle læst den pinagtige advokatundersøgelse, som landsstyret bestilte for at rense sig selv. Endelig har vi fået præsenteret et forslag til Finanslov for 2014 som gør op med det ellers sunde princip om, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Jeg kunne sagtens fortsætte med at opremse en række brudte valgløfter, men det vil jeg ikke bruge mere tid på lige nu.

Åbningstale ved Landstingets efterårssamling 2013

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 17. september 2013

Vi ønsker alle en god regeringsførelse med grundlag i en retfærdig fordelingspolitik. Imidlertid skete der det umiddelbart efter valget og efter regeringsdannelsen, at koalitionen vendte tilbage til de gamle tilstande og handlemåder, som vi troede var fortid – hovsa-løsninger fra dag til dag, uforståelige ansættelser og afskedigelser, som gav anledning til utryghed og en tydelig ulyst til at forklare sig offentligt og en udpræget lukkethed over for befolkningen.

Åbningstale ved formand for landsstyret, Aleqa Hammond

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 13. september 2013

I perioden 1990-2011 har 1108 personer valgt at tage deres eget liv. Det er næsten ligeså mange, som der bor i Qasigiannguit-by. Det er skræmmende og ulykkeligt! Jeg er sikker på, at vi der sidder i denne forsamling, og mange af vore medborgere, der lytter med på radioen kender nogen, som de har mistet på grund af selvmord. Vi har alle familiemedlemmer eller venner, som vi har mistet på grund af selvmord.

Økonomisk Råds Rapport 2013

Økonomisk Råd
Onsdag d. 11. september 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.
Tilknyttede tekster:

Juridisk udredning

Niels Hansen Damm, Avokatfirmaet Malling & Hansen Damm
Fredag d. 6. september 2013

Jurist i lovafdelingen Pernille Levinsky Jensen har oplyst, at Søren Stach Nielsen på et tidspunkt kontaktede hende, idet han havde den opfattelse, at der næppe kunne være aktindsigt i en privat aftale med Pilu.

Arbejdede gratis for Siumut under valgkampen og fik kontrakt, da Siumut genvandt magten

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 5. september 2013

Også departementschefen for landsstyreformandens departement, Svend Hardenberg, som har bestilt advokatundersøgelsen, har i øvrigt i en periode arbejdet gratis for Siumut efter han fratrådte stillingen som direktør for Nukisiorfiit. Han hjalp partiet under folketingsvalgkampen i 2011 - og fortalte om det til AG i april samme år.

§37: Advokatundersøgelsen - Ansættelse af Julie Rademacher

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 4. september 2013

Er det korrekt, at landsstyret ønsker at kunne aflønne Julie Rademacher i en højere lønklasse end hun - med en kun halvt afsluttet kandidatuddannelse - ville have krav på efter den djøf-overenskomst, der var gældende, da stillingen blev slået op?

Politisk – Økonomisk Beretning 2013

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Onsdag d. 4. september 2013

Fremtidens Grønland skabes ved at løse nutidens problemer. Et af disse er, at ca. 70% af de 16-19­årige ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er uholdbart for vores økonomi, det er uholdbart for vores erhvervsliv og det er især uholdbart for de unge mennesker selv.
Tilknyttede tekster:

Grønlands deltagelse i Arktisk Råd

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. august 2013

Nu er det usikkert hvordan fremtidige formandskaber vil forholde sig til problematikken og hvis der opstår lignende problemer under et nyt formandskab, skal vi så boykotte igen og igen?

Grønland genoptager sin deltagelse i Arktisk Råd

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 30. august 2013

Enighed med Canada sikrer, at Grønland genoptager sin deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet. Aftalen styrker Grønlands muligheder for at deltage aktivt i samarbejdet.

Vi skal lære af tidligere tiders fejl

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 30. august 2013

Det er desværre sådan, at næsten uanset hvor man kigger hen, vil man kunne få øje på en bolig, der trænger til en kærlig hånd. Det skyldes årtiers forfejlede boligpolitik.

Formandens Departement søger en Retschef, der samtidig er leder af Lovafdelingen

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Landsstyret
Onsdag d. 21. august 2013

Kvalifikationskrav: Politisk tæft, Lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation

Politisk tæft i stillingen som landsstyrets retschef

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 21. august 2013

Med tanke på stillingens beskaffenhed kunne man vel – ud over selvfølgelig betydelig juridisk indsigt og erfaring – have forventet et krav om faglig kompromisløshed og mod til at insistere på overholdelse af gældende regler.

Tolv spørgsmål vedr. Pilu og Retschefens fyring

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 20. august 2013

Vil formanden for landsstyret give afkald på sin parlamentariske immunitet, således at Politiembedet kan undersøge, hvorvidt der er baggrund for at rejse tiltale mod formanden for landsstyret i anledning af ovenstående forhold?

Er vi på vej ud på et nationaløkonomisk skråplan?

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Søndag d. 18. august 2013

Det er sagt så ofte før, men der er desværre al mulig grund til at gentage det: Bloktilskuddet og fiskerieksporten er ikke nok til at holde vores økonomi oppe på blot det nuværende niveau. Hvis vi skal skabe nye jobs og indtægter, er der kun én vej: Der må gang i nye, eksportorienterede erhvervsaktiviteter.
Tilknyttede tekster:

Løftebrud og genbrug

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. august 2013

Koalitionen planlægger at afsætte mindst 9,6 millioner til en forsoningskommission. Inuit Ataqatigiit anerkender at vores historie har givet os sår der tager tid til at hele. Og Inuit Ataqatigiit er ikke imod ideen om at iværksætte en forsoningsproces.

Forslag til finanslov for 2014

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 8. august 2013

Hvis Lars-Emil Johansen med flere var i stand til at vise lidt økonomisk samfundssind, kunne de afgive den undskyldning allerede nu, og de 2,4 millioner kroner kunne anvendes til at afhjælpe et af de mange påtrængende problemer, der maltrakterer Grønland.
Tilknyttede tekster:

Afskedigelse af Selvstyrets retschef

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 7. august 2013

Efter at have konsulteret en jurist vedrørende betydningen af sådanne ”mundkurvs-aftaler” kan jeg imidlertid henvise til en ombudsmandsudtalelse fra Landstingets ombudsmands årsberetning for 2008, hvori ombudsmanden udtaler, at aftaler om diskretion eller tavshed i forbindelse med fratrædelsesaftaler ikke kan gøres gældende overfor Landstinget eller et landstingsudvalg, som kræver oplysninger fra et landsstyremedlem.

Et paradoks i grønlandsk fiskeripolitik

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 27. juli 2013

Det er i forvejen ikke let at holde flere af de eksisterende fabriksanlæg i gang på 100% kommercielle vilkår. Et yderligere konkurrenceforvridende tiltag i form af indhandlingsskibe vil uundgåeligt føre til tab af mange arbejdspladser.

Sendt i byen af mor

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 26. juli 2013

Vi venter stadig på, at Aleqa Hammnod træder offentligt frem og med åben pande svarer på de efterhånden mange spørgsmål fra en gruppe af velforberedte journalister.

Vi er alle ansvarlige, også i Selvstyret

Svend Hardenberg, departementschef, formandens Departement
Fredag d. 26. juli 2013

De enkelte landsstyremedlemmer vil naturligt afholde sig fra at udtale sig om forhold af administrativ art, ligesom vi i departementerne vil afholde os fra at udtale os om politiske forhold.

Så tager vi den een gang til for Aleqa Hammond

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 18. juli 2013

Til KNR-radioavis udtalte formanden for landsstyret senere, at hun ikke ønskede at kommentere på sagen, da hun havde svaret fyldestgørende på mine spørgsmål. Da dette absolut ikke er korrekt, vil jeg gentage mine spørgsmål. Nu i håb om at der kommer et svar om Formanden for landsstyrets politiske holdning og ikke en eksisterende regelafdækning.

Landsstyret er meget opmærksom på, at ...

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 12. juli 2013

... de almindelige habilitetsregler overholdes generelt og også specifikt for de enkelte medlemmer af landsstyret. Herunder også i de tilfælde hvor de enkelte medlemmer før de tiltrådte som medlemmer af landsstyret har haft erhverv eller hverv med en mulig interessekonflikt i forhold til hvervet som medlemmer af landsstyret.

Akulliit Deklaration

Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. juli 2013

Vi vil minde om, at 75 procent af stemmerne i 2008 stemte for Selvstyre, og vi finder det utrolig pinligt at formanden for landsstyret, der skal arbejde for hele befolkningen, i et engelsksproget interview direkte vildleder de engelsksprogede lyttere.

Kammerateri og korruption?

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 28. juni 2013

Den fik ikke for lidt tilbage i 2010. Dengang var Aleqa Hammond oppositionsleder, og hun tordnede mod, at konerne til daværende Formand for landsstyret Kuupik Kleist og daværende medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen ejede en minerallicens.

Spørgsmål om hjemløse børn i genhusning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 26. juni 2013

I praksis benyttes de ringeste boliger til genhusning. Nogle er så dårlige, at de ikke kan lejes ud. INI har dog visse minimumskrav: Genhusningsboligen skal bestå af mindst 1 rum pr. familie og have varme, vand, el og adgang til køkken og bad. Hos ISERIT er el ikke en nødvendighed.

Nikku burde takke pressen hver eneste dag

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 20. juni 2013

Nikku Olsen burde takke pressen hver eneste dag han står ud af sengen. Hvis pressen havde gravet bare en lille smule dybere i hans fortid den gang han præsenterede sit nye parti, så ville der formentlig slet ikke være noget parti i Landstinget, der hed Partii Inuit.

Det handler om troværdighed

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 17. juni 2013

Javel så! Da Jens-Erik Kirkegaard i sin tid gav udtryk for hvor chokeret han var over udtalelser fra et selskab om hvor nemt det er at opnå en ”næsten gratis ejendomsret” til et område af Grønland som svarer til mere end 10 procent af Danmarks areal, så mente han det i virkeligheden bare som en kompliment!

Hjemløshed i Grønland

Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut
Fredag d. 14. juni 2013

Lange ventelister var også en hindring for at få en ny bolig. Der var dog stor forskel på hvor lang ventetid, der var i de forskellige byer. I Nuuk indebar de lange ventelister, at tiden, der kunne gå, var uoverskuelig. 5-10 år og måske mere blev nævnt af de genhusede. Tal for hvor mange, der anvises fra den almindelige venteliste, viser også, at Nuuk skiller sig markant ud ved at anvise meget få.
Tilknyttede tekster:

§37: Pilu - Rademacher - Aktindsigt

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 12. juni 2013

Julie Rademacher koordinerede information for Aleqa Hammond både før og efter valget til Landstinget, men ifølge den netop udfærdigede ansættelseskontrakt tiltrådte hun først 15. april. Har hun modtaget løn, vederlag, diæter eller andre former for betaling fra Selvstyret før denne dato?

§37: Fratrædelsesgodtgørelse og "mundkurvsaftale"

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 11. juni 2013

Vi har før set eksempler på, at offentligt ansatte embedsmænd afskediges, uden at have begået tjenesteforseelser som kan begrunde en disciplinær afskedigelse. Det har kostet landskassen – og dermed borgerne – dyrt, fordi Selvstyret så må betale en fratrædelsesgodtgørelse på nogle måneders eller års løn.

§ 37: Pilu - Rademacher

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 4. juni 2013

Var det landsstyrets administration som foreslog netop denne virksomhed (Pilu), og spillede det på nogen måde ind, at virksomhedens ejer Julie Rademacher er tidligere folketingsmedlem for Siumuts danske søsterparti Socialdemokraterne, og at hun – enten betalt eller som vennetjeneste – vist også var engageret i Siumuts valgkampagne?

Fru Hammonds privatlærer

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 4. juni 2013

Der kunne man bare se. Her gik man og troede, at Julie Rademacher var pressekoordinator, men i virkeligheden er hun måske slet og ret Fru Hammonds privatlærer! Og mon ikke også hun kan lære landsstyreformanden et trick eller to. Ganske vist er hun ikke kommunikationsuddannet, i hvert fald ikke journalist, ja faktisk er hun slet ikke færdiguddannet.

§37 Arktisk Råd

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 4. juni 2013

Allerede i foråret 2012 blev det af daværende Formand for landsstyret fremlagt, under et møde med Udenrigsminister Villy Søvndal, muligheden for Grønland at trække sig ud af Arktisk Råds arbejdet såfremt situationen ikke blev løst. Landsstyret har derfor ikke indført et nyt løsningsforslag ift til problematikken.

Har medlemmerne af landsstyret andre hverv?

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 3. juni 2013

Der er nu gået 1 måned siden jeg stillede landsstyret to simple spørgsmål til afklaring af, om landsstyrets medlemmer har efterlevet de lovkrav, som gælder for landsstyremedlemmers opretholdelse af andre hverv og erhverv. Hvad er baggrunden for, at landsstyret endnu ikke har besvaret disse spørgsmål?

Der bliver kø ved skafottet!

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 31. maj 2013

Jeg kender den nu tidligere departementschef som værende hårdtarbejdende, yderst kompetent og uden skelen til partipolitik i sin tilgang til at få Grønlands daglige – og fremtidige – økonomi gjort robust og bæredygtig.

En ny beskatningsmodel sammen med råstofindustrien?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 29. maj 2013

Hvad er begrundelsen for at inddrage råstofselskaberne så direkte i udarbejdelsen af en ny beskatningsmodel?

Licenser til kystnært fiskeri

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 29. maj 2013

På kort sigt, så vil landsstyret sende et forslag til ændring af den gældende bekendtgørelse ud i høring i løbet af juni måned.

Grønland skaber klarhed – ikke kaos

Jens Erik Kirkegaard, landstingsmedlem for Siumut
Onsdag d. 29. maj 2013

Råstofselskaber, der engagerer sig i Grønland, kommer ikke til at betale mere i skat, end de gør i dag. Men der vil ske ændringer i måden, betalingerne vil falde på.

Utidigt og umodent boykot af Arktisk Råd

Maliina Abelsen
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 22. maj 2013

I Inuit Ataqatigiits øjne tager man ikke en sådan beslutning uden at have sit parlamentariske grundlag i orden, og man træffer ikke en beslutning om at boykotte Grønlands deltagelse ved så vigtige møder, når man ikke har afsøgt alle andre muligheder. Og det har Aleqa Hammond næppe efter kun en måned i stolen som formand for landsstyret.

Intet nyt er godt nyt

Maliina Abelsen
Onsdag d. 22. maj 2013

På ikke færre end 22 sider fremlagde Vittus Qujaukitsoq, at der ikke er noget nyt under solen. Ingen nye politiske udmeldinger. Man fortsætter den økonomiske kurs, som blev lagt af den forrige koalition, hvor man forstår og anerkender, at vi står overfor store økonomiske og strukturelle udfordringer i forhold til at sikre velfærd for vores børn og børnebørn.

Saglig og upartisk oplysning til borgerne

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Onsdag d. 22. maj 2013

Vi er også overraskede over, at landsstyreformanden på hendes første officielle besøg i Danmark ifølge de fremsendte pressebilleder ledsages af én repræsentant fra Selvstyret, den eksterne og midlertidigt ansatte pressekoordinator og en partikonsulent fra partiet Siumut.

Danmark, Grønland og Færøernes deltagelse I Arktisk Råd samarbejdet

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 22. maj 2013

Vi håber, at der snarest muligt vil blive skabt grundlag for, at Grønland igen kan deltage fuldt ud i Arktisk Råds arbejde – og det vil vi arbejde aktivt for.

Kolonitiden er et overstået kapitel

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 17. maj 2013

Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.

Resultater opnås ved deltagelse – ikke udeblivelse

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 15. maj 2013

I de seneste fire år er der kommet større opmærksomhed på Grønland og grønlandske interesser i Nordisk Ministerråds regi. Dette er sket ved en utrættelig, aktiv og vedvarende indsats. Denne tilgang til at opnå udenrigspolitiske resultater og skabe større viden om Grønland i udlandet har allerede virket, og det vil fortsat kunne virke. Men det kræver, at landsstyret vågner op, trækker i arbejdstøjet og vælger den aktive tilgang til det udenrigspolitiske arbejde.

Landsstyret stiller arbejdet i Arktisk Råd i bero

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 14. maj 2013

Beslutningen har været nødvendig, da Sverige under sit formandskab konsekvent har valgt at fravige fra hidtidig praksis for Kongeriget Danmarks repræsentation ved forhandlingsmøderne i Arktisk Råd med repræsentation af alle tre rigsdele.

Javel så! Julie Rademacher er en virksomhed og ikke en person…!

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 13. maj 2013

Hvordan kan det være, at jeg ikke tidligere har hørt om den kommunikationsvirksomhed, som landsstyret har valgt til opgaven? ”Pilu” hedder den. Et opslag på internettet gør mig ikke klogere. En kommunikationsvirksomhed uden en hjemmeside – det er da usædvanligt! Men heldigvis har vi jo GER registeret. Og hvad kan det så fortælle? Jo, Pilu viser sig at være en enkeltmandsvirksomhed ejet af ….Julie Rademacher selv, såmænd. Og meget belejligt oprettet 1. januar i år.

Landsstyret er omhyggeligt

Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Fredag d. 10. maj 2013

De første linjer i landsstyrets økonomiske politik vil blive tegnet og fremlagt i forbindelse med forelæggelsen af den årlige Politisk-økonomisk beretning, hvor de fremtidige økonomiske udfordringer i samfundet vil blive afdækket

Landsstyreformand Aleqa Hammonds første tur til Danmark

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 17. april 2013

Et besøg, der vil gå over i historien. Ikke kun fordi det er første gang to kvindelige regeringsledere mødes, men også fordi der startes en ny tradition for, at landsstyreformanden møder Dronningen ved sit første besøg i Danmark.

Respekt

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 12. april 2013

Siumut er stolt af vores koalitionspartnere Partii Inuit og Atassut

2009- 2013 Fremgang over en bred front

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 5. april 2013

Valget er overstået. Folket har talt og sammensat et nyt Landsting. Jeg vil gerne benytte dette vagtskifte til at gøre status over den forløbne valgperiode. Det skylder jeg ikke alene befolkningen, men også den omverden, der nøje følger den politiske udvikling i Grønland.

For at nå målet, må man kende vejen

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 4. april 2013

Inuit Ataqatigiit finder det bekymrende og tankevækkende, at landets økonomiske udvikling i koalitionsaftalen kun er beskrevet i fire sætninger. Ikke en eneste gang nævnes vores pressede økonomi og ikke en eneste gang nævnes den udvikling, der i de kommende år betyder flere udgifter og færre indtægter, hvis ikke vi gennemfører reformer og opstarter ny industri.

Giv os bare et sagligt argument

Aviaaja Karlshøj Poulsen, Formand for Demokraterne Sermersooq Vest
Onsdag d. 3. april 2013

Siumut ville (kunne) ikke under valgkampen komme med en klar begrundelse for, hvorfor loven skal tages op til revidering - det virkede nærmest som en ren protestreaktion.

Koalitionsaftalen: en inventarliste over et politisk fallitbo

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 27. marts 2013

Hvis en handlingsplan for forsoning og tilgivelse kunne føre til en officiel undskyldning fra Grønland til Danmark og en personlig undskyldning fra typer som Lars-Emil Johansen, så kunne der vel godt kvitteres med tilgivelse fra Danmark og det danske folk.

Et samlet land – Et samlet folk Koalitionsaftale 2013 - 2017

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Nikku Olsen, landstingsmedlem, formand for Partii Inuit
Tirsdag d. 26. marts 2013

Om kolonitidens indvirkning For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.

Grønlænderkortet

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 26. februar 2013

Nogle gange ville det være rart at kunne trække et kort op af lommen, der siger "Grønlænder". Et helt simpelt nationalt ID-kort, der kan bruges alle steder.

Vi er ikke tvunget til at være politikere

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 6. februar 2013

Jeg mener ikke at det ikke er på sin plads, at man skal begrunde omstrukturering af møderne i Landstinget med at man har børn. Vi skal jo huske på, at der også er mange familier, hvor forældrene er nødt til at arbejde om aftenen eller om natten, så hvad er grunden til, at politikerne skal behandles anderledes?

Maritimt arktisk spin?

Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 30. januar 2013

Kunne en sådan tragedie ske igen i nøjagtigt dette samme område – men nu under sejlads i sommerperioden juni – juli – august-september, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis af passagerer, og som ikke er isforstærket i en høj isklasse, og som i det hele taget ikke er konstrueret til at kunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld?

Ansøgning fra partierne om støtte til at føre valgkamp

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 22. januar 2013

I forbindelse med vedtagelse af Finanslov 2010 blev det besluttet at afskaffe tilskud til partierne til at føre valgkamp ifm. valg. Dermed blev den mangeårige praksis med at afsætte midler til at føre valgkamp afskaffet.

Få et overblik over Grønlands kostbare undergrund

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 21. januar 2013

Det eneste råstof i Grønland, der findes i ubegrænsede mængder, er varm luft. Det er kendt for at have en stærkt forstyrrende indflydelse på evnen til at tænke klart. Det rammer især politikere og journalister. Men ellers kan det ikke bruges til noget.

Tale ved Nytårsreceptionen 9. januar 2013

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. januar 2013

Grønland har forhåbninger om en større grad af selvbestemmelse eller autonomi, nøjagtigt som det er formuleret i Lov om Selvstyre for Grønland, og vi vil gerne og har en reel ret til at udøve vores selvbestemmelsesret og opnå et ligeværdigt forhold til Danmark. Så det burde ikke være den store overraskelse, at vi - som forudset i Lov om Selvstyre - rent faktisk udøver vores selvbestemmelsesret i vores dagligdag.

En lodret løgn og en rodebutik

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 4. januar 2013

At basere sit abonnementssystem på et antikveret bogholderisystem, der kun har kunnet overleve i kraft af Tele Greenlands monopol og almindeligt sløvsind i virksomhedens daglige ledelse, er naturligvis både uantageligt og ganske absurd. Det må Telestyrelsen sætte en stopper for.

Siumut vil samarbejde

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 3. januar 2013

Vi er et rigt folk – jeg ønsker at dette vil kendetegne os i det nye år.

Tag ansvar! Det gør vi

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 3. januar 2013

Jeg har tidligere kaldt den nuværende koalition for den hidtil stærkeste i vort lands historie, og den beskrivelse holder jeg fast i. Koalitionen har været uhyggelig stabil.

Nytårstale 2013

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 2. januar 2013

Ønsket om at Grønland skulle udvikle sig industrielt og økonomisk har været drøftet i rigtig mange år og vejen har været lang og udfordringerne har været store. Året 2012 blev det år, hvor der for alvor blev taget politiske skridt for at opfylde dette ønske.

IA ordførerindlæg 3. behandlingen af FFL2013 Folketinget

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. december 2012

Jeg vil opfordre de danske partier til at tage fat i de sager som grundet Rigsfællesskabets og Selvstyrelovens natur også er dette tings ansvar. Det gælder retsvæsnet, det gælder kriminalforsorgen, det gælder en lang række andre sagsområder som alle har betydning for det grønlandske samfunds ve og vel.

Aftale om miljøforhold i Grønland

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Nick Hækkerup
Onsdag d. 19. december 2012

Miljøoprydning i Grønland er højt prioriteret i forsvaret. En ny aftale mellem Danmark og Grønland skal sikre en forsat positiv og åben dialog om miljøtiltag i Grønland.
Tilknyttede tekster:

Vi ønsker alle sammen at holde jul i fred og ro

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Siumut
Tirsdag d. 18. december 2012

Siumut er klar over, at det nuværende landsstyret er i færd med at tømme Landskassens likviditet, men Siumut er ikke enige i, at dette skal gå ud over samfundets mindst bemidlede borgere. Det er formålsløst og inhuman politik.

Ny rolle for Grønland i de internationale klimaforhandlinger

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 11. december 2012

Nu er vi ikke længere blot tilskuere til forhandlingerne, men vi sidder med, der hvor Grønland har en særlig interesse. Jeg er meget glad for det gode samarbejde, vi har etableret med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og jeg tror, at vi med dette samarbejde kan opnå gode klimapolitiske resultater de kommende år.

Kuupik lyver!

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Fredag d. 30. november 2012

Da landsstyret afholdte seminar for Landstinget forud for 1. behandling af storskalaloven i oktober 2012 om miner, der umiddelbart var klar til at blive opstartet, så udtalte Formanden for landsstyret i sine afsluttende bemærkninger en diktat til sit parlamentariske grundlag, at storskalaloven SKAL vedtages i netop denne samling, idet mineselskaberne blot venter på vedtagelsen af denne lov.

Aleqa – få styr på fakta og stop smædekampagnen!

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. november 2012

”Landsstyreformandens kone og landsstyremedlemmet for Råstoffers kone må begge må ellevilde glade, hvis storskalaloven bliver vedtaget hurtigst muligt inden et valg. Alle ved jo, at de to kører et mineselskab. Lad det være sagt.”

Tale ved Nordisk Råds møde i Helsinki oktober 2012

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 31. oktober 2012

I Grønland har vi et stort ønske om at tale om løsningerne på de udfordringer, vi har, i stedet for at se dem som uløselige problemer. Vi, der har fået betroet vores politiske hverv af vores landsmænd, har en forpligtelse til at se realiteterne i øjnene og lægge en politik frem, som vi mener peger på nogle løsninger.

"Uvidende danskere"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 11. oktober 2012

Syv ud af ti danskere ved ikke, hvem Grønlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs, sagde medlem af Folketinget for IA, Sara Olsvig, da hun holdt sin ordførertale i Folketinget.

Ordførertale ved åbningsdebat i Folketinget den 4. oktober 2012

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 11. oktober 2012

7 ud af 10 danskere ved ikke hvem Grønlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs.

Lad os samarbejde om storskalaprojekterne!

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Tirsdag d. 9. oktober 2012

Det er både uforståeligt og direkte i modstrid med sandheden, at Inuit Ataqatigiits politiske ordfører melder ud om, at Siumut overhovedet ikke vil samarbejde med lovarbejdet omkring storskalaprojekter.

På skær i fint vejr og godt opmålt farvand

Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. oktober 2012

Skibet er næsten helt nyt og manglede ikke moderne navigationsudstyr, men måske manglede skibets egne navigatører at blive obligatorisk efteruddannet i at sejle i isfyldte arktiske farvande
Tilknyttede tekster:

Brok hjælper ingen, kun konstruktive ideer hjælper

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 2. oktober 2012

Inuit Ataqatigiit har de sidste 3 år taget ansvar og handlet når det var nødvendigt, alt sammen med det formål at sikre, at landets befolkning ikke bliver tilskuere til udviklingen, men aktive deltagere.

Skatteomlægningen er et skridt i den rigtige retning – også for det grønlandske erhvervsliv

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 2. oktober 2012

Landsstyret savner især perspektivet i Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar. Hvad er det for et velfærdssamfund de vil være med til at sikre i 2025? Når de melder ud, at vi har taget et forkert skridt forpligter det også til at oplyse hvad Grønlands Arbejdsgiverforenings vision er og hvordan vi skal nå det?

Nedsættelse af personskatten med 1% vil ikke få den ønskede effekt

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 28. september 2012

I stedet for en usikker effekt af den ene procents nedsættelse af personskatten anbefaler GA, at den erstattes af et beskæftigelsesfradrag. Dette vil både gavne økonomien hos de lavtlønnede medborgere og stimulere lysten til at søge beskæftigelse.

Løftebrud af dimensioner!

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 27. september 2012

I landsstyrets koalitionsaftale fra 2009, side 7 fremgår det følgende: ”Landsstyret er ikke tilhænger af, at skatte- og afgiftstrykket bliver højere, end det er i dag,..” I løbet af de 3 forgangne år, har man løbende indført den ene afgift efter den anden som henter penge fra borgernes lommer. Bemærk, at disse afgifter hentes direkte fra borgernes lommer.

Vores fremtid - dit og mit ansvar - på vej mod 2025

Landsstyret
Fredag d. 21. september 2012

Vort land er i fortsat udvikling. Nye muligheder åbner sig for at skabe økonomisk vækst. Men nye udfordringer kræver også, at vi er villige til at omstille og tilpasse os, så vi kan sikre gode og trygge rammer for alle.
Tilknyttede tekster:

Åbningstale af formand for landsstyret

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 21. september 2012

Vi er i Grønland i færd med at tage nogle skridt af meget spændende og historiske dimensioner, tiltag som vil få betydning for vore børn og vores børns børn - og derfor skal vi først og fremmest tænke på dem. Det vil kræve meget af os alle sammen. Jeg ved godt, at vi ved slutningen af en valgperiode kan være meget fristede af at markere vores særstandpunkter, men jeg er også fuldstændig sikker på, at det med rette forventes, at vi som folkevalgte og tillidsmænd m/k, først og fremmest må fokusere på de resultater, vi kan opnå sammen.

Rapport viser, at reformvejen er nødvendig

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 18. september 2012

Økonomisk Råd påpeger endnu engang, at det er nødvendigt med reformer for at sikre, at der også er råd til vores velfærdssamfund i fremtiden. Med den fremlagte skatteomlægning og den kommende 2025 plan tager landsstyret de første skridt i retning af et mere fremtidssikret samfund.
Tilknyttede tekster:

Magtens dilemmaer

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 29. august 2012

Man siger at det koster at have magten. Med det mener man, at magthavernes popularitet falder, fordi man er nødt til at træffe svære valg. I Inuit Ataqatigiit er vi meget bevidste om dette. Vi har fra starten været klar over, at valget i 2009 blandt andet var et udtryk for at folk ønskede noget nyt. Og vi har fra starten sagt, at vi ikke kan nå alle målene i denne valgperiode. Vores vision for Grønland rækker længere end til 2013. Og det gør den blandt andet, fordi forandringer hverken kan eller skal hastes igennem.

Rigsfællesskabet fortjener respekt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 23. august 2012

Jeg tvivler stærkt på, at Danmark ville kunne få den samme indflydelse på de bonede gulve i Washington og andre steder, hvis ikke det var for Grønlands strategiske beliggenhed og betydning.

Internetpriser, monopolmisbrug og politisk uduelighed

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 26. juli 2012

Hvor er det folkevalgte, politisk ansvarlige landsstyremedlem henne i denne sag? - Hvordan har det været muligt for Tele Greenland at få godkendt dette destruktive makværk af et abonnementssystem? Med en fast pris pr. megabyte, ens for alle, vil internetforbruget eksplodere. Især hvis det kan ske med en pris på 3 øre pr megabyte. Og Tele Greenlands indtægter vil følge med op.

Indtryk fra forårssamlingen 2012

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 19. juli 2012

Det var altså alt en journalist havde fået ud af over 2 timers debat om at pålægge landsstyret at få Royal Greenland til at sælge noget de ikke havde. Den politiske verden er forunderlig, men i det her tilfælde, synes jeg nu også, at den journalistiske verden var det.

Bemærkninger til sprogloven

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 16. juli 2012

Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.
Tilknyttede tekster:

Puisi betyder sæl

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 13. juli 2012

Hvis vi afviste ansøgningen, og Puisi som forventet måtte dreje nøglen inden for de nærmeste måneder, så ville det ikke være Lars-Emil Johansens eller nogen af de andres skyld. Det ville være Landstingets og ikke mindst Finansudvalgets skyld. For Lars-Emil Johansen havde jo selv sagt, at hvis bare man fik de 12 millioner kroner, så ville det hele gå godt. Og se nu, hvad der skete: Puisi var gået konkurs, fordi politikere uden indsigt og fatteevne havde blokeret for den nødvendige håndsrækning i en kortvarig, kritisk periode

Lad os stå sammen om råstofferne

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 28. juni 2012

Råstofområdet er den vigtigste vej mod et selvstændigt og økonomisk selvbærende Grønland, hvilket vil sige, at denne vej er en vej mod stadigvæk mere uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark. Vi har vilje til at nedtrappe vores økonomiske afhængighed af bloktilskuddet.

Walk Out fra Siumut i protest mod at materialerne kun var på dansk

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 14. juni 2012

Siumut efterlyste det grønlandske materiale, men koalitionspartierne havde ikke fundet det vigtigt, at sikre, at materialerne var oversat til grønlandsk og ikke havde fundet det vigtigt, at disse var klar til brug inden mødet.

Et er jura at forstå, et andet land at føre

Dansk institut for internationale Studier
Tirsdag d. 29. maj 2012

Rapporten viser, at det hidtidige fokus i debatten måske har været skævt: De mange påstande om aftalt spil mellem Danmark og USA savner ethvert grundlag. Fokus bør snarere rettes mod, hvad USA lovligt kan foretage sig i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, ligesom det på denne baggrund kan diskuteres, hvor dækkende den amerikanske garanti af 23. oktober 2008 egentlig er.
Tilknyttede tekster:

Endnu mere bekymrende

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 26. april 2012

Mikkel Bjarne Lunds slet skjulte trussel: Hvis pressemeddelelsen i stedet skal forstås som en slet skjult trussel for at få Siumut og dig selv "endnu” mere i medierne, så virker det heller ikke. Tværtimod.

Nyhedsformidling: Filter eller sluse?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 24. april 2012

Er medierne og ikke mindst KNR sat til at skulle være filter for nyheder i vort land, hvor den set med Siumut´s øjne burde være en sluse for samme. Er denne rolleindtagelse et bevidst forsøg på at agere politisk korrekt eller hvad?

Erhvervsudvikling under ansvar

Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 22. april 2012

I forbindelse med den aktuelle debat om ansættelsesvilkår i forhold til storskalaprojekter, mener Inuit Ataqatigiit, at forhandlinger vedrørende ansættelsesvilkår for den udefra-kommende arbejdskraft bør varetages af de involverede parter på arbejdsmarkedet.

Skatteomlægning er kærkommen

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 22. april 2012

Fra Inuit Ataqatigiit læser vi med glæde, at der i Politisk Økonomisk Beretning lægges op til at arbejde mod et mere socialt retfærdigt skattesystem, der betyder en sænkning af skat på arbejde, som kan blive opvejet af beskatning af områder som i dag ikke er beskattet.

Politisk økonomisk beretning 2012

Landsstyret
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 17. april 2012

I 2025 skal mange børn, der er født i 2011 konfirmeres. De vil stå på tærsklen til deres ungdom, hvor de for alvor skal udfolde deres potentialer. Det er vores mål, at de får en tryg barndom og at de gennem deres liv oplever et Grønland, hvor alle børn går ud af folkeskolen med mulighed for, og et stort ønske om, at tage en uddannelse. De skal opleve et Grønland, hvor alle er en aktiv del af samfundet.
Tilknyttede tekster:

Landsstyrets lovforslag om retten til at afskedige folkevalgte vil svække demokratiet

Siumuts landstingsgruppe
Tirsdag d. 17. april 2012

Siumut mener, at en kommunalvalgt politiker har ret til at beholde sit mandat, så længe denne er bosat i samme kommune. En Kommunalvalgt politiker bør ikke straffes, blot fordi denne skifter by i samme kommune.

Lånte fjer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 29. marts 2012

Hvis Jens B. Frederiksen tillægger de omkostninger, som han i kraft af aflyste licitationer, ændrede udbudsformer osv. selv har været skyld i, og derfra trækker de reduktioner, som omprojekteringen giver, ville sammenligningsgrundlaget være fair. Men den sandhed kommer næppe for dagen ...

Lad os hjælpe dem der har brug for hjælp i stedet for komme med beskyldninger!

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Fredag d. 23. marts 2012

Jeg krævede blot, at man straks skulle finde en midlertidig løsning på problemet her og nu samt at man skal finde en langsigtet løsning på problemet.

Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 23. marts 2012

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Siumut kan ikke annoncere arrangement via TV skiltereklamer

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 20. marts 2012

Siumut har arrangeret et borgermøde om råstoffer i Katuaqs lillesal den 21. marts kl. 18.30-21.30 og denne invitation vil vi gerne bringe til borgerne via TV skiltereklamer, ligesom vi tidligere har gjort det i januar og februar. Nu må vi ikke reklamere om arrangementet via TV.

Langsigtet løsning påkrævet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 19. marts 2012

Det korte af det lange er, at vi har ca. 6.400 selvstyreejede boliger i hele landet. Heraf er de ca. 4.500 boliger i en tilstand, hvor det hverken ud fra rene økonomiske betragtninger kan betale sig at renovere dem eller vil være politisk forsvarligt. Alt i alt er vores boligmasse i en miserabel tilstand.

Én valgkreds er det mest demokratiske

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 16. marts 2012

Denne debat er ikke ny. Den har været oppe mange gange gennem mange år. På Landsrådets forårsmøde i 1970 fremsatte en af vort lands store og fremsynede mænd, Jørgen C.F. Olsen, et forslag om at gøre Grønland til en valgkreds. Hans forslag blev dengang forkastet, men argumentationen i forelæggelsestalen er nok stadig værd at bemærke sig.

Hvordan hænger det nu sammen Demokrater?

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 15. marts 2012

Skal vi i gang med at ophæve den tåbelige o-tolerance omkring uran, som de har været parat til at æde alene for at få regeringstaburetter? Eller skal vi i gang med at tigge Danmark om tilskud til alle de områder, Demokraterne ikke selv synes vi skal afsætte penge til?

Politisk ledelse der sikrer befolkningens medindflydelse og størst mulig økonomisk gevinst

Siumuts hovedbestyrelse
Onsdag d. 14. marts 2012

Hvis landets politiske ledelse skal sikre en velorganiseret og velplanlagt råstofsektor og udvindingen, så må de sikre, at befolkningen er med i beslutningsprocesserne.

Landsstyrets politiske mål, den offentlige sektors rolle og forholdet til kommunerne

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 13. marts 2012

De forandringer, vi oplever i vores økonomi, i samfundsstrukturen og i den politiske ledelse, tåler sammenligning med de forandringer samfundet undergik i 1950’erne og 60’erne. Vi er i en meget udfordrende fase, som naturligt nok afstedkommer stærke reaktioner. Men tvivl vil blive afløst af afklaring og nølen med beslutsomhed. Vi vil selv, vi vil forsørge os selv, vi vil have mere lige vilkår og skal vi nå disse fælles mål, er det lige præcis os der er her i dag, der skal angive hvilken vej, vi skal gå og vi skal samarbejde.

Ja tak til miner

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 13. marts 2012

Siumuts slingrekurs på råstofområdet må og skal stoppe, inden partiet ødelægger vores muligheder. Det er kun få måneder siden, at Siumut ville hente et stort trecifret millionbeløb fra råstofindustrien. Nu må den samme industri ikke engang få de udvindingstilladelser, der skal danne grundlaget for at skabe indtægter til både de investerende selskaber og vores land.

Ingen parsejlads i grønlandske farvande

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 8. marts 2012

Stærke kræfter har gennem et stykke tid forsøgt at få indført regler om konvojsejlads i isfyldte farvande gennem IMO (Den Internationale Maritime Organisation). Turistbranchen frygter, at det vil betyde en stor nedgang i antallet af krydstogtsskibe, hvis sådanne regler bliver indført.

M/S Hans Hedtoft katastrofe anno 2012 ?

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 8. marts 2012

Da jeg læste dette udsagn "Ingen parsejlads for krydstogtskibe i grønlandsk søterritorium" fra Ole Sohn og Jens B. Frederiksen vedr. krydstogtskibe i isfyldt grønlandsk søterritorium, var min første tanke: Det her bliver da vist en politisk gentagelse af Hans Hedtoft katastrofen!

Historiens ironi

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 24. februar 2012

Det var ikke længere en embedsmand i København der besluttede hvad man kunne købe i Grønland, og til hvilke priser.

Som vinden blæser!

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 30. januar 2012

Siumut kræver en ekstraordinær samling, for at ”ændre råstofselskabernes vilkår”. Den næste planlagte samling skal foregå 13. april, lige efter påske. Men det kan man efter Siumuts mening ikke vente på. Det er desværre fuldstændigt uklart, hvad det er der haster så meget, at vi skal bruge penge på en ekstra samling.

Tag ansvar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 28. januar 2012

Kuupik Kleist placerer sig i denne sag skulder ved skulder til de forarmede mennesker, der står på gågaderne og uden for storcentrene i Danmark og sælger ”Hus Forbi”. Forskellen er alene, at de er økonomisk forarmede. I denne sag optræder Kuupik Kleist moralsk forarmet.

Vores børn har det godt

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 27. januar 2012

Undersøgelsen fandt således flere børn med et godt helbred og flere børn, der vurderede deres livskvalitet som den bedst mulige i 2010 i forhold til i 2006.

Den første cigaret må ikke blive tændt

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Fredag d. 27. januar 2012

Det er alarmerende og dybt bekymrende, at børn og unge mellem 11 og 16 år i 2010 røg mere end de gjorde i 2006. Vi må starte med at erkende, at indsatsen siden 2006 ikke har været god nok, og første opgave må være at finde ud af, hvad der er gået galt, og hvad vi skal gøre anderledes.

Det kinesiske marked er forsikret om landsstyrets vilje til videreudvikling af sælprodukter

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 20. januar 2012

Jeg nævnte under møderne at Grønland har mange lighedspunkter med Kina på trods af de enorme forskelle på befolkningsstørrelser og markedsandele.

Landet og folket som udgangspunkt

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 18. januar 2012

Siumut siger ja til råstofudvinding. Siumut siger ja til den nye industri. Siumut siger ja til nye arbejdspladser. Siumut siger ja til indtægter fra råstofsektoren. Hvis vi skal skabe større økonomisk råderum til gavn for landet og befolkningen, så kræver det at vi har en politik der sikrer dette.

Aleqa Hammonds nytårstale 2012

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 6. januar 2012

Vi har oplevet historisk mange underskriftsindsamlinger samt historisk mange demonstrationer. Dette viser at folket hverken er trygge eller tilfredse med den måde samfundet styres på. Det som skinner igennem er, at man ytrer og styrer hen over hovederne på befolkningen.

Vækst, velfærd, uddannelse og identitet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 2. januar 2012

Vi modstår den værste finanskrise, skimmelsvamp i boliger og på arbejdspladser, stigende priser på stort set alle de varer vi har brug for og sådan kunne jeg blive ved.

Nytårstale 2012

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. januar 2012

I takt med at klimaet ændrer sig, opstår også nye muligheder i fiskeriet. Vi følger nøje, hvilke muligheder der byder sig med tiden således, at de kan udnyttes gennem forsøgsfiskeri.

Borgmester Jess Svanes nytårstale 2011-2012

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 1. januar 2012

Det er vigtigt at der er sammenhænge. Det er vigtigt at vi alle forstår, hvilke muligheder vi har som enkelt personer og som samlet kommune. Qaasuitsup Kommunia har de engagerede borgere og dygtige medarbejdere der skal til for at skabe udviklingen. Fremtiden kommer ikke af sig selv, men skabes i fællesskab.

På tynd is

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. december 2011

Når medlem af landsstyret, Jens B. Frederiksen, i et par sager i den sidste tid har bevæget sig ud på tynd is, så skyldes det ikke global opvarmning, men dårlig juridisk rådgivning.

Besvarelse af § 37 spørgsmål vedr. omkostninger til voldgiftssag Qorlortorsuaq

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. december 2011

Da det er en verserende sag, vil jeg naturligvis ikke kommentere direkte på voldgiftssagen, eller dens mulige udfald.

YTR!

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. december 2011

Når vi ved og erkender, at vores modstander har de bedste intentioner, åbner det op for, at vi kan ændre denne persons holdninger eller selv blive klogere, for samfundets bedste. Men det kræver at vi opbygger en mere levende debatkultur hvor befolkningens repræsentanter kan komme til orde om landets udvikling.

Mangel på et offentligt vaskeri i Nanortalik

Anders Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 2. december 2011

Derfor vil jeg gerne vide hvor meget virkelyst landsstyret har, samt - hvis disse tiltag har deres interesse - hvornår de vil udføre sundhedsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse i samfundet

Niels Thomsen stopper

Demokraterne
Fredag d. 2. december 2011

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen er ked af, at Niels Thomsen stopper, men har på den anden side forståelse for hans prioritering. − Niels er en regulær stemmesluger, der med 100 procents sikkerhed ville blive genvalgt til Landstinget, hvis han stillede op.

Formanden for landsstyret følger Siumuts opfordring

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 2. november 2011

Siumut finder det utroligt vigtigt, at få afklaret spørgsmålet om CIAs formodede hemmelige transportflyvninger i den grønlandske luftrum og land samtidig også få afklaret spørgsmålet om hvorvidt den danske regering har givet bemyndigelse til denne aktivitet.

Iværksættelse af Grønlands undersøgelse af en række spørgsmål vedrørende påståede CIA-flyvninger over og i Grønland

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 2. november 2011

På denne baggrund har Grønland og Danmark i dag indgået aftale om, at den danske regering anmoder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om på Grønlands vegne bl.a. at foretage en gennemgang af, om der er grundlag for de rejste beskyldninger om ”aftalt spil” mellem USA og Danmark.
Tilknyttede tekster:

Vigtige møder med dansk Statsminister og Udenrigsminister

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 31. oktober 2011

Med mødet med Udenrigsministeren ønsker Formand for landsstyret, at drøfte CIA-sagen. Her vil Kuupik Kleist arbejde på, at indgå et kompromis med Udenrigsministeren om hvorledes en undersøgelse af sagen kan udformes og igangsættes.

Aqqaluaq B. Egede taler med to tunger

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Torsdag d. 20. oktober 2011

Inuit Ataqatigiit sagde, at man har de nødvendige informationer og data nok til at man nu kunne træffe beslutninger. Men da vi behandlede transportkommissionens anbefalinger i Landstinget mente Inuit Ataqatigiit pludselig, at materialet ikke var fyldestgørende

Besvarelse af §37, stk. 1 spørgsmål 192 om de formodede CIA flyvninger

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 20. oktober 2011

Jeg har bedt om et møde med den nye udenrigsminister under Nordisk Råds session i København, hvor jeg blandt andet vil tage det her spørgsmål op. Jeg vil netop fremføre ønsket fra flertallet i Landstinget om, at der skal være fuld transparens i sager, som omhandler eller har interesse for Grønland.

Så er det nu, Kuupik Kleist og Jens B. Frederiksen

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Søndag d. 16. oktober 2011

Samtidig kunne de så kræve, at der blev indledt forhandlinger om, at vi selv fremover overtager kontrollen med vores eget luftrum – hvilket vel burde være den mest åbenlyse konsekvens af hele denne triste affære.

Tryghed er vigtigere end en grundlov

Allan Chemnitz, Formand for lokalafdelingen Demokraatit i Nuuk
Fredag d. 14. oktober 2011

En grundlov rummer flotte ord og tanker om frihedsrettigheder, borgerrettigheder og en definition af, hvilket samfund vi ønsker os. Men det er alt sammen ting, vi kan sagtens tale om uden en grundlov. Helt grundlæggende har vi brug for tryghed og stabilitet i alle niveauer af samfundet ikke en gang i fremtiden, men nu. Særligt vores børn og unge har ikke den tryghed og kærlighed, man kunne ønske sig.

Godt forsøg, Aleqa

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 14. oktober 2011

Det er ikke os, der har gjort noget galt. Det er os, der er blevet snydt. Og vi er blevet snydt et eller andet sted i det danske system. Det er det, der skal undersøges.

Så er det nu, Doris og Sara

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 11. oktober 2011

Derfor tyder alt på, at der ikke kommer en uvildig undersøgelse af CIA-flyvningerne. Det er et eklatant løftebrud fra den røde regering, som støttede en sådan – både da de var opposition og under valgkampen for blot en måned siden. Løftebruddet bør naturligvis også få konsekvenser for de røde partier her i landet, da både IA og nok især Siumut konstant har fortalt om deres gode muligheder for indflydelse på en rød, dansk regering.

Vi ønsker at debattere, hvilke værdier fremtidens Grønland skal bygges på

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

De folkeretlige diskussioner, der stadig udspinder sig om oprindelige folks ret til selvbestemmelse - eller det som Jeppe Strandbjerg kalder for: ”statsbærende aktør” - er særdeles komplekse. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at spørgsmålet om, at nogle oprindelige folk måske kunne få den idé at løsrive sig og dermed fravriste de stater, de tilhørte, nogle ofte meget ressourcerige territorier, red forhandlingerne om erklæringen som en mare - også selv om denne frygt ikke blev formuleret direkte.

Jomfrutalen 6. oktober 2011

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

Grønlændere bosiddende i Danmark mærker også på krop og sjæl den politik der føres fra denne sal. Dette efterår afholdt det grønlandske ligestillingsråd en høring, som viste at grønlændere i Danmark fortsat oplever diskrimination i deres hverdag. Vi har en stor opgave at løfte i fællesskab på dette område – både de danske kommuner, den danske regering og Selvstyret. Vi er nødt til at sikre, at det store antal grønlændere bosiddende i Danmark mødes med værdighed og får den nødvendige hjælp.

En ny blomst i evighedsbuketten

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 9. oktober 2011

Den offentlige debat i Grønland har sin egen buket af evighedsblomster: Emner, der kan hives frem når som helst. Indholdet er det samme, konklusionerne er de samme. Men til forskel fra rigtige evighedsblomster, så er disse blomster ikke til pynt. De er giftige, og giften er ofte rettet mod Danmark, USA eller hele den store verden uden for Grønland – der hvor al ondskab kommer fra

Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning

Landsstyret
Maliina Abelsen
Mandag d. 3. oktober 2011

For landsstyret er det vigtigt, at vi erkender og handler på baggrund af vores viden om, at omkring 1/3 af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. 2/3 af unge angiver, at de har alkoholproblemer i nærmeste familie. Op mod 1/3 af pigerne og lidt mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.
Tilknyttede tekster:

Indlæg til landsstyreformandens åbningstale

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 21. september 2011

Vi er i besiddelse af den nødvendige viden der skal til for at sikre fornyelse, og vi ved hvordan vi skal implementere den. Vi er også nået til valgperiodens midte, og i Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at landsstyret har indhentet og formidlet den nødvendige viden om vores samfund til Landstinget. Vi har nu det rette og præcise værktøj, til at nå det mål som vi har sat os for.

Manglende respekt for befolkningens beslutning

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 12. september 2011

Det er ærlig talt lidt rystende at se den mangel på respekt som IA og Siumut udviser over for den grønlandske befolkning. Demokraterne vil gerne minde om, at 3 ud af 4 grønlændere stemte JA til Selvstyreloven. Her blot lidt under tre år efter er begge vort lands store partier på vild flugt fra deres egen aftale.

Løgnagtig, grisk og småt begavet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 12. september 2011

Jeg har i nogle år troet, at politik i Grønland var bunden – det tror jeg ikke længere.

Vores fremtid er vigtig

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 10. september 2011

Det politiske arbejde i Folketinget er vigtigt for Grønland. Det danske Folketing kan for eksempel træffe beslutninger der påvirker vores klima, vores økonomi og vores sikkerheds- og udenrigspolitik.

Inuit Ataqatigiit i Folketinget

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 9. september 2011

Folketinget består af 179 medlemmer, hvoraf kun 2 kommer fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det betyder at de grønlandske mandater skal være virkeligt gode til at skabe netværk, alliancer og udbrede forståelsen for Grønland og grønlandske forhold, for at skabe konkrete politiske resultater.

Skal vi skamme os?

Johan Lund Olsen
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. september 2011

Demokraterne er nærmest ufrivilligt morsomme når de påstår, at selvstyreloven ikke kan ændres og sammenligner Inuit Ataqatigiits ønske om genforhandling med at ”gå tiggergang hos den danske stat”. Men Demokraterne er lovligt undskyldte. For det første har de ikke forstået budskabet og for det andet har de ikke forstået den selvstyrelov, som de selv anbefalede et nej til.

Hvem peger vi på?

Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 6. september 2011

Vi mener at det giver bedst mening at stå sammen med andre nordatlantiske mandater, fremfor at slutte os til et dansk parti eller stå alene. På den måde er vi ikke forpligtet til at afstemme sager med et bestemt parti, men kan have en selvstændig og uafhængig politik. En anden fordel ved at være en gruppe med et fælles sekretariat er, at man i højere grad har mulighed for at tage fælles større initiativer til f.eks. konferencer, undersøgelser og publikationer om Grønland og Færøerne.

Selvstyre med kvalitet

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Mandag d. 29. august 2011

Under hjemmestyret fulgte der finansiering af driften med, når vi hjemtog et sagsområde. Derfor har den danske stat mere eller mindre udsultet sagsområderne før man overdrog dem til Grønland.

Folketingsvalg 2011 - Nye kræfter i Folketinget

Demokraterne
Mandag d. 29. august 2011

Demokraterne vil kæmpe for, at de syge og deres pårørende får bedre forhold end i dag. Her bevæger vi os ind på et lidt kompliceret område, da vi jo allerede har hjemtaget sundhedsvæsnet. Ikke desto mindre, er det Demokraternes holdning, at den danske stat skal være med til at forbedre forholdene for de grønlandske patienter, der bliver behandlet i Danmark.

Demokraterne samarbejder både til højre og venstre

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 22. august 2011

I denne weekend har vi alle konstateret, at Siumut holder fast ved sit ønske om at deponere sin stemme hos de danske socialdemokrater. Det er partiets eget valg, men det har den kedelige betydning, at partiet sætter sig selv uden for indflydelse, hvis Blå Blok i Danmark beholder magten. Det vil være skidt for Grønland.

Kursen for Arktis er sat

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 22. august 2011

Rigsfællesskabets tre parter erklærer, at de vil arbejde for et fredeligt og sikkert Arktis i tæt samarbejde med internationale partnere. Yderligere vil Rigsfællesskabet arbejde for opnåelse af en selvbærende vækst med respekt for Arktis sårbare klima, miljø og natur.

En ny strategi for Arktis

Kaj Leo Holm Johannesen, Lagmand
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lene Espersen, Udenrigsminister
Mandag d. 22. august 2011

Arktis er et enormt område, der dækker 30 mio. kvadratkilometer, har fire millioner indbyggere, er hjemsted for over 30 oprindelige folk, omfatter dele af otte arktiske stater og arealmæssigt inkluderer langt hovedparten af kongeriget. Arktis er næsten 700 gange større end Danmark, men der er 1,5 million færre mennesker.

Hvor er troværdigheden i Siumut

Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 20. august 2011

I forbindelse med en i øvrigt velgennemført orienteringsrejse i perioden 4.-12. august i nordgrønland, beklagede Siumuts formand Aleqa Hammond i Uummannaqmødet, den 11. august, at medlem af indenrigsudvalget Hans Enoksen ikke kunne deltage i mødet, fordi han var blevet nægtet deltagelse af Bureauet for Landstinget. Som medlem af Landstinget, blev jeg meget forbløffet over at Siumuts formand kunne ytre sådan en melding.

Derfor deltog vi ikke på rejse til Nordgrønland

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 17. august 2011

Aleqa Hammond tør ikke mødes med Demokraterne i en offentlig debat. Hun foretrækker at kommunikere gennem pressemeddelelser, så hun kan være sikker på ikke at få noget umiddelbart modspil. Senest har hun kritiseret, at ingen demokrater deltog på en fælles udvalgsrejse til Nordgrønland for henholdsvis Familieudvalget og Indenlandsudvalget.

Jeg er klar, Doris og Nick

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 16. august 2011

Må jeg have lov at foreslå en duel med Doris Jakobsen i Nuuk og en med Nick Nielsen i Ilulissat. Jeg håber, at vi i disse dage kan snakke sammen, så vi kan få plottet et par datoer ind i vore kalendere, finde egnede lokaler og lave aftaler med KNR og/eller lokalradioerne.

Udfordring til Aleqa Hammond: Tør du debattere offentligt?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 12. august 2011

Jeg er led og ked af konstant at skulle lytte til Siumuts underlødige – og alt for ofte uimodsagte – kritik. Det er baggrunden for, at jeg hermed udfordrer Aleqa Hammond til en række, offentlige politiske debatmøder.

Forslag til finanslov for 2012

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Maliina Abelsen
Torsdag d. 11. august 2011

Økonomisk Råd påviser i sin rapport fra 2010, at Grønland står overfor store langsigtede finanspolitiske udfordringer. Frem mod 2040 vil der blive skabt et underskud på samlet 30 mia. kr. i de samlede offentlige finanser, hvis vi fortsætter med at gøre tingene på samme måde som i dag. På den baggrund anbefaler Økonomisk Råd, at landsstyret udarbejder en samlet plan for langsigtet finanspolitisk holdbarhed.
Tilknyttede tekster:

I morgen flyttes aben, og det bliver strafbart ikke at fodre den

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. august 2011

Hvorfor er dét, der i alle andre udviklede samfund er en offentlig opgave, nu i det selvstyrede Grønland blevet en arbejdsgiveropgave?

Fakta om midler til forundersøgelse af containerhavn i Nuuk

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 11. juli 2011

Finn Karlsen og Aleqa Hammond oplyser i øvrigt, at deres afvisning af ansøgningen blandt andet bunder i, at de ubrugte midler, man ville hente pengene fra, stammede fra anlægsprojekter fra bygder og yderdistrikter, og dette fandt Siumut uacceptabelt.

For frihed og fremtid

Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 25. juni 2011

Selvstændighed – er vores overordnede mål. I anerkendelsen af, at frihed kræver ansvar, arbejder vi aktivt for reel såvel som formel uafhængighed af Danmark.

Den nye viden om samfundet skal danne basis for fremtidens Grønland

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. juni 2011

Vores primære politiske mål har altid været at arbejde for menneskelig og økonomisk ligestilling for landets befolkning. Derfor er vi utroligt glade for at vi på kun 2 år har formået at sætte et stort fokus på dette og allerede nu har skabt grundlag for et mere ligeværdigt liv for borgerne.

Hvordan forholder udenrigsministeren sig til kritikken fra FN's Menneske-rettighedsråd om CIA-flyvninger over dansk territorium

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 1. juni 2011

Det kan i øvrigt bemærkes, at der ikke er tale om en anbefaling fra FN’s Menneskerettighedsråd, men om en anbefaling fremsat af Schweiz under Danmarks Universelle Periodiske Bedømmelse i FN’s Menneskerettighedsråd.

Der bør snarest gives grønlandsk-sprogede mulighed til at deltage i uddannelserne

Atassut
Onsdag d. 18. maj 2011

Som et led i selvstændiggørelse af vort land kræver vi fra Atassut’s side, at der skal ske forbedring af uddannelsesmulighederne.

Fjollede forbud

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 13. maj 2011

Visse forbud er naturlige. Det er forbudt at stjæle og det det er forbudt at slå ihjel er eksempler på forbud, som vi vel alle kan se det fornuftige i. Desværre har der den seneste tid været eksempler på forslag til forbud, der ikke giver nogen mening. Og som derudover vil være temmelig svære at håndhæve og sanktionere.

Et forældreansvar at skabe lige muligheder for alle børn og unge

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 7. maj 2011

Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet.

Det betaler sig at kæmpe for sin ret

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. maj 2011

Demokraterne er stolte over, at det ved fælles indsats er lykkedes at sikre grønlændere i Danmark retten til gratis tolkebistand, når de har brug for at henvende sig til det danske sundhedsvæsen.

Brev til Institut for Menneskerettigheder

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. maj 2011

En ændring af sundhedsloven træder i kraft 1. juni 2011. Fra denne dato skal man betale for tolkebistand ved læge- og hospitalsbesøg, hvis man har boet i Danmark i mere end 7 år. De nye regler vil bl.a. ramme grønlændere, som er bosat i Danmark, og som har behov for tolkning, ved kontakt med sundhedsvæsenet.

Kuupik Kleists 1. maj tale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. maj 2011

Det er ikke nogen hemmelighed at ledigheden er øget i de seneste år. Men på det allerseneste er der indikationer på, at tingene er ved at vende. Dette sætter sig først og fremmest igennem ved skabelse af nye arbejdspladser indenfor efterforskningen af råstoffer og olie, og dette viser også at det grønlandske samfund er slået ind på en vej, der er baseret på et nyt økonomisk grundlag, og endelig at flere og flere er ved at tilpasse sig til udviklingen.

Hot oil – cool business

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 2. maj 2011

Lidt groft kan man sige, at har man ingen energiressourcer, så har man ingen udvikling eller i bedste fald en lav grad af udvikling. I Grønland har vi masser af energiressourcer. Nu mangler vi bare udviklingen.

Politisk Økonomisk Beretning

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 12. april 2011

Igen i år vil Demokraterne være bannerførere for, at vi skal bruge langt flere midler til kollegiebyggeri, øvrige faciliteter og andre ressourcemæssige prioriteter. Hvis alle partier virkeligt mener, at uddannelse er den sikre vej til vækst og velstand, bør det være en let sag at omprioritere midler fra økonomisk urentable aktiviteter til gavn for uddannelsesområdet.
Tilknyttede tekster:

Per B. har ramt de forkerte toner

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 30. marts 2011

For det andet er det lidt svært for os andre at vide, hvad Siumut mener, når Per Berthelsen den ene gang efter den anden forlader Finansudvalgets møder i vrede og i utide. Dags dato har hverken Per Berthelsen eller Siumuts andet medlem Finn Karlsen skrevet så meget som et eneste ord til Finansudvalget om deres holdning til den pågældende sag. På den baggrund er det jo temmelig vanskeligt at inddrage mindretallets udtalelser, og det er da også derfor, at Olga P. Berthelsen, Juliane Henningsen og jeg selv lidt usædvanligt valgte at udsende en fælles pressemeddelelse med vores holdning.

Skatten ned – arbejdslysten op

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. marts 2011

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til medlemmerne af Skatte- og Velfærdskommissionen. Det har været en fornøjelse at læse en rapport, der på en velargumenterende måde tager fat på en debat om, hvordan vort samfund skal indrettes i fremtiden. Helt grundlæggende er det vigtigt for Demokraterne at fastslå, at vi i store træk bakker op om anbefalingerne, og vi ser frem til de kommende politiske forhandlinger, der forhåbentlig munder ud i en række bredt funderede forlig.

Regeringskoalitionens landstingsgruppers fællesudtalelse

Regeringskoalitionens landstingsgrupper
Lørdag d. 12. marts 2011

Skatte og Velfærdskommissionen har netop afgivet deres betænkning. Heri fremgår det klart at der er behov for en omfattende omfordeling af samfundets midler, hvis vi skal skabe et bedre grundlag for vækst og forbedre levevilkårene for befolkningen. Især er der behov for en særlig indsats overfor den gruppe af borgere med en knap økonomi. Regeringskoalitionen kan ikke leve med at 40 procent af befolkningen har en indtjening der ligger under SIK's mindsteløn.

Rokade i landsstyret

Landsstyret
Fredag d. 11. marts 2011

Landsstyret har opgjort status imellem koalitionsparterne og har besluttet sig til at rokere blandt medlemmerne i landsstyret. Samtlige medlemmer i landsstyret forbliver som medlemmer og der er således sket rokade for tre af medlemmerne i landsstyret. Det drejer sig om landsstyret medlemmerne Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, Palle Christiansen, Demokraterne, og Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit.

Tuusi er en god formand

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 8. marts 2011

Demokraterne mener, at Siumut med sine hadske og udokumenterede angreb på Formanden for Landstinget er med til skabe politikerlede. De nyeste anklager fra Siumut er personforfølgelse i sin reneste form.

Oppositionen har retten til at kritisere – men lad det være konstruktivt

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 8. marts 2011

Samme pressemeddelelse slutter af med at ”det skinner igennem at formanden optræder som landsstyrets forlængede arm, hvilket desværre finder sted alt for ofte.” Det ville være et parti værdigt om de præciserede i hvilke konkrete tilfælde dette forhold gør sig gældende.

Oppositionens avis

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 23. februar 2011

Vi skal på det skarpeste tage afstand fra AG’s postulat om, at Demokraterne er af den opfattelse, at ingen duer til noget. Det har vi aldrig nogensinde sagt noget som helst om, og vi må derfor betragte udsagnet som en del af AG’s politiske agenda om at få Siumut tilbage til magten

Landsrettens dom i Puisi-sagen

Grønlands Landsret
Torsdag d. 3. februar 2011

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Der er således ikke refereret dokumenterede bilag eller afgivne forklaringer. Ankes dommen udarbejdes en supplerende redegørelse med disse dele jf. retsplejelovens § 238, stk. 3. Under sagen er der taget stilling til to søgsmål.
Tilknyttede tekster:

Sermersooq Kommune - nytårstale 2011

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 5. januar 2011

I mange uger fulgte vi med stolthed og spænding Julie All Stars vej til en sikker sejr. Det føltes som om, det ikke blot var de dygtige sangere, der vandt, men hele det Grønlandske folk.

Borgmesterens nytårstale 2011

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Onsdag d. 5. januar 2011

Som alle ved er vores nye kommune ramt af økonomiske problemer, der både skyldes den generelle økonomiske afmatning der har ramt verden, men der har også været problemer med fiskeriet, desuden er det politikerne der sætter hindringer i at udvikle råstofaktiviteterne.

Et nyt år med resultater

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 4. januar 2011

I disse år, hvor råstofudvindingen opstartes og udvikles er det Grønlands befolkning der til enhver tid skal have udbytte af det. Ved indføringen af Selvstyret har vi fået retten til undergrunden og det må stå centralt i vores fortsatte arbejde.

Nytårstale 2011 – reformer og forandringer er nødvendige

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 3. januar 2011

Bosætningsmønstret – et levn fra kolonitiden. Jeg kommer heller ikke i år uden om at tale om vort bosætningsmønster. Demokraterne er helt på det rene med, at det kommer til at tage mange år at lave om på det meget spredte bosætningsmønster, der er opbygget af vor tidligere kolonimagt. Men det betyder ikke, at vi skal sætte os opgivende hen i et hjørne. Det betyder tværtimod, at vi skal komme i gang med at ændre på det med det samme.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Reformer og sammenhold er vejen til vækst

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 29. december 2010

Olieefterforskningerne i felterne vest for Disko har vist lovende resultater, der har givet mange olieselskaber blod på tanden. Flere mineprojekter peger ligeledes på, at Grønland har mulighed for at udnytte værdierne i undergrunden. Men det er trods alt stadig fugle på taget, og der vil i bedste fald gå mange år, før indtægterne fra disse aktiviteter for alvor fylder noget i samfundsøkonomien.

Hans Enoksen kræver ekstraordinær landstingssamling

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Onsdag d. 15. december 2010

Det utroligt vanskelige vilkår som landsstyret byder medborgere i årets mørkeste tid og hvor vintermørket har sat sig i Nordgrønland som indbyggerne har meget svært ved at kapere giver anledning til øjeblikkelig ekstraordinær samling i Landstinget.

Hvordan forestiller du dig fremtidens velfærd og skatteforhold

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010

Da skatte og velfærdskomissionen fremlagde deres delrapport, kunne man læse, at selv familier med fast arbejde, havde det meget svært ved at få økonomien til hænge sammen. Indtægten var ganske enkelt for lille til at kunne dække for alle leve omkostningerne.

Behov for handling og nytænkning

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Nu vi er ved effektiviseringer og den rigtige udnyttelse af kræfterne, foreslår GA, at man gennemfører den længe omtalte fusion af Greenland Venture og Greenland Development. Her kan med fordel desuden placeres erhvervsdelen fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd, således at al erhvervsudvikling - udover turisme - samles i én enhed

Vort samfund er vigtigere end et par årlige rejser sydpå

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 7. december 2010

Det forbavser mig, at det faglige indhold sjældent bliver drøftet. Groft sagt er det som om, at hotellet og shopping-mulighederne er det vigtigste parameter for om en rejse er interessant eller ej.

Ingen styring men massevis af dårlige undskyldninger

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 1. december 2010

Demokraterne i Qaasuitsup Kommunia har flere gange gjort den samlede kommunalbestyrelse opmærksom på, at der er en alvorlig mangel på økonomistyring i kommunen. Det betyder, at der gang på gang dukker ubehagelige overraskelser op, der tvinger kommunen ud i akutte tiltag for at rette op på den katastrofale økonomi.

Debatten vokser uden hold i virkelighedens verden

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 29. november 2010

Fakta og virkeligheden er nemlig, at det er en ide som udspringer af Alcoa selv idet Alcoa mener at rentabiliteten i hele projektet vil forbedres med underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Opfordring: Underskriv Qoornoq-aftalen, Siumut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Lørdag d. 27. november 2010

Qoornoq-aftalen går kort fortalt ud på, at nul-tolerancen over for uran bliver fastholdt indtil videre. Af aftalen fremgår det også, at råstofloven skal tages op til revision i denne valgperiode, og i den forbindelse skal de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved en ophævelse af nul-tolerancen belyses.

Den nordatlantiske Gruppe lancerer nyt arbejdsprogram

Den nordatlantiske Gruppe
Fredag d. 26. november 2010

Den Nordatlantiske Gruppe vil også stadig følge de mærkesager, som har præget arbejdet fra begyndelsen. Blandt andet det nordatlantiske samarbejde, hvor både Juliane Henningsen og Høgni Hoydal er aktive. Høgni Hoydal især gennem Nordisk Råd og Juliane Henningsen gennem Den Arktiske Parlamentarikerkomité, hvor hun for nyligt blev udnævnt som næstformand.
Tilknyttede tekster:

Med ansvaret i højsædet

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 17. november 2010

For vedtagelsen stemte alle medlemmer af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat samt Atassut. Således kunne gennemførelsen af et godt, forsvarligt og målrettet økonomisk grundlag for 2011 for det grønlandske samfund sikres.

Revisionsudvalget har ikke fremsendt spørgsmål til landsstyret

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. november 2010

Medlem af udvalget for Revision af Landskassens regnskaber Kristian Jerimiassen, Siumut, udtalte forleden til Sermitsiaq.ag, at landsstyret ikke følger loven om Lnadstinget vedrørende GreenGems Aps.

Landsstyret følger ikke loven i sagen om Greengems

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 10. november 2010

Landsstyret er forpligtet til at indhente oplysninger om Greengems, og stille dem til rådighed uden ophold med det samme for revisionsudvalget ifølge Landstingsloven om landstinget og landsstyret. Dette er endnu ikke sket.

Klage over Sermitsiaq for injurier og brud på god presseskik

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 10. november 2010

Avisen Sermitsiaq og journalist Kurt Kristensen fremkommer i Sermitsiaq med injurier over for såvel Partiet Siumut som mig som formand for partiet, ligesom avisen og journalisten i overnævnte artikler i al tydelighed har brudt reglerne om god presseskik

Bygdebestyrelsernes kompetence skal højnes

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 3. november 2010

Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt at højne bygdebestyrelsernes kompetence i forholdet til selv at kunne beslutte og udvikle deres egne anliggender.

Grønlands forslag om Arktis vedtaget ved Nordisk Ministerråds statsministermøde

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 2. november 2010

Tilslutningen til Grønlands forslag var stor og særligt Norge, Island, Færøerne, Åland og Danmark støttede godt op om Grønlands forslag.

Faldet

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. oktober 2010

Hvad angår spørgsmål, der får vi lyst til at spørge om Partiet Siumut grundlæggende deler formandens menneskesyn.

Anklager om korruption skal ikke skade Grønlands omdømme

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 20. oktober 2010

Siumuts formand Aleqa Hammond har på det seneste tordnet i medierne med beskyldninger om, at Formand for landsstyret Kuupik Kleist og Medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer, skulle arbejde for egen vindings skyld og at der var korruption og kammerateri indblandet, da landsstyret vedtog en efterforskningstilladelse til anpartselskabet GreenGems

Stands de udokumenterede angreb på landsstyret!

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 19. oktober 2010

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi ikke deltage i et af partiernes – nemlig Siumuts – forsøg på at tilsvine andre. Tværtimod er vi sikre på, at vælgerne ønsker at vi i samarbejdets ånd bruger vore kræfter til at løse væsentlige samfundsopgaver. Der er i den forbindelse opgaver nok at tage fat på.

Siumut udviser klarhed, målrettethed og fokus på sine målsætninger

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 13. oktober 2010

I stedet har landsstyret fremalgt et forslag til finansloven som generelt forværrer velfærdet for landets befolkning, da den ikke søger at fremme beskæftigelsen og økonomisk vækst. Dermed skal befolkningen affinde sig med de menneskelige og økonomiske tab ved ledighed og stigende antal virksomhedskonkurser.

Hvornår udmøntes de gode hensigter i konkrete resultater?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 8. oktober 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening har søgt aktindsigt i aftalen med Cairn Energy, men det burde ikke være nødvendigt. Tværtimod skal dokumenter med potentielle, afgørende perspektiver for samfundsudviklingen være tilgængelige for befolkningen i et oplyst demokrati.

Kom nu videre Per

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 8. oktober 2010

Lad mig eksempelvis fremhæve en person som Malik Berthelsen, der brænder for sit arbejde. Han stiller mange forslag og kommer med indlæg i debatten, som tydeligt markerer, hvad der er Siumut-politik. Jeg er naturligvis ikke enig i alt, hvad Malik foreslår, men jeg respekterer, at han brænder for sit arbejde og sit parti

Demokratiet undergraves bevidst

Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. oktober 2010

Uanset hvilke punkter der er sat på dagsordenen, har oppositionen fået for vane at komme med alle mulige angreb samt postulater. Derfor mener vi fra IA’s side, at dette må høre op, således vi kan drøfte løsningen af de reelle problemer, der kun kan løses gennem samarbejde.

Vi havde valg den anden juni 2009

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. oktober 2010

Vi er nødt til at forfølge de mål, som vi har sat for samfundet. Vi er nødt til det, da det er påkrævet og fordi fremdriften er nødvendig. Vi skal nå det ved samarbejde, spørgsmålet er bare, hvem der tager ansvaret til sig. Alle er nødt til at tage et medansvar. Og vi når ikke målene ved at udskrive et valg.

Siumuts ordførerindlæg til åbningsdebatten

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 23. september 2010

I Formanden for landsstyret tale står i side 1 følgende: ”Sandheden er jo den, at problemerne i samfundet har rod i vores bosætningsmønster her i landet […]”. Jeg vil her, gerne spørge Formanden for landsstyret om han virkelig mener, at befolkningen har problemer i forhold til hvor de har bosat sig?

En nation under opbygning

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Siumut
Onsdag d. 22. september 2010

I dag er der stort set ingen begrænsninger i danske virksomheders muligheder for at være aktive på det grønlandske marked. Samtidigt er det meget vanskeligt for grønlandske virksomheder at konkurrere med danske virksomheder på grund af manglende volumen på hjemmemarkedet, men også på grund af manglende uddannelse og dermed manglende produktivitet i virksomhederne. Den eksisterende ulige konkurrence mellem danske og grønlandske virksomheder på det grønlandske marked bør omdannes til et samarbejde i form af f.eks. joint-ventures, hvor grønlandske virksomheder får mulighed for at opbygge deres kompetence og dermed udvikle sig på lige fod med de danske virksomheder.

Indlæg af Inuit Ataqatigiit i debatten om landsstyreformandens åbningstale

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 22. september 2010

Vi ved godt, at det engang imellem kan være fristende at tage udgangspunkt i de nemmeste og populære beslutningsgrundlag. Forhastede og ugennemtænkte beslutninger er utroværdige og dem vil vi for alt i verden gerne undgå, da vores lyst til velunderbyggede beslutninger, stemmer overens med vore politiske visioner.

Kald mig bare superliberalist

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 13. september 2010

Mange har en tro på, at Grønland kan isolere sig fra resten af verden og undvige sig den hastige udvikling, der foregår overalt. Disse er overbeviste om, at Grønland skal være et frilandsmuseum. Et frilandsmuseum, hvor turister fra hele verden kan komme og se på os ’De ædle vilde’. Denne vision for det grønlandske samfund er udtryk for en koloniherrementalitet, hvor grundkernen i dette grønlandsbillede er bygderne og det liv der associeres hertil. Som eksempler på fortalere for frilandsmuseumstanken kan nævnes Greenpeace, ICC og snævertsynede nationalister.

Jeg er flov

Lone Bagger, Kommunalbestyrelsesmedlem for Demokraterne i Qaasuitsup kommunia
Mandag d. 13. september 2010

Nu blev enden på den groteske cirkus forestilling, at koalitionspartierne , Siumut og Inuit Ataqatigiit besluttede, at mødet skulle udsættes indtil det passer borgmesteren at passe sit arbejde. Jeg føler mig til grin og hvad der er endnu værre; jeg føler, at der bliver gjort grin med befolkningen i Qaasuitsup Kommunia.

Forslag til finanslov for 2011

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 10. august 2010

På Landskassens indtægtsside vil landsstyret hente i alt 272 mio. kroner i form af en brændstofafgift, stop for import af taxfree-varer, højere bilafgifter, besparelser på Selvstyrets administration, besparelser i kommunerne, afskaffelse af tilskud til vedligeholdelse af private huse og yderligere har landsstyret planer om at tilpasse anlægsaktiviteterne i de kommende år.
Tilknyttede tekster:

2010 – et år med mange nye udfordringer og nye initiativer

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. august 2010

Vi har i Grønland fået nedsat en Skatte- og Velfærdskommission, som de kommende år vil få stor indflydelse på vores skattesystem og vores socialområde. Et arbejde som muligvis også kan bruges i de andre selvstyrende lande, Færøerne og Åland.

Qoornoq Deklaration

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. august 2010

Ved sommermødet havde Inuit Ataqatigiit valgt at sætte særligt fokus på følgende emner: skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, samspillet mellem Selvstyret og Kommunerne, aluminium/Alcoa, og endelig uranspørgsmålet.

Sorlaat Partiiat lukker

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Onsdag d. 4. august 2010

Der er store muligheder for grønland i forhold til råstofudvindingen og det skal det grønlandske samfund forberedes til! Inden for 5 år er der måske flere tusinde nye stillinger bare inden for råstofsektoren.

Der er forskel på IA og Demokraterne

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 21. juni 2010

Det er egentlig lidt påfaldende, at mange anser det som en krise i koalitionen hver gang der opstår uenighed mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne. Det er som om, at folk har glemt, at IA og Demokraterne er to vidt forskellige partier med vidt forskellige grundholdninger. Rent faktisk burde folk være forundret over, at der er så lidt uenighed som tilfældet er.

Uhørt indblanding i det politiske arbejde

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Mandag d. 14. juni 2010

Forslaget anses også som værende en del af landsstyrekoalitionens planer om at ”tvinge” borgerne i bygder og yderdistrikter til de større byer. Det fremgår ikke direkte af høringsmaterialet, men såfremt forslaget vedtages, vil det formentlig styrke affolkningen af de ramte områder

Det første år med selvstyre

Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010

På lørdag har landsstyret årsdag. Grønlands nye koalitionsregering trådte i kraft den 12. juni 2009. Landsstyret har de seneste 12 måneder været i arbejdstøjet. Koalitionsaftalen har fungeret som en rød tråd, og der kan fremvises en række konkrete resultater og initiativer på baggrund af det første års arbejde.
Tilknyttede tekster:

Ja, flere skal i arbejde. Her er et forslag …

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 9. juni 2010

Skatte- og Velfærdskommissionen kommer med relevante og interessante betragtninger i sit første udspil. Et af dem er, at flere skal i arbejde. Det er Grønlands Arbejdsgiverforening naturligvis helt enig i.

Henrik Leths tale på 3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. juni 2010

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.

Malik Berthelsen og Thule Air Base

Borgerrådet i Pituffik
Fredag d. 4. juni 2010

Borgerrådet ser frem til, at Malik Berthelsen omtaler Thulebasen og den indsats, der gennem årene er ydet af såvel amerikanske, canadiske, danske som grønlandske borgere på basen, med en vis ydmyghed og taknemmelighed.

Åbent brev til Per Berthelsen: Hvad er dine politiske budskaber?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 13. april 2010

Vi har således store udfordringer på social- og uddannelsesområdet. Alt for mange har enten en kort eller ingen uddannelse. Dette medfører en lav indkomst og dermed en begrænset skattebetaling og dårligere livsvilkår. En anden udfordring er bosætningsmønsteret, som fastholder lave indkomster, lave uddannelser og dermed et lavt aktivitetsniveau. En tredje udfordring er, at arbejdskraften fra primært fangst- og fiskerierhvervet skal konverteres til erhverv med større indkomstmuligheder. En fjerde udfordring er gældsopbygningen udenfor landskassen. En femte udfordring er at sikre grundlag for finanspolitisk holdbarhed ved blandt andet at reformere førtidspensionsområdet og tage højde for den demografiske udvikling. Og sådan kunne jeg blive ved.

Den omvendte verden?

Pollas Lyberth, Partisekretær i Siumut
Tirsdag d. 30. marts 2010

Vicelandsstyreformanden, formand for Demokraterne, Jens B. Frederiksen, kom i modvind i denne sammenhæng, da han over Landstinget påstod, at han havde forhandlet og indgået aftale med Kanukoka. Det havde han nemlig slet ikke, og formanden for Kanukoka kunne oplyse, at Vicelandsstyreformandens udtalelse var direkte løgn.

Hvad skal vi med Søren Pind i Grønland?

Siumut
Lørdag d. 27. marts 2010

Så fra Siumut vil vi gerne opfordre Kuupik til selv at besøge Grønland og gøre noget for de mennesker der bor her – i stedet for at rejse rundt og lege ambassadør for alle jordens oprindelige folk. Det har vi ICC til. Grønland og det grønlandske folk har brug for en regeringsleder, der tager hånd om vores egne problemer.

Selvdestruktion?

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 24. marts 2010

Interviewet i den omtalte avis er mildest talt rystende. Som læser kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor journalisten har tilladt den interviewede at snakke løs med så dårlige påstande som journalisten uden større besvær har kunne afprøve rigtigheden af og som journalisten tillader helt uden det mindste krav om dokumentation for de påståede usandheder. Er det virkelig avisens accepterede niveau for journalistisk arbejde?

Inkompetence på kysten

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Lørdag d. 6. marts 2010

”Er Transportkommissionens medlemmer og rådgivere faglig kompetente, når de i 2007 mente, at en tunnel fra Nuuk by til Akia kunne anlægges for 850-1.100 mio. kr.”, spørger borgmester Hermann Berthelsen. ”Året efter kom et forskningsskib tilfældigvis forbi, og så var den tunnel vist aflyst.”

Transportkommissionen arbejder for hele Grønland

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 25. februar 2010

Med hensyn til Transportkommissionens sammensætning kan det oplyses, at medlemmerne er valgt ud fra deres faglighed, så det er sikret, at Transportkommissionen i sin helhed er i besiddelse af en bred vifte af kompetencer i forhold til kommissionens arbejde.

Royal Greenland skal rettes op

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det seneste årsregnskab pr. 30. september 2009 udviser et negativt resultat på 196 mio. kr. Året før kom koncernen ud med et negativt resultat på 78 mio. kr. Man skal tilbage til regnskabsåret 2006/07 for at finde et positivt resultat - dengang på 52 mio. kr. I juni 2009 indskød ejeren en ansvarlig aktiekapital på 250 mio. kr. og ydede et tilsvarende lån på 250 mio. kr. Dette har hjulpet selskabets økonomi, idet gældsætningen og de deraf høje renteudgifter således kunne mindskes, samtidig med at egenkapitalen bevaredes intakt i selskabet. Omsætningen er faldet til 4,7 mia. kr. i dette regnskabsår mod ca. 5 mia. kr. de foregående år.

Ejerens tale på Royal Greenland A/S’ ordinære generalforsamling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.

Skal der gælde særlige regler for Siumuttere?

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 18. februar 2010

Siumut-formanden ser ud til at hylde udtrykket: Moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt. Eller måske er det bare sådan, at Aleqa Hammond mener, at der skal gælde et sæt regler for Siumuttere og et sæt regler for alle os andre?

Er Transportkommissionens arbejde givet på forhånd?

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Torsdag d. 18. februar 2010

Alle tre borgmestre er enige om, at Transportkommissionens foreløbige forslag om at centrere hele landets befolkning i 5 byer med mere end 5.000 indbyggere på den grønlandske vestkyst er helt uacceptable. Men det skyldes måske, at Transportkommissionen ikke har øjne for kommende udviklingsprojekter så som miner, olie- og gasprojekter udenfor Kommuneqarfik Sermersooq.

Ingen apartheid i Grønland, tak

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 10. februar 2010

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 5. februar 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening har dokumenteret, at det havgående fiskeri skaber mange arbejdspladser, der i betydeligt omfang bidrager til samfundsøkonomien. Det er derfor i samfundets interesse, at flest mulige arbejdspladser bevares, og at rejeflåden, som er den mest moderne i verden, bibeholdes i Grønland. De direkte betalinger fra rederierne til de offentlige kasser er på 175 mio. i form af A-skatter, selskabsskatter og afgifter. Hertil kommer de afledte indtægter fra den indirekte beskæftigelse, som erhvervet skaber. Det er i den forbindelse tankevækkende, at Grønland subsidierer etableringen af en aluminiumssmelteværk massivt, til trods for at det er dokumenteret, at det ”kun” vil skabe indtægter i niveauet 140 mio. om året.

§-36 spørgsmål: Svar på spørgsmål nr. 2010-19 om B52-styrtet og DIIS-rapporten

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 28. januar 2010

Landsstyret har anmodet regeringen om at rette henvendelse til de amerikanske myndigheder for at få yderligere data, især om det såkaldte plutoniumregnskab. Der foreligger endnu ikke svar fra de amerikanske myndigheder på denne henvendelse. Jeg har også understreget sagens vigtighed på et møde med den nye amerikanske ambassadør såvel som overfor Udenrigsministeren. Udenrigsminister Per Stig Møller oplyste på møde den 14. december 2009 over for mig, at der endnu ikke foreligger svar fra de amerikanske myndigheder.

§36-spørgsmål: En 4. bombe som ikke vides om der stadig findes eller ej

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

I formanden for landsstyrets udenrigspolitisk redegørelse står der, at han med den danske udenrigsminister skulle have rettet henvendelse til de danske sundhedsmyndigheder for at få en vurdering af, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at få den danske regering søger nye oplysninger hos amerikanerne hvad angår plutoniumregnskabet.

Selvstyret forpligter

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Jeg sender mine varmeste nytårshilsener til alle mine landsmænd og håber, at det nye år bliver et rigtigt godt år for Grønland.

Resultater fra mobilitetsundersøgelse foreligger

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Onsdag d. 13. januar 2010

Resultaterne fra mobilitetsundersøgelsen er enestående på en række områder. Det er eksempelvis første gang, at det faktiske flyttemønster i hele Grønland er blevet kortlagt og analyseret. Denne analyse dækker perioden fra 1996 til 2006. Det er desuden første gang, at det er lykkedes at oparbejde et statistisk billede af, hvor mange uddannede, der er her i landet.

Tillid og samarbejde er et fælles ansvar

Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 7. januar 2010

Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår.

Nytårsreception den 7. januar 2010

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. januar 2010

Til slut vil jeg gerne takke jer alle for det udmærkede samarbejde og de frugtbare udvekslinger, vi har haft i 2009. Mange af de resultater, som vi har høstet i 2009, ville ikke have været muligt uden den støtte, som Grønland har blandt partnere og venner i Danmark såvel som i det internationale samfund.

Inuit Ataqatigiit ser frem til et år i fællesskabets og forandringens tegn

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. januar 2010

Efter næsten 8 års forhandlinger via to Selvstyrekommissioner blev indførelsen af Selvstyre en realitet på vor nationaldag i 2009. Dermed blev også anerkendelsen af det grønlandske folk med rettigheder i henhold til folkeretten en realitet, samtidig med at vi nu endelig fik råde- og ejendomsretten til samtlige undergrundens ressourcer.

Bedre borgerservice er fortsat hovedformålet

Enok Sandgreen, Formand for Kanukoka - kommunernes landsforening
Tirsdag d. 5. januar 2010

Nytårsudtalelse: Der er grund til at rose de politiske og administrative ledelser i de nye kommuner for deres ihærdige indsats for, at strukturreformen skal betyde bedre og mere ligelig betjening af borgerne, hvilket for kommunerne altid har været hovedmotivet for deltagelsen i reformen.

Boligbomben – kommentar til Kuupik Kleists nytårstale

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. januar 2010

Det ligner en kraftig bordbombe – eller måske snarere en krysantemumbombe - og den vil i nær fremtid komme til at stå midt på forhandlingsbordet, med landsstyret på den ene side og kommunerne på den anden side. Klar til affyring. Husk beskyttelsesbriller :-)

Nytårshilsen og udtalelse fra Atassut

Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Lørdag d. 2. januar 2010

I forbindelse med arbejdet for reformen af uddannelsesområdet, har vi fra Atassut krævet at de uddannelsessøgende skal have frihed til at vælge om de vil tage uddannelse her i landet eller i andre lande, dette krav fastholder vi i dag og vi mener at en for stor begrænsning overfor dem der gerne vil tage en uddannelse kan blive en hæmsko for bestræbelserne og arbejdet for at højne befolkningens uddannelsesniveau. Derfor er det nødvendigt at opprioritere uddannelsesområdet mere end i dag, vi må på politisk plan og i samarbejde med andre lande sørge for at der er plads til vore unge at tage uddannelse også udenfor vort land.

Landsstyreformandens nytårstale 2010

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. januar 2010

Også på boligområdet er det helt afgørende for landsstyret at der påbegyndes byggeri af flere især almennyttige boliger. Det er planen at opføre flere nye moderne, velisolerede og prismæssigt overkommelige boliger. Prioriteringen er at der først bliver bygget der hvor der er størst boligmangel. Målet om en bolig til alle kan kun nås i samarbejde med kommunerne. Der er blandt borgerne nogle som har behov for at det offentlige støtter, for at de kan få deres egen bolig, og den opgave ligger først og fremmest hos kommunerne.

Nytårstale: Yes we can - Yes we will – Yes we did it

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 1. januar 2010

Hos Demokraterne skal vi undlade at gøre os kloge på, hvem der var først med udtrykket – blot vil vi konstatere, at det er tyvstjålet fra tegneseriefiguren Byggemand Bob, der altid indleder en opgave med at stille sine kære gravemaskiner følgende spørgsmål: ”Can we do it?”, hvortil gravemaskinerne glade råber ”Yes we can”.

Bare rolig Aleqa - oprydningen er i gang

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Demokraterne ser udmeldingen som et meget klart bevis på, at oprydningen efter 30 års Siumutstyre nu for alvor er gået i gang. Det er derfor også med stor undren, at vi konstaterer, at det er medlemmer af Siumut, der spiller mest forarget i den såkaldte huslejesag.

Atassut – forvirringens parti

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Steen Lynge har ret i, at demokratiet led skade, men det skyldes ikke den helt korrekte mødeledelse fra Josef Motzfeldt (IA). Det skyldes derimod, at Atassut og Siumut i fornærmethed udvandrede fra salen i Landstinget. En sådan opførsel hører ingen steder hjemme, og jeg er stadig pinligt berørt over manglen på anstændighed fra de to partier.

Den nordatlantiske Gruppes arbejdsprogram

Den nordatlantiske Gruppe
Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 9. oktober 2009

Den Nordatlantiske Gruppe (DNAG) blev i 2001 dannet som en strategisk alliance. Formålet var at styrke Færøernes og Grønlands stemme i Folketinget. Ønsket var at medlemmerne skulle tale færingernes og grønlændernes sag - og ikke forsvinde ind i danske partier og dansk indenrigspolitik.

Politisk-Økonomisk Beretning 2009

Landsstyret
Onsdag d. 30. september 2009

Overtagelse af sagsområder fra staten stiller krav om en velovervejet prioritering af Landskassens midler. Debatter i landstingssalen har tydeliggjort et stort ønske fra alle landstingets partier om, at der afsættes flere midler til forbedringer af velfærden. Landstinget har eksempelvis drøftet en forhøjelse af førtidspensioner, forbedringer af sundhedsvæsenet og bedre forhold for de udsatte børn og unge. Store overtagelser af sagsområder fra staten indenfor en kortere årrække vil betyde, at der ikke samtidig er økonomisk råderum til sådanne velfærdsforbedringer.
Tilknyttede tekster:

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Siumuts forslag til finanslov 2010

Siumut
Onsdag d. 23. september 2009

Grønlands økonomi klarer sig godt i disse år, tros store økonomiske nedture for mange lande i verden. Der er stigende beskæftigelse med vækst i det private forbrug, hvor der også har været råd til lønstigninger i samfundet. Alligevel satser landsstyret kun på besparelser og besparelser for det offentlige, så vi kan forvente, at hovedparten af landets kommuner ikke har mulighed for at forbedre kvaliteten af den offentliges service. Tværtimod vil kommunerne være tvunget til at gennemføre omfattende besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2010.
Tilknyttede tekster:

Nej til demagogi, ja til saglige drøftelser

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 17. september 2009

Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø har bemærket, at Kanukoka på vegne af landets 4 borgmestre udtaler, at landsstyremedelmmet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Anthon Frederiksen, er demagogisk (vildledende og talende mod bedre vidende) i sine udtalelser omkring kommunernes manglende forberedelser i forbindelse med kommunalreformen.

Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland

Ad hoc gruppen vedr Koyota-protokollen
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. september 2009

Aftalen er indgået i 2001 og har fra Grønlands side stået uimodsagt indtil for et halvt års tid siden. Der har ikke fra hverken landsstyret eller de grønlandske folketingsmedlemmer været indsigelser mod aftalen. Nuværende landsstyreformand Kuupik Kleist har siddet i Folketinget i en stor del af tiden. Juliane Henningsen afløste Kuupik Kleist og Lars-Emil Johansen har siddet der i alle årene. Den nuværende situation med et ufremkommeligt ønske om at 14-doble CO2-udslippet er udelukkende Grønlands ansvar. Folketinget og regeringen har indtil for ganske nylig været i god tro med hensyn til Grønlands aftalte andel i nedbringelsen af CO2-udlippet.
Tilknyttede tekster:

Velfærd kan kun sikres gennem handling

Landsstyret
Fredag d. 11. september 2009

Landsstyret er helt enig med Atassut i, at Grønland skal udnytte sine potentialer til fulde. Derfor vil landsstyret komme med en analyse af erhvervs- og udviklingspotentialer for hvert regionalt område i Grønland med tilhørende analyse af bosætningsmønstre.

En ny begyndelse

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 11. september 2009

Også vores flyselskaber kommer snart i vanskeligheder. Det skyldes især stigende lufthavnsafgifter. Statens Luftfartsvæsen har fastsat afgiftsforhøjelser for grønlandske og færøske flyselskaber på intet mindre end 456 procent. For alle andre selskaber er forhøjelsen blot 19 procent. Det kommer til at virke urimeligt konkurrenceforvridende for vores flyselskaber, som tvinges til at hæve priserne, så derfor tager Den Nordatlantiske Gruppe sagen op med regeringen. Ordførertale til 1.behandling af Finansloven, den 8.september 2009

Finanslovsforslaget mangler sammenhæng med strukturreformens tanker

KANUKUKA
Onsdag d. 9. september 2009

Kommunerne frygter, at det foreliggende finanslovsforslag for 2010 vil gøre betingelserne for indkøringsperioden for strukturreformen i den offentlige sektor meget vanskelige. Og kommunerne ønsker i fællesskab en dialog med Selvstyre-regeringen for at det ikke skal gå i den uheldige retning.

Uansvarlige Siumut

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 9. september 2009

Siumut med Aleqa Hammond i spidsen er tilsyneladende klar til ar lade Nukissiorfiit gå konkurs i jagten på at finde de penge, der skal finansiere den gavebod, som Siumut kalder for et Finanslovsforslag. Siumut opfører sig desværre lige så økonomisk uansvarligt i opposition, som partiet gjorde, da det var en del af landsstyret.

Øget velfærd til gavn for alle vil koste

Landsstyret
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Søndag d. 6. september 2009

Landsstyret har sat en række anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter på pause indtil en regional udviklingsplan ligger klar.

Forslag til Finanslov for 2010

Landsstyret
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 4. september 2009

Rapporten fra det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi fra juni 2008 tegnede et relativt positivt billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet. Og denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau. Siden hen har der været en nedadgående tendens i verdensøkonomien, som betegnes som værende den alvorligste nedtur siden 2. verdenskrig.
Tilknyttede tekster:

Politisk debat frem for personlige beskyldninger

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 27. august 2009

Det svarer jo lidt til at sige, at man vil hjælpe børnefamilier ved at give dem 1.000 kroner om året, som de først må hæve, når børnene er flyttet hjemmefra. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og det ved Aleqa Hammond formentlig ganske udmærket.

Siumuts desperation er total

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 10. august 2009

Med et glimt i øjet vil vi starte med at konstatere, at Siumut har fået hash på hjernen. Det velkendte rusmiddel er nemlig indtil videre Siumuts eneste form for forsøg på oppositionspolitik. For Demokratiets skyld, så håber Demokraterne, at Siumuts ledelse snarest begynder det hårde arbejde med at opbygge en egentlig oppositionspolitik. Det andet er altså for pinligt at høre på.

Lovgivning bør bygge på en seriøs beregning af dens følger

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Torsdag d. 23. juli 2009

Folketinget har ret til at forære Danmarks værdier til andre, hvis det respekterer grundloven og andre forpligtelser. Men vi bortgiver olie- og mineralrettigheder til Norge, Færøerne og Grønland i et lukket forløb, uden om Folketinget som i de første tilfælde, hver gang uden mærkbar debat og uden folkets godkendelse.

Landsstyrets politisk økonomisk Beretning 2009

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 17. juni 2009

Der er indbygget en skævhed i den nuværende fordeling af skatteindtægter mellem Hjemmestyret og kommunerne. Hovedparten af stigningen i skatteindtægterne tilfalder kommunerne, mens det er Hjemmestyret, der skal finansiere en stor del af velfærdsforbedringerne.
Tilknyttede tekster:

Solidaritet og lighed i fokus for det kommende Landsstyre

Landsstyret
Onsdag d. 10. juni 2009

Som noget helt nyt vil Landsstyret etablere et politisk uafhængigt organ til fordeling af kvoter for fisk og skalddyr. Yderligere vil det kommende Landsstyre arbejde for anerkendelse af fangererhvervet af det globale samfund ved at iværksætte en mere intensiv oplysningskampagne om erhvervet.

Den økonomiske udvikling i Grønland, 2009

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 10. juni 2009

I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Tilknyttede tekster:

Dobbeltmandater = dobbeltmoral!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 2. juni 2009

Det kan godt være at disse politikere virkelig mener at de kan varetage det demokratiske mandat de får, men et mandat er et fuldtidshverv, ligeså snart det er på landsplan. Derfor får man så meget i løn. Men det ændrer aldrig ved det faktum at én politiker simpelthen ikke kan være to steder på samme tid og det sker på bekostning af Demokratiet!

Behov for stærke kræfter

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi har brug for lederskab, der baserer prioriteringer på en langsigtet planlægning og realistiske, økonomiske beregninger frem for myter, drømme og håb. Eller endnu værre: på kostbare, uigennemtænkte fejlvurderinger. Grønland har brug for politikere, der har mod til at gøre op med selvtilstrækkelighed - og vilje til at ændre den politiske slingrekurs, der i de senere år har præget billedet.

Derfor skal din stemme gå til Sorlaat Partiiat!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 12. maj 2009

Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland.

Grønland skal ikke være et frilandsmuseum

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Jeg er én af de mange studerende, som Aksel Carlsen, i sit virke som underviser på Ilisimatusarfik, ihærdigt har forsøgt at indoktrinere i kommunismens herlighed. Aksel Carlsen er af den overbevisning, at alt der omhandler Vesten - samhandel på tværs af landegrænser i den globale økonomi - og har en snert af liberalisme - er satans værk.

Resume af redegørelse vedrørende efterskolesagen

Grønlands Landsstyre
Torsdag d. 30. april 2009

Et landsstyremedlem kan idømmes foranstaltninger efter § 6 i landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed, såfremt landsstyremedlemmet forsætligt eller af grov uagtsomhed har tilsidesat sine pligter. Det gælder også, hvis landsstyremedlemmet har givet Landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Landstingets behandling af en sag har fortiet oplysninger af væsentlig betydning.

Redegørelse vedrørende efterskolesagen

Grønlands Landsstyre
Torsdag d. 30. april 2009

Professor Ole Spiermann fra Advokatfirmaet Bruun & Hjejle offentliggjorde idag resultatet af sin uvildige juridiske undersøgelse vedrørende tillægsbevillingssagen om Qasigiannguit Efterskole, som Landsstyret iværksatte i december 2008
Tilknyttede tekster:

Noget om smartness

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 26. april 2009

For fiskeren Kjeld går det kun ud på at lave rødspætter ud af makrel. Men der er mange andre former for smartness, der er langt mere alvorlig – noget af det er endda forbryderisk udspekuleret.

Indførelse af nye rettigheder under selvstyret

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 24. april 2009

Lad os lege tanken at vi har indført 5 års reglen Vi vil nu have en del medborgere i samfundet, der ikke længere har de demokratiske rettigheder i det nye selvstyrende Grønland, såsom stemmeret, men som må finde sig i dumme udsagn og indretning af samfundet, uden mulighed for at deltage i samfundet. For nu har selvstyret definitionen på en udlænding og NU kan man kalde alle uden stemmeret for udlændinge i selvstyrets navn. Hvor langt er vi som samfund lige kommet? Hvorfor afskaffede man fødestedskriteriet? Til de andre partier til valgkampen er der bare det budskab, at det fremsatte forslag ikke forpligter andre partier til at lade sig trække med ned i møddingen.

En for alle og alle for – eller hvordan var det nu det var?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Jeg hæftede mig specielt ved dette indlæg i en af debatterne på KNR. “Gad vide hvor længe SIK - medlemmerne Benjamin, Sakæus og Batseba, som bor i en af blokkene i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat, vil stå op kl. 6 hver morgen, og gå ned på fiskefabrikken og arbejde til mindstelønnen og betale deres skat. Så Emil, Jenseeraq og Hans kan sidde over formiddagskaffen og vente på at den næste turist eller isbjørn måske kommer forbi.”

Luk lortet - fristes man til at sige…

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 21. marts 2009

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland. KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

Vi prioriterer børnene højest

Demokraterne
Lørdag d. 14. marts 2009

Siumuts Landsstyremedlem for Finanser, Per Berthelsen fremsatte på efterårssamlingen et forslag om nedsættelse af tilskuddet til indhandling af sælskind med 1 mio. kr. om året fremover. Samme Landsstyremedlem foreslog, at bevillingen til boligprogram for yderdistrikter skulle nedsættes med 10 mio. kr. de næste 2 år.

Demokraternes bud på en børnepakke – naturligvis fuldt finansieret

Demokraterne
Mandag d. 9. marts 2009

MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng. FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention. Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Vred og såret

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 4. marts 2009

Demokraterne har siden partiets stiftelse ment, at Siumut er et udueligt regeringsparti, der bærer hovedansvaret for de problemer, der beviseligt er i dette samfund. Det står vi naturligvis ved. Men det berettiger ikke Per Berthelsen eller andre til at give os et medansvar for et overfald på sig selv og på Landsstyreformanden.

Nationalt forlig eller nationalt forlis

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 3. marts 2009

Skal Grønland have en finanslov for 2010 som ikke vil bringe Grønlands økonomi nærmere den afgrund den har fast kurs imod, så skal der udskrives valg til Landstinget inden der skal forhandles en ny finanslov på plads. Dette kan gøres ved at udskrive valg til Landstinget dagen efter, at Landsstyreformand Hans Enoksen har hyldet sig selv som ny landsfader den 21. juni 2009, der bekendt er den dag, hvor det nye Selvstyre skal træde i kraft.

Styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 20. februar 2009

Hvorfor ikke benytte KNR som undervisningsflade. Der kunne være undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk på relevante tidspunkter, ligesom udsendelser om grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold, kunne versioneres til dansk. Herved undervises et helt land på samme tid.

Fogh gav mig kuldegys!

Johnny Lauritsen
Fredag d. 23. januar 2009

Jeg fik det indtryk af Fogh, at han mest var irriteret over, at Danmark risikerer at få international opmærksomhed og kritik af sagen. Desuden konstaterede og mente Fogh, og udtalte dette tilsyneladende helt tørt, at det ikke er Danmarks ansvar, at grønlandske børn sulter, da Grønland har hjemmestyre eller selvstyre.

En sjofel manøvre

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 23. januar 2009

Der er familier, som under vilkår de ikke selv har indflydelse på, må vælge mellem enten at betale deres husleje og vand- og elregninger samt andre faste udgifter, eller købe mad og tøj til deres sultende og frysende børn. Og der er familier, som hverken kan tjene til de faste udgifter eller tilstrækkelig med mad, tøj og andre fornødenheder til deres børn og dem selv. Det har intet med druk at gøre, og det er en sjofel manøvre at pådutte disse familier et alkoholproblem.

kære Juliane Henningsen!

Jenseeraq Dahl
Torsdag d. 22. januar 2009

I stedet for at drømme om at blive øverste chef i Grønland i fremtiden, skal du hellere arbejde for at alle børn i Grønland får mad hver dag!

Enoksens forglemmelser

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 20. januar 2009

Landsstyreformanden jublede over de mange ansøgninger til mineral- og olieefterforskning. Men han glemte at fortælle, at landskassen stort set intet tjener på udvinding af mineraler. Han glemte at fortælle, at der ikke er fundet er dråbe olie endnu. Og han glemte at fortælle, at hvis vi finder olie, så går der mindst tyve år før vi kommer til at tjene noget som helst.

Selvstyret skal holde nallerne fra erhvervslivet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 16. januar 2009

Det ville så absolut være en god ting, hvis indførelsen af selvstyre kommer til at betyde, at det offentlige fremover overlader erhvervslivet til private aktører.

Bravo Asii – Skam dig, Juliane

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 15. januar 2009

En af de gode ting ved den nye kommunestruktur er, at døren med et brag gik i for nogle af de politikere, der har hævet løn både som borgmester og som landstingsmedlem. Kampen mod grådige politikere, der hæver løn for to politiske fuldtidsjob er dog langt fra overstået

Selvstyre koster!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Onsdag d. 14. januar 2009

Det er bare så svært for (pop-) politikere at sige ja det er dyrt at opretholde ret til el, vand, varme, renovation, madforsyninger, materialeforsyninger, postuddeling, institutioner til 80 beboelsesenheder. Specielt når der er tale om et befolkningstal på 56.000 og afstande som Grønland nu engang byder på.

Tale ved Landsstyreformand Hans Enoksen - Nytårsreception 2009

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Tirsdag d. 13. januar 2009

Jeg vil vove at påstå, at det forhold, som Danmark og Grønland har, er unikt i verdenssammenhæng, hvor vi kan vise resten af verden, at gensidig respekt og viljen til at indgå fornuftige kompromiser er vejen frem, hvor to folk og to lande lever sammen under et rige.

Udenrigsministerens nytårstale ved landsstyreformandens nytårsreception 7. januar 2009

Per Stig Møller, Udenrigsminister
Tirsdag d. 13. januar 2009

Det kommende år vil – med indførelsen af selvstyret på Grønlands nationaldag 21. maj – bringe mange ændringer i de vante rutiner mellem Danmark og Grønland. Vi vil ganske sikkert møde indbyrdes misforståelser og småproblemer i denne proces. Men vi vil møde dem i fællesskab, og vi vil løse dem gennem dialog.

Nytårslykønskning og nytårsudtalelse fra Atassut 2009

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Tirsdag d. 13. januar 2009

Vi vurderer i Atassut, at det vil være passende at vi fra Grønland og i fællesskab, sender Barack Obama en lykønskning til nomineringen den 20. januar 2009, og samtidig benytter lejligheden til at opfordre ham til at besøge vort land i den nærmeste fremtid.

2008 - Et turbulent år

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Søndag d. 4. januar 2009

Demokraterne vil have ændret på den nuværende boligpolitik. Som det er nu satser Landsstyret udelukkende på, at boliger bliver renoveret eller revet ned og nye bygget op i Nuuk. Disse boliger vil Landsstyret kun leje ud som personaleboliger eller sælge som andelsboliger. Det drejer sig blandt andet om blokkene, der huser flere tusinde mennesker, som aldrig vil have råd til indskuddet til en andelsbolig. Hvor skal de bo?

2009 - liberaliseringens år

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 3. januar 2009

Vi er for alvor nødt til at se på måden vi lever og bor på. Tvunget af faktorer udefra, bliver vores samfund nødt til at ændre sig hen imod et niveau, hvor man enten selv må betale for sin levevis og de medfølgende udgifter til opretholdelse af livet eller flytte til lokaliteter, hvor man kan leve og bo på en måde, som økonomisk er selvbærende.

Landsstyreformandens nytårstale 2009

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Fredag d. 2. januar 2009

"Vi bør gøre mere for at opnå en bedre tilværelse. Sport er en god måde at opnå det på, men psykisk velvære er ligeså vigtig. Hvis man ønsker at leve sundt og afbalanceret er det helt nødvendigt at se på tilværelsen med lyst, muntert, åbent, ærbødigt og tillidsfuldt sind." Kamikpostens kommentar: Og hvis dét skal være muligt, så må man helt se bort fra tunge problemer såsom den store boligmangel, et renoveringsefterslæb på minimum 10 milliarder kroner og de håbløse udsigter for landets fattigste og mest udsatte grupper. Og de nævnes da heller ikke med ét ord i landsstyreformandens nytårstale.

Stem på det parti, som vil skabe økonomisk vækst

Sermitsiaq
Fredag d. 29. november 2002

Tværtimod har man ikke alene lovet flere nye tiltag, som øgede pensioner, penge til fiskerne, fornyelse af det indenskærs fiskeri, ESU støtte, højere pensioner, børnepenge, minihaller i bygderne, renovering af skolerne i bygderne og så videre, men ikke nok med det, samtidig lover politikerne selvstændighed og dermed bortfald af bloktilskuddet

Selvstændighed, men ...

Henrik Skydsbjerg
Fredag d. 29. november 2002

Kun 14 procent af befolkningen kan acceptere en generel nedgang i samfundets økonomi som konsekvens af selvstændighed. Mens 67 procent mener, at selvstændighed først skal gennemføres, når det kan lade sig gøre uden at samfundets økonomi bliver forringet

Flere sprog ingen hindring

Ole G. Jensen
Fredag d. 29. november 2002

Derfor anvendes norsk som sprog i Sametinget i Karasjok, men der er naturligvis simultantolkning mellem de forskellige sprog og dialekter

Folkeskolen glemt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. november 2002

Det er som at gå til revy. Tankerne ledes bort fra elendigheden så længe, vi sidder på bænken og beundrer den oplyste scene, hvor håbefulde politiske stjerner tændes og slukkes afhængigt af, hvor godt de underholder

Lad os anerkende de reelle problemer i vores samfund

Esmar Bergstrøm
Torsdag d. 28. november 2002

I stedet for at komme med geniale valgløfter så som en børnecheck til alle børn, og dette efter at ordningen med et huslejetilskud på 10 procent pr. barn er bortfaldet, bør vi først og fremmest anerkende de reelle problemer der er her og nu i vores samfund

Når jeg en dag sidder ved siden af Havets Mor ...

Jens Brønden
Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 28. november 2002

De unge uddannede er helt anderledes fornuftigt anlagt end de populistiske selvstyrepolitikere. Selvstyret skal være velforberedt i stedet for at blive indført som en følelsesladet vision, der i øjeblikket hører mere hjemme i drømmeland. Selvstyret skal bygge på en fornuftigt økonomi, siger de

Så galt står det heldigvis ikke til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea

Franz Petersen
Torsdag d. 28. november 2002

Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for »svage« arbejdsledige

Maskeret koloni

Marie Fleischer
Torsdag d. 28. november 2002

Tænk konstruktivt, i stedet for at lulle folk i søvn med at bruge dem som små dukker under de hjemmestyreejede virksomheder. Man kan ikke med den ene hånd råbe privatisering og derefter med den anden hånd dræbe de modige initiativtagere, der har sat alt på spil i tro på politikernes valgflæsk!

Iværksætterkultur er påkrævet

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 28. november 2002

Vi skal stoppe med at betragte bloktilskuddet som en naturlig og fortjent indtægt for landet. Vi skal vise at vi godt selv kan producere varer - som kan financere vort forbrug

Sundhedsvæsenet i Grønland

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 28. november 2002

Det er uanstændigt ikke at forholde sig til problematikken og blot skubbe de ikke-behandlede patienter foran sig, hvert år, indtil man kun kan tage de helt uafviselige (akutte) patienter og ingen til planlagt undersøgelse og behandling.

Nej tak til hash

Irene Jensen
Torsdag d. 28. november 2002

Hvis I vil smadre den grønlandske ungdom, så skal I frigive hashen og opgive intentionerne med Atuartisifialak og bygge psykiatriske hospitaler i stedet for

Det blinde øje

Ole Aggo Markussen
Onsdag d. 27. november 2002

Spørgsmålet gik på, hvad politikerne havde tænk sig at gøre ved det problem der siger, at omkring en halv milliard kroner florerer i samfundet på det område, at cirka halvdelen af den voksne befolkning har berøring med brug af enten Cannabis eller Hamp samt at et utal antal børn formentlig også har berøring med stofferne på den ene eller den anden måde

Valgkamp i tæt tåge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. november 2002

Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!

Kan man stemme på Wæver Johansens politik?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 26. november 2002

Wæver Johansen er medlem af Siumut. Derfor stemmer han på samme måde som resten af partiet, det vil sige på den politik Enoksen vil føre. Det er kun ret og rimeligt, ellers ville Siumut have en meget god grund til at ekskludere ham.

Valg i utide

Henrik Lund
Tirsdag d. 26. november 2002

»Udsalget« er for længst begyndt. Når man læser og hører de foreløbige valgoplæg, så genkender man de fleste af dem. Hvis situationen ikke ændrer sig radikalt, så begynder det at ligne en genbrugsbutik

Selvstændighed

Mikael B. Kofoed
Tirsdag d. 26. november 2002

Vi kan ikke komme uden om teknologien, amerikanerne har godt nok en base i Thule, men det er kun et spørgsmål om tid, før de udvikler en anden teknologi hvor de ikke behøver Thule. - Så sæt ikke lid til indtjeningen fra Thule

Derfor landes der ikke i Pituffik

Jacob Juhl Jensen
Tirsdag d. 26. november 2002

Før der blev indgået aftale med Air Greenland A/S, havde Hjemmestyret i en længere periode forsøgt at få svar på en række spørgsmål til de amerikanske myndigheder omkring benyttelsen af Pituffik efter færdiggørelsen af lufthavnen i Qaanaaq. Blandt andet om der kunne mellemlandes i Pituffik på vej til Qaanaaq. Hjemmestyret har aldrig fået nogle endelige svar på de stillede spørgsmål

Grønlandiseringen på afveje?

Karl Therkelsen
Mandag d. 25. november 2002

Vi er kun små 56.000 her i vort kære land Kalaallit Nunaat, lad os respektere hinandens forskellighed, selvværd og behov, vi skal nok nå målet i al fordragelighed

Barselsorloven der blev væk

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 25. november 2002

En forlængelse af barselsorloven vil tage presset på dagsinstitutionerne, gavne børn og forældre, men desværre vil det koste samfundet penge. Jeg ser det dog som en investering i vores børn, i os selv og i vores samfund. Det præcise beløb kender jeg ikke, det indrømmer jeg blankt, men jeg mener, at det vil være en bedre investering end Siumuts børnecheck

Valgflæsk

Christina Johnsen
Fredag d. 22. november 2002

Der er endnu intet parti, der har talt varmt for at forlænge vores sølle 17 ugers barselsorlov. Jeg vil 1.000 gange heller have f.eks. 1 års barselsorlov, end de kr. 4.000,- pr. barn pr. år. Det er så lidt tid vi har med hinanden i familien. Tiden hvor barnet er lille og virkelig har brug for tryghed kommer aldrig nogensinde igen

En fri presse - ja, tak!

Lars Mosgaard
Fredag d. 22. november 2002

Nu synes jeg, at det drejer sig om, at man vil begrænse den frie presses udfoldelsesmuligheder ved at belægge den med en kultur- og plicensur

Brød og skuespil

Sermitsiaq
Fredag d. 22. november 2002

Når vi taler om selvstændighed, må politikerne ærligt fortælle, hvad konsekvensen er. Det er sandsynligt at regeringen vil være med til en nedtrapning af bloktilskuddet over 15 år, men så skal vi spare 200 millioner om året. Og så kan vi lige så godt gå i gang med det samme. I stedet for at love vælgerne nye tiltag, bør de samme politikere fortælle, hvor der skal spares

Thuleradaren og valgkampen

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. november 2002

En dansk ekspert i udenrigspolitiske spørgsmål på besøg i Nuuk sagde for et par år siden, at amerikanerne bare kunne forlade Thule og bygge et missilskjold i Alaska, hvis Grønland og Danmark var imod opgradering af Thuleradaren ... I så fald mister Grønland en god arbejdsplads og skatteindtægterne derfra. Danmark mister de påståede årlige 13 milliarder. Freden sænker sig over den tidligere militærbase. Nu har politikerne noget mindre at skændes om, da cowboy-legen er slut

Barnet i centrum?

Tine Smith Aalling
Fredag d. 22. november 2002

Hvis det er rigtigt at hjemmestyret kan undvære 90 mill. kr. årligt til konsulentbistand, piner det mig at tænke på at pengene på den konto tilsyneladende bare er kastet ud af vinduet de forgangne år, er det sådan det skal forstås?

Retfærdighed

Marie Fleischer
Fredag d. 22. november 2002

Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...

Forhøjelse af vederlag til landstingsmedlemmer

Reginald Jensen
Fredag d. 22. november 2002

Jeg er godt klar over at der er mange andre emner som medierne vil komme ind på indtil landstingsvalget 3. december 2002, men det ville virkeligt være interessant at høre landstingskandidaterne om emnet.

Et sundt og selvstændigt Grønland

Karen M. Gadegaard
Fredag d. 22. november 2002

Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv.

Et demilitariseret arktis bør være Grønlands budskab

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 21. november 2002

Selvstyrekommissionens principbetænkning foreslår derfor, »at Landstinget og landsstyret fremfører et ønske om, at Thule Air Base på sigt udvikles til at blive en international - og altså ikke blot amerikansk - varslings- og satellitsporingsstation. Tanken er, at information, som er opnået via installationerne i Thule, stilles til rådighed for det FN-organ, som har til opgave at føre kontrol med de internationale nedrustningsaftaler

Johanne Petrussen, Fatuma Ali

Kaali Olsen
Torsdag d. 21. november 2002

Tupaarnaq Rosing Olsen

Den foreslående renovering af landingsbanen i Narsarsuaq

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 21. november 2002

Air Greenland har forberedt en erstatningsplan, hvor rejsende fra Narsarsuaq skal flyves over Kangerlussuaq med deraf følgende store økonomiske konsekvenser for den enkelte rejsende, idet de rejsende selv må betale for de påførte merudgifter for beflyvningen mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq

Sundhedsvæsenet i vadestedet

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. november 2002

Jeg har valgt at stemme på et nyt parti denne gang. Et parti, der ikke er tynget af fortiden

Sløv forestilling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. november 2002

Kvalmende, populistisk ansvarsforflygtigelse og småracistisk danskerhad fra både Siumut og Kandidatforbundet (og pletvis fra Atassut). Ifølge dem kan det nu være nok med danskernes regime. Lad os blive herre i eget hus. Og mere af samme skuffe

Fortsat udvikling af fiskeriet

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 19. november 2002

Men vi er også et folk, der rummer en stor sum af kunnen inden for fiskeriet, og en kombination af europæisk kapital og grønlandsk know-how er efter min mening en af de gode muligheder, vi skal satse på inden for fremtidens fiskeripolitik

Selvstændighed er valgkampens store afledningsmanøvre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 18. november 2002

Spørgsmålet er, om deres ønske om selvstændighed ikke bare er en afledningsmanøvre for at diskutere de reelle problemer i samfundet ... Lige fra det ufleksible boligmarked til de dyre flypriser, og over til de store uforløste sociale problemer. I den sammenhæng er det interessant at iagttage, at Siumut ikke nævner hvilke politiske resultater, de har opnået de sidste fire år i valgkampen. Der har måske ikke været nogen?

Identitet

Brita Poulsen
Lørdag d. 16. november 2002

Så jeg håber, der bliver plads til dem igen i Grønland engang. Deres kærlighed og solidaritet med det smukke land kan kun være en ekstra ressource for fremtiden

Grønlands fremtid

Michael P. Pedersen
Fredag d. 15. november 2002

Sådan som situationen er nu, er der meget få af os der har lyst til at blive i landet. Vi har ingen grund til at blive her når først vi er kommet udenfor landet. Hvorfor? ...Ganske enkelt fordi vi lærer en bedre verden at kende ... Hvor politikken ikke er åbenlyst gennemsyret af en individuel besættelse af prestige og grådighed

Sprog i Grønland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 15. november 2002

Hvad er der egentlig i vejen med at være et to-sproget samfund. Der findes mange tosprogede samfund i verden, hvis vi ser bort fra Åland som gerne vil efterligne Grønland, så er det ikke et problem at man bruger to sprog i et samfund. Det mener jeg ej heller er et problem i Grønland, eller bør i hvert fald ikke være det

Skæbnevalg for Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. november 2002

Oven i købet bilder man os ind, at vi selvfølgelig vil bibeholde bloktilskuddet, når vi får selvstyre. Men disse profeter har ikke hørt røsten fra Danmark. Færingerne fik jo udtrykkeligt præciseret, at bloktilskuddet bortfalder, når de får selvstyre

Har Atassut en erhvervspolitik?

Per Skaaning
Fredag d. 15. november 2002

... hvis det er Atassuts nye erhvervspolitik, vil det være en retning, som Demokraterne hilser meget velkommen. Dog vil det være rart at vide, hvordan den nye erhvervspolitik skal udmøntes i praksis. Det bliver nemlig først interessant, når I begynder at definere ... hvilke tilvalg og fravalg I vil foretage jer.

Lad domstolene afgøre Puisi-skandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. november 2002

Budgetterne holdt nemlig ikke, og efterhånden skulle der flere penge til. De blev efter ordre fra Jonathan Motzfeldt hentet hos Sulisa, SIKs beskæftigelsesfond skød penge ind, og i Nanortalik skød en håndfuld private erhvervsdrivende deres spareskillinger ind i det tvivlsomme projekt. Senere brugte virksomheden mafiametoder og fortielser over for landsstyret og Landstinget, da der var behov for en garanti foret millionlån

Erhvervslivet - hvordan?

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 15. november 2002

Hvad kan videreforædles efter køb fra udlandet: kaffebønner til maling og emballering ...

Knusende klart Puisi-ansvar

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. november 2002

Advokat-redegørelsen vurderer, at der er grundlag for at gøre solidarisk erstatningsansvar gældende mod alle medlemmer af de to såkaldt professionelle bestyrelser, der nåede at virke i Puisi A/S's korte levetid - bortset fra Ole Ramlau-Hansen - samt mod direktør H.-P. Barlach Christensen

Hvorfor ikke lande i Pituffik?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 14. november 2002

Det kan virke som om hverken Air Greenland eller Direktoratet for Boliger og Infrastruktur tjener borgernes interesser - og det var vel egentligt det, de begge burde gøre

Heksejagt

Lars Mosgaard
Torsdag d. 14. november 2002

Det er ikke engang danskerne, sådan nogle som mig, der er de farlige, nej det er nogle helt andre, nemlig dem, som påstår de er grønlændere, og nu vil de have opmærksomhed på bekostning af landets rigtige befolkning

Sociale problemer skal forebygges med dialog og sport

Klaus Geisler
Torsdag d. 14. november 2002

Som træner i en holdsport har jeg erfaret, hvor stor indflydelse sport har på de unges liv. Her har de nemlig mulighed for at komme af med deres aggressioner i form af fysisk aktivitet, som mange unge går rundt med i hverdagen. Derudover bliver sportsaktiviteten udøvet i et fællesskab med andre unge, som ligeledes er med til skabe en smittende livsglæde blandt de unge idrætsudøvere

Sprog som kommunikationsmiddel og redskab til viden

Arkalo Abelsen
Torsdag d. 14. november 2002

Efter min mening er fremmedsprogede ikke et onde i Grønland, men en rigdom!

Brug af vikarbureauer uden effekt

Edvard Geisler
Torsdag d. 14. november 2002

Vi alle har ellers mange gode ideer, som ellers kan udnyttes bedre end hidtil ... Så godt valg den 3. december

Kommunal overtagelse af hjemmestyreområder

Esmar Bergstrøm
Torsdag d. 14. november 2002

Man har også fundet, at niveauet på FSA og FSUA er for lavt til, at man vil give uddannelsesstøtte til de mennesker, som ikke fik gjort folkeskolen færdig eller ikke havde gode nok karakterer til, at de kan komme videre. Dette vil man stoppe efter dette skoleår. Jeg mener ikke, at der findes noget, der hedder for lavt eller for højt niveau. Al uddannelse er sund og er med til at udvikle et menneske samt samfundet til noget bedre

Bedre vilkår på socialområdet

Ane Marie B. Pedersen
Torsdag d. 14. november 2002

Vi ønsker fødsler flyttet så tæt på barnets hjem som muligt. Normale fødsler bør kunne ske ved alle sundhedscentre, mens vanskelige tilfælde henvises til regionssygehusene. Ved regionssygehusene bør opbygges patienthoteller, således at familien kan indkvarteres

En hørm af sælpølser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. november 2002

Det aller mest mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, »inden det var for sent«. Hvorfor?

Vender ryggen til Siumuts behov

Lars Hans Wille
Tirsdag d. 12. november 2002

Grønland skal i selvhævdelses navn IKKE udråbes som et land, der ikke accepterer andre folkeslag eller dem, som taler andre sprog for den sags skyld. Jeg håber, at Hr. Hans Enoksen snarest muligt modificerer sine udtalelser

IA’s skattepolitik

Kista L. Høegh
Tirsdag d. 12. november 2002

IA baserer sine holdninger på den lille befolkningsgruppe, der med Grønlands levende ressourcer, det være sig menneskelige som råvarer til produktionsvirksomheden, tjener styrtende med penge

Uansvarlighed koster

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. november 2002

Alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S

Dynamikken i samfundet stoppes

Sermitsiaq
Fredag d. 8. november 2002

De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold

Erhvervslivet på private hænder

Augusta Salling
Fredag d. 8. november 2002

Atassut mener, at man skal udvikle fra grunden. Det betyder, at vi ikke skal begynde med en universitetspark men med at gøre noget ved folkeskolen, der er grundfundamentet for at vi kan blive selvforsynende med hjemmehørende arbejdskraft

Diskrimination af dansksprogede grønlændere

Elisabeth Ravn Johansen
Fredag d. 8. november 2002

Stop for Guds skyld at sammenligne det grønlandske Landsting med det danske Folketing. Tag udgangspunkt i det nære samfund - det er alfa og omega for selvstændig fremgang

Sprogpolitik og ikke underdanig leflen!

Ole Heinrich
Fredag d. 8. november 2002

Og lad os få et mere nuanceret debat uden racistiske undertoner og leflen for visse grupper i samfundet! Det er da ikke et problem at vi nu har et landsting hvor alle taler og forstår grønlandsk!

Grønlands fremtid

Tanja Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd

Nogle tanker angående valgkampen

Olav Henriksen
Fredag d. 8. november 2002

Man kan vel antage, at hvis den europæiske integration og forståelsen for fremmede kulturer udvikler sig i en positiv retning, så vil der blive fundet en fornuftig løsning, thi »ethvert medlem af Tinget har ret til at ytre sig fra Tingets talerstol«. Bliver det derimod de neurotiske nationalister i Dansk Folkeparti og omegn, der får afgørende indflydelse, kan man forvente en Enoksensk løsning. Og det ville være til stor skade for demokratiets udvikling

Kun grønlandsk i Landstinget

Hendrik Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn

Ren farce

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. november 2002

I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik

Omsorgssvigt

Cavit Guven
Kathrine Rosenkrands
Maria Dressler
Torsdag d. 7. november 2002

Vi har lyst til at spørge: Er problemet og dets omfang ikke allerede synligt nok? ... Taler ventelister til døgninstitutioner på op mod 200 børn ikke for sig selv? Eller gadebilledet i Nuuks natteliv? Eller politiets døgnrapporter? Eller socialforvaltningens socialvagt rapporter? Eller avisernes artikler?

"Grønlænder" i Grønland

Carina Bøttger
Torsdag d. 7. november 2002

Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!

Kritik af Grønlandstema

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Torsdag d. 7. november 2002

MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet

Højere SU, flere nye kollegier - en investering i fremtiden!

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 7. november 2002

Når man stiller et forslag, der i første omgang vil koste samfundet penge, bliver man altid spurgt, hvor pengene skal komme fra. Mit bud er, at de skal komme fra den pulje, de tidligere landstingspolitikere så let som ingenting fandt til deres egne vederlagsforhøjelser. Havde man tidligere vist samme iver for at løse andre problemer, ville Grønland have været langt fremme i dag

Andet sprog end dansk fra Folketingets talerstol

Annelise Quistorff
Torsdag d. 7. november 2002

Adgang til at tale fra talerstolen har medlemmer af Folketinget ... Ifølge reglerne ... kræves der for at være valgbar, at man har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, og at man ikke er umyndiggjort eller straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af Folketinget

Fis i en hornlygte!

Ole Heinrich
Torsdag d. 7. november 2002

Fantasi er godt nok vigtigt - også i politik, men Per Berthelsens udtalelser er i hvert fald ikke i overensstemmelse med alles ... ønske om afpolarisering mellem befolkningsgrupperne!

Imageproblem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. november 2002

Blandt andet på en ny valgplakat, hvor Hr. Enoksen har ladet sig fotografere med et lille lyshåret barn på skødet. Det virkede stærkt og gjorde indtryk på tilhørerne. Efter mødet gav flere deltagere da også udtryk for de associationer plakaten havde vakt.

Snak med "kløftet tunge"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 4. november 2002

Siumuts top (blev) udstillet, således at det nu må være indlysende for alle, at vi skal i gang med det vigtigste valg, som vort land nogensinde har været i - nemlig et valg, om flertallet i vort land siger ja til en åbenlys splittelse i samfundet - et ja til enten racisme eller til tolerance

Polarisering er den største trussel

Sermitsiaq
Fredag d. 1. november 2002

Samfundet har investeret i deres opvækst og uddannelse, men har på grund af sproglige forskelle ikke høstet det fulde udbytte af 5.000 menneskers evner på mange forskellige niveauer. De passer deres arbejde, ofte i betroede stillinger, men ellers holder de kæft. Vi hører dem aldrig i samfundsdebatten, som skal udstikke fremtidens kurs. Dertil er de blevet dunket for mange gange i hovedet

Grønlands kønneste parti

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 1. november 2002

Hvorfor ikke bare tage springet og spørge dem om de var friske på at agere »side 9« piger? Så kunne vi rigtig se om de nu er værd at stemme på ... Artiklen kunne så krydres med vigtige og relevante spørgsmål såsom »hvad er din yndlingsfarve?« eller »Er dine bryster ægte?«

Udbygning af bygder og decentralisering

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 1. november 2002

Det bliver rasende dyrt at decentralisere på den enorme kyststrækning med den meget lille befolkning. Og der skal store investeringer til for at udbygge bygder, hvis produktion og drift nok aldrig bliver overskudsgivende. Og man kan heller aldrig forvente, at undervisningen i bygdeskolerne bliver ligeså god som i byskolerne

Sprog: Nødvendigt med et nationalt kompromis

Kurt Kristensen
Fredag d. 1. november 2002

Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland

Skævvridning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. november 2002

Forældre og børn jubler, og selvom beslutningen er forståelig, kan den desværre også give bagslag. Hjemmestyret får endnu engang en undskyldning serveret på et sølvfad - en undskyldning for ikke yde til de rigere kommuner, og flere opgaver kan risikere at lande på disse kommuners borde

Herstedvester - en skamplet i Rigsfællesskabet

Roland Thomsen
Fredag d. 1. november 2002

Ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også

Et revideret hjemmestyre

Johanne Olsen
Fredag d. 1. november 2002

Lige pludselig sad Atassut som koalitionsparti i landsstyret uden at have spurgt befolkningen først, og med et snuptag havde partiet to folk siddende i landsstyreposter på vegne af den grønlandske befolkning!

Erhvervslivet som dynamo for velfærd

Mikael Petersen
Fredag d. 1. november 2002

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel. Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet

Uddannelse, ligestilling og selvstændighed

Rune Broberg
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Hvis alle gerne vil være selvstændige, hvori består så debatten. Jo, forskellen består hovedsageligt i hvordan selvstændigheden skal opnås, hvor hurtigt, og hvor høj en pris man er villig til at betale

Samtalens kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor

Et nødvendigt supplement til indkomsten

Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2002

De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet

Lige beskatning - det har vi i forvejen

Søren Alaufesen
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Vi har brug for vel- og højtuddannet grønlandsk arbejdskraft; både akademikere, læger, psyko loger, økonomer, administrationsmedarbejdere, handelsmedarbejdere og socialmedarbejdere, som vi bør give gode arbejdsvilkår, hvis vi skal undgå, at de »flygter« til andre lande

Fejlslået fiskerireform

Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002

I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S

Nekrolog over Siumut

Bent Lundberg
Lørdag d. 26. oktober 2002

Siumut vil blive fulgt til graven af skoleelever med forfrysninger, landsforviste syge, SIK’ere på mindsteløn, der er blevet smidt ud af lejligheden, fabriksarbejdere uden kaffepauser, Hingitaq 53 uden politisk støtte, mennesker der mistede deres arbejde til en af Siumuts venner, underbetalte pædagoger, misbrugte børn, der ikke er beskyttet af lovgivning, og en ungdom, der har fået at vide, at der ikke er brug for dem

Siumuts nye politik

Sermitsiaq
Lørdag d. 26. oktober 2002

Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det

Vi kan gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 26. oktober 2002

Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark

Hvad gør vi - er vores beboere købt eller solgt?

Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002

Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os

Nuup Kommuneas økonomi

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 26. oktober 2002

Kommunen benægter ikke, at man har haft, og til dels stadig har, en række problemer i administrationen, det kan næppe undgås, når man tager i betragtning, hvor kompleks en opgave forvaltningsvirksomhed er, men uanset disse problemer så kan kommunen ikke genkende det billede af en organisation i opløsning og kaos, som AG prøver at fremmane

RØDDERNE...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Hr. Enoksen er glad for de 46 stemmer, som det ekstraordinære landsmøde gav ham. Men til december er der næsten 35.000 stemmer, der skal tale. Der er ingen tvivl om, at Grønlands vælgere vil give Hr. Enoksen et fingerpeg om, at hans personlige sejr vil blive partiets nederlag

Anders Fogh Rasmussen: Grønland må selv!

Johannes Kyed
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Det betyder, at vi bl.a. må blive dygtigere til at forvalte de naturlige ressourcer. Vi må blive bedre til at håndtere den økonomiske udvikling, og ikke mindst sørge for at hver enkelt føler, at han/hun er en del af opbygningen af det arktiske vindue! Vi har fået lov, lad os komme igang!

Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. oktober 2002

Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Folkeaktier, fiktion eller vision

Rune Broberg
Søndag d. 20. oktober 2002

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed

Magtkamp i Siumut gav valg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 18. oktober 2002

Efter de skæbnesvangre ordførertaler, der klart og tydeligt satte dem stolen for døren, fik begge landsstyremedlemmer lov til at advokere for deres uskyld. Og ikke bare argumenterede de to uforbeholdent for, at det var i orden at overtræde loven - Jonathan bakkede dem op og tilsluttede sig det underlige synspunkt, at målet helliger midlet, også selvom det betyder, at landsstyremedlemmerne overtræder de love, de selv er med til at vedtage.

Hvad koster det borgerne at skifte IT-firma?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 18. oktober 2002

For det eneste bekymrende for mig var og fortsat er, at skulle vide, hvad den beslutning vil afstedkomme af udgifter for borgerne i byen. En begrundet bekymring, der er udledt af de barske kendsgerninger fra omverdenen om kuldsejlede og vanvittigt dyre IT-løsnings modeller

Professionelt Plejekorps

Torben Alne
Fredag d. 18. oktober 2002

Bortset fra Meeqqat Illuat, hvor barnet var på venteliste, ville ingen modtage barnet. Derfor var man nødt til, indtil der blev plads, at anbringe barnet i professionel familiepleje i Danmark. Pris: 80.000 kr., vel at mærke om måneden ... Ole Dorph mener, at man kan gøre det for 8.672 kr. om måneden

Besparelserne rammer børnene

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 18. oktober 2002

Det som jeg kan forstå ud af dette er, at vi ikke længere skal behandle de mange børn og unge, men kun opbevare dem til de er gamle nok til at blive smidt ud af institutionerne, man er begyndt at tale om professionel familiepleje ... Er der nogen, der har tænkt på, hvad det vil betyde for en familie at have en behandlingskrævende boende i længere tid. Vi taler jo ikke om et par uger eller måneder, behandling tager meget længere tid

Valg er det eneste rigtige

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 18. oktober 2002

En ting er helt sikker: Per Berthelsen hugger mange stemmer fra de etablerede partier

Politik er også for de unge

Marie Fleischer
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 18. oktober 2002

Vi mener ikke, at det er en kvalifikation i sig selv at være ung. Men vi finder det vigtigt, at så mange af samfundets grupperinger er valgt til Landstinget, herunder at der findes unge medlemmer af Landstinget. Det betyder ikke, hvis vi bliver valgt, at vi konstant vil være de unges repræsentanter. Men vi kan ikke løbe fra vores unge alder. Vi er præget af vores tid og vores omgivelser

Vi må nedbringe antallet af omsorgssvigtede børn

Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002

Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes

Valg i en nedgangsperiode

Sermitsiaq
Fredag d. 18. oktober 2002

Det, valget drejer sig om, er hvilken retning samfundsudviklingen skal gå: En koncentration for at vi alle kan få det bedre, eller en fortsat spredt bosætning, som gør os fattigere og fattigere, fordi vi ikke har råd til at satse på økonomisk vækst.

Boligmarkedets fremtid

Rune Broberg
Torsdag d. 17. oktober 2002

Nu er der kommet en lov på område. Der er bare et par problemer, loven mangler gennemslagskraft, og lugter af bureaukrati og politisk kontrol

Skjult dagsorden

Kristian Poulsen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig »neutral« i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53

Sakæus´s og Benjamins lønninger

Lars Hans Wille
Tirsdag d. 15. oktober 2002

For mit vedkommende, som vælger, kan jeg ikke uden videre acceptere, at folkevalgte, der af egen fri vilje stiller op til valg, skal forhøje deres lønninger selv. Jeg mener endvidere, selvom det nok vil lyde overdrevent, at de som går ind for forhøjelserne, stjæler ved højlys dag fra samfundet

Bygderne bør fortsat udvikles

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Hvis alkohol ikke fjernes helt, hvad så?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?

IT er vejen frem - men udviklingen går for langsomt

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Undersøgelsen viser samtidig, at brugen af informationsteknologi er tæt forbundet med den enkelte borgers erhverv, indkomst og bosted. Således er det typisk de borgere som ikke har en erhvervsuddannelse og som er bosat i bygderne, der ikke har adgang til pc og internet

Socialrådgiveruddannelsen i knibe

Helga Rask Jensen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Pensum for de studerende er nu tilrettelagt således, at færdig uddannede socialrådgivere burde være på samme niveau som socialrådgivere uddannet på de sociale højskoler i Danmark. Dette niveau er dog meget svært at nå, dels på grund af de studerende generelt mangler forkundskaber, da hovedparten af de studerende er optaget på dispensation, og dels på grund af de snævre bygningsmæssige rammer. I dag holder flere studerende op, da de har svært ved at tilegne sig pensum

Hvad foregår der på det politiske plan inden for det sociale område?

Kaaliina Skifte
Naja Lyberth
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Begge møder (er) arrangeret af Esther Hammeken og Ernst Peilmann på vegne af Eskimo Management. Ernst Peilmann fastslår igen, at det er Ole Dorph, der har ønsket, at Eskimo Management arrangerer disse rådslagningsmøder

Siumut på randen af konkurs

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. oktober 2002

To år har partiet brug for for at betale sin gæld, men der stilles ingen garantier eller dokumentation for afbetalingsordningens troværdighed. Kreditorerne kan hverken få at vide, hvilket indtægtsgrundlag, partiet har, eller hvordan planen er strikket sammen. Tvært imod bemærkes det hen imod slutningen af det underlige brev, at Siumuts indtægter desværre kan variere, og at der derfor må tages forbehold for en vis udsættelse af betalingen

Landskassens regnskaber 2001 VIII - Revisionsudvalgets betænkning Afslutning og indstilling

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Landskassens regnskaber 2001 godkendes

Landskassens regnskaber 2001 VII- Revisionsudvalgets betænkning Forvaltningsrevisionsundersøgelser

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

På baggrund af undersøgelsen fra ekstern revision kritiserer Revisionsudvalget skarpt og finder det samtidig alarmerende, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet et effektivt tilsyn med Grønlands Statistik

Landskassens regnskaber 2001 VI - Revisionsudvalgets betænkning De nettostyrede virksomheder

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget bemærker, at Great Greenland har et ret omfattende udlån af små-aktiver til personalet. Registreringen af disse udlån af computere, printere, mobiltelefoner, kameraer og videokameraer samt andet elektronisk udstyr er ikke løbende ajourført, ligesom der ikke sker en opfølgning ved fratræden

Landskassens regnskaber 2001 V - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollatet af 22. januar 2002

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget kritiserer, at Landsstyrets debitoropfølgning ikke fungerer tilfredsstillende, og skal anmode om, at der tages vare om debitoropfølgningen. Revisionsudvalget skal påpege, at problemstillingen omkring debitoropfølgning har eksisteret i flere år, og det er nu påkrævet, at der findes en effektiv løsning på problemet.

Landskassens regnskaber 2001 IV - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug.

Landskassens regnskaber 2001 III - Revisionsudvalgets betænkning Undersøgelse af særlige forhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne

Landskassens regnskaber 2001 II - Revisionsudvalgets betænkning Bevilling contra forbrug

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget

Landskassens regnskaber 2001 I - Revisionsudvalgets betænkning Indledning

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel"

Landskassens regnskaber 2001 - Revisionsudvalgets betænkning Indhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Betænkning vedrørende Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002

Politikernes manglende indsats overfor omsorgssvigtede børn og familier der ikke fungerer »optimalt«

Anni Dahl
Fredag d. 11. oktober 2002

Politiker, kig dig til højre og venstre og betragt dine nærmeste så vil du måske bemærke, at dine medmennesker lider, på grund af en yderst kritisabel barndom som, du og jeg er vidne til, og som vi ikke gør noget ved

Ole Dorph - hører du efter?

Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002

Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug

Fyringer i landsstyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. oktober 2002

Men dermed er den hellige grav ikke vel forvaret. Tilbage er stadig spørgsmålet om retsforfølgelse. Loven er nemlig overtrådt, og sagerne kan overdrages til politimesterens undersøgelse, hvis Landstinget bestemmer det

Per Berthelsen og revolverpolitik

Agnethe Davidsen
Fredag d. 11. oktober 2002

Kendsgerningerne er, at en kommunalbestyrelse er valgt til at træffe valg på demokratisk vis, og det er også sket i denne sammenhæng. Per Berthelsen må se i øjnene, at flertallet ville noget andet end han ville - og respektere det

Wævers knockout

Sermitsiaq
Fredag d. 11. oktober 2002

Mikael Petersens stemme imod Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert er nok til et flertal for IAs mistillidsdagsorden. Denne stemme betyder samtidig, at Siumuts formand, Hans Enoksen, undgår at stemme imod sit eget parti. Enoksen får så at sige Mikael Petersen til at være skarpretter

Fra klient til bruger

Per Kunuk Lynge
Fredag d. 11. oktober 2002

Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?

Politisk ansvarsflugt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. oktober 2002

Landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres »snavsede fingre af på embedsværket«

Cirkus Grønland

Erik H. K. Heilmann
Fredag d. 4. oktober 2002

Der mangler åbenbart ideer og handling fra den Grønlandske befolkning. Grønland er ikke tjent med, at man fra politisk side bare venter på, at Grønlands problemerne forsvinder ved eventuelt masse lukninger indenfor efterhånden alle liberale erhverv

Værdien af en politiker...

Lars Mosgaard
Fredag d. 4. oktober 2002

For 100.000 eller 200.000 kroner om året - hvad kan vi få for det? ... Jeg tror slet ikke, vi vil have det, vi kan få for den pris

Ungdom alene er ikke en kvalifikation

Nikolaj Heinrich
Fredag d. 4. oktober 2002

Jeg ikke kan være tilfreds med hvad vi har opnået ved hjemmestyrets indførelse, hvilket jo er sandt. I løbet af disse år er erhvervslivet gået stærkt tilbage, arbejdsløsheden er steget drastisk, boligmanglen er blevet større, og man er begyndt at løfte sløret lidt for Grønlands skrantende økonomi, skønt det har været holdt hemmeligt politisk. Alt dette skyldes noget, som andre folkeslag bestræber sig meget på at undgå, nemlig det at have uerfarne politikere

Grønland har ansvaret

Edward Geisler
Fredag d. 4. oktober 2002

Som en del af Grønlands aftale om indførelse af hjemmestyre overtog Grønland ansvaret for sundhedsområdet per 1. januar 1992. Dette gælder såvel det sundhedsfaglige ansvar som det økonomiske ansvar

Ud med landsstyret ...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 4. oktober 2002

Det er kun et par uger siden, at landsstyremedlem Ole Dorph kastede håndklædet i ringen ved at udsende en politisk handlingsplan, der reducerer antallet af døgninstitutionspladser og omadresserer ansvaret fra ham selv til befolkningen. Vi skrev naturligvis, at han bør skiftes ud med en kvalificeret politiker ... Nu er han sammen med landsstyremedlemmerne Lise Lennert og Jørgen Wæver Johansen afsløret som enten umulige, talentløse forvaltere eller forsætlige regelbrydere eller lovovertrædere

Har Landsstyret mistet overblikket?

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Karna Jokumsen
Fredag d. 4. oktober 2002

I henhold til Lov om Ligestillingsråd skal Rådet rådgive borgere og politikere såvel centralt som kommunalt ... Mener Landstinget politikere, at denne rådgivning ikke længere er nødvendig og hermed indskrænker den demokratiske proces i samfundet?

Kommunen har prioriteret opførelse af ny skole

Lise Lennert
Fredag d. 4. oktober 2002

Ved samarbejdet med Nuup Kommunea og hjemmestyret er det konstateret, at en af årsagerne til nedslidningen og forfaldet af skolen skyldes en årelang manglende vedligeholdelse

Den telepatiske forstander på handelsskolen i Qaqortoq

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. oktober 2002

Med Buch & Partners rapport forelå der allerede forrige år en grundig analyse, der pegede på, at det er mest omkostningseffektivt, at bevare Narsarsuaq kombineret med enten minimalistiske lufthavne eller med en fortsat helikopterflyvning baseret på nye Super Puma helikoptere

Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

Ret ubelejligt tidspunkt for vederlagsforhøjelser

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 4. oktober 2002

Jobbet som politiker er noget af det hårdeste, der findes. Det kan jeg som en mangeårig journalist, der på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, skrive under på

Prioritering af ressourcer

Helga M. Nielsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Arnat Partiiat (arbejder) ud fra den grundholdning, at mænd og kvinder tænker forskelligt, og at vi får bredere debat og bedre løsningsforslag, hvis mænd og kvinder tænker sammen

Vejen mod afgrunden

Sermitsiaq
Fredag d. 4. oktober 2002

I stedet for debatter om den økonomiske politik, der virkelig går i dybden, er befolkningen vidne til endnu en landstingssamling, hvor enkeltsager fylder dagsordenen. Hvor er opfølgningen på den politisk-økonomiske redegørelse for eksempel? Hvem kærer sig om rådene fra - Det rådgivende udvalg?

Vi kunne overveje om ikke vi kunne få ulandsbistand

Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002

Hvis jeg skulle spise så mange kyllinger eller pølser, så tror jeg at min næse ville forsvinde, og jeg ville få et næb i stedet, og der ville sikkert vokser en grise hale ud et vist sted

Frie grundskoler og undervisning i hjemmet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. oktober 2002

Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning

Min ret som borger i et demokratisk samfund

Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002

Det er selvfølgeligt skuffende at de politikere som jeg selv med så stor entusiasme har kritiseret ikke selv har haft nogen indvendinger, eller har forsvaret deres politik og holdninger

Gode arbejdsforhold....

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold

Drømme er fremtidens byggeklodser

Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?

»Tassa??«

Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002

»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«

Der er så hårdt brug for hver og èn af jer og flere til

Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?

Forslag til Siumut partiets politiske målsætninger

Lars K.S. Olsen
Markus E Olsen
Ole Thorleifsen
Mandag d. 30. september 2002

Vi, børn under kolonitiden, hjemmestyret og den kommende selvstændighed, vil vi i samarbejde udvikle vort land, og derfor fremlægger vi et debatoplæg til Siumut partiets hovedbestyrelsesmøde og dermed også til kommende landsmøde

50 millioner kroner om året på vakant indkvartering

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Søndag d. 29. september 2002

Hvem er så egentlig ansvarlig for boligsituationen i Grønland? Hvem burde have gjort det lettere for private mennesker, private firmaer eller hvem der nu har lyst, til at få bygget boliger? Det er bl.a. Hr. Landstingsmedlem Mogens Kleist, og hvilken løsning kommer han frem med. Skat på vakantboliger, så folk ikke kan "snyde" systemet for husleje

Turistparadis for de pengestærke - skatteyderstøttet vanvid

Laurits Bloch
Fredag d. 27. september 2002

Ammassalik har før oplevet skræmmende tiltag i form af skatteyderfinansierede dumpingpriser på turistbeflyvningen fra Island til Vest- og Sydgrønland - udelukkende for at flytte den østgrønlandske turiststrøm fra Øst- til Vestgrønland. Og nu ser det ud til at kunne ske igen

Air Greenland - vækstcentre og Østgrønland

Ammassalik Turistkontor
Fredag d. 27. september 2002

Hvis troværdigheden skal bevares, og der skal et vist realistisk indhold i debatten, er det da vist på tide, at Østgrønland bringes på bane som et meget væsentligt vækstcenter

Skal det grønlandske samfund blive ved med at bruge formuer på tilkaldt arbejdskraft?

Line Frederiksen
Fredag d. 27. september 2002

Jens Fonsbøl, Milan Vraa

De studerendes vilkår forringes væsentligt

Karen H. Filskov
Fredag d. 27. september 2002

I modsætning til det danske erhvervsliv gør det grønlandske ikke meget for at rekruttere, og man må jo indrømme, at efter en håndfuld år i Danmark, så ER det smigrende ikke længere at blive behandlet som samfundets stedbørn og tilmed få tilbudt bolig, børnepasningsmuligheder samt en væsentlig højere løn og realindkomst end i Grønland

En fugl i hånden er bedre end ti på taget

Bjørn Overgaard
Fredag d. 27. september 2002

Jeg tror ikke, at kommunens slingrekurs vil animere andre til at igangsætte lignende projekter

Øget aktivitet er vejen frem

Sermitsiaq
Fredag d. 27. september 2002

Igen et projekt, som rammer alle forbrugere, men som især går ud over de lavestlønnede, og dem er der flest af. De får nemlig ikke råd til at købe noget af det, hverken de dyre lokale fødevarer, eller de afgiftspålagte fødevarer udefra

Grønland har ansvaret

Edward Geisler
Fredag d. 27. september 2002

Vi står foran en efterårssamling og dermed også drøftelse og vedtagelse af en finanslov for 2003. Jeg glæder mig meget hertil og venter spændt på, om der kan opnås støtte til ændrede prioriteringer der gør, at ventelistesituationen kan ændres

Forslag til Finanslov for 2003 - ordførerindlæg

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 27. september 2002

Der skal årligt anvendes godt 80 mio. kr. på renovering og nybyggeri, hvis det ønskede niveau på folkeskolens anlæg skal nås over en periode på 15 år. I sig selv en absurd tanke, at det vil tage femten år at gennemføre den ønskede renovering og modernisering ... Vi vil gerne vide, hvordan målet kan nås for den halve pris - for det er, hvad landsstyret afsætter i finanslovsforslaget

Politikerne er utroværdige om Sundhedsvæsenet

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Maybritt Andersen
Fredag d. 27. september 2002

Sundhedsvæsenet har stadigt vanskeligere ved at rekruttere faguddannet personale. Udover at betale en højere løn til vikarer fra vikarbureau, skal man også betale næsten det samme beløb til bureauet, og sundhedsvæsenet skal også betale dyrt til INI for vikarboliger, fordi sundhedsvæsenet ikke længere disponerer over sine egne boliger - som andre Hjemmestyrede selskaber

Lønforhøjelse

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 27. september 2002

Vi opretholder to samfund udelukkende for flytrafikken, som uden problemer kan flyve til de byer, hvor folk reelt skal hen. Vi kan nøjes med en Atlantlufthavn i Nuuk og to regionale lufthavne á 1200 meter - en i syd og en i Disko bugten.

Hvad der er mest brug for

André Guttesen
Fredag d. 27. september 2002

Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge, og hvorfor ikke prioritere børnene, når de er sikret en tryg opvækst og fremtid, kan de sikkert få råd til at flotte sig og forære os en lufthavn som et tegn på deres taknemmelighed

Hjemmestyret forpligter sig ...

Roland Thomsen
Fredag d. 27. september 2002

Det er en grov tilsidesættelse »af hensynet til barnets tarv« at inddrage de familier, forældre som ikke formår at leve op til deres ansvar. At inddrage dem i den »hensigtsmæssige behandling«, som barnet har behov for, er som at lade ulven vogte får

Politisk plattenslageri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. september 2002

Det er kreperligt, at et landsstyremedlem, der ikke forstår værdien af disse grundlæggende, demokratiske magtprincipper, får held til at bilde borgerne ind, at han har en plan, som alle støtter. Heldigvis lykkedes det kun ved at føre donorerne bag lyset og - ifølge fleres udsagn - udsætte dem for regulært plattenslageri

Bunden må da snart været nået

Einar Tröndheim
Tirsdag d. 24. september 2002

Det er da vanvittig mange penge, når man ved at Grønland mangler skoler, og de skoler vi har er forfaldne så man ikke engang kan sidde i dem ...

Tag jer sammen

Erik H. K. Heilmann
Tirsdag d. 24. september 2002

Såfremt Atassuts nye kræfter i ledelsen hellere vil bage deres eget brød frem for arbejde for samfundet må alle rigtige Liberale til at tænke på andre muligheder og veje

Universitetsparken skal ses i en større økonomisk sammenhæng

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 24. september 2002

Jeg ...kan ikke på samme måde som du, fremkomme med en helt ensidig og snæversynet betragtning på området, men må forholde mig til en masse andre overordnede områder i samfundsbilledet

Åbningstalen ved Landstingets Efterårssamling 2002

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Mandag d. 23. september 2002

Landsstyret har bemærket at EU ikke udnytter sine fiskerimuligheder omkring Grønland specielt meget. Det er bekymrende, fordi det kan få en negativ indflydelse på midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen med EU, der starter omkring årsskiftet. Grønland har en tilfredsstillende fiskeriaftale med EU. Der er konsistens mellem de kvoter, EU har fået adgang til at fiske, og den betaling EU erlægger. Derfor vil Landsstyret gøre en ekstra indsats for at oplyse om disse forhold overfor EU

Her er et håndtag - lav en dør!

Karl Therkelsen
Søndag d. 22. september 2002

Dengang; op til 1979 blev der sagt mangt og meget - skidt om EF- og guld og grønne skove til hjemmestyrets indførelse. Vis os, i kære fædre- eller jordmødre-elever til vor hjemmestyre - det positive og den sunde fornuft vi i de 20 forgangne år har opnået - som for eksempel indenfor folkesundhed, folkeskole, uddannelse og arbejdsmarked

Økonomisk uafhængighed

Sermitsiaq
Fredag d. 20. september 2002

Når IA’erne vil have afstemning om selvstændighed i 2005, bør de forinden gøre sig klart, om Danmark fortsat vil betale tre milliarder, efter at vi er blevet selvstændige. Ellers er det ikke andet end populisme og løgn over for vælgerne

Selvstyrebølge flyder over det ganske land

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 20. september 2002

Bloktilskuddet er langtfra en gestus fra Danmarks side. Danmark overfører bare de 3 mia. til Grønland af amerikanerpengene, men putter de resterende 10 mia. i lommen!

Efterlysning af bygdernes stemmer

Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Udskriv valget nu!

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 20. september 2002

... om man prioriterer en Universitetspark frem for renovering og udvidelse af landets skoler. Eller om man prioriterer et vandkraftværk i Sydgrønland, en lufthavn i Paamiut og Qaqortoq frem for flere personaleboliger og en forbedring af de ansattes arbejds- og lønvilkår i den sociale sektor og sundhedssektoren

Gode rammer for forskning og uddannelse

Ole Marquardt
Fredag d. 20. september 2002

Landsstyret fortjener stor ros for, at det sidste år skabte lovgrundlaget for, at unge fra Grønland - og for den sags skyld også den øvrige verden - kan få sig en forskeruddannelse i arktiske kultursprog- og samfundsforhold ved Ilisimatusarfik

Studerende vender ikke tilbage til Grønland

Hanne Søgaard
Irene Jeppson
Fredag d. 20. september 2002

De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker

Grønlandske virksomheder gør ikke nok for at tiltrække nyuddannede grønlændere

Irene Jeppson
Karen H. Filskov
Fredag d. 20. september 2002

En forringelse af studiestøtten kan betyde, at grønlandske studerende vælger at gå over til dansk SU. Hvis de gør det, kan de ikke længere modtage den årlige frirejse til Grønland, og det vil igen betyde, at de sjældnere vil komme til Grønland

Farvel til Grønlands sundhed

Birgitte Nathanielsen
Fredag d. 20. september 2002

Det er efterhånden symptomatisk for tiltag i dette land - vi starter noget op, men så bliver det for besværligt, for krævende og koster penge - så må vi hellere lægge det i spækposen igen

Farlige børn - børn i fare

Gladys Kreutzmann
Fredag d. 20. september 2002

Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise

1001 dags forhaling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 20. september 2002

Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner

Tassa! De næste 1001 dage

Ole Dorph
Fredag d. 20. september 2002

For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om ... Hvilke andre omkostninger, omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.

Ja selvfølgelig

Carl-Aage Skovaa
Fredag d. 20. september 2002

Det er helt patetisk at en professor ved Ilisimatusarfik lader sig købe af to borgmestre til at lave et stykke papir, hvor borgmestrene har skrevet konklusionen på forhånd ... Jeg har desværre endnu ikke set rapporten ...

En ny lufthavn i Qaqortoq er ulogisk, uøkonomisk og uønsket

Henrik Skolemose
Jørgen Lund
Lars Sørensen
Nikolaj Ludvigsen
Fredag d. 20. september 2002

I Sydgrønland har vi gennem årene været glade og tilfredse med at have Narsarsuaq som atlantlufthavn og indgangsport til de forskellige byer i regionen. Der har ikke været kritiske røster fremme om dette, bortset fra forskellige udtalelser fra Qaqortoq, der meget gerne ville kunne bryste sig af at huse den centrale flyveplads i Sydgrønland.

Forsvarlig trafikordning for Sydgrønland

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 20. september 2002

Afslutningsvis skal det præciseres, at redegørelsen udelukkende lægger op til, at Landstinget skal beslutte, om den videre planlægning og undersøgelsesproces skal varetages eller ej. Der er med fremlæggelsen af redegørelsen således ikke tale om et endeligt beslutningsgrundlag, som det ellers flere steder fejlagtigt fremstår som om den er

Perspektiverende redegørelse

Jacob Juhl Jensen
Fredag d. 20. september 2002

Lad mig afslutningsvis præcisere, at redegørelsen på ingen måde skal betragtes som et endeligt beslutningsgrundlag, som det ellers flere gange kommer til udtryk i dagspressen ... Redegørelsen lægger udelukkende op til, at Landstinget beslutter, om den videre planlægning og undersøgelsesproces skal vedtages eller ej.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - II

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov

Narsarsuaq eller Qaqortoq - I

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

Unge politikere på spring

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. september 2002

Vi tror, at de unge vil arbejde målrettet på at forbedre den grønlandske folkeskole på et realistisk grundlag, som forudsætter omprioriteringer i samfundet. Vi er sikre på, at de unge med deres friske øjne og tanker har indset, at vi ikke kan indføre moderne velstand overalt i et samfund, hvor så mange samfundsopgaver er forsømt.

Under al kritik

Anonym
Mandag d. 16. september 2002

Især når situationen ender så sørgeligt, ville man ønske sig en bedre hjælp og information, så det kun er selve sygdommen og dødsfaldet man skal forholde sig til, og ikke alle mulige spørgsmål om hvorvidt der er råd til at bo på patienthotellet, om man har midler til at få mad, transport etc.

Landsstyret afventer

Augusta Salling
Fredag d. 13. september 2002

Jeg besvarede dine henvendelser ved brev den 2. maj 2002, men hvis du ikke tager dig tid til at læse almindelig post lagt i din postkasse i Landstingsbureau sætter jeg gerne svaret i Sermitsiaq.

Man har et standpunkt ...

Sermitsiaq
Fredag d. 13. september 2002

Arrogancen er grænseløs. I sin politiske havsnød forsøger Hans Enoksen af gøre afbigt. Nu vil han pludselig respektere befolkningen! Men ikke ved at stemme imod, hvis et nyt forslag om højere politikerløn skal behandles i Landstinget. Da vil han blot undlade at stemme.

Torskedumt, Hans

John Hansen
Fredag d. 13. september 2002

For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.

Racisme eller hvad

Bent Lundberg
Fredag d. 13. september 2002

Hvis man er dansktalende i Grønland, skal man ikke forvente at have mulighed for at følge med i det politiske liv.

Dybt godnat

Marie Fleischer
Fredag d. 13. september 2002

Det skal da ikke være et spørgsmål om man er kvinde eller mand for at styre vort land. Spørgsmålet er om man har kompetencen til at styre landet og ikke om man er kvinde eller ej.

Nødvendigt med øget forebyggelse

Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002

Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt.

Kan det virkelig være rigtigt?

Kaaliina Skifte
Fredag d. 13. september 2002

Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner

Ole Dorph, du vrøvler

Sten Pedersen
Fredag d. 13. september 2002

Det er dybt demoraliserende, at landsstyremedlemmet hyler med de hunde, han er iblandt, og dagen efter i avisen tilsviner de selvsamme mennesker, der gør en stor indsats for at hjælpe de børn og unge, der har været udsat for endog meget traumatiske oplevelser

Vi skal finde alternative løsninger

Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002

Enhver kan indse, at hverken hjemmestyret eller kommunerne har mulighed for at rejse de midler, der skal til, såfremt vi skal etablere og drive de 175 - 200 døgninstitutionspladser, der ifølge Kanukokas undersøgelse er akut behov for at udvide det eksisterende antal døgninstitutionspladser med.

Kommunerne satser på produktion

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 13. september 2002

Grunden til, at vi i år har valgt at holde mødet i Island er blandt andet, at kommunerne længe har ønsket at studere det islandske erhvervsliv og igangsætte samarbejder med Island på erhvervsområdet. Kommunerne har været særligt interesseret i at studere rammerne for de islandske kommuners erhvervsengagement.

Satser du på at blive en af kammeraterne

Rune Broberg
Tirsdag d. 10. september 2002

Jeg syntes at du har solgt din integritet. Hvordan kan en professor sige så meget, og uovervejet sludder, hvis professoren ikke er købt og betalt af politiske kammerater

Lad os få et valg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. september 2002

Siumut har sat det politiske og parlamentariske system skakmat, selvom der er masser af påtrængende lovgivningsopgaver at tage fat på. I stedet kan vi se frem til en tam efterårssamling uden de store og kontroversielle samfundsproblemer på dagsordenen

En ny fase i Grønlands udvikling

Anders Fogh Rasmussen
Fredag d. 6. september 2002

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte

Hvor blev den lovede debat om Friskolen af?

Johannes Berthelsen
Fredag d. 6. september 2002

Har I ændret holdning i sagen? Hvis det er tilfældet, vil det være på sin plads at udmelde bevæggrundene for Jeres nye standpunkt til befolkningen. Alt andet vil være demokratisk forkasteligt ... Der er jo snart valg, om I vil det eller ej og så vil det være rart, i god tid at vide, hvilke politikere man kan have tillid til holder deres løfter

Sprogdebatten er også en social kamp

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2002

Man kunne få den tanke, at de udvalgte er blevet udpeget netop på grund af deres ufarlighed ... På den måde sikrer Siumut-toppen, at de ikke fremkommer med nogle spændende ideer, som skulle true deres magtposition

De truede og svigtede børn skal have hjælp nu

Sermitsiaq
Fredag d. 6. september 2002

Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt ... Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen.

Yankies, ratifikation eller olieembargo

Karl Therkelsen
Fredag d. 6. september 2002

Den kolde krig er forlængst slut, og med den tekniske fremskridt indenfor USA´s militær, da vil det være på høje tid til at amerikanerne tilbageleverer Inughuit´s land til deres rette ejere, ellers må Danmark og ikke mindst Grønland kræve klækkelig betaling for amerikanernes tilstedeværelse.

Vi har skabt hjemmestyret

Moses Olsen
Fredag d. 6. september 2002

I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling ... Dette mål har vi tilnærmet os ganske vist i langsomt tempo. Men vi har slæbt på arvegods fra kolonitiden i mange år. Imidlertid er vi kommet målet nærmere gennem Atuarfitsialak (den gode skole)

Manipulerende trafikredegørelse?

Lasse Wellander
Fredag d. 6. september 2002

Lukningen af Dundas blev besluttet i Danmark på baggrund af verdenspolitiske hensyn, i skyggen af det kolde krig. Hvorimod lukningen af Narsarsuaq styres af privatpolitiske ambitioner og bliver besluttet i Nuuk.

Trafikordning for Sydgrønland

Jørgen Lund
Fredag d. 6. september 2002

Efter hvad Wæver siger, flyver Air Greenland gratis mellem disse destinationer. Dette må så betyde, at andre rejsende til andre destinationer skal betale for de rejsende til og fra Sydgrønland, ved at betale mere for deres billetter

Universitet Parken .... Sikke en fantastisk idé!

Marianne Stenbæk
Fredag d. 6. september 2002

Økonomisk udvikling, prestige, selvtillid, national stolthed, en bedre uddannet ungdom, en rolle i det internationale samfund. Det at kunne... at lægge janteloven til side. Er det ikke præcist nogle af de ideer, Selvstyrekommissionen anbefaler med hensyn til Grønlands fremtid?

Politikerne vil spare på idrætten

Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 6. september 2002

Konsekvenserne af nedskæringerne vil være, at udviklingen af den grønlandske idræt sættes i stå. De mange frivillige ledere skal bruge endnu mere tid på at skaffe penge, og mange vil stå af fordi betingelserne simpelthen er for vanskelige.

Hele Landstinget bør sætte tæring efter næring

Beate E. Kristiansen
Fredag d. 6. september 2002

Der er ikke »nye« penge i udsigt, og derfor må findes besparelser, hvis vederlaget til landstingsmedlemmer skal sættes op. Arnat Partiiat har tidligere peget på relevante besparelser ved at nedsætte antal medlemmer til 25. Vort forslag betyder naturligvis, at det fremtidige Landsting så vil bestå af 12 kvinder, 12 mænd og en formand m/k

The Partnership on Indigenous Peoples

Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002

We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions

Fri af partipolitiske og økonomiske interesser

Rune Broberg
Onsdag d. 4. september 2002

Hvad skal man så med en direktør, hvis det alligevel bare meningen at der er en flok politikere der skal styre landets eneste landsdækkende tv station. Direktøren som i øvrigt ofte er politiker, er en stråmand som kun er ansat for at føre politikernes ønsker ud i livet ...

Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Mandag d. 2. september 2002

Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris

Uddannelse og boligpolitik

Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Stop for Siumuts frådseri

Hans Heilmann
Fredag d. 30. august 2002

Jørgen Wæver anstrenger sig for at få anlagt en landingsbane i Qaqortoq, skønt Narsarsuaq kun ligger en 10-15 minutters helikopterflyvning væk. Der er allerede afsat penge til renovering af Narsarsuaq, og renoveringen er allerede påbegyndt, udnyt dog de allerede eksisterende faciliteter, i stedet for at ødsle pengene væk

Affolkning af bygder er ikke Siumuts politik

Ole Thorleifsen
Fredag d. 30. august 2002

Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.

Vore børn skal ikke deporteres

Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 30. august 2002

Børnene er uden skyld i, at de er omsorgssvigtede eller misbrugte. Mange af disse børn har ventet i lang tid i deres hjemkommune på at få et ophold på en døgninstitution - ventet i usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe. Nu kan de samme børn - husk at børn både kan lytte, læse og forstå - vente på en eventuel deportation til et andet land

Hans Enoksen: Torskefiskeriet skal fortsætte

Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002

- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.

Det dyre sundhedsvæsen

Sermitsiaq
Fredag d. 30. august 2002

Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer.

Politikerne må forholde sig til ventelisterne

Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002

I dag venter 1.500 mennesker på at komme i behandling i det grønlandske sundhedsvæsen, mens 4.500 venter på at blive tilset af en speciallæge.

Kommentar til Sermitsiaqs indlæg om »de små uddannelser«

Ruth Lange
Fredag d. 30. august 2002

Det er med andre ord de uddannelsessøgende, der viser vejen og fortæller, at »en stor kulturel, uddannelsesmæssig og identitetskabende samfundsrelevans kan forsvare en lille uddannelse i Grønland«.

Kontinuitet er nødvendig

Rói Eliasen
Fredag d. 30. august 2002

De vil nok opdage at »Medgang og Modgang hin anden anraabe. Solskin og skyer de følges ad!«

Universitetsparken eller folkeskolen?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 28. august 2002

Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken: "Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealer."

Uforsvarlig leg med befolkningens sundhed

Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 28. august 2002

De væsentligste kendte kilde til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsprocesser dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes, f.eks. forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ.

Tag dig sammen Ole

Rune Broberg
Tirsdag d. 27. august 2002

I jeres principbetænkning skriver I igen og igen at befolkningen skal uddannes bedre, jeg kunne ikke være mere enig med dig, men hvordan hænger det sammen med at lige så snart at regnedrengen kommer ind i billedet, så flipper du helt ud.

Kommentar til Selvstyrekommissionens principbetænkning

Rune Broberg
Tirsdag d. 27. august 2002

Principbetænkningen er på trods af at den har et smukt klingende navn, intet nyt under solen, udover at en flok overprivilegerede politikere tilsyneladende helt af dem selv har opdaget at samfundet ikke har råd til at opretholde alle bygderne i Grønland, fantastisk.

Der er ingen der tvinger jer til at være politikere

Rune Broberg
Tirsdag d. 27. august 2002

Så vidt jeg ved, er der ingen der tvinger jer til at være politikere, hvis I syntes at lønnen er for lav, så gå ud og find et rigtigt arbejde, og se hvad jeres årsløn så bliver

Vederlagsforhøjelser nok engang

Marius Olsen-Fleischer
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi må arbejde på at højne vores troværdighed igen, det er nemlig nødvendigt, da befolkningen er begyndt at stille spørgsmålstegn ved Siumuts troværdighed. Det vil også være et tegn på lydhørhed over for vælgerne, hvis man lyttede lidt mere til hvad vælgerne siger. For hvis de ikke vælger os, vil de miste magten, som vi har haft i 25 år!

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Tro ikke kun på naturmyndighederne

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 23. august 2002

Hvis nogle af de journalister og mediefolk, der følger i halen på EU-politikerne til Ilulissat den 28. august får øje på slagtede hvidhvaler, ser riffelfangst på store hvaler eller hører om de grønlandske brud på de internationale regler om handel med hvalprodukter, så kan helvede bryde løs. Og så kan Hjemmestyret stille op med nok så mange kampagnemedarbejdere.

Naturoplysningskampagne finansieres af Danmark og erhvervslivet

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 23. august 2002

Politikerne lovede Grønland og det internationale samfund en landsdækkende oplysningskampagne om jagt og fangst uden at afsætte penge. Det meste af kampagnen skal betales af danske skatteydere og det grønlandske erhvervsliv. 3,9 mio. ud af 5,5 mio kr. er indtil videre indsamlet.

Statsministeren kom forbi

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.

Efter trommedansen

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Folkelige organisationer udspringer almindeligvis af græsrøddernes ildhu og engagement. ICC skylder endnu svar på, hvordan organisationens hidtidige topstyring kan forenes med fællesskab og folkelighed. Og med politisk bredde

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Sprogkritik slog hovedet på sømmet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Kurt Kristensen
Fredag d. 23. august 2002

Landstinget har en inderlig ulyst til at diskutere de påtrængende problemer, som alle i Grønland kan konstatere ved blot at se ud af vinduet. I stedet ynder landstingsmedlemmerne at diskutere emner i timevis, som intet har med den grønlandske virkelighed at gøre

Selvstyrekommissionens betænkning: EN DYR SKÅLTALE

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 22. august 2002

For Demokraternes vedkommende vil vi gerne vende tingene på hovedet. Vi er mere interesseret i at finde måder på, hvordan vi dels kan reducere og omlægge Hjemmestyrets udgifter på en sådan måde, at den gør mindst skade på befolkningen, og at udgifterne bliver så fremtidsrettede som muligt.

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Børnene er gidsler

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. august 2002

Hjemmestyret og kommunerne slås i øjeblikket indædt for at tørre ansvaret med omsorgssvigtede børn af på hinanden. Ungerne er blevet gidsler i en modbydelig sag om penge og ansvarsforflygtigelse

Ikke så få initiativer er startet op

Nikolaj Ludvigsen
Tirsdag d. 20. august 2002

Fabrikken i Nanortalik, der har stået stille i mange år, er blevet genåbnet med en krabbeproduktion, og vil beskæftige en hel del arbejdere, når vi har overstået presset fra naturkræfterne, som vi ikke kan kæmpe imod

Ret og pligt hånd i hånd

Sermitsiaq
Fredag d. 16. august 2002

Selvstyrekommissionens principbetænkning tegner spændende fremtidsvisioner for et Grønland med øget selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. ... Men samtidig er principbetænkningen en sønderlemmende kritik af de første 23 år med hjemmestyre

Helligkøer skal slagtes

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. august 2002

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt

En by er gået i stå

Samuel Simonsen
Fredag d. 16. august 2002

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. »Virksomhedens« chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine »medarbejdere« (befolkningen)

Det ikke Bornholms Amt der snakkes om

Ellen Kristiansen
Tirsdag d. 13. august 2002

...det er statsborgere som har grundlovssikrede rettigheder i Danmark

Pludselig kom han

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. august 2002

...(og så er det helt umuligt at få de langtidsholdbare grønlandske æg til at rådne på tre dage, hvis nogen skulle have samme lumske planer som et par aktivister på Nørrebro i København tidligere på året)

Hold op med at lege og tag og bliv voksen

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 9. august 2002

Hvad er det for en politik, du er i gang med i dagens Grønland. Hvem har bildt dig ind, at det går "åhh så godt" for resten af befolkningen, at du vil kunne give dig selv lov til at se bort fra virkeligheden og bare give dig til at levere luftkasteller, du som end ikke har nogen holdepunkt for at sige, at det skulle være samfundsøkonomisk

Grønlands fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 9. august 2002

Vi efterlyser en uddannelsespolitik med klare mål, og vi efterlyser en prioritering af anlægsudgifterne, hvor skolerne får en langt højere prioritet, end de har i dag

Fremtid for SikuBlock?

Thue Christiansen
Fredag d. 9. august 2002

Hvis det nu viser sig at statslige systemer har givet tilskud til fældning af træer, tilskæring, transport samt salg til grønlandske aftagere, hvorfor skal vi så holde os tilbage med hensyn til at handle ligeledes overfor SikuBlock, hvis Jakob Knudsen er interesseret i det?

Hvorfor skal der skydes flere hunrener?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2002

Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Tillykke med de 25 år, Siumut

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 2. august 2002

Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid

Kommunerne kan ikke

Sermitsiaq
Fredag d. 2. august 2002

Alle argumenter taler for at problemet skal løses. 30 millioner er ikke nok. Det er kun en halv løsning, der sikrer det nuværende antal døgninstitutionspladser. Der er brug for mange flere

Turistcheferne i Sydgrønland, Nanortalik Tourism Service

Narsaq Tourist Office
Fredag d. 2. august 2002

Qaqortoq Turistforening

Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen

Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor

Den glemte RAMSAR-konvention

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 2. august 2002

I direktoratets svar, der er godkendt af landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler, skriver man, at dengang i 1988, hvor Grønland tiltrådte Ramsarkonventionen, regnede man ikke med, at man aktivt skulle beskytte de 11 områder som Grønland selv udpegede

Hvorfor skal de private udkonkurreres?

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 2. august 2002

Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag

32.000 er mange rensdyr

Karl Therkelsen
Fredag d. 2. august 2002

I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere

Verdensrekord i administration

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. juli 2002

Grønlandske politikere på besøg på Færøerne og Island undrer sig tit over det lille personale i centraladministrationen i disse lande. Det er jo ikke til at forstå, at Færøerne har lidt over 30 ansatte i centraladministrationen, når Grønland med få tusind flere indbyggere har omkring 400!

Grønland og EU

Sermitsiaq
Fredag d. 26. juli 2002

Inden for fagforeningerne kalder man det at leve på nas. Vi nasser på de resultater, som de andre medlemslande kan få igennem for os ... I et medlemsskab af EU vil vi være uafhængige og selvstændige, samtidig med at vi vil få den nødvendige hjælp ... Vi vil få landbrugsstøtte, fiskeristøtte, infrastrukturstøtte, uddannelsesstøtte og så videre

Var man bare en chimpanse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. juli 2002

VI ER åbenbart ikke kommet længere end vore forfædre, før de slap jorden med forbenene og gik oprejst frem gennem udviklingen ... Det er beskæmmende, at det er muligt at trække sådanne paralleller uden at være fuld af løgn. Vort samfund vender i dag ryggen til de svage og lader dem gå til grunde

Også fattige og nødlidende mennesker i Nuuk Kommune

Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 24. juli 2002

Der udmeldes jo om oprettelse af selvstyrefonde som den danske stat skulle bekoste - Er det realistisk politik eller rent ud sagt populistisk ideologi ? Skal vi tro på at Danmark og den danske befolkning på grund af vores "brune øjne" vil handle på denne fremgangsmåde?

Børn og unge prioriteres dårligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. juli 2002

DET ER EN uhyggelig tanke, at den ringe prioritering af behandlingen af børn og unge nok skyldes, at det netop er børn og unge, det handler om. De er endnu ikke vælgere

Air Greenland bestemmer udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Psykologer er psykologer

Conni Gregersen
Fredag d. 19. juli 2002

Norge har gjort det - også i de tyndt befolkede egne af landet er psykologdækningen rimelig god, så det kan godt lade sig gøre. Sundhedsvæsenet i Grønland har også gjort det. Der er yderst sjældent vakante psykologstillinger på SANA, så måske kunne andre lære noget derfra?

Styr forventningerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. juli 2002

DET HANDLER om penge - mange penge. For olieselskaberne er Grønland ikke vigtigt som land. De ser på Grønland som et sted, hvor der muligvis kan pumpes millioner af dollars direkte op af undergrunden, men det betyder samtidig investeringer for millioner af kroner. Derfor er selskaberne også i deres gode ret til at vælge Grønland fra som mulig kilde for milliardindtægter

Du tager fejl

Rune Broberg
Fredag d. 12. juli 2002

At være en-sproget Grønlænder fra en bygd, er ikke en forhindring for at arbejde for den grønlandske befolkning, som politiker, men det er heller ikke nogen kvalifikation i sig selv

Karrusel-fisk

Sermitsiaq
Fredag d. 12. juli 2002

Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme

Grønlands fremtid - Grønlands fiskeripolitik?

Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 6. juli 2002

Man kunne nok billedligt sige, at Grønlands økonomiske vækst og forbedringer er som en skib der er nymalet, men som tager vand ind på grund af mange ting. Fint skal det være - Man er ligeglad med om skibet eventuelt synker til bunds med et brag. Officererne har jo helt deres egne redningsbåde lige ved broen

Landet med de mange børn

Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 5. juli 2002

Hvad skal vi stille op med alle de børn i Grønland? Skolerne er overfyldte, der er venteliste til dag- og døgninstitutioner, behov for børnelæger, jordemødre og sundhedsplejersker, mangel på pædagoger og plejefamilier, behov for flere psykologer og sågar alkoholbehandlere

Forhøjet bloktilskud som fødselshjælper

Erik Holmsgaard
Fredag d. 5. juli 2002

...vi (må) sammen med Danmark overveje, hvordan landet kan blive mere økonomisk uafhængig

Wævers flyvske planer

Sermitsiaq
Fredag d. 5. juli 2002

Borgmestrene i Narsaq og Nanortalik finder, at Jørgen Wæver Johansen er ved at gøre præcis samme fejl som manden i H. C. Andersens eventyr. Borgmesteren i Qaqortoq finder til gengæld planen ganske oplagt

GU-niveauet er ikke lavere her i landet

Lise Lennert
Tirsdag d. 2. juli 2002

Således har de grønlandske GU-elever mulighed for tre fag på A-niveau, ligesom deres danske kammerater på danske gymnasier, der har dansk på A-niveau og skal vælge to fag derudover på A-niveau ...(I Grønland har man) ... to sprogfag på A-niveau, (netop det) ... er én af forklaringerne på jeres andet spørgsmål vedrørende »de mange timer«, nemlig at eleverne har to sprog på A-niveau

Få en embedsmand til at hjælpe dig

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Hvis det er med de forudsætninger, du sidder i Landstinget, og har tænkt dig at blive ved med at sidde i Landstinget, så synes jeg, at du skulle holde op med at sidde i Landstinget, og i stedet finde en børnehave, der vil ansætte dig som pædagog ...Det kan være, at børn i 0-6 års alderen vil synes, at du siger en masse rigtigt, og er mægtig klog

Tag lige og bestem jer

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Kort sagt, næste gang du opfordrer folk til at skide i en spand sammen med dig, så tag en lommeregner og regn lidt på tingene, før du lyver for folk

Offentligt omsorgssvigt

Naja Lyberth
Fredag d. 28. juni 2002

Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen

For samfundets skyld

Sermitsiaq
Fredag d. 28. juni 2002

Enoksen kan ikke løbe fra, at tidligere politikere har skabt en klods om benet på samfundet, som hedder Royal Greenland. Det problem skal løses, for ellers går det ud over hele samfundet

Bloktilskuddet bør gradvist reduceres

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 28. juni 2002

Der er nogen, som helt sikkert er bange for at komme videre på grund af de forhold, de levede under i går, og som er bange for dagen i morgen og dagen i dag, og derfor anser de sig som mindrebemidlede, og de »undskylder sig« blandt andet med, at levevilkårene vil blive forringet, fordi bevillingerne til sundhedsområdet, skoleområdet, socialområdet m.m. bliver skåret ned

Et hus i splid med sig selv

Sermitsiaq
Fredag d. 21. juni 2002

Spørgsmålet er ... om personudskiftninger på en række nøgleposter er nok til at redde Siumut fra den valgkatastrofe, som bygdepartisanen Hans Enoksen og partiets to næstformænd Mikael Petersen og Jens Lyberth med titanicsk styrke har sat kurs efter.

IA og kaos

Rune Broberg
Fredag d. 21. juni 2002

Altså, nu har jeg prøvet at være turistguide i Ilulissat. Der påstår de, at ældre kvinder sprang i kællingekløften, og børn blev lagt udenfor om vinteren i Sermermiut, når der var hungersnød. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med handicappede, men når bloktilskuddet forsvinder, så gætter jeg på, at en sådan praksis hurtigt må genindføres over hele kysten

Børnehjemsbørn er ikke forkælede

Fie Hansen
Fredag d. 21. juni 2002

Unge der bor på institution og er mellem 16 og 18 år skal efter takstcirkulæret have 42 kroner i lommepenge og tøjpenge om dagen. Det svarer til 1.260 kroner i en måned med 30 dage ...Til sammenligning får en ung hjemmeboende studerende for eksempel på GU 2.000 kroner om måneden.

Grønland bør forkæle sine tilkaldte

Leslie Maymann Strellner
Fredag d. 21. juni 2002

Ellers er det mit inderlige håb, at danskerne snart vågner op, og hurtigst muligt melder sig ud af rigsfællesskabet, idet vi danskere i dag ikke skylder Grønland noget som helst, og det gør vore børn og børnebørn heller ikke

Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes

Ole Rud
Fredag d. 21. juni 2002

Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!

Politisk indgriben i indhandlingsproblemer

Mads Peter Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002

Når man ser på rejefiskernes forhold i det kystnære fiskeri, bruger fiskerne tre-fire dage for at indhandle deres fangst til fabrikkerne, ligesom de venter i flere dage for at få losset is, selv om de kun er ude to dage ad gangen for at fange nok til at indhandle

Ny vurdering af fiskeriudviklingens status

Mads P. Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002

Som landstingsmedlem mener jeg, at man ikke længere kan undgå at lave en ny vurdering af den status, man er kommet frem til i forbindelse med fiskeriudviklingen, idet jeg mener, at der bør tages en politisk beslutning for at sikre bestanden af fisk og skaldyr i de kystnære områder

De nederste i samfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juni 2002

Politikerne er ved at opbygge et samfund med den stærkes ret. De svage må affinde sig med deres skæbne. Der er ingen hjælp at hente

Hvornår ser GA og HST realiteterne i øjnene?

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 14. juni 2002

Hvis vi ikke vil løbes over ende af superdynamiske globaliseringskræfter og markedskræfternes frie spil, er det på høje tid, at vi får Grønlands totale afhængighed af Danmarks investering i form af det såkaldte bloktilskud sat på dagsorden

En hilsen til alle voksne

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 14. juni 2002

Børnekonventionens artikel 13 sikrer barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, blandt andet i form af kunst

Flere penge til døgninstitutionerne

Fatuma Ali
Fredag d. 14. juni 2002

Under disse svære økonomiske vilkår er der faktisk en del institutioner, der laver et godt stykke arbejde, et arbejde vi som samfund kan være stolte af. Men man må spørge sig selv om problemet med budgetoverskridelserne i virkelighed ikke handler om, at budgetteringen var forkert fra start af

Myndighederne lukker øjnene for selvmord

Irene Jeppson
Fredag d. 14. juni 2002

»12-årig pige begår selvmord i Ilulissat«. »13-årig dreng fra Nuuk forsøger at begå selvmord ved at skyde sig i ansigtet«. Stærke overskrifter der får alarmklokkerne til at ringe hos mange, men ikke hos landsstyremedlem for Sundhed, Edward Geisler (Atassut)

Vi vil kæmpe til det sidste

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 14. juni 2002

Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold

Nu kan det være nok!

Elias Larsen
Keld Askær
Fredag d. 14. juni 2002

Da der her er tale om eklatante aftalebrud og vedvarende, negative udtalelser om virksomheden fra selve landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri, er vi tvunget til at forlange en afklaring

Nu må det være nok

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 14. juni 2002

Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest

Nedlæg lufthavnen i Qaarsut

Arne Niemann
Fredag d. 14. juni 2002

Før lufthavnen i Qaarsut havde Uummannaq op til 10 ugentlige beflyvninger til og fra Ilulissat, og en rejse varede under én time. Nu tager samme tur i tid mellem hen halv og en hel dag, hvis der da ellers er plads ...

Problemer med Uummannaq Lufthavn

Frits Overballe
Fredag d. 14. juni 2002

Før etableringen af lufthavnen kunne man opleve, at S-61 forbindelsen fra Ilulissat til Uummannaq nogle få gange om året kunne være forsinket på grund af vejret ...Ved etableringen af lufthavnene blev vi lovet regularitet ...I dag er det spørgsmålet om disse ting er blevet indfriet ...

Respektere danskere?

Ane Egede
Fredag d. 14. juni 2002

Man viser dagligt i TV-avisen Pia Kjærsgårds had til fremmedarbejdere, jeg kan IKKE forstå, hvorfor du absolut vil have, at vi skal respektere danskere ...men økonomien er måske det vigtigste... for dig?

Vågn op!

Marie Fleischer
Fredag d. 14. juni 2002

En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!

Derfor ...

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 14. juni 2002

Fiskeriet har det skidt, fordi man politisk har banet vejen herfor. Man prøver at redde den »nationale klenodie« a.k.a. (also known as) Royal Greenland med monopolisering af indhandlingsmulighederne

Ny kurs over for EU

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. juni 2002

Den direkte anledning til kursændringen er hjemmestyrets forestående forhandlinger om en ny fiskeriaftale med EU, der årligt betaler 320 millioner kroner for fiskerirettigheder ved Grønland. En aftale, som flere EU-lande mener, er hul i hovedet, fordi der i vidt omfang betales for papirfisk. De ønsker den 16 år gamle aftale genforhandlet helt fra grunden

Direkte indrejse fra udlandet til Sydgrønland bliver lukket

Jørgen Lund
Tirsdag d. 11. juni 2002

Såfremt etableringen af en ny landingsbane ved Qaqortoq besluttes, vil dette medføre, at turismen i Sydgrønland bliver lukket. For hvem gider at tage til Sydgrønland som turist og betale dobbeltpris frem for at flyve direkte ind i området

Qasigiannguit er en af de ældste byer i landet

Ivalo Geisler
Tirsdag d. 11. juni 2002

Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid

Udvidelse af aftalegrundlaget mellem EU og Grønland

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Mandag d. 10. juni 2002

Både Nielson og Smidt fandt at grundlaget under fiskeriaftalen er ved at smuldre og at man burde overveje at udvide aftalegrundlaget, hvis man skal gøre sig håb om at bevare hele den betaling, som EU i dag betaler for sine fiskerirettigheder i grønlandsk farvand

IA lægger op til en spændende valgkamp

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 7. juni 2002

Med andre ord: nedtrapning af bloktilskuddet ville ramme os alle økonomisk, men mest ville det gå ud over samfundets svage, de gamle og de arbejdsløse

Mon der er mandfolk nok i Kuupik?

Peter Holm
Fredag d. 7. juni 2002

Hvis I virkelig mener, at bloktilskuddet står i vejen for den grønlandske udvikling, så skal I da ikke nøjes med et indlæg til debatten om finansloven for 2003. Så er det da bare med at få et lovforslag gjort klar til efterårssamlingen: Reducer bloktilskuddet med 20% årligt over de næste 5 år ...Bed også om et mandat til at tage det op i folketinget. Lad os se, hvor I virkelig står ...Men hvis I springer over, så har I vist os alle sammen præcist, hvor hule jeres ondskabsfulde beskyldninger over for Danmark er

Vi har brug for bloktilskuddet, men ...

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juni 2002

Desuden vil besparelserne nødvendigvis ramme bosætningsmønsteret, da vi ikke vil have råd til at opretholde de mange beboede steder ...En del af anlægsudgifterne må derfor gå til boligbyggeri de steder, hvor man planlægger at koncentrere befolkningen

Pengestrøm

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 7. juni 2002

De fleste af os har gjort det så godt, vi kan. Fejl har de fleste sikkert begået. Nogle af mine egne fejl har været store. Men den gode vilje har vi haft. Der er vel heller ingen af os danskere, der har nedkaldt ulykker over det grønlandske samfund i samme størrelsesorden som Lars Emil Johansen

Folketing i flyverskjul

Erik Holmsgaard
Fredag d. 7. juni 2002

Endelig har Kuupik Kleist forstået, at den udstrakte danske velvilje til at kæmpe for oprindelige folks rettigheder og den højt besungne folkenes selvbestemmelsesret ikke gælder, når færinger og grønlændere selv vil bestemme over deres fremtid

Færinger og Grønlændere er ikke anerkendt som folk

Johan Lund Olsen
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg vil hér i dag på grundlovsdag i Ilulissat benytte lejligheden til, at sige nogle ord og samtidig præsentere for befolkningen nogle vitale og nye opsigtsvækkende oplysninger som til dato har været hemmeligholdt for den grønlandske befolkning

Kritik af Danmark i FN

Aqqaluk Lynge
Fredag d. 7. juni 2002

I 1953, det samme år, hvor den danske regering skrev til »the Committee on Information from Non-Self Governing Territories« , blev Inughuit fra Thule distriktet i Nordgrønland, tvangsfjernet fra deres traditionelle fangstområder, for at Thule Air Force basen kunne blive bygget af den amerikanske regering

»Prøveballoner i blæsevejr«

Edward Geisler
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg finder, at dette system er en medvirkende hindring i visse situationer. En overordentlig væsentlig del af mit arbejde og de forventninger, der er til mig som politiker, er, at jeg forholder mig til problemerne og bringer forslag frem til debat, der kan medvirke til en løsning

Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok

Jesper Birk Berger
Fredag d. 7. juni 2002

Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.

GU sætter for lave krav til de unge

Ivalu Meincke Fencker
Parnuna Egede
Tirsdag d. 4. juni 2002

Et af dine argumenter for ikke at bruge den danske gymnasiemodel var, at man skulle komme direkte fra folkeskolen, for at blive optaget. Vi har forhørt os hos studievejledere og læst optagelseskriterier, men fandt ingen sådanne regler

Hvad med de unge?

Aviaaja Lynge
Georg Olsen
Tirsdag d. 4. juni 2002

De videnskabelige undersøgelser har vist tydeligt, at de fremgangsmåder, som eliten brugte under kolonitiden, oftest blev overtaget af den nye elite. At dette også er sket nu, er der klare beviser på

Hvordan kan man udvikle eksisterende virksomheder?

Bent Møller
Tirsdag d. 4. juni 2002

De folk, der har kendskab til leverandører i Danmark, der forsyner Grønland med varer, ved allerede, at disse virksomheder har 50-60 ansatte, der næsten udelukkende beskæftiger sig med Grønland. Disse 50-60 arbejdspladser kan meget nemt flyttes til Grønland

Gode til at vaske hænder

Bent Møller
Tirsdag d. 4. juni 2002

I den seneste tid er Inuit Ataqatigiit kommet med stærke reaktioner til Landstingets regnskaber, som om partiet aldrig har deltaget i noget som helst

Stop diskussionen om Thule-basen

Ulrik Rosing
Fredag d. 31. maj 2002

Min far var fanger som alle andre voksne mænd, og der er ingen, der undertrykte dem. De var frie folk. Vi levede lykkeligt i det dejlige land ... Dog siger I, at de var undertrykte. Hold op med det nonsens! I kender overhovedet ikke noget til de faktiske forhold dengang!

IA vil af med bloktilskuddet

Erik Holmsgaard
Fredag d. 31. maj 2002

Vi er ofre for en dansk strategi, der går ud på at sylte os ind i penge, fordi vi reelt er et aktiv for Danmark

Tiden er moden til at nedtrappe bloktilskuddet

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 31. maj 2002

Inuit Ataqatigiit mener, at fokus nu bør rettes på den opsparing, der lægges uden for Grønland. Alle ved, at de økonomisk velstillede borgeres opsparing lægges uden for landet

Administrativ slendrian og politisk panik

Ole Rud
Fredag d. 31. maj 2002

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag

Demokraternes politiske hensigtserklæringer

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 28. maj 2002

Demokraterne går ind for gennemsigtighed og åbenhed over for befolkningen og tager derfor stærk afstand fra det kammerateri og pamperi, som eksisterer i vores samfund. For at sikre den størst mulige integritet i den samfundsmæssige ledelse, går Demokraterne derfor ind for at arbejde for at få adskilt den lovgivende - og den udøvende magts funktioner helt fra hinanden

Ad Hoc Grønland ...

Ole Lennert Poulsen
Mandag d. 27. maj 2002

Spørg en hvilken som helst nulevende og nuværende landstingspolitiker, hvad planen er for Grønland de næste fem år, og slå ørerne ned, for der vil ikke komme noget svar, men fagter og kryptogrammer, så selv den navnkundige Islandske Tyder vil komme til kort

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Siumut og missionen

Sermitsiaq
Fredag d. 24. maj 2002

Siumut har udviklet sig til et usympatisk politisk broderskab, gennemsyret af pamperi og vennetjenester. Og uden politiske mål for en demokratisk udvikling af Grønland

Der skal to til en tango

Birtha Bianco
Fredag d. 24. maj 2002

Man skulle tage det alvorligt, at vore organisationer kan blive nødsaget til at indgå overenskomster med vikarbureauerne. Så taler vi ikke om dyre løsninger på kort sigt

Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses

Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 24. maj 2002

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Ny forsvarsaftale, nødvendig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. maj 2002

Debatten om en fornyelse af den dansk/ amerikanske forsvarsaftale fra 1951 er mere aktuel end nogensinde. I USA fortsætter arbejdet med et missilforsvar, og i Danmark har forsvarsminister Svend Aage Jensby i den danske presse frejdigt givet udtryk for, at Danmark naturligvis skal stille faciliteterne i Pituffik til rådighed

Radar-anlægget i Pituffik

Peter Rosing
Fredag d. 17. maj 2002

Vi må holde op med at lade andre lande forarbejde vores fiskerifangster, og vi må droppe alle de investeringskrævende projekter som »Ilimmarfik« - og alle de mange flyvepladser og mange andre ting. I stedet må vi kun koncentrere os om det aller nødvendigste til opretholdelsen af vort land ...Forsvars- og udenrigsspørgsmål, som Danmark har ansvaret for, behøver vi vist ikke at bekymre os så meget over lige for tiden

Stof til eftertanke

Sermitsiaq
Fredag d. 17. maj 2002

Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer

Budgetoverskridelse: Landsstyret får dumpekarakterer

Irene Jeppson
Fredag d. 17. maj 2002

Landsstyret gentager sin fejl ved at fremsende en ansøgning til Landstingets Finansudvalg om dækning af de forventede overskridelser for indeværende finansår. Og det sker fire måneder efter finanslovsårets start

Kommunerne kan

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 17. maj 2002

Dette initiativ for at lokke virksomheder fra andre lande til Sisimiut er det første. Det næste bliver at undersøge vores andre visioner. Alle visionerne behøver ikke at dreje sig om fiskeriet. Andre muligheder vil dukke op, eksempelvis anlæggelse af en vej til Kangerlussuaq

Langfingrede landsstyremedlemmer går fri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 17. maj 2002

Sagen omkring budgetoverskridelserne ... vidner om en rådden moral i landsstyret - og for den sags skyld i Landstinget. Her finder flertallet det nemlig helt i orden, at landsstyremedlemmerne bruger penge uden lovligt grundlag

Allerede 7. maj 2002

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 17. maj 2002

Jeg har sammen med de ansvarlige Landsstyremedlemmer beklaget klart, hvad det var passeret af overskridelserne i Uddannelses- og Socialområdet. Men at beskylde mig direkte til et signalere om, "at det er legalt at forbruge midler fra samfundets fælleskasse uden om finanslovens rammer," fra IA formand Josef Motzfeldts side er ingen sandhed

Værn om debatten!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. maj 2002

Alligevel er det vigtigt også på denne plads at fokusere på problemet, fordi den halv- og helracistiske debatform, der tilsyneladende bliver mere og mere legal, er i færd med at ødelægge den politiske debat

Siumut i Maniitsoq kritiserer redaktøren for Atuagagdliutit / Grønlandsposten

Hans Peter Mørch
Tirsdag d. 14. maj 2002

På vegne af vore grønlandske landsmænd kan vi i Siumut Maniitsoq overhovedet ikke acceptere din handling, og vi betragter din adfærd som et udtryk for, at du betragter grønlændere som et dumt folk, der slet ikke er i stand til at styre deres land, fordi grønlændere er idioter efter din mening

Grønland bag blækskyen

Martin Paldam
Tirsdag d. 14. maj 2002

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget

Demokrati / Enoksenisme?

Marie Fleischer
Tirsdag d. 14. maj 2002

Man kan sammenligne Grønlands samfundsstruktur med Sovjetunionen efter revolutionen i 1917, hvor kommunisterne overtog magten i landet. Der »udrensede« Lenin sine modstandere for at pleje sine egne interesser. Så vidt jeg kan se er partiformanden for Siumut, Hans Enoksen igang med at pleje sine egne interesser.

Ingen handling bag ordene

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 10. maj 2002

Sagt på en anden måde, så har enhver borger i vort samfund - fra det mindste spædbarn til den allerældste borger - måttet punge ud med 1.300 kr. hver især for at dække et uhjemlet overforbrug ind ... Dette er ikke blot i strid med Budgetloven men også med selve Grundloven. Ingen udgift må afholdes uden Landstingets samtykke

Landskassens Regnskab 2001

Landsstyret
Fredag d. 10. maj 2002

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Dagsorden for Sundhedsvæsenet i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 10. maj 2002

Hjemtagelsen af SHV i 1992 var en forbrydelse mod det grønlandske folk. Nogle af de politikere, der var mest ivrige for hjemtagelsen, er stadig på fri fod og aktive i grønlandsk politik

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Grundlaget for selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 10. maj 2002

Under sådanne forhold skal man være i besiddelse af en veludviklet indbildningskraft, hvis man som en politiker skal kunne rejse sig op og frejdigt erklære, at Grønland er klar til selvstyre!

For mange aborter? - Nej, for lidt prævention

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle

Taget det bedste af to uddannelser

Lise Lennert
Fredag d. 10. maj 2002

Regionalisering af GU-uddannelsen koster muligvis oprettelse af tilvalgshold, men giver samtidig flere elever muligheden for at tage en studieforberedende/ almendannende uddannelse nær deres hjemby, med de muligheder det giver for bl.a. selvfinansieret hjemrejse til jul.

Skjulte bestræbelser på en affolkning

Jørgen Vetterlain
Fredag d. 10. maj 2002

Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse

Folkeskolen og friskolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. maj 2002

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok

Man opgiver eller finder på en undskyldning

Falé Hansen
Mandag d. 6. maj 2002

I dag stoler jeg mere på ham der tager på fangst om morgenen. Han kommer ihvertfald hjem med noget!

Undervisning og skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.

15. Skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende

14. To-sprogede læringsmiljøer

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

12. Undervisningsmidler

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget

11. Undervisningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk

10. Sproget

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

9. Samvær

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær

8. Kultur og levevis

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende

7. Integrationsordningen generelt

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

6. Fokusområder

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn

5. Formålet med integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

4. Indførelsen af integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre

3. Vurderinger og anbefalinger

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område

2. Resumé

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk

Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

1. Indledning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%

Ophævelse af lejemål

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud ...Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op ...Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab

Fremtidens flystruktur

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

Grønlandsfly A/S har ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af DASH-7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres på priserne på flybilletter. Dette skyldes de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger

Selvhjælpsgrupper og fjernhealing

Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002

Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?

Eksporterhverv i modvind

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 3. maj 2002

De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer

Studerendes vilkår forringes

Karen H. Filskov
Fredag d. 3. maj 2002

Redegørelsen foreslår besparelser af følgende tilskud: bøger, bus- og togkort, behandlingsudgifter, bagageovervægt og godstransport. Disse besparelser vil KIIIP godtgøre med en ændring af årslånet på Kr. 6000,- til et månedligt lån på Kr. 2000,-, dvs. et lån på Kr. 24.000- om året. At gældsætte sig er en forringelse af de studerendes levevilkår, ikke en forbedring

Atuarfitsialak - Den gode skole

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 3. maj 2002

Der er dog et punkt, der fortsat bekymrer mig meget. Det er spørgsmålet om elevernes undervisningstid, hvor Landsstyret har foreslået, at elevernes samlede undervisningstid i Atuarfitsialak nedsættes betydeligt i forhold til den nuværende undervisningstid. Det er meget foruroligende ...

Hans Enoksens kurs mod kaos

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 3. maj 2002

Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning

Der er nogen, der har spist af forrådene!

Otto Steenholdt
Torsdag d. 2. maj 2002

Ligesom vore forfædre gik vinteren i møde, går vi nu en tid i møde, hvor det økonomiske opsving ser ud til at fortone sig. Fangsten truer med at slå fejl. Udgifterne bliver større. En større del af befolkningen udgøres af mennesker, der ikke længere er unge - mennesker som jeg selv. Det medfører øgede udgifter til sundhedsvæsen, ældreforsorg o.s.v.

Vi må gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 29. april 2002

Et merforbrug på 76 millioner kroner. Det er i sig selv slemt. Men dette beløb har Landstinget dog bevilget med åbne øjne. Værre er det, at mere end 60 mio. kr. er brugt uden Landstingets godkendelse. Det er yderst betænkeligt - også når man kikker i Grundlovens paragraffer

Én af de to må ud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 29. april 2002

Hans Enoksen beder Royal Greenlands ledelse ... om at overveje sin stilling, fordi der har været problemer med indhandlingen af rejer ... Keld Askær giver igen ved at hævde, at Hans Enoksen er komplet uegnet som landsstyremedlem

Friskole - udsættelse omkring lovarbejdet?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 28. april 2002

Enkelte medlemmer af Landstingets udvalg ter sig, som om Friskolen er en forbrydelse

Hear no evil, See no evil, Speak no evil

Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002

Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001

Det Grønlandske Gymnasium - En dårlig kopi?

Ivalu Meincke Fencker
Parnuna Egede
Torsdag d. 25. april 2002

Selv de dygtigste i gymnasierne risikerer at føle sig svigtet, når de kommer til Danmark og oplever at være dårligere stillet i forhold til deres medstuderende mht. færdigheder

Nuuk har plads til alle

Agnethe Davidsen
Torsdag d. 25. april 2002

Som byens borgmester vil jeg ikke være med til at nægte mange velkvalificerede og videbegærlige unge, som er født og opvokset i Nuuk, ansættelse blot med henvisning til, at de ikke er dobbeltsprogede

Spiritus i Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 25. april 2002

Men en sådan skrækkampagne ville uden tvivl være fuldstændig virkningsløs. Spiritusmisbruget ville gå sin vante gang, og det er tvivlsomt, om man i Grønland lærer at omgås spiritus med måde i de kommende 50 år

Hurtigere andelsboligbyggeri

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 25. april 2002

Landsstyret har her på Landstingets Forårssamling fremsat forslag om ændring af den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger. Formålet med ændringen er, at det skal blive nemmere for entreprenører at opføre boliger og sælge dem til en andelsboligforening

Styrk Uge 18, eller afskaf den!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. april 2002

Heller ikke i år sker der noget særligt i ugens løb. Forebyggelsesrådet Paarisa har opfordret sine konsulenter til at finde på noget og vil stille 5.000 kroner til rådighed for hver afdeling. Men kun få har reflekteret. Temaet i år er alkoholdemens

En uetisk debatstil

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 24. april 2002

Det er umuligt at føre en normal faglig dialog med denne mand. Han bærer på nogle skyklapper så store, at selv en bomstærk jysk bryggerhest ville løbe vild i byen!

At høre efter

Martin Paldam
Tirsdag d. 23. april 2002

Det er kernen i alle taskenspillertricks at få folk til at koncentrere sig om noget perifert i stedet for det centrale - på engelsk taler man om at trække en rød sild hen over sporet. Winthers henvisning til den mangelfulde grønlandske betalingsbalancestatistik er sådan en rød sild

Forbedrede levevilkår nødvendige

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. april 2002

Oplysning er altså ikke nok. Ingen oplysningskampagne kan få mennesker til at forstå, at de skal gå sultne i seng, når de så let som ingenting kan skaffe sig mad på bordet.

Hvem skal vi tro på?

Pavia Nielsen
Fredag d. 19. april 2002

I stedet for at anvende Royal Greenlands kommende store kuttere til fiskeri, bør I indsætte dem til transport af hellefisk.

Undervisningen bliver bedre

Lise Lennert
Fredag d. 19. april 2002

Det er glædeligt at konstatere, at udvalgsformanden udtaler, at kommunen også har sin del af ansvaret for, hvad der foregår i skolerne. Landstinget fastlægger de overordnede rammer, og kommunerne har ansvaret for, hvordan rammerne fyldes ud

Tiden moden til at afskaffe de grønlandske partier

Johannes Kyed
Fredag d. 19. april 2002

Folkets ret til frie valg bevares ved, at de vælger deres repræsentant til underhuset fra organerne! Her bliver ministeren/ repræsentanten, om man vil, for sundhed, trafik o.s.v. valgt direkte ind fra kandidaterne. Det er repræsentanterne som skal godkende lovene i samråd med overhuset og det respektive organ

Rejeafgiften

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 19. april 2002

Når det gælder andre nationers reelle eller påståede plyndring af Grønlands naturgivne ressourcer, er der ingen grænser for den grønlandske offentligheds forargelse og protest ...Helt anderledes forholder det sig, når det internt i Grønland gælder fordelingen af landets naturgivne ressourcer. Her skal der uden blusel tages fra de fattige og gives til de rige

Dementi

Per Rosing Petersen
Fredag d. 19. april 2002

Men i presseetikkens navn synes jeg, at det er noget uheldigt at man kæder det sammen med at undertegnede ønsker danskere "hen hvor peberet gror". Uheldigt fordi undertegnede aldrig har sagt dette og ej heller ønsker dette

Behovet for tidlig forebyggende indsats omkring omsorgssvigt

Naja Lyberth
Fredag d. 19. april 2002

Grønland, lad os vågne op af vores handlingslammelse omkring omsorgssvigt i Grønland

En overset minoritet

Andreas Hansen
Fredag d. 19. april 2002

De kommer herned, fordi de ikke har fået hjælp til de meget tunge problemer de har i Grønland, hvor den sociale service er dårligere og leveomkostningerne er højere. De tror, at de kan få løst deres problemer hernede; en opfattelse, der desværre ofte er baseret på drømme end realiteter

Bæredygtig naturforvaltning

Sermitsiaq
Fredag d. 19. april 2002

Vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl

Det røde guld er samfundseje

Johan Lund Olsen
Fredag d. 19. april 2002

Rejebaronerne må derfor først og fremmest huske på, at der her - ligesom med de ikke-levende ressourcer, er tale om en samfundsmæssig ejendom, som samfundet har en legitim ret til at kræve lejebetaling for. Derfor er rejeafgiften opfundet. Og rederierne, som jo har fået gratis adkomst til rigdommens kilde, skal naturligvis også bidrage til den »fælles husholdning«.

Redegørelse om erhvervsfremme

Landsstyret
Onsdag d. 17. april 2002

En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område

Erhvervstilskud med ræson i

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. april 2002

Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber

Er den gal med hørelsen Paldam?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 14. april 2002

For det første, at der skal skabes en selvbåret økonomi, og for det andet at der skal skabes en større grad af selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. Den rimelige aftrapning Paldam taler om, har han tidligere sat til en 15 - 20 år, hvilket alt andet lige ikke er muligt. Faktisk skal der adskillige olie og gasfelter til, før Grønland kan nå så langt

Misbrug af faglig ekspertise

Martin Paldam
Søndag d. 14. april 2002

Dét, det gælder om for tilhængere af hjælpen til Grønland, er at demonstrere over for danske skatteydere, at de får noget for pengene. At de ikke sløses væk i ineffektive, politiserede offentlige virksomheder, og at de grønlandske politikere ikke bare bevilliger dem til hinanden

Fællesskab og fornærmelse

Sermitsiaq
Fredag d. 12. april 2002

For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige

Linedans på kanten af kollaps

Erik Holmsgaard
Fredag d. 12. april 2002

Det klinger hult, når samme ledelse blev valgt på at gå imod kammerateri og pamperi, og handler stik modsat, som da tre tunge erhvervsfolk og tidligere danske ministre uden varsel blev fjernet fra Grønlands erhvervsmæssige flagskib, Royal Greenland A/S, for at give plads til grønlandske kammerater med meget lidt ballast og slet ingen international erfaring

Undervisningen bliver forringet

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Fredag d. 12. april 2002

Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne vil kunne nå at give vore børn og unge tilstrækkelige færdigheder og kundskaber, når man forkorter den samlede undervisningstid med godt og vel 400 lektioner i løbet af et normalt skoleforløb

Unfair konkurrence

Jørgen Mylliin Lings
Fredag d. 12. april 2002

Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed

Tag på højskole og lær alt om hoteldrift

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. april 2002

Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«

Omsorgssvigt et samfundsmæssigt problem

Naja Lyberth
Fredag d. 12. april 2002

Alene selvmordstallet, de mange selvmordsforsøg, antallet af politianmeldelser på grund af seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og det store behov for specialundervisningstilbud til elever med indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder på skolerne på grund af følelsesmæssige vanskeligheder, vidner om, hvor stor omsorgssvigten er i Grønland

Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Landsstyret i mindretal

Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002

Overraskende er det, at Demokraterne, som endnu ikke er opstillingsberettiget, ville opnå ti procent af stemmerne eller tre pladser i Landstinget

Før en realistisk politik!

Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

Åh-nej, åh-nej

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 5. april 2002

Vi lader ungerne undervise i brusekabiner og depotrum og i faldefærdige skoler rundt om i landet i et skolesystem, der ressourcemæssigt og resultatmæssigt slet, slet ikke kan følge med.

En spontan reaktion i afmagtens navn

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 5. april 2002

Nu indsættes den person, der har gjort sit land til grin over for omverdenen over flere omgange, som formand for Sulisa A/S, hvis direktør nu er formand for Royal Greenland A/S, som den tidligere vice-koncernschef for samme, men som nu altså er blevet formand for Sulisa A/S, er flygtet fra efter at have kørt den delvis i sænk ...Kan det blive mere grotesk? Ja, sålænge Siumut - pamperiets og kammerateriets velynder - sidder på magten.

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

En anden styreform er helt nødvendig

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 2. april 2002

De private ønsker at være med og de bør støttes i deres initiativer. Man bør byde velkommen til Uummannaq Seafood og andre ligestillede, som i samarbejde med kommunerne driver produktion, og udrydde de forhindringer de bliver påført, om nødvendigt gennem ændring af lovgivningen

Demokrati - noget vi kan bruge efter behov?

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 2. april 2002

Jeg synes, at IA, som jeg ellers respekterer, skal finde andre toner, når de omtaler det demokrati, som også de - som os andre - må underordne sig

Manipulation i en meget betænkelig form

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 28. marts 2002

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Krags taktiske Thule-spil

Erik Holmsgaard
Onsdag d. 27. marts 2002

Eisenhowers morsomhed var et venligt men sylespidst signal om, hvor USAs smertegrænse lå, når det gjaldt den militære tilstedeværelse i Grønland. En påmindelse om, at spørgsmålet om Danmarks suverænitet over den store ø på det amerikanske kontinent ikke nødvendigvis var en given sag.

Grønland kan, når Grønland vil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. marts 2002

250 BØRN, der bør på døgninstitution og kommer på en venteliste, der er så lang, at de ikke mere er børn, når det bliver deres tur.

Børn på katastrofekurs

Sermitsiaq
Fredag d. 22. marts 2002

Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.

Vidunderlige AWG

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. marts 2002

Det ved de unge. Det er dem, der rejser ud og møder verdens mangfoldighed. Det er dem, der prøver kræfter med hinanden og slås for sig selv og nationen, men det er også dem, der knytter venskaberne ved store stævner som Arctic Winter Games.

Stop op og kig indad

Carla Lynge
Fredag d. 22. marts 2002

Der har været boligmangel i flere år i mange byer, men vupti - så står der en stor flot hal i Nuuk til mange penge. Den kan vel bruges som et herberg eller aktivitetscenter efter Arctic Winter Games til de mange hjemløse!

Så er Jess G. ude med pisken

Peter Holm
Fredag d. 22. marts 2002

Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året

Fordrejning af Jens Lyberths forslag

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 22. marts 2002

Du skriver også i dit indlæg, at vi skal give uddannede grønlændere ordentlige boligforhold. Det er så nemt at sige, og jeg er ikke i tvivl om, at Jens Lyberth gerne vil opfylde dette behov, men det er svært i dag, for de tilkaldte står i forreste række og får de bedste boliger.

Hvor køber du din sygeplejerske?

Birtha Bianco
Fredag d. 22. marts 2002

Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Samlet tiltag mod tuberkulose

Edward Geisler
Fredag d. 22. marts 2002

Tuberkulosen er »blot« en markør for hvordan mennesker lever og har det. Det, der skal samarbejdes om er bedre vandforsyning, bedre ernæring, forbedring af hygiejniske forhold, renovering af eksisterende boliger, mulighed for nybyggere af selvbyggerhuse, forbedring af de sociale forhold generelt ...

Uddannelse igen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. marts 2002

Resultatet er dyre og alt for ofte dårlige uddannelser. Ingen af uddannelsesinstitutionerne får de ressourcer, der reelt er brug for. Men ingen tør kritisere systemet, for så bliver de fyret. Sådan fungerer den grønlandske ytringsfrihed nemlig.

Husker bankerne Tuusi?

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. marts 2002

Men er bankerne trygge? Er de trygge ved, at den bestyrelse, som nu siger, at den vil arbejde for at frigøre Royal Greenland for politiske bindinger, selv er bundet op af de politiske magthavere? At næstformanden hedder Josef Motzfeldt - ham, der sagde, at de offentligt ejede aktieselskabers gæld, var bankernes eget problem.

Grønland klarer sig faktisk meget godt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 15. marts 2002

Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.

Tuberkulosen i Nanortalik

Asii Chemnitz Narup
Tirsdag d. 12. marts 2002

Forekomsten af tuberkulose i Grønland kræver fortsat stor opmærksomhed fra sundhedsvæsnet og de bevilgende myndigheder. Der er specielt grundlag for stor opmærksomhed omkring Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Upernavik distrikt

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2002

Landsstyreområdet for Økonomi
Mandag d. 11. marts 2002

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

PUISI A/S må få konsekvenser

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

Politikerne må indføre et "skandale-stop" som man i Danmark har indført et skatte-stop. Grønland har ikke råd til flere skandaler ...

Prestige-projektet Inussivik

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

I Nuuk med en befolkning på godt 14.000, har man for et par år siden fået kulturhuset Katuaq. Man har Nuuk sportshal, hoteller er skudt op med bl.a konferencemuligheder, og i 2003 skulle en ny svømmehal også stå parat

Terror og køkultur

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 8. marts 2002

Alle disse voldsmagere, der vil stå forrest i køen, forpester vor verden. Men hvor fristende det end er, løser vi ingen problemer ved at stikke dem én. Vi må holde hænderne i lommen og snakke os til rette.

Dobbeltsproget

William Smith
Fredag d. 8. marts 2002

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt.

Naturdirektoratet på rette spor

Bjarne Petersen
Hans J Høyer
Fredag d. 8. marts 2002

Landsstyret har faktisk allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Og en kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimum 200 meter til elve og søer.

Fangernes organisation og medansvaret

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Fredag d. 8. marts 2002

KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger

Grønlands natur - et fælles ansvar

Troels Romby Larsen
Fredag d. 8. marts 2002

Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.

Urimelige lånevilkår lig med urimelig boligudgift

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Under mit besøg i Island for nylig erfarede jeg, at den Islandske Boligfond yder realkreditlignende lån til 5,3% og med en løbetid på op til 40 år ... Derfor tror jeg ikke, at jeg er den eneste, som finder det aldeles uacceptabelt, at de finansieringsinstitutter, der lever af det Grønlandske samfund på dette område, ikke er deres opgave og ansvar voksen.

Boligsikring ikke fjernet

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Mads Peter Grønvold giver et andet eksempel med et pensionistpar med en indkomst på godt 8.000 kroner om måneden. Også et pensionistpar med en sådan indkomst kan få boligsikring, hvis der ikke er andre indkomster i husstanden.

Fornyelse, forenkling og forandring - hvordan?

Johannes Kyed
Fredag d. 8. marts 2002

Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Jeg vil fortsat meget gerne høre hvad din holdning er til Universitetsparken?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlands økonomi er inde i en langstrakt krise, og hvor det samtidig er svært at se nogen vej ud af krisen. Grønlandsbanken er den sidste i rækken af organisationer, der har advaret om økonomisk kuling over Grønland, hvis ikke Landsstyret - populært sagt - tager skeen i den anden hånd

Royal Greenland-overskud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. marts 2002

Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?

Ingen ønsker undervisning

Christian Schultz-Lorentzen
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet

Er vi i gang med en molbohistorie?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?

Engang mere om de mange lig, der er i lasten efter Lars Emil og alle de andre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

Det er bestyrelsen, der skal ansætte direktionen, så hvis der er foregået noget, som bestyrelsen ikke er blevet orienteret om eller vidende om - bl.a. en " gylden fratrædelsesgodtgørelse" til en vicekoncernchef, så er det en ugyldig aftale, (og) ... bestyrelsen (må) kræve ulovlige udbetalinger tilbagebetalt

En ufredsommelig grønlænder

Sermitsiaq
Fredag d. 1. marts 2002

Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen

Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 1. marts 2002

jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.

Millionærer fra en tom kasse

Karl Therkelsen
Fredag d. 1. marts 2002

Hvem glemmer ikke, at hr. nu folketingsmedlem Lars Emil Johansen med direktionen for godt et år siden udtalte, at koncernens ledelse arbejder på at »fordoble« årets (år 2000) overskud til 60 mio kroner for år 2001 ...Nu har realiteterne set dagens lys - med et meget negativt resultat og 330 millioner kroner ringere end ledelsen/bestyrelsen havde sat næsen op efter.

Er de »gyldne håndtryk« gyldige?

Otto Steenholdt
Fredag d. 1. marts 2002

Det er således også det grønlandske samfund, der har betalt Ole Ramlau-Hansens og Lars Emil Johansens fratrædelsesgodtgørelser. Hvis de to herrers gyldne håndtryk ligger udover, hvad der må betragtes som sædvanligt, og hvis de ydermere er udbetalt i henhold til en aftale, som er ugyldig, må det være i samfundets interesse, at de udbetalte beløb i rimeligt omfang kræves tilbagebetalt

Det fordrukne livssyn

Naja A. Lund
Fredag d. 1. marts 2002

Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene

Børn og unge er også en levende ressource

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 1. marts 2002

Selv om det ikke er de fleste børn, der lever kummerligt, set i forhold til alle børn i hele Grønland, så er til gengæld de overgreb og svigt de udsættes for af en så alvorlig karakter, at disse børns fysiske og eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Vi har grund til at frygte, at antallet af børn i farezonen er stigende

Erhvervsudvikling på bekostning af hvad?

Ian N. Wennerfeldt
Fredag d. 1. marts 2002

... alligevel synes matematikken at tale sit tydelige sprog: Hvis ikke antallet af tilkaldte skal forøges yderligere, kan en reel erhvervsudvikling og etablering af nye arbejdspladser kun ske på bekostning af eksisterende stillinger og samfundsfunktioner

Snak uden resultater er trættende!

Ole Møller
Fredag d. 1. marts 2002

Deportationen til Danmark går også hårdt ud over de pårørende, der efterlades hjemme i Grønland, og på den måde begynder man at afsone den hårdeste dom, der er helt igennem uacceptabel og som må løses hurtigst muligt

Giv de unge fiskere en chance!

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Fredag d. 1. marts 2002

Hvorfor traf du en helt anden beslutning da du kom tilbage til Nuuk efter at have opført dig forstående overfor fiskerne i forbindelse med høringerne omkring garnfiskeriet efter hellefisk og mødet med fiskeriets repræsentanter i Ilulissat?

Hvad er der blevet af den fælles ånd i IA?

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Vi ser nemlig i højere grad at europæernes fodspor er blevet hængende, ligesom årsagen til råddenskaben skyldes én ting alene: Partiet Inuit Ataqatigiit er blevet svækket og svækkes stadigvæk, og er blevet underdanigt ...

Det rabler for Jens Lyberth

Peter Holm
Fredag d. 1. marts 2002

PS.: Jeg så forleden et læserbrev i Jyllandsposten, hvor en læser spørger, om der på Grønland er ved at udvikle sig en Zimbabwesering med Lars Emil som ny Mugabe - denne læser kender nok ikke Jens Lyberth.

Ingen penge til bolig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. marts 2002

Det er rigtigt, at 115 millioner kroner er et helt urimelig udestående, men størsteparten er altså opbygget af mennesker med en husstandsindkomst på mindre end 128.000 kroner, og så i et land, hvor en indkøbsvogn med daglige fornødenheder koster mere end 1.000 kroner. Det er altså mennesker, der har 10.000 kroner om måneden - før skat - til alle nødvendigheder

Gadens parlament har talt

Karl Therkelsen
Onsdag d. 27. februar 2002

Blot kan det nævnes, at trods for Puisi A/S brugte 56 mio kr. uden at producere en enkelt pølse, så må det anses som en promille dråbe vand ved siden af RGs fejldispositioner

Kære Ole, lad os spise lidt brød til

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 27. februar 2002

Jeg mener, at de offentlige instanser er for dårlige til at planlægge og koordinere deres aktiviteter sammen, idet dette foranlediger, at byggebranchen ikke får en reel chance for at være medspillere på området

Der er for mange zulu-konger i et fattigt land - og det har vi ikke råd til!

Ida Birch
Tirsdag d. 26. februar 2002

Hvorfor er det så svært for nogle af vores dygtige turistfolk at samarbejde og glemme deres prikkende irritation over, at de vil være konger i deres regioner og helst være dem som styrer processen, vel at mærke også at få sponsoreret deres ideer, gennem en i forvejen forarmet pengekasse?

Kom så med sandheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. februar 2002

Lars Emil Johansen har endda i et interview med AG sagt, at han hjertens gerne ville fortælle, hvad han har fået udbetalt. Hvis han måtte

Grønland kan bidrage til at bremse global oprustning

Mads Flarup Christensen
Tirsdag d. 26. februar 2002

Nu har USA ensidigt opsagt ABM-traktaten. Derfor er det hykleri på højt plan, når grønlandske og danske politikere, der hele tiden har fokuseret på ABM-traktaten som værende en hjørnesten for global stabilitet og nedrustningsaftaler, i dag ikke retter en øredøvende kritik mod USA’s ensidige opsigelse af denne vigtige traktat

Landstinget burde have kendt de gyldne håndtryk

Otto Steenholdt
Fredag d. 22. februar 2002

Landstinget blev således bibragt det indtryk, at et kapitalindskud var tvingende nødvendigt, og at et indskud på 200 millioner kroner var et absolut minimum ... På den baggrund forekommer det stærkt overraskende, at Royal Greenland har kunne finde midler til, at give de to fratrådte medarbejdere et gyldent håndtryk på tilsammen 14 millioner kroner

Direktoratet svigter

Poul Krarup
Fredag d. 22. februar 2002

Det er vel også på sin plads at spørge om Grønland fortsat har råd til at finansiere 2.500 mand med to- eller trecifrede millionbeløb, når de intet bidrager til den grønlandske samfundsøkonomi. Også når der direkte mangler arbejdskraft i mange andre erhverv?

Landstingsmedlemmerne begår for mange fejl

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 22. februar 2002

Noget tyder på, at flere Landstingsmedlemmer helst udskifter ideer med fordomme og nærmest drives frem af modstanden mod oplysning og dannelse ...Denne hang til mere og mere at lade sig styre af stemninger i stedet for principper er efter min opfattelse ikke passende for en lovgivende forsamling.

Naturdirektoratet farer vild

Poul Krarup
Fredag d. 22. februar 2002

Det er Landsstyrets plan i den kommende Naturbeskyttelseslov at frede alle søer i Grønland på mere end 200 m2 i en afstand af 150 meter fra søbredden. Det vil sige alle søer, der f.eks. blot er mere end 10 meter på den ene led og 20 meter på den anden led, nu er fredet, så der ikke må anlægges en vej eller bygges en hytte

Skænderiet om Grønlands status

Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002

Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er

Grønland er stadig en koloni!

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. februar 2002

Hvis nogen tror, at paragraffen om os i vor fælles grundlov i virkeligheden bygger på en usandhed, og at Grønland stadig er en koloni, så er der ikke andet at gøre end, at frigøre sig hurtigst muligt fra den grundlov og løsrive sig fra Danmark. Så er man også fri for al den megen snak om dansk kolonialisme!

Uffe må have kendt Lars Emils kontrakforhold

Henrik Nørkær
Fredag d. 22. februar 2002

Jeg er ikke bekendt med den bestyrelsesmæssige behandling af denne aftale, da dette må være et indre anliggende i Royal Greenland A/S, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at aftalen ikke skulle være drøftet med formandskabet for Royal Greenland A/S, herunder bestyrelsesformand Uffe Ellemann Jensen

Bestyrelsens første job

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. februar 2002

Flere bestyrelsesmedlemmer er så tæt på det politiske system, at det er fristende at antage, at der kan øves politisk pres på selskabet

Biologerne er gået over grænsen

Jens Larsen
Fredag d. 22. februar 2002

Mon ikke de såkaldte eksperter - danskerne - ser bort fra handlinger der er udført af fiskere fra andre lande? Eller også vil de ikke erkende handlingerne, skønt de godt er klar over at deres landsmænd i høj grad er medansvarlige

Hvad skal der gøres i Grønland?

Erik H. K. Heilmann
Fredag d. 22. februar 2002

Der mangler åbenbart ideer og handling fra Grønlands politiske top. Grønland er ikke tjent med, at man fra politisk side »bare« venter på, at problemerne »selv« forsvinder for eksempel gennem massekonkurs indenfor fiskerierhvervet

Udrensning i Royal Greenland

Lars Attrup
Torsdag d. 21. februar 2002

»Endelig har jeg anklaget den lokale politiker Lars Emil Johansen for at rage en overordentlig lukrativ kontrakt til sig, da han blev ansat i Royal Greenland. Samtidig fornemmer jeg, at Siumut gerne vil have danskerne ud af bestyrelsen, så der bliver plads til flere veltjente venner,« siger Uffe Ellemann-Jensen

Universitetsparkens etablering eller ej?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 20. februar 2002

Det er jo en kendt sag, at ens frihedsgrader i højere grad bliver stækket i forbindelse med deltagelse i et regeringssamarbejde end at være i oppositionen. Derfor er det for mig interessant at få at vide, om du fastholder dit kritiske nej til Universitetsparksprojektet, hvis emnet bliver aktuelt til den kommende forårssamling

Om igen

Max Madsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

For mig at se er det kun på baggrund af de respektive politikere og deres respektive eksperters manglende formåen, der gør at de vil skabe resultater blot for resultaternes skyld ...Jeg er bange for, at det kan komme til at gå som det gjorde med lufthavnen omkring Thule.

Ingen er uafhængig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. februar 2002

Vi er ikke fuldstændigt uafhængige og bliver det heller aldrig. Den standhaftige isolationspolitik, som mange stadig står for, hæmmer vore muligheder som ligeværdig part i en verden, hvor mennesker og nationer blive stadig mere afhængige af hinanden

De har jo ansat hinanden

Niels-Jørn Jakobsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt

Usmagelig journalistik

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 19. februar 2002

Det eneste, jeg eftersøger i denne sag er åbenhed, og det burde AG hjælpe mig med. Det kan ikke være rigtigt, at AG skal forholde sig så ukritisk i spørgsmålet og indtage rollen som forsvarer i sagen, fordi der er en ansat, der er tæt på en af hovedpersonerne

Royal Greenlands gæld er en tikkende bombe under samfundet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 15. februar 2002

Med din artikel gør du dig meddelagtig i en legalisering af pamperi. Derved lægger du også op til at retfærdiggøre, at en offentlig virksomhed i vort land kan hente penge fra den offentlige kasse, som ved gud ellers har hårdt brug for hver en krone til langt bredere formål. I dette tilfælde for at kunne få råd til at forgylde to personer, der i forvejen har kostet samfundet dyrt

Frustrationer

Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 15. februar 2002

Det er dybt frustrerende for os borgere i Grønland, der er mere eller mindre direkte involveret i Puisi-skandalen som aktionærer, at vi har måttet opleve et lignende forløb, hvor en Mr. X muligvis kan have givet en vis advokat ordre om først at aflevere Puisi-redegørelsen den dag, hvor den kriminalretlige forældelsesfrist trådte i kraft!

Samfundskritiker efterlyses

Arkalo Fencker
Fredag d. 15. februar 2002

Der var mange, der havde forventninger til dig, da du stillede op til landstingsvalget, for endelig var der vist ved at ske noget nyt, indenfor Grønlandsk politik, men tværtimod, næsten alle kan jo købes af Siumut

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Trængsel ved håndvasken

Sermitsiaq
Fredag d. 15. februar 2002

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren

En dum undskyldning, et dårligt forslag og almindelig misinformation

Ole Rud
Fredag d. 15. februar 2002

De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed

Enøjet heksejagt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. februar 2002

Og det virker da overvældende, at Lars Emil Johansen - efter nogle års forgæves søgen efter en topstilling i dansk (eller til nød grønlandsk) erhvervsliv - i slutningen af 1997 forlod posten som landsstyreformand og repræsentant for Royal Greenlands ejere og blev ansat i en nyoprettet stilling som vicekoncernchef

Royal Greenland under anklage

Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund

Et effektivt fiskeri

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker

Det svageste led II

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Set ud fra en grønlandsk vinkel, er det ligeså nødvendigt, at fokusere på forholdet mellem direktion, bestyrelse og hjemmestyrets rolle som aktionær og ofte eneejer af aktieselskaber

Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 8. februar 2002

Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.

Fiskeripolitik efterlyses

Manasse Berthelsen
Fredag d. 8. februar 2002

Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet

Undersøg tingene lille Per

Gert Brask
Fredag d. 8. februar 2002

Er det ikke normalt, at erhvervschefer får et gyldent håndtryk eller er det bare misundelse. Hvad får politikere?

Naboerne betaler restancerne

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. februar 2002

»Vi vil ikke betale for naboens restancer« fortæller en formand for en boligafdeling i en anden af Sermitsiaqs artikler. Det er faktisk sagen i en nøddeskal

Svar til "Overmennesker"

Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

We are concerned

David Conlin
Søndag d. 3. februar 2002

In this UN designated year of Ecotourism it is with astonishment and dismay that we hear of pressure to weaken the hunting legislation in Greenland - in particular planned approval of extended hunting licences for Guillemot and Eider

"Aldrig har så mange haft så få at takke for så lidt"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 3. februar 2002

Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland

Med spidsbukser og seletøj?

Sermitsiaq
Fredag d. 1. februar 2002

Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning

»RAL-lerværk«

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 1. februar 2002

RALs nye fragttarif er blevet til i glimrende samarbejde mellem RAL og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur helt uden at være sendt ud i de sædvanlige og tidskrævende høringsrunder, hvad der ellers er skik og brug her i landet

Det svageste led

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 1. februar 2002

De fleste er alt for velopdragede til at tage initiativ til sådanne personfikserede evalueringer, f.eks. hvad angår enkelte bestyrelsesmedlemmers loyalitet, manglende kapacitet som følge af høj alder eller lignende situationer

Royal Greenland svarer igen på kritik

Keld Askær
Fredag d. 1. februar 2002

For så vidt angår vor udenlandske investeringer vil jeg gerne medgive, at disse ikke altid har været lige heldige. Vi er i gang med en afvikling af de tabsgivende aktiviteter, og de nødvendige hensættelser er foretaget i det netop afsluttede regnskabsår

KNAPK skader Grønlands anseelse

Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner

Overmennesker II

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002

Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...

Jeg skammer mig som mand

Stephen Hakesberg
Fredag d. 1. februar 2002

Forslaget om at oplysningskampagner skulle være vejen frem, giver ikke mening - især ikke hvis som Ole Dorph er inde på først giver resultat om mange år - det kan vi jo ikke tillade. Oplysningskampagner er i følge mange dokumenterede undersøgelser spild af tid og penge - de virker simpelthen ikke

Boligsikringsordningen og huslejestigningerne

Villy Olsvig
Fredag d. 1. februar 2002

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer husstanden med syv børn til at betale 915 kroner mere i husleje om måneden, og den enlige 295 kroner mere i husleje

Tyveri eller grov udnyttelse af lejere?

Nikolaj Heinrich
Fredag d. 1. februar 2002

Vi har så taget gennemsnittet af vores husleje gennem årene, og der finder vi ud af at vi i alt har betalt over 1 million kroner i husleje i løbet af disse år, hvilket betyder at vi har betalt boligens værdi flere gange

Birdlife in Greenland under Serious Threat

Guus van Duin
Onsdag d. 30. januar 2002

The hunting particularly in the late winter and the spring time has has certainly been the main reason for the dramatic decline among many valuable species in Greenland and the surrounding countries

Børnene bestemmer fremtiden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år

Vi bør alle have en pensionsopsparing

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor bør skattereglerne være udformet på en måde, at alene de, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Samtidig bør Grønland have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande

Hjælp til lovlydige fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 26. januar 2002

Det er altså ikke kun fangerne, der skal forstå det. Det er også de politikere, der har ansvaret for befolkningens velfærd. De må have forståelse for, at netop fangererhvervet, Grønlands oprindelige erhverv, ikke bare kan være henvist til at sejle sin egen sø

Vi kan være selvforsynende med kød

Nikolaj Heinrich
Lørdag d. 26. januar 2002

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød

Udskil fisker- og fangererhvervet til et selvstændigt erhverv

Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002

For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne

De bliver belastede

Mads Peter Grønvold
Lørdag d. 26. januar 2002

Hvorfor bliver så de ældre stillet ringere? Hvorfor bortfaldt boligtilskuddet til de ældre? Hvorfor rammes de på denne måde?

Velkommen til Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002

Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland

Royal Greenland og gyldne håndtryk

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 25. januar 2002

Lad os bare give gyldne håndtryk, men skal vi ikke nøjes med at give det til dem, der fortjener det. Det vil sige dem, der opnår positive resultater, og ikke dem, der er i gang med at køre vores samfund i sænk

Strukturproblemer i sundhedsvæsenet

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 25. januar 2002

Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre - det er meningsløst.

Fragten bliver realistisk for nogle og billigere for andre

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 25. januar 2002

Dog har det været et klart politisk ønske at man skal tilgodese raten på stykgods for at bibeholde et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere. Dette for at tage hensyn til små forretningsdrivende og kunderne i yderdistrikterne. Det er jo forudsætningen for at bevare det spredte bosætningsmønster i Grønland

Nej til arrogance og tøset fiskeripolitik

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 25. januar 2002

Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter

Råvaremanglen til fabrikkerne skyldes alene Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene

Bedre at bruge blyhagl end stålhagl til fugle

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 25. januar 2002

Bestemmelsen kunne retfærdiggøres, hvis det kunne godtgøres, at haglpatroner udgør en alvorlig sundhedsrisiko for befolkningen, eller at fuglene som art trues væsentlig mere ved brug af blyhagl i forhold til stålhagl - men ingen af delene er godtgjort - tværtimod

Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Overmennesker

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002

Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier

Landsstyrets zig-zag-kurs

Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion

Landsforvisning af syge er gennemført

Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er

Grønlands største bingo II

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 19. januar 2002

Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som »stråmand« i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne

Intet løsrivelsesmandat

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 19. januar 2002

Der kommer altså ingen modstand udefra. Og kampen, som Josef Motzfeldt kalder den, bliver derfor intern grønlandsk. Det bliver en grønlandsk diskussion om ideologi, penge og om løsrivelse eller fællesskab. Det bliver en diskussion eller kamp, hvor forstand og følelser ofte bliver modstandere. En stærk debat, der kan rive op i venskaber og i familiebånd

Frihed, medbestemmelse og ikke blindt slå sig til tåls med autoriteternes dispositioner

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Lørdag d. 19. januar 2002

Efter en princippiel godkendelse af planen for strukturændringer i samfundet med sigte på et mere selvbårent samfund, hvor der i første omgang uden tvivl vil være en del ændringer, som vil gøre ondt, begyndte flertallet at trække i land, da konsekvensændringerne påbegyntes at blive fremlagt

Børnepasning stavnsbinder

Astrid Jarre
Lørdag d. 19. januar 2002

Mon ikke samfundet ville have bedre gavn af de 400.000 - 600,000 kroner, som det vil kræve, at erstatte både min mand og jeg? Mon ikke der findes en børnehave i byen, der vil være glad for disse penge?

Kuratorernes redegørelse vedrørende Puisi A/S

Vilhelm Dickmeiss
Wilhelm Malling
Mandag d. 14. januar 2002

I budget fremlagt på bestyrelsesmøde 28.9.1999 forventedes nettoresultatet pr. sæl at stige til ca. 17.350 kr.

Lad os skabe en bedre debat

Daniel Skifte
Fredag d. 11. januar 2002

Grønland trænger til en bedre debatform, specielt i de tider, hvor vi har selvstyretanken for øje. Ganske vist har vi en løbende debat, men der hentes for mange eksperter, der deltager i debatten med politiske briller

Siumut vil bevare kontakten til Danmark

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Fredag d. 11. januar 2002

Vi må til at gå i gang med at fremme det lokale erhvervsliv i samarbejde med kommunerne, og efter min mening må kommunernes muligheder på det område fremmes og hindringerne dertil mindskes til et mere tåleligt plan, selvfølgelig uden at skade den frie konkurrence

Alle advarsler blev overhørt

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne

Ud i kulden

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Den første kommune, som står med problemet, er Illoqqortoormiut, hvor huslejerestancerne er eksploderet i løbet af det seneste år

Ungdommen er fantastisk!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. januar 2002

De unge kan altså. Og de er bedre til det end alle vi andre, som stadig ligger under for traditionel grønlandsk autoritetstro, som tillader naalakkat (lederne) at gøre, som det passer dem

Ikke nok at vederlagsloven annulleres huslejeordningen må også annulleres

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 11. januar 2002

Et samlevende par, hvor den ene er uddannelsessøgende og har en indkomst på 57.000 kroner, og hvor den samlede indkomst er på 247.000 kroner. Hidtil har de betalt 1.200 kroner i husleje som følge af boligsikringen, som er på 2.100 kroner. I det nye år kommer de til at betale 3.400 kroner i husleje

Hvor naiv kan man være?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. januar 2002

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser

Tidligere Puisi a/s-chefer ansvarlige for tab på op til 50 mio. kr.

Mariia Simonsen
Mandag d. 7. januar 2002

Bestyrelsens manglende kontrol og overblik over selskabets drift, betød at bestyrelsen ikke var i stand til at vurdere selskabets drift. Sagt på en anden måde, ingen havde styr på noget som helst

Et antropologisk frilandsmuseum

Leif Carlsen
Fredag d. 4. januar 2002

Vi får ikke unge veluddannede mennesker til at gå ind i en usikker »korttidsansættelse« i et krævende politisk arbejde, når alternativet er fagligt relevant arbejde til en langt højere løn

Jonathan lover mere end han kan holde

Sermitsiaq
Fredag d. 4. januar 2002

Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede

De betroede talenter

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 4. januar 2002

Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling ...

Selve eksistensen står på spil

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 4. januar 2002

Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Om Atagu

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 29. december 2001

Det er hensigten med Atagu at sikre en platform på nettet for debat og viden om Grønland

Glædelig jul og godt nytår

Sermitsiaq
Fredag d. 21. december 2001

Hvis nu man indregnede alle de fundamentale opgaver, samfundet bør løse, ville Finansloven udvise et kæmpe underskud. I stedet lukker politikerne øjnene og skændes videre, mens landet forfalder

Lapperier til fangerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. december 2001

Det kan være vanskeligt at finde erhverv og beskæftigelse i de afsides byer og bygder. Men det er alligevel den eneste vej, der er at gå. Og politikerne, der lader sig vælge, mener vel, at de kan klare jobbet

De økonomiske aspekter i forbindelse med USA's militære tilstedeværelse i Grønland

Keld Jensen
Lørdag d. 15. december 2001

Med de nye oplysninger er det formålet at påvise, at ikke kun Grønland har haft økonomisk fordel af Rigsfællesskabet, men at Danmark også har haft store økonomiske fordele af, at Grønland har været en del af dette Rigsfællesskab. Samtidig er det formålet at give eksempler på, i hvilken udstrækning at økonomiske aspekter af sikkerhedspolitikken kan være med til at sikre Grønland en selvbærende økonomi under Selvstyre

Koalitionsaftale mellem Atassut og Siumut

Atassut
Siumut
Lørdag d. 15. december 2001

Endvidere er den nye Landsstyrekoalition enige om, at når Selvstyrekommissionen færdiggør sit arbejde, at man vurderer en eventuel etablering af et Landsstyreområde for det videre arbejde for et selvstændigt Grønland

En samarbejdsaftale uden betydning

Sermitsiaq
Fredag d. 14. december 2001

Der bliver ikke afsat flere penge til folkeskolen eller til kollegieværelser. Grønlands Universitetscenter er stadig vigtigere

En sort dag for demokratiet

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 14. december 2001

En dyster stemning hvilede over landstingssalen ved åbningen af den ekstraordinære samling i årets mørkeste måned. Luften var ladet med spænding. En ny koalition, som tilsidesatte vælgernes krav om at rense luften, var på trapperne

Grønlands største bingo I

Poul Lester
Fredag d. 14. december 2001

Gevinster mellem 100.000 og 500.000 kr for overdragelse af blot byggeretten på attraktive grunde, er den størrelsesorden, der har svirret i luften i forbindelse med de lysky handler

Formueskat - ikke progressiv beskatning

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 14. december 2001

Disse forbedringer kræver midler, som vi skal have råd til at realisere. Derfor mener jeg, at vi allesammen må arbejde for at sikre, at vi fortsat kan leve i et samfund, der gerne vil bevare og prioritere disse målsætninger

Landstinget - 12 kvinder, 12 mænd og 1 formand m/k

Arnat Partiiat
Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 14. december 2001

Grønland er ikke et tilbagestående land, hvor fattigdom må accepteres. Befolkningen er veloplyst og har udvist politisk modenhed ved at reagere overfor overforbrug og ved at markere en vilje til at arbejde hen imod øget selvstændighed. Samfundet har penge, både til drift af skoler og sundhedsvæsen og til anlægsopgaver.

Selvværd - ikke selvmord

Arnat Partiiat
Tine Pars
Fredag d. 14. december 2001

Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 og op til 2001 har 1168 mennesker begået selvmord i Grønland

Ungdommen er Grønlands bedste ressource - brug os

Nikki Mosgaard
Torsdag d. 13. december 2001

Og hvis Grønland skal have en fremtid som et ordentligt land skal man prøve på at holde fast i de unge som vælger at fortsætte deres uddannelse i Danmark. I det mindste prøve at tiltrække de studerende/ uddannede tilbage til Grønland igen

Forræderi

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. december 2001

Det svarer til at lave indbrud i en butik og stjæle varer fra hylderne og - når politiet kommer - sætte dem tilbage igen. Man bliver altså anholdt alligevel!

Vi behøver ikke vente til valget i 2003

Mette A. Lyberth
Tirsdag d. 11. december 2001

Sågar folk, som betragtes at være dem der står for landets økonomiske indtjening, nemlig trawlerbesætningerne, der må ud og tjene til føden væk fra deres børn, får ikke engang en løn, der er svarer til landsstyremedlemmernes løn!

Huslejeforhøjelse

Niels P. Broberg
Tirsdag d. 11. december 2001

Pensionernes størrelse forringes fortløbende, da de ikke er pristalsregulerede. Det er adskillige år siden de sidst har været forhøjet. Utoqqaat Nipaat er ikke til megen hjælp. Foreningen er mest interesseret i kaffemik og rejsevirksomhed. Politikerne glemmer de ældre, så snart det ikke er nogen valgsituation

Lad os nu få det valg

Sermitsiaq
Fredag d. 7. december 2001

Det er klart, at Siumut har brug for en tænkepause og ikke ønsker valg nu. Partiet har brug for at komme til hægterne, hvis det ikke skal degraderes til oppositionsbænken som landets næststørste parti. Et valg nu vil være alt ødelæggende, efter at partiets landsmøde har splittet ledelsen

Kærlighed og selvstændighed

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 7. december 2001

Tre ligeværdige folk betyder for mig tre selvstændige nationer, der sammen koordinerer udenrigs- og sikkerhedspolitikken, foruden en række andre for alle rigsdele vitale spørgsmål af fælles interesse - det er for mig at se opgaven for danske, færøske og grønlandske politikere, at løse den nærmeste fremtid

Ligeværd og fællesskab

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 7. december 2001

Jeg hæfter mig i den forbindelse specielt ved statsministerens ordvalg i tilknytning til karakteristikken af os som et »folk«, samt i tilknytning til definitionen af Selvstyrekommissionens opgave som »øget selvbestemmelse«. Det tjener til statsministerens ære at anlægge en betragtning, som fuldt ud lever op til de gældende internationale retsregler om folkenes selvbestemmelsesret. Det er en ny tone i Rigsfælleskabet, som vi alle skal være glade for

Jeg er forundret

Bent Lundberg
Fredag d. 7. december 2001

Jeg tror ikke, at der er mange politikere som starter deres karriere for at få magt. De fleste politikere går ind i politik, fordi de ønsker at bruge deres indflydelse til at forbedre befolkningens vilkår.

Nyheden om et valg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. december 2001

Det er altså en kortsigtet løsning for Atassut og Siumut at klinke skårene nu. Og man får let den mistanke, at det alene handler om at de to partiers aldrende frontfigurer skal sikres en magtfuld afslutning på karrieren, som meget vel kan slutte med næste valg

Valg bør være uundgåeligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. december 2001

Selvom man nu hævder, at der er andre årsager til bruddet med Siumut, så var det altsammen bekendt under samlingen. Den efterrationalisering, Inuit Ataqatigiit har foretaget, kan man ikke have rigtig respekt for

Hvorfor jeg ikke skrev under

H.A. Lynge
Tirsdag d. 4. december 2001

Vore krav som vælgere bliver større. Vi er alle interesserede i, at vore folkevalgte skal kunne arbejde hårdt og seriøst for at rette op på alle »skævhederne« i landet

På vej mod øget selvstændighed

Sermitsiaq
Fredag d. 30. november 2001

Økonomisk er der nok ingen tvivl om, at Danmark og dermed EU og USA af sikkerhedsmæssige grunde vil strække sig meget langt for at sikre en stabil økonomisk udvikling i Grønland. Ingen vil være interesseret i social uro her i landet

Lad os dog få det valg

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 30. november 2001

Hvad er det for en udtalelse at komme med fra Hans Enoksen om, at det ikke vedkommer befolkningen, hvad pengene i landskassen skal bruges til? - Hvor tror han, at pengene stammer fra? - Jeg mener ikke, at han har forstået, hvad ordet »demokrati« betyder

Hvorfor deltager politikerne ikke i debatten

Hans Boassen
Fredag d. 30. november 2001

Til trods for efterhånden massive læserindlæg i både Sermitsiaq og AG, på baggrund af bl.a. huslejereformen, vederlagsforhøjelse for landstingsmedlemmerne og de studerendes vilkår, så har i skrivende stund end ikke et eneste parti-/medlem i landstinget-/styret taget sig tid til at besvare læserindlæggene

De gør grin med landet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. november 2001

Det er en useriøs samling politikere, der først gennemfører en lovgivning, som de ved, vælgerne ikke vil have, for bagefter - når vælgerne protesterer - at trække det hele tilbage. De gør grin med folkestyret og håner parlamentet. Så uprofessionelt og tåbeligt har en lovgivende forsamling ikke lov til at arbejde

Lønforhøjelser og andre urimeligheder

Lars Erik Gabrielsen
Torsdag d. 29. november 2001

Desuden ønsker jeg at kommentere, at det ikke er sjovt at høre på, at IA til stadighed påstår, at de har ret i alting, idet de som Landsstyrekoalition er medansvarlige for landets dårlige økonomi, ikke mindst på grund af lønningerne og det påtænkte kæmpe universitetscenter i Nuuk

Held og lykke, Lars Emil og Kuupik

Lars Mosgaard
Torsdag d. 29. november 2001

Det enorme efterslæb i milliardklassen, der er på uddannelsesområdet i det grønlandske samfund, er en arv fra tiden før hjemmestyrets indførelse ... Der må være muligheder for at bringe dette aspekt såvel ind i en forhandling om bloktilskuddet fra Danmark som for en seriøst ment forhandling om selvstændighed

Samstemmende synspunkter

Lise Lennert
Torsdag d. 29. november 2001

Dine synspunkter omkring vort sprogs samfundsmæssige, sociale og kulturelle betydning er værdifulde at fastholde i det samlede sprogplanlægningsarbejde. Dine synspunkter er meget samstemmende med landsstyrets uddannelsespolitiske målsætninger

Begyndelsen til enden

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 27. november 2001

Atassut har derfor et stort demokratisk ansvar at forvalte i de kommende dage og måneder, hvor man kan håbe på, at partiet ikke vil fungere som en redningsplanke for et Siumut, der synes at være i en dyb krise og uden anden retning end at klamre sig til magten

Alle skriver under på nyvalg af Landstinget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. november 2001

Inuit Ataqatigiit har i denne sag haft rollen som det forsinkede lyn, der blinkede lidt under samlingen, mens bulder og brag først kom længe efter, at vederlagsloven var vedtaget ...Partiets nuværende rolle ligner mildt sagt efterrationalisering.

Siumut må have ny ledelse

Sermitsiaq
Fredag d. 23. november 2001

Folketingsvalget tændte de røde alarmklokker for Grønlands hidtil største parti, alt tyder på, at Siumut står til afklapsning ved næste landstingsvalg med mindre partiet gør noget

Nu må det sgu’ stoppe med det pamperi

Bent Lundberg
Fredag d. 23. november 2001

De har solgt KNI for et beløb langt under markedsprisen, og i stedet for at benytte de omkring 350 millioner kroner til renovering af folkeskolen, hvor det er umuligt at undervise eller lære noget på grund af urimelige vilkår, så vælger man at putte pengene i et økonomisk hul, der hedder Royal Greenland, og så er de væk

Kuupik Kleist og Per Berthelsen vandt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. november 2001

Den tid er forbi, hvor man fra Folketingets talerstol kan klare sig med komplet uforståelig sort snak, fremsat med en naturlig betoning og selvfølgelighed, så tilhøreren skal lytte godt efter for at opdage, at han ingenting forstår

Få tildelt en bolig af kommunalbestyrelsen

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 22. november 2001

Flertallet i kommunalbestyrelsen besluttede ... at underkende forvaltningens beslutning og tildelte en bolig ... Det blev samtidig af flertallet slået fast, at Socialforvaltningen havde foretaget en korrekt sagsbehandling

Giv vælgerne et landstingsvalg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. november 2001

Vælgerne føler af gode grunde, at politikerne har taget af kassen. De har tilranet sig en kraftig lønforhøjelse, som de vidste, at vælgerne var imod. Det er slemt, og vælgerne har nu bebudet en straffeaktion

Skrivelse vedrørende ensidig journalistik

Mogens Kleist
Tirsdag d. 20. november 2001

I udsendelsen gav man to folketingskandidater (Lars Emil Johansen og Kuupik Kleist) mulighed for at fremsætte deres valgløfter (gratis), og hvor det end utroligt lyder, besøgte man disse to i deres hjem og hørte dem i deres valgprogram

Landsstyremedlem fralægger ansvaret

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. november 2001

Du blander ... undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst

Glem ikke hans fejltagelser

Sigurd Møller
Tirsdag d. 20. november 2001

Det er dét, Lars Emil Johansen er god til, at flygte fra politik og sine mange vælgere, når populariteten falder og hans dårlige rygte er for opadgående

Kooperativer i Grønland og Nunavik

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 17. november 2001

Kooperation betyder samarbejde og udstrækkes dette til at omfatte mere end selve virksomheden kan der også skabes levedygtige systemer. I stedet for markedsøkonomi og konkurrence er der netværk af samarbejdende virksomheder. Dette er en meget vigtig pointe i globaliseringens tidsalder

Som at holde en tiger i halen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. november 2001

Hvad vil selvstændigheden være værd, hvis den økonomisk er baseret på indtægter fra USA? Hvad vil det betyde for fastholdelsen af den grønlandske kultur og egenart. Hvad vil det betyde for vores mulighed for at fastholde vores sprog (spørg blot inuit i Alaska)? Og hvor står Grønland den dag, hvor USA måske finder ud af, at nu er Thule-basen overflødig?

Thulebasen betaler selvstændigheden

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. november 2001

Der blev oplyst, at Danmark på Thulebasen årligt tjener 13 milliarder kroner eller 1 procent af nationalproduktet, hvorimod Danmark kun stiller 3 milliarder kroner årligt til Grønlands rådighed ...Men konsekvensen af Thulebasen som finansieringsmulighed for selvstændighed må indebære, at politikerne også går ind for raketskjoldet

Frihed til at drømme

Erik Holmsgaard
Fredag d. 16. november 2001

Vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark

En opgave for de to nye folketingsmedlemmer

Henriette Berthelsen
Fredag d. 16. november 2001

Hun skriver blandt andet, at der i København findes et sørgeligt miljø, hvor en del grønlandske kvinder og mænd lever i illusionen om Danmark som et slaraffenland ...Jeg kan fortælle hende, at de mennesker, hun omtaler, er folk, der har brug for hjælp. Mennesker som for eksempel er kommet her til Danmark med danske ægtefæller, er blevet skilt og ikke ønsker at rejse fra deres børn.

Den kroniske tilskudspsykose

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 16. november 2001

Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark

Løn som fortjent

Tom Amtoft
Fredag d. 16. november 2001

Helt ærligt, så er det lige før at jeg hellere vil høre på Poul Nyrup og Anders Fogh end at skulle stå model til de grønlandske politikere og deres kævl og bavl om landingsbaner hist og her, Royal Greenland, »den gode skole«, huslejestigninger, sygehusvæsenet og ikke mindst deres katastrofalt høje løn

Hvor dybt er du sunket, Jens Lyberth?

Fatuma Ali
Fredag d. 16. november 2001

Er Jens Lyberth sunket lige så dybt som Pia Kjærsgård og Mogens Glistrup?

Opfordring

Ole Berglund
Fredag d. 16. november 2001

I år har vi en anden situation. I dag viser meningsmålingerne, at Venstre og Konservative kan danne regering med støtte alene fra Dansk Folkeparti

Styr på prioriteterne

Rasmus B. Kreutzmann
Fredag d. 16. november 2001

Det er mig en gåde, hvordan man med god smag i munden kan foreslå en nedskæring på fem millioner koner. årligt på uddannelsesområdet, samtidig med at man bevilliger 10 millioner kroner mere til sig selv

Valgkamp i enighed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. november 2001

Siumut mener, det er på tide, at Grønland bliver en suveræn stat, og der er penge til det, fordi Danmark efter partiets oplysninger sparer mindst 13 milliarder på medlemsomkostninger i NATO

Inuit Nunaat - Menneskenes Land 1. maj 2002

Bjarna Lindenhann
Torsdag d. 15. november 2001

Til Danmark træffes der en aftale om at teksten til bloktilskuddet ændres til opsparing, idet næsten hele tilskuddet vender tilbage til Danmark

Charlotte Christensen, Else Olesen

Tina Olsvig Olsen
Torsdag d. 15. november 2001

Nivi Strunz

Sæt skub i den mentale afkolonisering

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Torsdag d. 15. november 2001

Det centrale punkt i den etniske selvforståelse, som i debatbogen angribes, er dogmet, som siger: »De grønlandske fangere forvalter ud fra en traditionel viden de levende ressourcer på en bæredygtig måde«. Dette dogme bygger primært på overvejelser hentet fra to gamle europæiske begreber »de vilde« og »naturfolk«

Er de virkelig så meget værd?

Morten Siegstad
Torsdag d. 15. november 2001

Vil det i forbindelse med landstingets forhøjelse af deres lønninger ikke være hensigtsmæssigt at der blev foretaget en uvildig undersøgelse af landstingsmedlemmernes vilkår? Det vil nemlig være på sin plads, især når man sammenligner med andre befolkningsgruppers vilkår

Krav til den politiske ledelse må komme fra det danske folketing

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 15. november 2001

I et ligeværdigt forhold skal man også kunne stille krav til hinanden. Det er ikke et udtryk for respekt at undlade at forholde sig til en partner, som den danske stat undlader at forholde sig til udviklingen i Grønland - det er et udtryk for ligegyldighed og respektløshed

Vejen mod selvstændighed

Nuka Møller Lund
Torsdag d. 15. november 2001

Et skridt på vejen vil være at blive selvforsynende i en endnu højere grad end vi er i dag - og i den forbindelse kan man f.eks. nævne produktion af byggematerialer, som allerede er i gang, og fødevareområdet

Undskyld mig

Niels-Jørn Jakobsen
Torsdag d. 15. november 2001

Det kan da ikke have sin rigtighed, at to kandidater kan få lov til at få gratis reklame - pakket ind som et seriøst indslag, uden at give den samme mulighed til andre kandidater. Hvilke nyhedsfaglige kriterier opererer KNR med, siden de kan bringe sådan et indslag?

Sund vrede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. november 2001

Og det gælder for så vidt hele Landstinget. Det er nemlig svært at tage modstanden mod lønforhøjelserne alvorlig, når alle på forhånd ved, de kommer alligevel. Det er nemt at sige nej tak, når man ved, man får alligevel

Den nye boligsikringsforordning vil medføre belastninger

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 13. november 2001

Der er flere skævheder ved ordningen, og jeg kan nævne, at man ikke længere kan acceptere at man henter penge hjem fra folk med de højere indkomster hver gang der skal laves en ordning, og det er på tide at gøre noget ved det politisk ...Til sidst skal jeg udtrykke, at jeg er helt enig i, at der sker lempelser for lavindkomstgruppen på boligområdet, og har ingen indvendinger imod det

Politikere bør gøre sig fortjent til den store løn

Ellen Sofie Chemnitz
Tirsdag d. 13. november 2001

Kære politikere vågn dog op, se hvad der sker omkring jer i hele landet. Der er så mange problemer og forhold der skal rettes op

De nyrige ... hilsen til vores landspolitikere

Ole Lennert Poulsen
Tirsdag d. 13. november 2001

Jeg er begyndt at tvivle på, om vi nogensinde vil overdrage noget til vores efterkommere

Finansudvalgets betænkning til 3. behandling af Finanslov 2002

Landstingets Finansudvalg
Lørdag d. 10. november 2001

Nettoprovenu hidrørende fra helt eller delvist salg af virksomheder, som forud for salget var helt eller delvist ejet (direkte eller indirekte via moderselskaber) af Grønlands Hjemmestyre, forudsættes, i det omfang salgsprovenuet tilfalder eller udloddes til Landskassen, anvendt til tilpasning af eventuelle uhensigtsmæssige kapitalstrukturer i andre erhvervsvirksomheder, der er helt eller delvist ejet af Grønlands Hjemmestyre

Retfærdighed

Jens Lyberth
Fredag d. 9. november 2001

Et ægteskab under disse kår - har fået frataget kærligheden. Ved separationen er Herremanden forpligtet til at betale underhold til konen, uden dog, at han under disse forhold giver konen retten til at kunne kommunikere og svare for sig selv, alle hendes krav om aftalerne overhøres totalt

Straf lønpamperpartierne

Sermitsiaq
Fredag d. 9. november 2001

Når flertallet mener, at Landstinget trænger til et kvalitetsløft (et synspunkt vi ubetinget deler!), så må det eneste rigtige være at udskrive valg. Så må vi se om lønforhøjelsen virker. Om »bedre politikere« stiller op, eller om der kommer endnu flere borgmestre og andre, som kan hæve dobbelt løn, i Landstinget

En nordatlantisk union

Moses Olsen
Fredag d. 9. november 2001

Den dag, da Danmark mister Færøerne og Grønland, har Danmark ikke meget tilbage at skulle have sagt i den globale udenrigs- og forsvarspolitik og bliver EU’s mindste bygd i nordregionen

Forbundsstaten Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. november 2001

Hvis vi vil have en reel selvstændighed og ikke en beskyttet selvstændighed under Danmarks vinger, så må vi også gøre ligesom færingerne og begynde at nedtrappe bloktilskuddet

Åbent brev til de kvindelige folketingskandidater

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 9. november 2001

Arnat Partiiat går ind for oprustning af den primære sundhedssektor. Vi vil arbejde for, at flere lokale uddannes til at varetage grundlæggende plejeopgaver. Vi ønsker et decentraliseret sundhedsvæsen, hvor forebyggelse og behandling sker så tæt på borgernes hjem som muligt

Det er nu

Arnica Lykkegaard
Fredag d. 9. november 2001

Camp Century havde en atomreaktor. En anden gammel amerikansk base, Dye 3 ligger forladt midt inde på Indlandsisen og synker langsomt ned i isen

Det er rigtigt, at vi har et problem men vi gør noget ved det

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 9. november 2001

Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret

Demokrati på vågeblus

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. november 2001

Her på det seneste har vi - offentligheden, vælgerne - måttet opleve medlemmerne af landets fornemste forsamling, Landstinget, luske sig til Grønlandshistoriens største lønforhøjelse. Vi har samtidig måttet se landsstyret og dets håndgangne mænd gennemføre et frasalg af arvesølvet i KNI, som rejser flere spørgsmål, end landsstyret og embedsmændene kan eller vil svare på

Vi vil have indsigt i fabrikkernes regnskaber

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Torsdag d. 8. november 2001

Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?

Ansættelsespolitikken styres nu af boligerne

Hans Kleist
Torsdag d. 8. november 2001

Inden Atuarfitsialak for alvor er kommet i gang, sætter boligmangelen det hele på spil. Hvad er vigtigst? At man fortsat lejer boliger ud til selskaber eller tilbageleverer disse til kommunerne?

"Ich bin ein afghaner"

Karl Therkelsen
Onsdag d. 7. november 2001

EU og øvrige europæiske og mellemøstlige stater bør bestræbe på at stoppe den stadige aggression, som altid har været amerikanernes kendetegn, inden konflikten i den Persiske Golf udvikler sig til 3. verdenskrig!

Husk navnene!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. november 2001

Herudover er der et skattefrit tillæg, som angiveligt skal bruges til at drive politik med, men en rundspørge i adskillige landstingsmedlemmers hjembyer afslører, at der kun i yderst ringe omfang - generelt intet - er brugt penge til »tjenstlige omkostninger«

Folk, beklag jer!

Karl Siegstad
Tirsdag d. 6. november 2001

Pengene fra KNI-salget vil tilfalde Royal Greenland. Royal Greenland har flere milliarder kroner i gæld, og Landstinget forhøjer deres vederlag på grundlag af disse store fejltagelser. Jeg har ikke hørt om andre arbejdspladser, der forhøjer lønnen på grund af fejlslagne projekter, og ud over det bliver placeret på andre topposter, hvis de træder tilbage.

Kan det virkelig være sandt?

Gustav Poulsen
Tirsdag d. 6. november 2001

Vi hører måske til blandt de mange, der har købt båd ved at optage store banklån, inden vi har bygget hus, og anstrenger os stadig med at tilbagebetale lånet. Vi har i dag en meget dyr dagligdag, hvilket er anstrengende især for os børnerige familier

Lad »Barnet komme i centrum«

Esmar Bergstrøm
Tirsdag d. 6. november 2001

Hjemmestyret løber igen fra sit ansvar - på samme måde som så tit før. For nogle år siden blev der indgået en aftale med hjemmestyret om, at hjemmestyret skal drive døgninstitutionerne, mens kommunerne skal drive daginstitutionerne. Hvornår bliver hjemmestyret sin opgave voksen?

Totalfredede fugle til salg på "brættet"

Hans J. Høyer
Lørdag d. 3. november 2001

Politiet i Maniitsoq konfiskerede den 22. oktober 2001 i alt 37 fredede søpapegøjer. Fuglene lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle. Nogle af fuglene var plukkede. Søpapegøjen har været totalfredet i Grønland siden 1960.

Folketingsvalget

Sermitsiaq
Fredag d. 2. november 2001

Det er urimeligt, at SAS og staten er medejere af et selskab, hvor hjemmestyret har alle udgifterne for, at det ikke skal give underskud at drive flytrafik i Grønland. I årenes løb har ejerne fået udbetalt udbytte, det betyder, at staten og SAS har fået deres risikofri investering tilbage

Jordemødre på kysten de dårligtst betalte

Ejla Størup
Grethe Lind
Ruth Montgomery
Fredag d. 2. november 2001

Når man så ser på, at de faktiske udgifter ved vikarbureau-jordemødre er fire gange højere, og da en vikarbureau-jordemoder oftest er ansat i en kortere periode, betyder det, at skatten ikke forbliver i Grønland. Alt i alt er det altså meget dyrt for Grønland at ansætte via vikarbureau.

Venstredrejning i Atassut?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 2. november 2001

Og vi må huske på, at politisk arbejde er meget hårdt og krævende. Der skal megen opofrelse til for at kunne bestride jobbet som politiker. Det kan vi gamle journalister, som i årevis og på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, bekræfte

Protest

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 2. november 2001

Hjemmestyrets administrerende direktør citeres for at sige, at det er godt at have ejere med forstand på virksomheden. Men ejerne - politikerne - og direktørerne har åbenbart kun brugt deres »forstand på virksomheden« til egen vinding

Ingen smålig skelen

Lise Lennert
Fredag d. 2. november 2001

Det, som vi kan føle, er ikke så meget, at den unge generation grønlændere har problemer med dansk, som at de danskere, der er her, har problemer med grønlandsk

Ikke-gennemtænkt huslejereform

Jaakutoqaq Heilmann
Torsdag d. 1. november 2001

Undertegnede betaler i dag 3.840 kroner i husleje for en 6-rums bolig når boligbørnetilskuddet er trukket fra, det vil sige for fem børn. Men fra 1. januar 2002 kommer vi til at betale omkring 7.000 kroner i husleje, det vil sige en stigning på 3.160 kroner, fordi jeg sammen med min kone har en indtægt på lidt over 450.000 kroner.

Har du restance bliver du smidt ud!

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 1. november 2001

Hvis INI’s hensigt bliver ført i livet, og hvis politikkerne ikke gør noget ved sagen, kan du så forestille dig hvor mange der bliver smidt ud af deres boliger? Og hvor skal disse mennesker så bo?

Hvad vil man med en lønforhøjelse?

Britta Lohmann
Torsdag d. 1. november 2001

Hvad formålet er med landstingets ønskede lønstigning på 50%, må enhver selv spekulere over. Mon det ligger i, at man ønsker mere kompetente landstingsmedlemmer eller hvad?

Grønland, en bananrepublik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. oktober 2001

Denne opgradering af landspolitikerne er helt ude af proportion. Det er langt fra alle, der kan gøre fyldest for den høje løn, og samfundet har ikke råd til at betale dem. Det er simpelthen ikke nødvendigt at sætte 31 landstingsmedlemmer på chefløn og putte dem i chefboliger for at udføre det lovgivningsarbejde, der i dag er resultatet af politikernes visioner

En bæredygtig sag

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 30. oktober 2001

Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.

Politikerne holder ikke hvad de lover

Sermitsiaq
Fredag d. 26. oktober 2001

Politikerne er blevet orienteret fra dag et om behovet for kollegiepladser, når de nye uddannelser starter. Men intet er sket. Landsstyret har prioriteret andre behov højere og har ikke afsat de nødvendige midler

Sælg Royal Greenland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 26. oktober 2001

2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab

Royal Greenland-skandalen bør udløse et valg

Daniel Skifte
Fredag d. 26. oktober 2001

Gennem pressen - f.eks. i Sermitsiaq nr. 42 - kan man læse at såfremt Royal Greenland A/S skal køre videre - så kræves der et nødvendigt kapitalindskud fra Grønlands Hjemmestyre i størrelsesorden 300 mio kr. Vi har hidtil ikke hørt om sagen fra landsstyrets side.

Selvstyre = en udvidet form for hjemmestyre?

Johan Lund Olsen
Fredag d. 26. oktober 2001

Opgaven går ud på at beskrive »alternative ordninger, der indenfor Rigsfælleskabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre.«

IA-Siumut koalitionen er slet ikke i fare

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. oktober 2001

IA's chancer for samarbejde med Siumut er netop meget gode for tiden, hvor Siumut har fået venstredrejning.

Holder KNI udsalg - årets flop?

Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 26. oktober 2001

Det fik det i hvert fald til at risle koldt ned af ryggen på mig, da jeg for nogen tid siden i en avis kunne læse, at man regnede med at dumpe hele provenuet på 230 og 240 millioner kroner ned i RG’s tomme kasse!

Handel under bordet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. oktober 2001

»HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet«, siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.

En udenrigspolitik, der gavner Grønland

Jonathan Motzfeldt
Torsdag d. 25. oktober 2001

At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Fastholder påstand om »usmagelig kritik «

Ellen Kristensen
Torsdag d. 25. oktober 2001

Således vil man være i stand til at påstå, at Verdens højeste bjerge ligger i Grønland, altså hvis man beregner højden i forhold til indbyggerantallet! Når forfatterens bog er baseret på stort set de samme tal som hjemmestyret bygger sine analyser på, er det et spørgsmål om statistiske modeller for at få et resultat

Værdifulde papirpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Vi må lære at leve med både overskud og underskud, med modgang og medgang, for sådan er vor virkelighed. Ved at bilde vælgerne ind, at vi altid har overskud, at vi altid har medvind, og at det går fremad hele tiden er grov manipulation

Magert valgflæsk - men ingen realiteter

Karl Therkelsen
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker

I Sydgrønlands Kommuneforening ser vi med bekymring til de seneste udmeldinger omkring ændringer af Grønlandsflys fartplan år 2001

Jørgen Lund
Nikolaj Ludvigsen
Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Grønlandsfly kom for nogle år siden med en udmelding om, ikke at ændre fartplanerne for de næste fem år. Ikke desto mindre har der, siden man kom med førnævnte udmelding, været foretaget ændringer af den ene og anden slags

Siumut slår revner

Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001

Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer

Et skridt frem og to tilbage

Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001

Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat

Klar besked om selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 18. oktober 2001

Nu er det gået op for mig, at det ikke er selvstyre i den gængse forstand, man arbejder for at indføre. Det er ikke selvstyre, hvor Grønland selv skal klare alt, hvad dette fører med sig. Der er hverken tale om økonomisk uafhængighed eller uafhængighed af tilkaldt arbejdskraft

Det kan vi ikke forsvare samfundsøkonomisk

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 18. oktober 2001

Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner

Atuarfitsialak i flere hastigheder

Anders Peter Larsen
Torsdag d. 18. oktober 2001

Lad kommunerne enkeltvis meddele hjemmestyret, hvilke dele af reformen som man rent praktisk kan sætte i gang i 2002. Nuuk kommune burde med sine fem skoler gå foran. Lad en af skolerne blive forsøgsskole i 2002

Skriftlig redegørelse til Landstinget om betænkning afgivet af Revisionsudvalget den 14. oktober 2001 om Landskassens Regnskab 2000

Landsstyret
Onsdag d. 17. oktober 2001

Afregningsprisen for skind mellem Grønlands Skindindhandling og Great Greenland i 2000 er nedsat fra 35 kr. til 25 kr. Det skal hertil bemærkes, at der på grund af stigende afsætningspriser på skind i 2001 vil ske en regulering i opadgående retning for afregningsprisen

Det tjener ikke naturen at fornægte sandheden

Frank Wille
Martin Kviesgaard
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig

Medielovgivningen bør ændres

Frederik Olsen
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Den grønlandske befolkning, især den udelukkende grønlandsksprogede del af befolkningen, må formodes at være stærkt interesseret i de programmer, som produceres af lokalradio- og tv-foreninger. Men på grund af KNR’s meget centrale rolle kan man ikke distribuere disse programmer videre til de, der har behov for dem.

Beskatningen af A/S-er bør ændres

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Grundlaget for vores krav er, at man kan sige, at aktieselskaberne misbruger deres mulighed for at lave skattemæssige afskrivninger, fordi lovgivningen har givet mulighed for det. Vi mener, at denne mulighed i lovgivningen bør bringes til ophør

Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 14. oktober 2001

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven

Høring om missilforsvarsplanerne den 30. oktober er udskudt

Maliinannguaq M. Mølgaard
Lørdag d. 13. oktober 2001

Udvalget står fast ved at høringen er vigtig, og vil realisere den, så snart situationen tillader det

Skandalen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001

De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret

Turistpolitikken skaber øget afhængighed

Jesper Labansen
Fredag d. 12. oktober 2001

Lad os i første omgang satse på et begrænset antal geografiske områder, så der hurtigt kan opbygges den kritiske masse af service og aktiviteter, som er nødvendig for, at turistudviklingen rigtigt kan komme i gang i de pågældende områder

Lejerne snydes igen

Richardt Leonhardt
Fredag d. 12. oktober 2001

Man fristes til at ønske man boede i Østtyskland før murens fald. Der beregnedes huslejen til 10-15% af indkomsten, og folk skulle ikke tigge og belaste sig selv og det offentlige med ansøgninger om boligsikring

Vent til vi har råd

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 12. oktober 2001

I pressen fortæller projektledelsen for Atuarfitsialak, at eleverne stadig vil få flere timer på de enkelte årgange - det er også rigtigt, men man »glemmer« bare at fortælle, at eleverne nu kun skal gå i skole i 10 år, så sammenlagt bliver det væsentligt færre timer

Skal folk lade være med at gøre deres arbejde færdigt?

Johan Lund Olsen
Fredag d. 12. oktober 2001

Efter mine begreber har staten pligt til at være loyal og tro mod princippet om rigsenheden. Samtlige dele af rigsfællesskabet er forpligtet, også økonomisk. Derfor har jeg ikke tilstrækkelig fantasi til at forestille mig staten rende fra sit ansvar i forhold til blokstilskuddet til Grønlands Hjemmestyre

Start med en del af reformen

Steen Egede Jensen
Fredag d. 12. oktober 2001

Jeg må som ledende skoleinspektør forudsætte, at hjemmestyret ikke skubber finansieringen af hele det store »vidtgående specialundervisningsområde« over på den enkelte kommune og dermed svigter de elever, der har det sværest?

På tide med omkostningsdæmpende initiativer

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Vi kan allerede nu se, hvor store besparelser, der ville være, hvis Grønland begyndte at importere dagligvarer fra Canada. På den anden side er der også bedre samhandelsmuligheder end med Danmark, når man tænker på, at vi har fælles fødevaregrundlag med vore frænder i Canada. Det bør Grønlands Landsstyre foretage en undersøgelse af i samarbejde med ICC

Så læs dog mandens bog!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Det er snart til at brække sig over den verserende, propagandistiske hetz imod Kjeld Hansens debatbog »Farvel til Grønlands Natur«. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen stak næsen for langt frem, da han - formentlig vejledt af sine embedsmænd, der sikkert bærer en væsentligt del af ansvaret for en del af bogens kritikpunkter - skrev et harmdirrende, men helt forfejlet forsvarsskrift for den grønlandske overbeskatning af naturen. Han afslørede kort og godt, at han ikke havde læst bogen

Forandring - for børnenes skyld!

Kaali Olsen
Fredag d. 5. oktober 2001

Ud fra en medmenneskelig betragtning kan et demokrati ikke leve med, at en stor del af befolkningen er sat uden for social, økonomisk eller politisk indflydelse, mens de politiske og administrative system samt det professionelle personale passivt ser til, at flere og flere børn og unge vokser op uden mulighed for en tryg voksentilværelse

Magtkampen i Siumut er ikke forbi endnu

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 5. oktober 2001

Magtkampen i Siumut er langt fra løst med landsstyrerokaden og vedtagelsen af partiets nye linie. Politiske iagttagere mener ikke, at roen dermed er genoprettet, og at den nu gennemførte løsning holder valgperioden ud. Det skulle heller ikke undre, om ballonen brister en dag og et ekstraordinært valg bliver uundgåeligt

Selvstyrekommissionen bør puttes i mølposen

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 5. oktober 2001

Vi må ikke glemme, at vi i dag har hjemmestyre, takket være Danmarks tilskud, der udgør 60 pct. af Grønlands nationalprodukt. Uden disse rare penge ville vi suge på labben, og skønne politiske vedtagelser ville ikke hjælpe en døjt

Koldt på toppen!!!

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 5. oktober 2001

Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.

Hvorhen Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 5. oktober 2001

Metoden er at love vælgerne en ny tid, hvor hele landet vil blomstre med lufthavne, lave flybilletpriser, hver mand sit fiskefartøj, hver by sin fabrik og så videre. Men ingen vil afsløre den dybe hemmelighed om, hvor pengene skal komme fra. Ikke en gang da finansloven var til første behandling kunne talsmændene for den nye Siumut politik afsløre, hvordan den skal finansieres

Tale ved Folketingets åbning

Ellen Kristensen
Torsdag d. 4. oktober 2001

Det er næppe sandsynligt at Grønland vil blive et terrormål, men vi er selvfølgelig bekendt med at Danmarks øgede beredskab også omfatter Grønland og Færøerne. Hvad konkret det øgede beredskab går ud på ved jeg imidlertid ikke. Og i virkeligheden er det nok også bedst at regeringen ikke løfter sløret for meget om de faktiske tiltag. Imidlertid bringer det tankerne hen på, analog Anden Verdenskrig, hvem der vil tage sig af forsyningen af Grønland, dersom Danmark ikke kan?

Ud af isolationen - billigere billetter til Qaanaaq

Landsstyret
Torsdag d. 4. oktober 2001

Qaanaaq-borgerne behøver derefter ikke længere at være afhængig af Pituffik. Dette har været et af formålene med anlæggelsen af Qaanaaq Lufthavn. Passagerer til og fra Pituffik må således i fremtiden flyve med helikopter til og fra Qaanaaq for at opnå forbindelse til det øvrige rutesystem i Grønland

Sydgrønland agterudsejles

Henrik Lund
Torsdag d. 4. oktober 2001

Lad mig tage et eksempel: Hvert år tager 9.000 passagerer fra Qaqortoq til Narsarsuaq for at rejse videre derfra, og lige så mange tager fra Narsarsuaq til Qaqortoq. For det er deres destination. Derudover er der 2.300 transitpassagerer, der rejser gennem Qaqortoq. Og da Qaqortoq - Narsarsuaq tur/retur koster 1.600 kroner, så kunne disse 30 millioner kroner bruges til at rette op på problemerne i trafikken i Sydgrønland

Lad Per Berthelsen komme tilbage

Josef Korneliussen
Torsdag d. 4. oktober 2001

I har med stor opfindsomhed smidt Per Berthelsen ud af partiet, og har derved fjernet ham fra hans arbejde, som han har udført med stor dygtighed

Styrk Atuarfitsialak!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. oktober 2001

DET ER ET kæmpestort, bundløst og livsfarligt gab mellem det, hjemmestyret siger og det, hjemmestyret gør. Det har vi set gang på gang. Store udredningsarbejder, som skulle føre til en ny kommunalreform, ny socialreform, en nuanceret erhvervspolitik, mediepolitik og meget andet løber hver gang ud i sandet, fordi de gode tanker koster penge

Høring om de amerikanske missilforsvarsplaner

Maliinannguaq M. Mølgaard
Onsdag d. 3. oktober 2001

De tragiske begivenheder i USA har gjort overvejelserne såvel mere åbne som mere nærværende

Trafikal stillingskrig giver kaos

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. oktober 2001

Først for godt en måned siden meldte Mittarfeqarfiit ud, at lufthavnsvæsenet på grund af mangel på flyveledere ikke ser sig i stand til at holde lufthavnene åbne om søndagen

Arrogant lovgivning

Arne Amstrup
Fredag d. 28. september 2001

Det er i sig selv en risikabel politik at foretage indgreb, der ødelægger investeringsklimaet, men at foretage indgreb, der river tæppet væk under investorer, der allerede har disponeret i tillid til de gældende regler, er uforskammet og udtryk for politisk kynisme og arrogance overfor de mennesker, der med deres initiativ og virkelyst holder samfundshjulene i gang

»Atuarfitsialak« - ikke en spareskole

Sivso Dorph
Fredag d. 28. september 2001

Dette betyder i praksis, at besparelsestimerne for de elever, der starter i 2002 vil være på 450 timer i forhold til det oprindelige forslag, idet man har for hele skoleforløbet sparet 300 timer samt 150 timer i overgangsperioden. De 450 timer er mere end et halvt skoleår! Eller næsten et helt skoleår, når det drejer sig om yngstetrinnet

Grønland - siumutternes legeplads

Abel Egede
Fredag d. 28. september 2001

Man accepterer stiltiende, at Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder

Grønland er ligeglad

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. september 2001

Det to folketingsmedlemmer stiller Grønland i et ualmindelig dårligt lys. De repræsenterer ikke Grønland på en god måde, men bidrager til omverdenens ringeagt for Grønlands engagement i rigsfællesskabet og det internationale samarbejde.

Kammerateri?

Lars Mosgaard
Torsdag d. 27. september 2001

Vi må gå ud fra, at der er tale om et omfattende og skadeligt problem, og at der er bevislige grunde og konkrete eksempler på det, der kaldes kammerateri, ellers er der vel ingen god grund til alt postyret? Eller er der blot tale om blålys og utroværdighed i Siumuts bagland?

Fiskeriets mand

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. september 2001

Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært

Kære Alfred Jakobsen

Kjeld Hansen
Tirsdag d. 25. september 2001

Det kan ærgre mig lidt, at du ikke havde læst min bog »Farvel til Grønlands natur«, før du skrev dit indlæg. Bogen rummer nemlig al den dokumentation, du efterlyser, - og meget mere til

Åbningstale ved Landstingets efterårssamling 2001

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 22. september 2001

Jeg er nødt til at understrege endnu engang, at vi skal ruste os til strammere tider, før det er for sent. Det er en situation, der kræver forberedelse og rettidige indgreb. Mådehold er kodeordet, for at vi kan fastholde befolkningens levestandard og skabe økonomisk luft til de nødvendige forbedringer

Oprøret nedefra

Sermitsiaq
Fredag d. 21. september 2001

Han vil forhåbentlig også have styrke nok til at reducere »fuldmægtigstyret« i landet, og tilvejebringe en demokratisering af den offentlige sektor - sådan at forstå, at den offentlige sektor igen kan begynde at arbejde ud fra klart definerede politiske mål, der tager afsæt i den udvikling, som folk i Grønland ønsker og forstår

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

Generationsskifte med bristede forudsætninger

Knud Østergaard
Fredag d. 21. september 2001

I fremtiden skal den unge iværksætter bære hele risikoen alene. Bliver der gevinst skal vi andre nok være der med krav om at få andel i overskuddet i form af skat Bliver der tab skal han bære det alene, og der bliver ikke givet ved dørene fra skattevæsenets side i form af, at han kan trække tabet og afskrivningerne fra i den lønindkomst, som ellers skal gå til at dække tabet ind med

Kritik af Grønlandsfly

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 21. september 2001

Dette blev med et slag ændret efter 1. september i forbindelse med åbningen af lufthavnen i Qaanaaq, da Grønlandsfly indsatte 2 ugentlige Dash-7 fly til erstatning for ovennævnte flyforbindelse med Boeing 757. De 2 ugentlige fly skulle desuden betjene Qaanaaq området.

Koalition - hvordan

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 21. september 2001

Og endelig til sidst pålæg til landsstyret om udarbejdelse og fremsættelse af ændringsforslag til indkomstskatteloven til forårssamlingen 2002, med blandt andet det sigte, at højeste indkomster skal bidrage med mere til samfundsøkonomien. Dette for blandt andet at skaffe midler til modernisering af den kystnære fiskeriflåde og til fremskaffelse af flere arbejdspladser

Selvstændighed er en forudsætning for selvstyre

Inger Eriksen
Fredag d. 21. september 2001

Enten hedder det: »vi skal have selvstyre her og nu, og stort set alle danskere kan ryge og rejse fordi vi ikke har brug for dem« - eller også: » Vi får aldrig selvstyre, det er komplet urealistisk, vi er alt for få mennesker og har derfor ikke kompetencer nok til at styre et land i en stor verden præget af internationalisering.«

Stor mundfuld for ny Siumut-formand

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. september 2001

Foruden dagligdagens nære problemer, som efter hans mening har nydt alt for ringe politisk bevågenhed, satte han fokus på nepotisme og magtmisbrug. Farvel til kammerateriet og goddag til samarbejdet. Han gjorde op med partiets tabuer og vil have den dårligdom i partiet og i samfundet, som ingen har kunnet tale om, frem i lyset og afskaffet

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

Terror

Sermitsiaq
Fredag d. 14. september 2001

At mennesker føler sig presset ud i disse ekstreme situationer, skyldes i høj grad den skæve verdensorden, som bliver tydeligere og tydeligere, og som mest markant udspiller sig i forholdet mellem israelere og palæstinensere

Grønland skal være et godt hjem for os alle uanset tro, race eller sprog

Poul Krarup
Fredag d. 14. september 2001

Da vi forleden sejlede forbi Buksefjorden med vandkraftværket, sagde en af de ombordværende, at sådan et anlæg ville den danske stat aldrig være gået i gang med, hvis den havde havde haft ansvaret for Grønland. Det vandkraftværk blev kun bygget, fordi vi havde hjemmestyre ...

Sort dag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. september 2001

Og bedre blev det ikke, da KNR-TV senere på dagen afbrød sin direkte videresendelse af Danmarks Radios TV. Her var vi vidne til det største angreb på verdens demokrati, mens KNR-TV mente, at et norsk ungdomsprogram havde større prioritet og senere på aftenen en amerikansk film

»Den gode skole« og de »svage« elever

Torben Alne
Tirsdag d. 11. september 2001

Det er ...ikke ualmindeligt, at man putter 5-8 børn og 2 lærere ind i et rum på 12-15 kvadratmeter, som alligevel ikke kan bruges til andet

Planerne om at lukke landanlæggene er forfærdelige

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 11. september 2001

Landstinget og landsstyret bør fastsætte nogle bedre og mere realistiske mål i fremtiden, for eksempel når man tænker på, hvor godt KGH har kørt handelen før i tiden

USA`s tiltagende legen hele verdens ejer og vogter kan ikke længere tolereres

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 7. september 2001

Hvis ikke vi totalt afslår det vanvittige projekt som NMD fostret i sygelig storhedsvanvid, og som vil starte våbenkapløb, fortjener vi ganske enkelt ikke fortsat at bebo denne jord

Den fattige skole

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. september 2001

Igennem hjemmestyrets 22 år er det kun lykkedes os at få under fem (5) procent af befolkningen til at gennemføre en videregående uddannelse

Klar himmel over Thule

Ole Wæver
Fredag d. 31. august 2001

En ren »missilforsvar for nedrustning af strategiske våben« er svær at tro på. Den er i hvert fald så militærfagligt uforsvarlig, at det kræver, at Putin har bedre greb om sine generaler, end vi hidtil har troet.

Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 31. august 2001

Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte

Fødselsområdet bør have højeste prioritet

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001

Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet

Handicappede svigtes

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. august 2001

Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som »Barnet i Centrum«, når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned

PPR i Grønland er lukningstruet

Werner Pelman
Torsdag d. 30. august 2001

Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!

Graden af selvstyre

Jakob Janussen
Torsdag d. 30. august 2001

Hvorledes aftalen end kommer til at se ud, bliver det afgørende for de grønlandske myndigheder, at de får en reel indflydelse på alle forhold, der vedrører Grønland, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, og ikke blot skal høres

Hvad sker der dog i Royal Greenland?

Josef W. Petersen
Torsdag d. 30. august 2001

Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen

Vi kan endnu nå at få en god fiskeriaftale

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 28. august 2001

Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten

Flytrafik for hele samfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 24. august 2001

Konkurrencen har foreløbig givet dårligere service og højere priser over det hele. Flybilletterne er blevet dyrere, luftposten er blevet dyrere, servicen er blevet forringet, og brugerne skal nu betale en større del af driften af de dyre lufthavne

Selvbærende økonomi

Jakob Janussen
Fredag d. 24. august 2001

Selv om Grønland er placeret tættere ved det store nordamerikanske marked end det ekspanderende europæiske marked, stammer landets import af varer og tjenesteydelser i langt overvejende grad fra Danmark. Dette skyldes ganske givet historiske traditioner

Royal Greenland kan ikke løbe fra sin aftale med hjemmestyret

Johan Lund Olsen
Fredag d. 24. august 2001

De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med

Den sidste olie

Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001

Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag

Fiskeripolitik efterlyses

Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden

De positive økonomiske vinde er løjet af

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 17. august 2001

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Offentligt arbejdsmiljø

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. august 2001

Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser.

Skolen i en verden i stadig forandring!

Kaali Olsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Undervisningen i en integreret klasse vil gå ud over fagligheden. Og dog. Kun hvis den bliver udført som enkeltsproget undervisning og uden hensyntagen til kulturel og sproglig forskellighed. Ægte integreret undervisning er enten dobbeltsproget, opdelt i forskellige sproggrupper afhængig af valg af emner og undervisningsmetoder eller som en vekslen mellem sprogene på en afstemt måde

Fremskridt og fattigdom

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001

Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk

Hvad godt kommer der ud af Greenpeace?

Pavia Nielsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt

Atuarfitsialak

Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance

Fritz Baumann Petersen
Fredag d. 10. august 2001

Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund

Man må kunne grønlandsk i Grønland

Ole Magnussen
Fredag d. 10. august 2001

Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.

Nuuk kommune anklages for at krænke grundloven

Laue Traberg Smidt
Onsdag d. 8. august 2001

En kreds af forældre til en række danske børn i de mindste klasser i Nuuk kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering hvori det fastslås, at den planlagte skoleordning i Nuuk Kommune på flere punkter krænker grønlandsk lovgivning, Grundloven og børnenes konventionssikrede menneskerettigheder

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Advokatfirmaet Kromann Reumert
Onsdag d. 8. august 2001

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Det handler igen og stadig om uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. august 2001

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Sur efter at have fået igen af egen skuffe

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. juli 2001

Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?

Én gang til for Moses Olsen

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned

AG farer med usandheder

Per Svendsen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Eksempelvis har Paamiut for tiden en ugentlig forbindelse, hvilket - desværre - har medført visse uregelmæssigheder i postbefordringen til byen ... I den sammenhæng har jeg ikke bemærket, at AG målrettet har kæmpet for en bedre postbefordring hér - men i Paamiut har avisen måske ikke så mange abonnenter eller stort løssalg?

Greenpeace tør, hvor andre tier

Sermitsiaq
Fredag d. 27. juli 2001

Man kan med rette spørge, om landsstyre og Landsting er de sande repræsentanter for befolkningen i denne sag? - Det virker nemlig som om, at landsstyre og Landsting lader sig styre af danske og amerikanske interesser - uden at vide hvad Danmark og USA egentlig aftaler

Sisimiut - Kangerlussuaq - et vejprojekt fra 1970

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 27. juli 2001

Men grønlandsministeren turde ikke udelukke, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq en dag dukkede op som en realitet i forbindelse med en kommende løsning af trafikproblemerne i Grønland

Sydgrønland hører til bygder og yderdistrikter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. juli 2001

Koncession på postområdet er ikke bare en eneret, men også en pligt, og væsentlige forringelser i servicen er alvorlige sager, som på forhånd bør diskuteres med forbrugerne. Med ansvar for posten her i landet er det uanstændigt af Post Greenland at sløjfe avisdistributionen til en stor del af landet

Kan turisme kan blive bygdernes redning?

Steen R. Jeppson
Torsdag d. 26. juli 2001

Det er vanskeligt nok at drive de 18 kommuner rationelt og fornuftigt, og der arbejdes visse steder på kommunesammenlægning. Hvordan skal vi så holde liv i de 60 bygder i al fremtid? Det er jo selvmodsigende

Lufthavne skal placeres i byerne

Josef Korneliussen
Torsdag d. 26. juli 2001

Jeg er fuldstændig enig med Oluva Funding i, at vi må skabe økonimiske kraftcentre. Nuuk og Qaqortoq er oplagte emner i den henseende, ligesom der er mulige kraftcentre i byer i Nordgrønland

INI går i krig mod boligtyve

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. juli 2001

Det startede med, at AG i nr. 53 kunne afsløre en udlejer, der uden om INI var parat til at udleje sin lejlighed til AG’s medarbejder for det dobbelte af den normale husleje. Selv var han flyttet til Danmark for et år siden ...

Svar til Finn G. Becker-Christensen

Moses Olsen
Tirsdag d. 24. juli 2001

Derfor, kære Finn G. Becker-Christensen, da du har arbejdet i Angola på vegne af kolonimagten, ved du ikke noget som helst om kolonilandenes tidligere og nuværende befolkninger - slet ikke

Sermitsiaq har fået solstik

Sermitsiaq
Fredag d. 20. juli 2001

Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej

Grønland med i Star Wars

Poul Krarup
Fredag d. 20. juli 2001

På grund af Thulebasens strategisk vigtige rolle i missilskjoldet har Grønland en fantastisk chance for at give et positivt bidrag til at sikre nedrustning og stabilitet i verden, mener Greenpeace

PUISI A/S skandalen

Steen R. Jeppson
Fredag d. 20. juli 2001

I (Sermitsiaq) Erhverv fremgår det dog, at undersøgelserne om erstatningsansvaret først forventes afsluttet til marts 2001. Nu er der gået næsten over 4 måneder. Hvor langt er man nået, og hvornår bliver der besluttet ? Man har et solidt grundlag, og i artiklen bliver yderst kritisable forhold nævnt

Betal din skat med glæde II

Peter Erbs
Fredag d. 20. juli 2001

Netop mulighederne for at udskyde skatten er med til at holde likviditeten i virksomhederne, så de dels kan overleve, dels sætte nye ting i gang. Man kan godt kalde den udskudte skat for gæld, men man skal notere sig, at den ikke er forfalden

Den næststørste legeplads på den nordlige halvkugle

Ricard Petersen
Torsdag d. 19. juli 2001

Efter Rusland, der har rekorden i at være en legeplads for nukleare systemer, får I andenpladsen for at lege med landets økonomi gennem en sløset forvaltning for befolkningen! Endvidere får I guld for med anvendelse af diskrimination at blive ved med at hjælpe og ansætte jeres kammerater, der burde være fyret for længst!

Er vi ikke landsmænd?

Káte Hansen
Torsdag d. 19. juli 2001

De uddannelsessøgende må udelukkes, da de af hensyn til menneskerettighederne ikke kan stilles bedre end de fremmede, der ikke har opholdt sig i landet i to år. Bevares, men hvor føler vi os endnu engang trykt nedad og tilsidesat

Fritidsfangst sikrer imod udsmid af kød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. juli 2001

NuKa A/S erkender, at der stadig er kød på lager fra sidste år, både rensdyr fra renbruget i Sydgrønland og lam fra sidste års slagtninger. Hvor meget, vil selskabet ikke ud med, men kilder siger til AG, at salget har været en katastrofe, og at lagerbeholdningen er alarmerende stor

Betal din skat med glæde

Sermitsiaq
Fredag d. 13. juli 2001

Virksomhedernes fordel ved at udskyde skatten er, at de kan investere skattekroner i nye aktiviteter. Vi erkender, at de gældende skatte- og afskrivningsregler, derved indeholder en vis form for dynamik og tilskyndelse til investeringer og aktivitet, som kan være en fordel for såvel virksomheden som samfundet

Målet er den gode skole

Lise Lennert
Fredag d. 13. juli 2001

Med landstingsforordning for folkeskolen fra 1990 afskaffedes begrebet dansksprogede klasser. Hensigten var, at de dansksprogede elever skulle integreres i de grønlandsksprogede klasser

Mere om kolonier og medmenneskelighed

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 12. juli 2001

Jeg kan garantere Moses Olsen for, at der ikke fulgte noget bloktilskud med, da Portugal forlod Angola. Forud gik en lang og blodig frigørelseskrig. Moses Olsens tågede betragtninger om kolonier er kun til glæde for de danskere, der håber, at Grønland og Færøerne hurtigst muligt forlader rigsfællesskabet

Skyder sig selv i foden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. juli 2001

For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen

Det offentlige og befolkningen er for langt fra hinanden i selvstyrearbejdet

Vivian Motzfeldt, formand for Landstinget
Tirsdag d. 10. juli 2001

På den måde kan vi først få vores følelse af selvværd. Det vil sige, når vi bliver i stand til at tro på os selv og have selvtillid nok til at kunne spørge os selv, hvad der er bedst for os, i stedet for altid at tage hensyn til danskernes økonomiske og politiske prioriteringer

Tillykke, Jess G.

Sermitsiaq
Fredag d. 6. juli 2001

Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede

Regeringen fastholder sin politik om NMD og Thule

Poul Krarup
Fredag d. 6. juli 2001

Interview med Mogens Lykketoft: Der er ingen økonomisk sammenhæng mellem Thule-basen og Danmarks forsvarsudgifter, herunder Danmarks deltagelse i NATO.

Roser til de integrerede klasser

Helle Koch Jensen
Fredag d. 6. juli 2001

Der er brug for M-klasser i et samfund som vores. Der er brug for, at man kan træffe et valg. Men dine ovennævnte udtalelser om grundene til ikke at vælge de integrerede klasser opfatter jeg som stærkt nedvurderende og som manglende forståelse

Gør op med samfundssystemet

Moses Olsen
Fredag d. 6. juli 2001

Det er Sermitsiaq, som raver i blinde, når bladet påstår, at SIK ikke mestrer det politiske spil. Læs blot det samfundssind, vi har udvist ved vores aftale om faste udgifters nedfrysning i 1995. Det er absolut ikke lokumsaftale med landsstyreformanden

Berigtigelse

Ole Lynge
Fredag d. 6. juli 2001

Per Berthelsens udtalelse om, at Formandskabet er afhængig af landsstyret, og at man kan frygte for, at Landstingssekretæren skulle være mere loyal overfor landsstyret end overfor Landstinget, er på kanten af de injurierende. Formandsskabet tager skarpt afstand fra sådan en udtalelse, der hverken højner agtelsen for Landstinget eller Per Berthelsen

Den store verden og os

Oluva Funding
Fredag d. 6. juli 2001

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere

Om så rejerne var massivt guld...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. juli 2001

Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab

Privatisering kan medføre økonomisk uføre

Mads Peter Grønvold
Torsdag d. 5. juli 2001

Hvis Royal Greenland A/S går i betalingsstandsning, vil Grønlands økonomi gå fuldstændig i stå, ligesom man ikke længere vil kunne forvalte landets økonomi

Kolonier og medmenneskelighed

Moses Olsen
Tirsdag d. 3. juli 2001

Hvis Færøerne og Grønland løsrev sig fra Danmark, vil stormagterne ikke længere have anledning til at snakke med lille Danmark om forsvarspolitikken. Det er ikke tåget snak, men en realitet

SIKs magtdemonstration nytter intet

Magnus Agerskov
Fredag d. 29. juni 2001

Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber

Gør op med forbundsledelsen

Sermitsiaq
Fredag d. 29. juni 2001

Den aktuelle konflikt inden for lufthavnsvæsenet og sundhedsvæsenet viser med al tydelighed, at SIK ikke har mestret nutidens politiske spil, for lige siden den sidste overenskomstfornyelse har det stået klart for alle andre end SIK, at fremtidige forbedringer nødvendigvis måtte hentes hjem på anden måde end ved kontante lønforhøjelser

På den igen ...

Bodil Hartwig-Hansen
Fredag d. 29. juni 2001

Når forældre åbent fremlægger de problemer, der opleves omkring deres børns skolegang, så kan det kun undre mig dybt, at indlæggene ikke tages alvorligt. Det var ubehageligt at læse de efterfølgende indlæg fra Lise Lennert

Dansk og grønlandsk eller omvendt?

Mogens Bloch Poulsen
Fredag d. 29. juni 2001

Er det et befolkningsønske - eller er det politikerluft?

Hvorfor kan man ikke købe grunde i Grønland?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 29. juni 2001

Mange husker, at der engang i 1970'erne var en hed debat om, hvem der ejede Grønlands undergrund. På dette tidspunkt var de første olieboringer til havs begyndt, og i Grønland var man slet ikke tilfreds med mineralloven, som siger, at Danmark og Grønland ligeligt skulle dele olieindtægterne

Per Berthelsen lock-outet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. juni 2001

Per Berthelsen har som finansudvalgsformand fulgt lovens hensigt og bogstav til punkt og prikke. Han har på denne post opfattet sig selv som Landstingets mand og ikke Siumuts. Derfor har det været svært for landsstyret at tryne bevillinger igennem til kiksede politiske projekter, og dét har mere end én gang bragt landsstyret i fedtefadet

Uacceptabel politisk fremgangsmåde

Mads Peter Grønvold
Torsdag d. 28. juni 2001

...ligesom det er tilfældet med de beslutninger, som tages af formanden for finansudvalget, Per Berthelsen, det vil sige arbejder for at opnå det bedst mulige resultat under hensyntagen til den grønlandske økonomi, i stedet for at prioritere sit partis målsætninger

Olsen taler om kolonier, Kristensen taler om medmenneskelighed

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 28. juni 2001

Forhenværende folketingsmedlem Moses Olsen har igen været inde på sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig kolonier. Det er trættende. Moses Olsen ved intet om kolonier. Absolut intet. Gid vi snart måtte blive fri for at læse hans tågede betragtninger

Usynlig affolkning af bygder

Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001

I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.

Grønlandisering og uddannelse

Niels P. Broberg
Torsdag d. 28. juni 2001

Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om »Den gode skole«

Vold som kommunikation?

Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001

Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om

Behov for en tænketank?

Peter Grønvold Samuelsen
Tirsdag d. 26. juni 2001

I andre lande, købes viden og indsigt, samt analytiske evner i højere og højere grad af politikere og regeringer. Spindoctorer, tænketanke og netværk benyttes flittigt og kan i dag ikke undværes f.eks. i Danmark.

Berlingske på tynd is

Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 26. juni 2001

Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund

Undervisning som eleverne forstår

Poul Krarup
Fredag d. 22. juni 2001

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence

Jess G. i gabestokken

Sermitsiaq
Fredag d. 22. juni 2001

Strejkevarslet har ikke rystet hverken landsstyret eller GA. Arbejdsgiverparterne har forlængst gennemskuet, at SIK både politisk og økonomisk er en papirtiger

Et kafkask mareridt

Poul Krarup
Fredag d. 22. juni 2001

Som finansudvalgsformand har jeg forsøgt at holde fast i de beslutninger, som landsstyre og Landsting har truffet. Det har været meget upopulært, at jeg har fulgt den udstukne politik og ikke taget hensyn til personlige politiske ambitioner

Spild af gode kræfter

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. juni 2001

Vi må tænke os godt om, før vi begynder at tale om integration af de tilkaldtes børn. Til at starte med må vi stille os det spørgsmål: hvorfor er de tilkaldte her i landet? Det smertelige svar kender vi alle, men helst vil glemme det

Anskuelighedslære for Simon

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. juni 2001

DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende

Lavt-lavt-lavt-lønnede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. juni 2001

Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år

Fri leg i sandkassen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. juni 2001

For øvrigt er det paradoksalt, at et eventuelt salg af Pisiffik til driftige private investorer kan medføre så megen ballade, når man tænker på, at vi samtidigt nærmest har foræret et af denne verdens mest lovende guldfund til den udenlandske storkapital, for nu at blive i den terminologi, som IA-ideologerne kender bedst

Klager til statsministeren

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

Det er da et paradoks, at Danmark arbejder hårdt for at sikre russernes mindretalsrettigheder i Letland og tilmed stiller dette som betingelse for medlemskab af EU, mens man fuldstændig ignorerer samme rettigheder internt i rigsfællesskabet, skriver Jesper Birk Berger til undervisningsministeren

Bekendtgørelse i strid med grundloven

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Støtte til den grønlandske sprogstrid!

Tórbjørn Jacobsen
Fredag d. 15. juni 2001

Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk ...Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.

Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!

Jesper Birk Berger
Fredag d. 15. juni 2001

Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!

Rovdrift?

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 15. juni 2001

Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.

Vi må gøre et eller andet forkert

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. juni 2001

Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser

Undertrykkelse - men af hvem?

Flemming Drechsel
Torsdag d. 14. juni 2001

Hvis tvangsintegrationen fortsætter bliver Danmark måske snart tvunget til at oprette og drive skoler for det danske mindretal, i stil med skolerne i Sydslesvig. En mere nærliggende mulighed er dog at de danske faglige organisationer fraråder medlemmerne at søge stillinger i Grønland

Partiformand uden bagland

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 14. juni 2001

Uanset hvad man mener om de nu vedtagne forslag til privatiseringen af KNI, er det selvfølgelig uholdbart, at formanden for Inuit Ataqatigiit stemmer imod sin egen landstingsgruppe. Specielt i en sag, der må betegnes som ikke mindre end livsvigtigt for det grønlandske samfund, og hvor IA har stærke politiske interesser.

Indsættelsen af et indhandlingsskib i Uummannaq Fjord

Hans Nielsen
Karl Tobiassen
Sussi Quist
Torsdag d. 14. juni 2001

I siger, at man skal give de private en chance, men hvis I bliver ved med at opføre jer på den måde, gør I tingene sværere for de private og har løjet for dem.

Grønlands økonomi risikerer at gå i stå

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 14. juni 2001

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi

Baj til privatisering

Sermitsiaq
Fredag d. 8. juni 2001

Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder

Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen

Peter Lyberth
Fredag d. 8. juni 2001

Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter

Vakantboliger - dyre og fremmedgørende

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 8. juni 2001

Han og hans kone nåede at bo i syv forskellige vakantboliger på næsten to år. På et tidspunkt boede de seks uger på hotel. Om det siger min kilde: »Efter fire uger på hotellet var det næsten sådan, at vi havde fået nok og ville flytte herfra igen. Bare forlade Grønland«

Grundloven bør ændres

Johan Lund Olsen
Fredag d. 8. juni 2001

Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget

Vi har søgt om bolig i Danmark

Harald Sandborg
Fredag d. 8. juni 2001

Selv om det i mange tilfælde drejer sig om - praktisk talt - lokale, kan vi ikke leve med den undervisning, vore børn i dag modtager i den grønlandske folkeskole

Var det nu også klogt sagt

Sermitsiaq
Fredag d. 1. juni 2001

Disse mennesker kan bare pakke kufferten og forsvinde! Her i landet må man affinde sig med forholdene, som de er! Hvis folk er utilfredse, må de tage andre steder hen, hvor deres behov bliver tilfredsstillet!

Sundhedsvæsenet i Grønland - prioritering endnu engang

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 1. juni 2001

Enhver chefdistriktslæge, der har overblik over sit distrikt, ville hurtigt kunne meddele om ørepatienterne er begyndt at høre bedre, og om de har mindre øreflod efter operation. Det burde også være en overkommelig opgave for de lokale læger at se på om væksthormonpatienter vokser bedre efter indsat behandling

Tingene skal hænge sammen

Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001

Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele

Signalement af en krise

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet

Private stopper investeringer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet

Er tænder noget man bare skal trække ud?

Martin Bagger
Torsdag d. 31. maj 2001

Det vil i så fald være langt billigere og - ud fra et folkesundhedsprincip - langt bedre at reducere tandplejen til en symptombehandlende enhed der trækker ømme tænder ud. Hvis ikke tandplejen får fred bliver det konsekvensen

Rensdyrkvoten er et tilbagetog for landsstyret

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 29. maj 2001

Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet

Tanker om KNI ’s fremtid

Marius Olsen-Fleischer
Tirsdag d. 29. maj 2001

SIS mener ikke, at man må sælge Pisiffik for enhver pris, idet vi har den erfaring, at udenlandske investorer kun driver forretning for indtjeningens skyld. Hvis den hjemmehørende befolkning derimod får ejerskabet af Pisiffik, tror vi, at den vil sikre selskabet på en bedre måde

Et politisk ansvar

Sermitsiaq
Fredag d. 25. maj 2001

Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet

Ordet »privatisering« betyder rent faktisk privatisering

Keld Askær
Fredag d. 25. maj 2001

En sådan solstrålehistorie - selv i mindre målestok - vil nok være utænkelig i Grønland, netop fordi vores ry er, at al kapital er offentlig og landsstyrepartiet IA i øvrigt ikke er glade for udenlandske investeringer

Vent med privatisering

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 25. maj 2001

Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.

Krabbekrig i Sydgrønland

Christian Beck
Fredag d. 25. maj 2001

I begyndelsen af 2000 blev det almindeligt kendt at Puisi-sælprojektet var slået fejl. Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S spurgte, om Orion Seafood var interesseret i at etablere krabbeproduktion i den ledige fabrik. Ingen grønlandske virksomheder, inklusiv Royal Greenland og Polar Seafood, var interesserede

Wild-west-demokrati (II)

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. maj 2001

Det er helt befriende, at der trods alt er grænser for landsstyrets og landstingsgruppens magtmisbrug. Alligevel er det foruroligende, at gruppen forsøger. Spørgsmålet er nemlig, hvor længe en retsskaffen politiker kan holde ud i den politiske rotterede, Landstinget har udviklet sig til

Wild-west-demokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. maj 2001

Skal det i fremtiden være i orden, at taxavogn-mænd eller lastbilvognmænd spærrer lufthavns-vejene, fordi de ikke kan få lov at sætte priserne i vejret? Eller skal aviserne have lov at besætte postkontorerne, fordi avis-portoen stiger?

Hvor er styringen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Nødvendigt med en universitetspark

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 18. maj 2001

Tænk, hvis man havde haft disse fantastiske muligheder, da man ung og håbefuld skulle vælge uddannelse og levevej, efter blot syv års børnelærdom på Qassimiut Universitet

Hvorfor prioritere?

Caroline Dalgaard
Fredag d. 18. maj 2001

Set med vore sygeplejeøjne og set i et samfundsøkonomisk perspektiv bør den livsnødvendige undersøgelse/behandling prioriteres således, at patienten ikke bliver yderligere syg/handicappet eller i værste fald dør

Lammet sundhedsvæsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. maj 2001

Landsstyret optræder igen formynderisk overfor befolkningen, hvis basale behov er et velfungerende sundhedsvæsen, et velfungerende skolevæsen og et socialt system, som kan samle os op, når vi ikke længere selv kan magte vores liv

Kommunale politikere bør ikke være i Landstinget

Julius L. Jakobsen
Torsdag d. 17. maj 2001

Der kan opnås fordele for kommunerne, hvis landstingsmedlemmerne ikke længere må være medlemmer af kommunalbestyrelserne, ligesom det vil være tilfældet for Landstinget, såfremt landstingsmedlemmerne ikke har andre opgaver at bekymre sig om

Hvem skal have aktiemajoriteten i Pisiffik

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 17. maj 2001

Da lovgrundlaget for privatisering af KNI blev fremlagt formanede landsstyreformanden, at landstinget ikke skal kræve noget af KNI og landsstyret i forbindelse med bemyndigelse til salg af Pisiffik til udenlandske købere

Atuarfitsialak i forfald

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. maj 2001

Endnu er der ikke mange politikere, der har taget folkeskolen alvorligt. Bygningerne er faldefærdige, undervisningsmaterialet er forældet, mens lærerne i resignation holder sig væk. Alligevel undrer det politikerne, at der ikke er flere unge, der tager sig en videregående uddannelse for at føre vort land videre

Vi har også selv et ansvar

Naja K.P Jensen
Tirsdag d. 15. maj 2001

Ja - undskyld, men jeg er så træt af alle klagerne over samfundet, (man kan komme med andre forslag i stedet) for vi er faktisk heldige i forhold til mange andre lande at vi får denne hjælp, og vi har som sagt også et ansvar selv

Krisen er global

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 11. maj 2001

Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året

På vej mod 1988

Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001

Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler

Det grønlandske sundhedsvæsen

Lars Mosgaard
Fredag d. 11. maj 2001

Ret beset udføres derfor langt de fleste sundhedsydelser bedst og billigst i distrikterne, forudsat at personalet er der, og at det er sammensat passende bredt med en passende bred vifte af sundhedsfaglig kompetence

Samarbejdets kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 10. maj 2001

Forslaget om privatiseringen af dele af KNI har været planlagt i et tæt samarbejde i det samlede landsstyre, der som bekendt består af IA og Siumut. Derfor er det forståeligt, at Jonathan Motzfeldt og hans parti Siumut havde regnet med fuld opbakning fra IA til den fremlagte lovpakke om privatiseringen af KNI. Men det skete ikke. Siumut måtte hente flertal fra Atassut og løsgængeren Otto Steenholdt for at få lovpakken igennem i denne samling

Ilimmarfik - anlægs- og driftsøkonomiske beregninger

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Universitetet har oplyst, at der på opgørelsestidspunktet var ca. 120 studerende tilmeldt et studie, men at ca. 30 heraf ikke er aktive forstået således, at de ikke går til eksamen og ikke eller stort set ikke følger timer

Ilimmarfik - en indholdsmæssig og organisatorisk beskrivelse

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Den hidtidige praksis med kvantitativ kontrol, med fremmøderegistrering, afløses af en kvalitativ kontrol, med godkendelse af opgavebesvarelser. Næste skridt i denne retning er at medinddrage de studerende i undervisningsplanlægning

Katastrofevarsel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001

Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.

Et debatoplæg om missilskjoldet NMD og nedrustning

David Longworth
Mandag d. 7. maj 2001

... vi har én jord at bo på, var den filosofi der fik Sovjetunionens Gorbatjov og Sjevardnadse til at bevæge sig væk fra konfrontation og til at søge kompromiser som kunne afslutte den kolde krig. Har vi glemt det håb de tændte for en fredelig fremtid? Opgaven er ikke fuldført endnu - den opgave som Reagan og Gorbatjov forestillede sig vil være fuldført i år 2000 - den totale afskaffelse af atomvåben

Fiskeriet må have hjælp, men ikke på grund af blokaden

Sermitsiaq
Fredag d. 4. maj 2001

I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser

Den New Zealandske syge

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. maj 2001

Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse

Prioritering i Grønlands Sundhedsvæsen

Jørgen Dreyer
Fredag d. 4. maj 2001

Det har i mange år været holdningen, at det var uetisk at tale om patienter og penge på samme tid. Man har postuleret, at i et rigt samfund er der råd til at give en ordentlig behandling til dem, der har behov for det

Vejen fra guldminen til Nanortalik

Ole Christiansen, direktør for Nuna Minerals
Fredag d. 4. maj 2001

De fortsatte efterforskningsaktiviteter i 2001 vil forhåbentlig fortsat bære fremad for projektet - vi har ikke grund til at tro andet - og parterne i projektet håber på at kunne igangsætte en produktion, som vil kunne være lønsom på trods af dagens relativt lave guldpriser

Uge 18, Vorherre bevares

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. maj 2001

100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset

Lad os debattere det grønlandske vand!

Klaus Skifte
Torsdag d. 3. maj 2001

Det er ikke korrekt, at danskerne sidste år skulle have sagt til pressen, at de har »fundet vandet«. Vore landsmænd har nemlig forlængst foreslået, at det blev sat i produktion. Hvorfor gider man ikke høre på deres forslag?

Den omvendte Robin Hood: Tag fra de fattige og giv til de rige

Otto Egede
Torsdag d. 3. maj 2001

Skal man beregne én (1) procent per barn eller skal flere søskende deles om det? Jørgen, tænk dig om! Bloktilskuddet er stadigvæk Grønlands hovedindtjening.

Hjemtransport af døde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. maj 2001

Det forekommer noget kynisk, at ansvaret for et påbegyndt behandlingsforløb slutter, så snart behandlingen er mislykket, og patienten dør

Grønlandsfly A/S gav igen familien Grønland fingeren

Karl Therkelsen
Fredag d. 27. april 2001

Set fra gadeplan er bestyrelsens troværdighed allerede gået tabt, da man i kammerateriets og nepotismens navn indplacerede en partipolitisk valgt formand

Vi må have en bedre kriminalforsorg

Sermitsiaq
Fredag d. 27. april 2001

Det må være et krav til Danmark, at der bygges et lukket fængsel i Grønland, og at vi ikke sender vore kriminelle på ubestemt tid til Danmark

Opfør jer ordentligt!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. april 2001

AG har mange gange delt skideballer ud til de politikere, der påtager sig flere fuldtidsjobs ad gangen. Det gælder først og fremmest borgmestre, som samtidig vil være landstingsmedlemmer. De kan ikke passe begge dele ordentligt, og det ser vi da også tydeligt nu, hvor de bliver væk i begyndelsen af samlingen

Uacceptabel ringeagtelse af grønlændere

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 26. april 2001

Hvorfor har man afskediget nogle grønlændere, der har arbejdet trofast i mange år? Det er ved at blive for meget, at vi gør os så afhængige af den udefrakommende arbejdskraft

Tvungen børneopsparing er udtryk for fællesskab

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 26. april 2001

Det er længe siden, jeg har set og hørt så meget vrøvl som det AG’s leder, IA’s ordfører og SIK’s formand er fremkommet med, siden jeg fremsendte debatoplægget om børneopsparing

Øvrige initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

I dette kapitel præsenteres en række fokus områder som tilsammen danner væsentlige forudsætninger for omprioriteringsmulighederne i Forslag til Finanslov for 2002, samtidig er afledte projekter af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Strukturpolitiske initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Tematiseringen af finanslovsprocessen er valgt som en måde at strukturere og håndtere de flerårige initiativer som Landsstyret ønsker at foretage med henblik på sigt at opnå en øget politisk selvstændighed

Den økonomiske situation og udvikling

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Der har været en øget gældssætning i de Hjemmestyreejede selskaber i perioden 1995-1999, herunder især i Royal Greenland A/S. Royal Greenland A/S´ seneste regnskab viste, at gælden steg yderligere til 2.302 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Dette giver anledning til bekymring, da der dermed sker en forøgelse af samfundets samlede gældsætning. Royal Greenland A/S regnskab for 1999/2000 viste et overskud på 10,9 mio. kr. efter skat, hvilket er langt under Landsstyrets forventninger til Royal Greenland A/S.

Indledning og sammenfatning

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser

Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning 2001

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Konjunkturudviklingen bestemmes af indenlandske og udenlandske faktorer. Den pris grønlandske virksomheder kan få for fisk og rejer på eksportmarkederne vil for eksempel variere i forhold til den mængde fisk og rejer andre lande fisker, samt den samlede efterspørgsel i ind- og udland. En væsentlig konjunkturbestemmende faktor er den offentlige sektors andel af den samlede økonomi

Grønlandsflys bestyrelse bør gå af

Sermitsiaq
Fredag d. 20. april 2001

Landsstyrets tillid til selskabets bestyrelse kan ligge et meget lille sted. Det fremgår klart af Steffen Ulrich-Lynges udtalelser på generalforsamlingen. Men man kan undre sig over, at både Grønlands Hjemmestyre og de øvrige ejere kan have en bestyrelse, som de ikke har tillid til

Bedre vilkår for de handicappede og deres familie

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 20. april 2001

Politikerne må og skal samarbejde med de mennesker, der har fingeren på pulsen, og derfor kender til de faktiske forhold på området

Formynderisk forslag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. april 2001

Vi imødekommer ikke »de helt basale krav til børneopdragelse« ved at gemme penge, til ungerne bliver voksne. Det lyder næsten, som om opdragelse og forældreskab er noget, man kan betale sig fra

Sundhedsbetjening i bygderne

Inuuti Fleischer
Torsdag d. 19. april 2001

Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev »nedlagt« i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større ...

Lad et valg rense luften

Sermitsiaq
Onsdag d. 11. april 2001

Om alle de store områder er der uenighed. Der er uenighed om privatiseringen af Pisiffik, om sundhedsvæsenet, skattepolitikken, boligpolitikken, fragtstrukturen, arbejdsløshedsforsikring og revalidering og endelig folkeskolen

Status quo

Sermitsiaq
Fredag d. 6. april 2001

Vi kan ikke fortsætte med den politiske og administrative struktur, vi har opbygget: 18 kommunalbestyrelser og 18 borgmestre, 18 kommunaldirektører, 18 skattechefer, 18 socialchefer, 18 skole- og kulturchefer etc., etc

Hallo! såkaldte kammerater

Jørgen Chemnitz
Fredag d. 6. april 2001

Specielt tidligere politikere (ja, hvis bare de også havde vist, hvad det betyder at være politiker) er jo de værste eksempler på dyrkelsen af denne »sportsgren«: at være »ven« med de gamle kammerater, så eksistensen kan bibeholdes

Valg er også afskedigelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. april 2001

DET SENESTE eksempel på uanstændigt magtmisbrug er beslutningen om at bygge en halv idrætshal, som uden varme, lys, gulv og andre elementære faciliteter kun kan bruges til ceremonihal i forbindelse med Arctic Winter Games. Fyrre millioner kroner og herudover en økonomisk forpligtelse, som vil belaste hver eneste familie i Nuuk med cirka 10.000 kroner

Prestige for borgernes penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. april 2001

MAN MÅ TAGE SIG til hovedet og spørge sig selv, om det kan være rigtigt. Kan det virkelig passe, at flertallet af Nuuk kommunalbestyrelse efterhånden er kommet til at bestå af mennesker uden nogen som helst jordforbindelse?

Pensionisternes indtægtsregulering

Niels P. Broberg
Tirsdag d. 3. april 2001

Pensionisterne er den eneste gruppe af borgere her i landet, som reelt kan risikere at blive beskattet to gange af den samme indtægt. Jeg tænker her på de raske og rørige pensionister, som har energi og motivation til at fortsætte i sin beskæftigelse efter det fyldte 63 år

Magteliten rager til sig

Erik Holmsgaard
Fredag d. 30. marts 2001

Det er et ubeskriveligt dobbeltspil, når Siumutterne Jens Lyberth og Jess G. Berthelsen får lov til at føre sig frem med dybt diskriminerende holdninger. Så længe deres parti ikke skrider ind, gør Siumut sig medansvarlig for holdninger, der sigter på et etnisk rent samfund

Stem på fremtiden

Sermitsiaq
Fredag d. 30. marts 2001

»Vi vil selv, Vi kan selv« har været slagordene siden hjemmestyrets indførelse. Men folkeskolen har hidtil ikke leveret varen. Vores uddannelsesniveau er katastrofalt lavt

Stem for fremtiden, stem for styrkelsen af det to-sprogede samfund

Jesper Birk Berger
Fredag d. 30. marts 2001

Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at politikerne gentagne gange fortæller os, at det er tilstrækkeligt at være grønlandsksproget. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at en lille elite af modne politikere i grønlandiseringens hellige navn forhindrer den ene årgang efter den anden i at få en uddannelse

Danskerne er med

Fritz Baumann Petersen
Fredag d. 30. marts 2001

Som politiker skal man have ideer og visioner men også være realistisk, - der skal være økonomisk afbalancering i tingene. Overbudspolitik hvor kandidater på få minutter oplæser valgprogrammer med forslag til anlægsopgaver på ekstreme beløb og samtidig går imod skattestigning kan ikke bruges til noget! Er det mon her den manglende lyst og interesse for politisk engagement opstår?

Uskolede politikere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. marts 2001

De manglende svar, de manglende tilbagemeldinger og den manglende interesse for at fortælle om ønsker for kommunes fremtid vidner om uskolede politikere og en inkompetence, som man kan frygte vil blive ført videre over i kommunalbestyrelsesarbejdet

Finanspolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)

Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel

Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen

Produktivitet og løn

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark

Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært

Arbejdsmarkedsforhold og -politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe

Vurderinger og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder

Uddannelse og levestandard

Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau

Hvad vil Pisiffik A/S?

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 15. marts 2001

Vi skal være opmærksomme på, at køberen skal have sin millioninvesterering hjem igen - og der er kun ét sted, pengene kan hentes: Hos forbrugerne

Dansk skibsværft presset af russere

Lars Abild
Onsdag d. 14. marts 2001

Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet

Gør så noget ved den grønlandske folkeskole

Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001

En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.

Sundhedscenterdebat

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 14. marts 2001

Hvis man på sundhedscentret i Sisimiut har været i stand til næsten at udrydde en alvorlig sygdom som blindtarmsbetændelse og en almindelig sygdom som mellemørebetændelse, så vil jeg gerne se dokumentation. Ellers tror jeg ikke på det

De selvkloge fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 14. marts 2001

Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere

KNR indtager en særlig samfundsmæssig status

Karl Kristian Olsen
Onsdag d. 14. marts 2001

Samtidig havde ændringen til formål at give landsstyret mulighed for at honorere såvel formanden som øvrige medlemmer af KNR’s bestyrelse efter andre regler end de i vederlagsloven fastsatte

Hvad folkevalgte bør sætte sig ind i

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 13. marts 2001

Som fuldtidslønnet medlem af Landstinget, har også Hans Enoksen forpligtigelse til at varetage sin opgave seriøst

Fly-politisk fiasko

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. marts 2001

Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Jesper Birk Berger
Fredag d. 9. marts 2001

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Hej Lise L. - du sigter for lavt!

Peter Holm
Fredag d. 9. marts 2001

I stedet for at sigte mod at løfte den grønlandske skole op på den vestlige verdens niveau, insisterer du på, at alle - også danske børn - skal ned på det niveau, hvor det er nødvendigt at betale børnene lommepenge for, at de overhovedet møder op i skolen

Mandatet

Sermitsiaq
Fredag d. 9. marts 2001

Spørgsmålet om privatisering er ikke blot et spørgsmål om at sælge en virksomhed til private investorer. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet

Voldtaget - misbrugt og hvad så?

EVU 4
Torsdag d. 8. marts 2001

I vores klasse kender halvdelen af os nogen, der er blevet misbrugt som barn. Er det normalt? Skal det virkelig være sådan?

Thule-eskimoerne bør ikke overhøres!

Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 8. marts 2001

Det er Thule-eskimoerne, der er hårdest ramt af opførelsen af amerikanernes militærbase. De er endog i årevis fordrevet fra deres landområder og tvangsflyttet med det følge, at de nu bor i Qaanaaq

Hyrevognskørsel

Ferdinand V. Hammeken
Torsdag d. 8. marts 2001

De ... »problemer« består dog i misforståelser og kan løses meget enkelt, nemlig ved korrekt førelse af trafikbog/kørselsregnskab

Støt Matu-projektet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. marts 2001

DET ER PÅFALDENDE, at der skal international bevågenhed til, før vi selv her i landet får øje på et projekt som »Matu«

Skæbner og menneskeliv

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. marts 2001

Dystre »perler« på en endeløs snor med talrige lignende dødsfald, som for de flestes vedkommende har afsæt i sociale vanskeligheder og alkoholmisbrug

Der er alternativer til KNI-modellen

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 2. marts 2001

Argumentet for at lade »appelsinerne« overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil

Nuuk's fremtid

Nuka Møller Lund
Fredag d. 2. marts 2001

Ikke bare er de to alternativer dyre at realisere, men de vil også være dyrere i både drift og vedligeholdelse. Vi er ikke et rigt land, men lever hovedsageligt at bloktilskuddet fra Danmark, og hvem siger, at det altid vil være sådan

Foden under eget bord

Sermitsiaq
Fredag d. 2. marts 2001

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted

Forkert kritik af Grønland

Elisa Berthelsen
Torsdag d. 1. marts 2001

Det er også rigtigt, at før 1999 kunne de dansktalende vælge klasse efter deres eget sprog, men det er ikke rigtigt, at integrationsklasser blev nedlagt på grund af folkelig modstand. Det var ene og alene på grund af de dansksprogede forældres modstand, at det skete

Grønlandsk integration

Per Schwalbe
Torsdag d. 1. marts 2001

Man skal heller ikke glemme, at man trods alt stadig er medlem af et rigsfællesskab, og det giver da nogle forpligtigelser, og derfor må man altså acceptere, at dansk og grønlandsk er to ligeværdige sprog, ellers må man tage konsekvensen. Men det har jeg endnu ikke mødt ansvarlige grønlændere, der er parat til

Nej til atomaffald

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. marts 2001

Det er ikke desto mindre nødvendigt at protestere højlydt, hvis vi ikke skal have en endeløs række af »tikkende bomber« til at sejle ned langs vore fangstområder. Som det fremgik af sidste nummer af AG, er trafikken imidlertid lovlig, og kun et massivt politisk pres kan stoppe den

Ikke mærkeligt, når de ikke selv har hyrevogne

Saaleeraq Johansen
Torsdag d. 1. marts 2001

I dag har vi en afsidesliggende landingsbane i Sisimiut, men når vi kommer derud bliver vi for det meste udkonkurreret af virksomhedernes biler, som bruges til at hente familiemedlemmer med. Til tider bliver de fleste passagerer hentet med de offentliges biler

Risikabelt at overtage Royal Greenland

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 1. marts 2001

Her tænker jeg på de svære konsekvenser, som en overtagelse af Royal Greenlands fabrikker vil medføre, nemlig Royal Greenlands store gæld på milliarder af kroner, som befolkningen, endda også fiskerne, vil blive nødt til at betale

Centralisering påny påbegyndt i det nye millenium

Familien Brandt
Torsdag d. 1. marts 2001

Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud

Grønlands fremtid - børnene

Arnica Lykkegaard
Torsdag d. 1. marts 2001

Jeg mener, at det er en farlig tendens, og jeg ser linien i Siumuts politik deri som en direkte videreførelse af det kolonialistiske herskersamfund. Folket ved ikke hvad der er godt for dem, derfor må vi, magthaverne, fortælle dem det, og sørge for at tingene bliver gjort

Nye boliger for gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. februar 2001

I dag er det sådan, at en Nuuk-borger, der rejser ud for at arbejde i en anden by, først kan vende tilbage efter 10-15 år på boligventelisten i sin fødeby

En usmagelig politisk mudderkastning

Daniel Skifte
Tirsdag d. 27. februar 2001

Det er virkelig imponerende, at Grønland har en så stor talentmasse på disse områder, at man har råd til at gå uden om en ung politiker med erfaring fra Folketinget, Grønlandsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget og FN

Grønlandsk fattigdom

M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!

Ja, jeg støtter integration

Lise Lennert
Fredag d. 23. februar 2001

Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab

Nekrolog over den grønlandske folkeskole

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. februar 2001

Der sker for tiden et braindrain fra Grønland, som p.g.a. det fatalt lave uddannelsesniveau jo ikke erstattes af grønlændere. Det må være dobbeltironisk for de politiske beslutningstagere at se, at flere af de veluddannede, som søger væk, er grønlændere, folk i blandede ægteskaber og andre, som ellers er stærkt forankrede i det grønlandske samfund

Af værste skuffe

Sermitsiaq
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Magnus Larsen havde været et mandfolk, var han ikke formand for KNR i dag. Da han nu ikke selv kan finde ud af forlade formandsposten, bør hans parti - Siumut, som har placeret ham i KNRs bestyrelse - tage affære. Afgang!

Sundhedsvæsenet og landstingsmedlemmer

Alfred Jakobsen
Torsdag d. 22. februar 2001

Det er nødvendigt at genopfriske hvad landstinget besluttede i forbindelse med »prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor det grønlandske sundhedsvæsen« i landstinget den 31 maj 1999

Kære Jonathan og Poul Nyrup-Rasmussen

Karl Therkelsen
Torsdag d. 22. februar 2001

År 2005 - Tidlig morgen den 15. februar kl. 05.00 starter varslingssirenerne i hele det Danske Rige

66% afgift på ferierejser

Poul Linnet
Torsdag d. 22. februar 2001

Når den ene halvdel af befolkningen rejser gratis, må den anden halvdel nødvendigvis betale dobbelt

Prioritér vore fiskere

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 22. februar 2001

Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe

Det ville klæde fangerne...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. februar 2001

Det ene fuglefjeld efter det andet i Nordgrønland er slået ihjel på grund af rovdrift, lomvierne er trængt, store ternekolonier er næsten udryddet, og vi har vel alle bemærket, at riderne generelt er blevet reduceret fra at være en af de mest almindelige hav- og fjordfugle for 30-40 år siden til nu at være fåtallig

Telemedicin og penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. februar 2001

Patienterne i yderdistrikterne kan med hjælp fra sundhedspersonalet det pågældende sted komme i kontakt med læger og specialister i Nuuk. Telekonsultationer gør det muligt at stille diagnoser, ordinere behandling eller træffe afgørelse om overflytning til et (andet) sygehus

Sprogdebatten bør nuanceres

Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Spørgsmål til Mikael Petersen

Leif Ellebæk Motzfeldt
Fredag d. 16. februar 2001

På hvilken måde adskiller den danske tænkemåde sig fra den grønlandske, forstået på den måde, at dette har afgørende indflydelse på den offentlige administration?

Stop propagandaen

Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001

I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier

Vi har styrken og viljen

Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Fordeling af millionerne

Sermitsiaq
Fredag d. 16. februar 2001

Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem

Ellers er der ikke noget der hedder arbejdstilladelse ...

Morten Siegstad
Fredag d. 16. februar 2001

Grønland kunne spare utrolig mange ressourcer hvis bare de halve danskere gider lære hovedsproget i Grønland, Grønlandsk!!

Hvis du har været i Frankig ...

Naja Ida Abelsen
Fredag d. 16. februar 2001

Når jeg møder nogle af andre mennesker som stammer fra andet land, hvorefter de kom til Grønland og har lært sproget og kunne den, bliver jeg stolt af på deres vegne

Job i Grønland

Flemming Happel
Torsdag d. 15. februar 2001

Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang

Ank dommen i Thule-sagen til Højesteret

Karl Therkelsen
Torsdag d. 15. februar 2001

Kære stammefrænder fra Sakæus og Benjamin, lokal- som landspolitikere - vi har alt for længe været passive tilskuere i sagens forløb, nu må vi vise Inughuit og Hingitaq 53 den respekt og støtte dem de har fortjent - og være med dem i godt og ondt

Spild af mere end 35 millioner kroner

Abel Egede
Brian B Hjortborg
Torsdag d. 15. februar 2001

De 35 millioner kroner samt kommende driftsudgifter bør benyttes til andre formål, der er mere presserende

Jonathan bør støtte Hingitaq 53

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. februar 2001

Det er både synd og pinligt, for det kan blive svært nok for nogle hundrede mennesker at dæmme op for amerikanske nationale sikkerhedsinteresser. Den konto er der tidligere begået folkedrab på, og inughuit står derfor svagt

Bolig - en menneskeret, men for hvem ?

Kristoffer Mogensen
Fredag d. 9. februar 2001

Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse

Politikerne skal holde sig fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001

Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling

Sprogbrug hos grønlandske studerende

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. februar 2001

I Grønland taler man om "rigtige", og dermed også om "forkerte" grønlændere. Og en af de afgørende faktorer i denne sammenhæng, er sproget. Dette bekræftes af flere af vore dansksprogede deltagere, der refererer til, at de ikke accepteres som "rigtige grønlændere", idet de ikke taler sproget

USA kan ikke vente på Grønland

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. februar 2001

Grønland er i denne forbindelse en uundgåelig del af USA’s sikkerhedszone, og et kategorisk krav om »enighed og fred i verden« kan måske skabe større spændinger, end hvis vi lader opdateringen falde ind under den nuværende aftale

Acceptér NMD

Knud Møller
Tirsdag d. 6. februar 2001

For det første: Jeg accepterer NMD, fordi USA, som den eneste stormagt for alvor forsvarer demokratiet. Måske vil modstanderne hellere være i kontakt med slyngelstaterne? Eller ønsker at blive deporteret til den arktiske del af Sibirien!?!

NMD skal bidrage til verdensfreden

David Longworth
Mandag d. 5. februar 2001

Hvis der virkelig findes nogen trussel fra Irak eller Iran, de såkaldte "states of concern", mod USA, så er den forsvindende lille i forhold til den trussel som Ruslands op mod 20.000 kernevåben udgør mod USA og NATO

MR-scanner på Landshospitalet?

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 5. februar 2001

Allerede i 80'erne under det danske Sundhedsministerium indarbejdede man rum til CT- og MR-scannere i den fremtidige dispositions/perspektivplan for Dronning Ingrids Hospital. I 90'erne havde man allerede i Grønland et Sundhedsdirektorat, som direkte modarbejdede, at Landshospitalet fik sin nødvendige og i det daglige arbejde uundværlige CT-scanner

Her går det godt

Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001

Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation

Nuuks fremtid som »ceremoni-by« sikret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. februar 2001

35 millioner kroner på en hal, hvis eneste formål er at huse åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. - Vi skal ikke tabe ansigt i forhold til de andre værtsbyer, der har huset de store arktiske vinterlege, argumenterede borgmester Agnethe Davidsen i kommunalstyrelsen

Det grønlandske ansvar

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. januar 2001

NATO blev også nævnt som en mulig deltager, men det nationale missilforsvar er udelukkende et amerikansk anliggende. Derimod kunne man overveje at invitere Kina til at deltage i høringen. En høring, der foruden at sætte Grønland på verdenskortet, kunne opfylde det store behov for reel information om det nationale missilforsvar

»Den sande historie om den interne beflyvning «

Steffen Ulrich-Lynge
Tirsdag d. 30. januar 2001

I forbindelse med vedtagelsen af landstingsfinanslov 2001 var der politisk flertal for, at en finansiering af merudgiften skulle ske inden for trafikområdet, og at det skulle ske gennem en regulering af de takster, der af den enkelte passager - direkte eller indirekte - betales til Mittarfeqarfiit, og som der fra landskassens side er givet et betragteligt prisdæmpende tilskud til

Grønlands fremtid taler ikke grønlandsk

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 26. januar 2001

Samtidigt ødsler politikerne med slagord om uddannelse som vejen til Grønlands fremtid og øget uafhængighed. Mens ironien er den, at mere end halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan det grønlandske sprog nok til at bruge ved besættelse af stillinger i det grønlandske samfund

De nye integrerede klasser forhindrer integration

Jesper Birk Berger
Fredag d. 26. januar 2001

Min påstand er, at danske klasser alt andet lige giver nogle mere harmoniske danske børn, der i højere grad vil blive integreret i det grønlandske samfund. Omvendt, giver integrerede klasser i værste fald nogle meget ulykkelige danske børn, der kan risikere varige skrammer på sjælen

Sejr for Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 26. januar 2001

Den nye udenrigsminister Mogens Lykketoft lyder lige så arrogant, når han bliver spurgt, om Grønland kommer med til forhandlingerne. Regeringen lytter ikke til de grønlandske ønsker, som den konservative Per Stig Møller ellers påstår

Grønland er med ved bordet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. januar 2001

I lyset af amerikanernes barske grønlandshistorie med tvangsflytning af en hel befolkning, med afsløringer af atomvåben, radioaktiv forurening og amerikansk »overhøjhed« er brevet fra den amerikanske præsident nye toner

Politikerne har opgivet

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!

Strukturpolitisk handlingsplan

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Hvad der er sket i Grønland i løbet af de tre sidste måneder af år 2000, som nødvendiggør en sådan kolbøtte? Er politik blot skuespil? Eller er politikerne så inkompetente, at de ikke kan se, at de handler i strid med egne ord?

Grønlandsfly i turbulens

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Samlet får kunderne i flytrafiksystemet en regning i størrelsesordenen 150 millioner kroner i konsekvens af bortfald af krydssubsidieringen, liberalisering af lufttrafikken og udfasningen af S61-helikopterne. Det kan næppe alene forklares med stigende fuel-priser og ufordelagtige dollarkurser!

Hvor er de brede skuldre

Manasse Berthelsen
Tirsdag d. 23. januar 2001

Det er på tide at gøre status med koalitionssamarbejdet her midt i valgperioden. Det er på tide, at man finder ud af, om Siumut vitterligt er i stand til at indføre højere skatter for højindkomstgruppen, for der vil ikke længere være grundlag for at fortsætte samarbejdet, hvis de ikke kan det

Om kaffedrikkeri og mumlen i skægget

Otto Steenholdt
Tirsdag d. 23. januar 2001

Men landskassen har hele tiden spildt penge på ham, ved at han hele tiden må have tolkning og oversættelse, skønt han går ud af salen og bliver væk i lang tid, hver gang nogen går på talerstolen. Den eneste, der burde kritiseres, er den pågældende, der ikke forstår et ord af, hvad der bliver snakket om under kaffepauserne

Viljen mangler

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 23. januar 2001

Hvis det ikke kun skal blive ved drømmerierne med hensyn til »Den gode Skole«, som vi nærer så store forhåbninger til, må man tage renoveringsarbejdet mere alvorligt for de mange nedslidte skolers vedkommende, så de i højere grad tilpasses »Den gode Skole«

Hvorfor drikker Jeppe

Sermitsiaq
Fredag d. 19. januar 2001

Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på

Hvor er realitets- og proportionssansen?

Thorbjørn Nielsen
Torsdag d. 18. januar 2001

Det virkeligt forstemmende og selvdestruktive ved hele den nedgraduering af dansk, der har kendetegnet den grønlandske folkeskole siden 1979, er, at de virkelige tabere bliver (og i høj grad allerede er blevet) de grønlandske børn. I modsætning til de danske børn har de ikke noget skolemæssigt veludrustet hjemland at vende tilbage til, hvis skoleforholdene i Grønland skulle blive for horrible

Vestgrønlandsk overherredømme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. januar 2001

Det vestgrønlandske totalforbud i Ittoqqortoormiit fremkalder erindringer om kolonitiden, dengang det var Danmark, der bestemte i Grønland. Der var dansk overherredømme, og befolkningen her i landet følte, at alting blev trukket ned over ørerne på dem

Den bedste molbohistorie

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. januar 2001

Hverken tobakken eller sprutten tåler imidlertid yderligere beskatning, og hvad er så mere nærliggende end at lægge afgifter på flyvningen selv?!

Grønlandsflys nye prissystem

Sermitsiaq
Fredag d. 12. januar 2001

Der er en klar udnyttelse af dominerende stilling på markedet. Systemet ville aldrig være indført, hvis der var konkurrence. Så ville man konkurrere om, hvem der kunne gøre det billigst og bedst for forbrugerne

Distriktspsykiatrien kræver flere ressourcer

Fatuma Ali
Fredag d. 12. januar 2001

På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året

Nyt aktiespil

Jesper Flensted Nielsen
Fredag d. 12. januar 2001

Dersom en virksomhed har som målsætning at præstere et konkurrencedygtigt afkast, medfører det bl.a., at virksomheden ikke samtidigt kan være underlagt politiske rnålsætninger. De politiske målsætninger, de offentligt ejede selskaber i dag er underlagt, må derfor fjernes helt, forinden virksomhederne kan privatiseres

Ja, vi skal have flere hjemmehørende i administrationen, men...

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. januar 2001

...som situationen er i øjeblikket har vi hårdt brug for den tilkaldte arbejdskraft. Vi kan ikke klare os uden, det er et faktum. Det er et eftertragtet job - at komme til Grønland og arbejde i den offentlige sektor efter endt uddannelse. Det er dygtige folk som kommer op. Uddannede folk.

Royal Greenland er ikke en offentlig kasse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. januar 2001

Men naturligvis er det en svær overgang fra en tid, hvor alle har været vant til at få hjemmestyresubsidier blot der var den mindste anledning. Lige siden, katastrofevintrene for 30-35 år siden påførte fåreholderne meget alvorlige tab, har begrebet »erstatning« været på dagsordenen ved hver eneste af dagligdagens små »katastrofer«

Der er behov for samarbejde

Jens Lyberth
Fredag d. 5. januar 2001

Det er muligt at organisere rejser for familier med børn. Giv frihed med løn i tre måneder, og mulighed for ansøgning af et legat til rejse og ophold. ... Her må kommunerne og Landstinget sammen med de offentlige selskaber med overskud deltage i oprettelsen af en fond som kan ansøges.

Derfor bliver det igen dyrere at flyve

Morten Funder
Fredag d. 5. januar 2001

Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til

Konkurrencenævn på lav-blus

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 5. januar 2001

Hertil kommer at nævnet fortsat kører på en midlertidig ordning, hvor vi indkøber sagsbehandlingen hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Man er hverken i Statsministeriet eller i den danske styrelse indstillet på, at dette skal fortsætte i al evighed

Frihed, lighed og broderskab

Sermitsiaq
Fredag d. 5. januar 2001

At landsstyreformanden med disse ord har indset, at der skal en ganske ekstraordinær politisk indsats til for at forhindre den tiltagende sociale polarisering, der har kendetegnet de første årtier med hjemmestyre

Nytårsudtalelse fra Atassut

Daniel Skifte
Fredag d. 5. januar 2001

Derfor denne appel, fordi vi allerede nu mister alt for mange børn og unge i uddannelsessystemet. Børn og unge kan ikke dansk nok, og vores veluddannede grønlændere, der af en eller anden årsag ikke behersker det grønlandske sprog godt nok, føler sig svigtet af samfundet og bliver væk fra deres fødeland

Et tilbageblik på nytårstalen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. januar 2001

Resten af talen var der ikke meget ved. Men det med de gode ønsker, det er han god til. Folkeligt og bredt favnende henvendte han sig også denne gang til alle, der vil yde en indsats for samfundet, uanset hvem vi er, hvilket sprog vi taler, eller hvor vi kommer fra

Godt gået

Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 4. januar 2001

Efter mine erfaringer ser det ud som om, at den politiske bestemmelsesret bliver givet tilbage til de gamle koloniherrer, nemlig danskerne. Og vore politiske ledere står på sidelinjen som tilskuere

Kære landsmænd - Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Jonathan Motzfeldt
Mandag d. 1. januar 2001

Vi tror på og kæmper for, at vort samfund fortsat fremover vil være et godt hjem for os allesammen, for alle os, der elsker dette land og dets befolkning. Et gæstfrit land, hvor der er plads til alle, der vil gøre en indsats for samfundet. Det gælder uanset alder, køn, fødested, sprog og religion

Royal Greenland skal have mere konkurrence

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet finder at både konkurrenceklausulen og priskonsulatationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har derfor besluttet, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør

Nuuk Imeq's eneret søges bragt til ophør

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet har besluttet, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq's eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbe stemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så andre også får adgang til det grønlandske marked

KNR Marketing skal være mere gennemsigtig

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger

Grønlandsfly må ophøre med hidtidige praksis

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Grønlands konkurrencenævn har meddelt Grønlandsfly, at nævnet finder flyselskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven

Synlige erhvervsrabatter på el og vand

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Det er ved lov besluttet hvilke virksomheder, der kan få el og vand til den såkaldte fiskeindusti-tarif, men det har vist sig, at der også er andre virksomheder, der kan købe el og vand til denne særlige tarif

Hvor står vi?

Johannes Kyed
Torsdag d. 28. december 2000

Vi er ikke en »del« af Danmark. Det er hverken fysisk (geografisk set) eller mentalt muligt. Ud over nogle menneskelige og følelsesmæssige bånd så har vi et afhængighedsforhold til Danmark. Et forhold der indtil videre er bundet på dialoger og aftaler, som kun de færreste har indsigt i, men med konsekvenser, de fleste dog har stiftet bekendtskab med.

Det bliver igen dyrere at flyve

Sermitsiaq
Fredag d. 22. december 2000

Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften Ved en kommmunalisering kan der skabes konkurrence mellem lufthavnene om, hvem der er bedst og billigst

At være dansker i Grønland

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. december 2000

Når jeg overværer diskussionerne i medierne, det vil sige i radioavisen, aviserne og i Qanorooq, så forstår jeg, at jeg som dansker i Grønland er koloniherre og vil bestemme over grønlændernes fremtid ... Nå, måske ikke lige mig? Men hvem så? Alle de andre?

Flypriser og liberalisering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. december 2000

Ensprissystemet har gennem tiden skabt socialt sammenhold om elendighed. Det animerer mere til passivitet end aktivitet, mere til at kræve end at til at yde. Ensprissystemet har ikke tvunget os til kamp for fremskridtet. Det har ikke fået os til at løfte i flok for fremgang, men har samlet os i et kæmpestort socialt venteværelse, som hedder Grønland

De usynlige folketingsmedlemmer

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. december 2000

På den baggrund er det besynderligt, at vore dertil indrettede politiske agenter i folketinget, Hans Pavia Rosing (S) og Ellen Kristensen (A) ikke allerede har været i front for at markere de grønlandske synspunkter

Tillykke George W.Bush!

Hans Pavia Rosing
Tirsdag d. 19. december 2000

Her vil jeg godt komme med en lille, men spændende tanke til Jonathan: Hvad med at invitere Bill Clinton til Nuuk efter hans afgang den 20. januar 2001 til et foredrag i Katuaq om amerikansk-arktisk forhold. Det kunne da være interessant!

Ønsker man at opnå kvalitet i folkeskolen?

Jens Napatoq
Tirsdag d. 19. december 2000

Grønlandske lærere er allerede begyndt at tage arbejde i Danmark fordi de kan få bedre løn og tilbydes bedre forhold, og hvis vi skal forsøge at komme over det og skabe kvalitet i Grønland, så mener jeg, at det også må koste penge

Danmark baaj - og hvad så?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. december 2000

Men der er intet til hinder for, at den eftertragtede selvstændighed og uafhængighed af Danmark kan blive til virkelighed, om det skal være i morgen. Man skal bare dreje udviklingen i en anden retning og sigte på en løsning, der bygger på grønlandske præmisser. Alting kan jo løses politisk

Siumuts grundprincipper

Agnethe Davidsen
Jonathan Motzfeldt
Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 15. december 2000

Det skal i denne sammenhæng siges, at der skal gøres en forstærket indsats for, at mennesker udefra, der bosætter sig i vort land, og som hermed bliver vore naboer, hurtigere kan integreres i samfundet, specielt med hensyn til sproget

Danskere i klasse A og B

Sermitsiaq
Fredag d. 15. december 2000

Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidigt i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsede rettigheder,« lyder det fra formanden for Siumuts største lokalafdeling

Vi skal videre

Jens Lyberth
Fredag d. 15. december 2000

Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper

Moralens vogtere

Klavs Find
Fredag d. 15. december 2000

Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien

Ondt i sproget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. december 2000

190 studerende har deltaget i undersøgelsen af sprogbrug og holdninger blandt grønlandske studerende. Langt de fleste behersker ikke grønlandsk på modersmålsniveau og over halvdelen føler sig diskrimineret med alt lige fra mobning i skolen, chikanerende tilråb på gaden til en politisk modvilje mod dem. 71 procent har i varierende grad oplevet nedtrykthed over ikke at beherske sproget tilstrækkeligt

Kulturelle aktiviteter

Lars Sørensen
Tirsdag d. 12. december 2000

Derfor bør et folkeslag, der forbereder sig til selvstyre, også prioritere formidlingen af den særlige identitets- og selvværdsfølelse, således at hele befolkningen kan sætte pris på dette og have det inderst inde

I familie med afrikanske bananrepublikker

Karl Therkelsen
Søndag d. 10. december 2000

Fra kl. 20.00 var der "spørgerunde" hvor ordstyreren klamrede sig fast til 2 første spørgere, begge Siumut-sympatisører i en hel time. Den ene var Vittus Jeremiassen og den anden Jess G. Berthelsen, der fik lov til at ævle løs om deres meninger, som vi allerede kan i søvne. Helt afgjort aftalt spil

Den barske erkendelse

Sermitsiaq
Fredag d. 8. december 2000

Et problem, der har ført de europæiske Socialdemokratier - og nu også grønlandske Siumut - ud i en vanvittig populisme, hvor der bruges flere kræfter på at gøre livet surt for etniske mindretal og marginaliserede befolkningsgrupper end på at løse de reelle politiske problemer i samfundet

Ungdommen vil også tage stilling til Thule-radaren

Eleverne i 11.U i Gammeqarfik
Torsdag d. 7. december 2000

Såfremt Landstinget ikke er i stand til at orientere klart om det på en sammenhængende måde, burde de ikke engang tænke på at forhøje deres vederlag

Har du bolig? Har I bolig?

Bendt B. Kristiansen, kandidat til Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. december 2000

Lad os sige, at et barn på 15 år bliver skrevet ind på boligventelisten (ifølge loven må man først blive indskrevet på boligventelisten, når man er fyldt 15), og da ventetiden i øjeblikket 13 år for at få tildelt bolig i Nuuk, får vedkommende først tildelt bolig som 28-årig!

Vi skal diskutere de mange aborter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. december 2000

Der er mennesker, der hævder, at nogle kvinder bruger retten til fri abort som prævention. Det er bare svært at tro, når vi ved, hvor ubehageligt det er - både fysisk og følelsesmæssigt. Men man kan godt forstå påstanden, når nogle kvinder møder op både fjerde og femte gang

Grønlandsk mad bør udnyttes bedre

Maliinannguaq M. Mølgaard
Tirsdag d. 5. december 2000

Som bekendt importerer vi hvert år masser af kødvarer, der ikke altid er sund spise, og dermed også udfører store pengebeløb fra landet. På den anden side er der egenproduktion af kød, der ikke er afsætningsmulighed for, og som ikke kan sælges på grund af de høje priser

Republikken Nuuk

Sermitsiaq
Fredag d. 1. december 2000

Her skal trådene samles - ikke blot for Grønland men for Arktis. Her skal udviklingen foregå. Herfra skal politikudviklingen udgå og de grønlandske erfaringer præge hele Arktis. Centeret for arktisk samarbejde med universitets- og forskerpark, international lufthavn og skibsforbindelser til byer i Europa og Amerika. Det arktiske svar på Californiens Silicon Valley med skyline og forretningsliv og en rigelighed af kultur- og sportsfaciliteter til de snart 15.000 indbyggere

Jonathan tramper på demokratiet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. november 2000

Demokratiet i Grønland fungerer glimrende en enkelt dag hver fjerde år. Det starter om morgenen, når valghandlingen begynder, men enevældet tager over, så snart den om aftenen er slut, og optællingen begynder

Jeg er skuffet over Atassut

Kaali-Gaba Olsvig
Tirsdag d. 28. november 2000

Atassut har fremsat nogle argumenter ..., og disse går ud på, at man ønsker at bane vejen for veluddannede til at opstille til landstinget. Jeg vil sige, at det er meget skuffende, at Atassut har udtalt sig på den måde, hvilket jo er beskæmmende for Atassuts partipolitiske målsætning

Tag jer nu sammen

Sermitsiaq
Fredag d. 24. november 2000

Vi vil opfordre Landstinget til at sætte sig ned og blive enige om de overordnede mål, samfundet har på de forskellige områder, og i hvilken takt målene skal nås. På de efterfølgende samlinger bør man så følge op på, om man nærmer sig målene i den takt, man har besluttet

Landsstyret havde ikke noget at tilbageholde

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 23. november 2000

»Indledningsvis vil landsstyret erkende, at vi naturligvis burde have været i stand til at forklare forholdene vedrørende Puisi meget mere detaljeret, da vi sidste år henvendte os til Landstinget på baggrund af selskabets anmodning om garantistillelse. Dette indrømmer jeg - omend det er for sent.«

Handicap demonstrationen den 23.oktober 2000

Forældregruppen til handicappede børn og unge
Torsdag d. 23. november 2000

Vi savnede virkelig Landstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, han stod "bare" oppe i vinduet og så ned på os. Det er ellers hans direktorat som er "første" instans i forbindelse med at man får et handicappede barn eller bliver handicappet

Boligskandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 17. november 2000

Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig

Var det dog bare et fejlcitat!

Ole Rud
Fredag d. 17. november 2000

Nu står virksomhederne atter flere steder i Grønland i den situation, at de sender arbejdskraften hjem på grund af manglende arbejdsopgaver!

Politiserende embedsmænd?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000

I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd

Hvad snakker man om i Landstinget?

Elisa Jeremiassen
Fredag d. 17. november 2000

Det er de syv institutioner, der har uddannelse, dokumentation og forskning som hovedaktivitet, der har planer om at flytte sammen under et tag for at opnå en lang række synergieffekter for på den måde bliver det billigere for samfundet

Vælgernes vrede virkede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. november 2000

MIDT I DETTE socialrealistiske gråvejr er det alligevel opmuntrende, at politikerne har fået vælgernes vrede at føle. Befolkningen er blevet politiske aktører, som er parat til at gå på barrikaderne for at sætte en stopper for politiske urimeligheder

Løn efter indsats?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 14. november 2000

...Så er det helt i orden at fremsætte stribevis af forslag umiddelbart før fristen for indsendelse af forslag udløber. Forslag der tager længere til at skrive end de har taget at gennemtænke. Hvis det er Landstingsarbejde, så kan vi godt være enige med Kattuseqatigiit, om at det nuværende vederlag er rigeligt.

En alvorlig fejltagelse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 11. november 2000

Vi har skruet tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé

Planløshedens tyranni

Sermitsiaq
Fredag d. 10. november 2000

De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling

Landstinget som skriftestol

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. november 2000

Moralen er, at det er i orden at afholde oppositionen fra at udtale sig kritisk om det siddende styre med risiko for en efterfølgende mistillidserklæring til samme, blot man bagefter undskylder og påtager sig det fulde ansvar

Hovsa-løsning med et snuptag

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

Endnu engang må vi konstatere, at politikerne ikke formår at lægge rammer for grundlæggende samfundsmæssige opgaver. Og når dommens time - kommunalvalg og valg til Landstinget - nærmer sig, føler de selvsamme politikere sig hårdt presset. Det medfører hovsaløsninger - endda ved et snuptag

Følelser og fornuft

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

En betydelig del af den lokale arbejdskraft er kun til stede periodevis, fordi andre aktiviteter prioriteres højere end arbejdet. Eksempelvis er det velkendt, at det generelt er vanskeligt at fastholde lokal arbejdskraft i sommerperioden og specielt i rensdyrjagtsæsonen

Hvorfor er der nu ballade med lærerne igen?

Claus Jochimsen
Fredag d. 3. november 2000

Og så er Landsstyremedlemmets indlæg i øvrigt fyldt med så mange unøjagtigheder, halve sandheder og deciderede fejl, at indlægget i højere grad skaber forvirring end fremlægger fakta, sådan som det ellers påstås

Nyvalg nu!

Sermitsiaq
Fredag d. 3. november 2000

For få dage siden måtte Ole Lynge så selv bide i det sure æble og erkende, at han ikke havde læst på lektien, da debatten om revisionsudvalgets beretning endte i en ydmygende farce. Ydmygende for Lynge, for det samlede Landsting, for den grønlandske parlamentarisme. Og for befolkningen i Grønland

Kære politikere og Aqqaluk Lynge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. november 2000

Folkevalgte politikeres slendrian, grove fejl, manipulation og direkte ulovligheder er så væsentlige nyheder, at vi ikke kan skyde dem ud til fordel for en solskinshistorie. Sådan prioriterer vi, og det bliver vi ved med

Landstingsformanden skal gå af

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. oktober 2000

Hvis Ole Lynge taler sandt, så står det skidt til med demokratiet. Så er folkestyret sat helt ud af drift, og Landstingets arbejde domineres af en magttrust, der ikke viger tilbage for ulovligheder og grov manipulation. Landstingsformand Ole Lynge er vidnet, der har bekræftet det bundrådne broderskab, som bøjer demokratiet for at cementere dets egen position

Pressemeddelelse fra Landstingets formand

Ole Lynge
Søndag d. 29. oktober 2000

Jeg skal dybt beklage, at jeg ikke lod forhandlingen fortsætte om forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber. Jeg påtager mig det fulde ansvar for den fejl, der skete

Lad os så komme videre

Sermitsiaq
Fredag d. 27. oktober 2000

Ikke alene er Landstinget tilsyneladende ligeglade med, hvad befolkningen, dets vælgere og skatteyderne mener, Landstingets flertal er også ligeglad med de demokratiske spilleregler. Landstingets flertal havde på forhånd besluttet, at Puisi-sagen skal begraves, og målet helliger alle midler

Har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 26. oktober 2000

Jeg husker ikke, at nogen af de fremmødte landstingsmedlemmer som deres hovedbudskab skubbede ansvaret fra sig og lagde det over på kommunerne

Smid ikke sten efter politikerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. oktober 2000

I ånden forestillede vi os optøjer med brændende huse, bilbomber, vold og ødelæggelse. Men de visioner sparede vi læserne for, fordi vi ikke vil have skyld for at opfordre til vold

Kære politikere, kom ned på jorden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. oktober 2000

Når Ole Lynge nu selv nævner, at lønforholdene kun kan fastsættes ved lov, strejfer den tanke os, at den vel principielt også kunne fastsættes ved en folkeafstemning, hvor arbejdsgiverne (vælgerne) kunne fastsætte lønnen efter fortjeneste

Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 1999

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 22. oktober 2000

Der blev i 1999 indhandlet 105.741 sælskind, hvoraf 19.756 skind måtte kasseres, hvilket svarer til 18,68 % af de indhandlede sælskind. Tager man virksomhedens nettoomkostninger pr. skind på 458 kr. svarer det til, at man har måttet kassere værdier for mere end 9 mio kr.

Vi har viljen

Sivso Dorph
Lørdag d. 21. oktober 2000

Lærerne har strakt sig langt. De tager mange overtimer, hvorved det store antal ubesatte stillinger er gjort delvis usynlige. Men det har kostet dyrt både med stress og udbrændthed, hvorved også kvaliteten i undervisningen er forringet

Lærerne tager folkeskolen som gidsel

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 20. oktober 2000

Landsstyret ønsker ikke at skabe store forskelle mellem grupper med et vist uddannelsesniveau og som hver for sig har et stort ansvar og yder en stor indsats. Det har Landsstyret heller ikke gjort i forhold til lærerne

Blokade - Man lærer af sine fejl...

Grønlands Lærerforening IMAK
Fredag d. 20. oktober 2000

Man nægter at give lærerne samme fremgang som øvrige grupper. Det er en politisk beslutning, og resultatet bære man så også alene skylden for

Skandalen om Qaanaaq

Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000

120 millioner stopper landsstyret i den nye lufthavn i Qaanaaq, men det er penge smidt ud af vinduet. For befolkningen får ikke bedre beflyvning end hidtil

Politisk skabt utryghed

Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000

Politikerne glemmer, hvad der er vigtigt for at folk kan klare dagen og vejen. Det er boliger, det er en løn man kan leve af, det er et socialt sikkerhedsnet, det er uddannelse, sikkerhed i jobbet, og tryghed ved, at man kan blive behandlet, når man bliver syg

Nepotismens syv samuraier

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Vi er ved at blive sovset ind i en mafia-lignende politisk terror, som tildeler politikerne rettigheder, der eliminerer demokratiet og skaber mismod og frustration hos vælgerne

Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Revisionsudvalget finder ikke, at Landsstyret ved sit svarnotat har løftet sin oplysningspligt, idet Landsstyret ikke har bibragt Landstinget den i Landsstyret kendte viden om de økonomiske forhold omkring Puisi A/S

Undersøgelse af forholdene omkring garantistillelse på 12 mio. kr. for Puisi A/S

Deloitte og Touche
Peter Wistoft
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Landsstyret informerer Landstinget om, at der er tale om et risikofyldt garanti, og at dette bredt accepteres i Landstinget. Landsstyret oplyser dog ikke overfor Landstinget, at der ikke er foretaget en egentlig kreditvurdering af selskabet

Udenrigspolitisk Redegørelse - indledning

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 14. oktober 2000

Landsstyrets strategiske målsætning er at bygge bro mellem det nordamerikanske og det europæiske og derigennem varetage Grønlands vitale interesser

Udenrigspolitisk Redegørelse - Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 14. oktober 2000

Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv

Udenrigspolitisk Redegørelse - Landsstyrets Nye Internationale Ressortsamarbejde

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 14. oktober 2000

Landsstyrets Nye Internationale Ressortsamarbejde

Udenrigspolitisk Redegørelse - Del III

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 14. oktober 2000

Landsstyrets Løbende Internationale Ressortsamarbejde

Civil ulydighed

Sermitsiaq
Fredag d. 13. oktober 2000

Så længe Landstinget synes det er vigtigere at bygge universitetspark end at opfylde de handicappedes berettigede krav, kan politikerne ikke forvente, at folk kan forstå deres lønkrav

Politik og ansvar

Allan Olsen
Fredag d. 13. oktober 2000

Jeg kan godt forstå argumenter, der slår på begavede og driftige menneskers ønske om, ikke at tjene væsentligt mindre i vælgernes tjeneste, end de kunne i det private. Men hvis man vil påhæfte sig mærkatet »ansvarlig politiker«, så må man se andre steder hen, end på sig selv først

Lone Eskildsen, Arnajaraq Poulsen

Inuk Jørgensen
Fredag d. 13. oktober 2000

Louise Kleist

Anden lønudbetaling bør modregnes i de nye høje lønninger

K. Rohmann Hansen
Fredag d. 13. oktober 2000

Min opfordring skal derfor være: Gem lidt af din nuværende forargelse til næste valg!

Levebrødspolitikere eller folkets tjenere?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 13. oktober 2000

Jeg er sikker på, at vælgerne husker dette til næste valg, for vi får jo ikke bedre politikere, end dem vi selv vælger

Folkets politikere, vælgernes ansvar

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. oktober 2000

Forleden kunne vi skrive, at en flok tilrejsende landstingspolitikere havde vraget deres udmærkede anviste boliger for uden skrupler at påføre skatteborgerne ekstra omkostninger på flere hundrede tusinde kroner

Landstingsmedlemmernes lønforhøjelser

Lars Hans Wille
Tirsdag d. 10. oktober 2000

Skal det nu også forstås på den måde, at man kun kan blive valgt, hvis man har en uddannelse

Fremtidens stemme(r)

Sermitsiaq
Fredag d. 6. oktober 2000

Vi er trætte af formfuldendte politikertaler. Vi er trætte af proklamationer og hensigtserklæringer. Vi er trætte af paroler uden indhold. Vi er i det hele taget temmelig udmattede over gang på gang at opleve, at debatten om folkeskolen og det ganske uddannelsessystem bliver snøret ind i nationalisme, sprogdebat og historiske idealer

Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt

Holger Simonsen
Torsdag d. 5. oktober 2000

En ufaglært arbejder tjener cirka 146.000 kroner og en nyuddannet pædagog knap 160.000 kroner om året. Et landsstyremedlems årsløn udgør altså 161 procent af en ufaglært arbejders og 146 procent af en pædagogs.

Man har et niveau til man finder et nyt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 4. oktober 2000

Det er gammeldags dyder vi her snakker om: hæderlighed, troværdighed og ubestikkelighed i det videnskabelige arbejde. Så lad os kalde det en mellemskoleeksamen, som Grønlands statistik her har været oppe til

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer mellem byer og bygder (II)

Grønlands Statistik
Onsdag d. 4. oktober 2000

Grønlands Statistik foretaget en revision af det foreliggende datagrundlag samt indhentet konstruktive kommentarer fra KNI ...

Omvendt Robin Hood-strategi i hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Det er svært at bevare den positive indstilling til hjemmestyrets politikere, når de den ene gang efter den anden - hæmningsløst - forgriber sig på love, værdier og anstændighed. Nu vil de altså stjæle boligerne fra de mennesker, der har mest behov for dem

Børneinstitutioner, alderdomshjem og boligmangel

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Boligmanglen, børnenes vilkår på de forfaldne institutionsbygninger og mangelen på ældreboliger svarer ikke til målsætningen om et sundt liv, og derfor må vi igang med at planlægge med henblik på de kommende år

Skamløst

Sermitsiaq
Fredag d. 29. september 2000

Landstingets formand erkender det jo selv: Politikerne sjusker og laver fejl, de er uforberedte og fremsætter ofte uigennemtænkte og mangelfulde forslag

Politikerløn svarer ikke til indsatsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. september 2000

Med den forhøjelse af medlemmernes indkomst, som de har pålagt skatteyderne, er det mindste, man kan forlange, at landstingsmedlemmerne yder en indsats, der svarer til udgiftens størrelse

Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 26. september 2000

Når man ser sådan et forslag, der starter med noget i retning af "Jeg synes også det er for dårligt ...." så kan man måske ikke fortænke vælgere og journalister i at mene at lønnen er for høj til "de der dovne landstingsmedlemmer"

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Opgøret med tilskudssamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 22. september 2000

Lovforslaget om vandudvinding er et beklageligt eksempel denne zig-zag-kurs. Når det politiske mål er øget privatisering, og nul hjemmestyredeltagelse i produktionen, er det en modsigelse, at landsstyret vil have et offentligt selskab med i den nye vandproduktion

Fra ord til handling

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 22. september 2000

Går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner

Partierne forstår ikke landsstyrets oplæg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. september 2000

Det havde været forfriskende, hvis åbningstalen havde forklaret den nye politiks effekt, så den var til at forstå - ikke bare for borgerne, men også for Landstingets medlemmer, som forbløffende nok stadig tror, at det handler om særinteresser i småtingsafdelingen

Atassuts syn på forslag til Finanslov for 2001

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 20. september 2000

Det er tankevækkende, at det er Atassut - som varm fortaler for privatisering - der stiller krav om udbytte. Mens landsstyrekoalitionen, der grundlæggende har en skeptisk holdning til det private erhvervsliv, lader sig spise af med en sludder for en sladder og accepterer småbeløb eller ingen ting i udbytte

Politikere på bestyrelsesposter

Mogens Kleist
Tirsdag d. 19. september 2000

Fra min side vil jeg sætte som mål, at man ikke længere handler politisk med formandsposterne, men at man arbejder for at besætte posterne med uddannede folk, for der er dygtige og fagligt velfunderede folk blandt os i Grønland. Hvorfor kan vi ikke udnytte dem i højere grad?

Kære Asii Narup

Peter Brix Adsersen
Tirsdag d. 19. september 2000

For at aflede opmærksomheden på den ubeslutsomme slingrekurs i uddannelsespolitikken har landsstyret taget et taktisk skridt ved at gå i offensiven med lancering af projekter om et Center for Uddannelse, Forskning og Dokumentation, i daglig tale universitets- eller forskerpark

Atassuts kommentar til Landsstyreformandens åbningstale ved Landstingets efterårssamling år 2000

Daniel Skifte
Mandag d. 18. september 2000

Efter et løst skøn har vi for længe siden fået en rudekuvert med en regning på mod 5 milliarder kroner til betaling her og nu. Vi har bare ikke åbnet kuverten, for vi har det lige så hyggeligt og det går jo så godt, så hvorfor ødelægge den gode stemning?

Landsstyreformandens Åbningstale til Landstingets Efterårssamling 2000

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Fredag d. 15. september 2000

Økonomisk selvstændighed og højt uddannelsesniveau er grundlaget for politisk selvbestemmelse - ikke omvendt

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Overførsel af medieansvaret til det grønlandske hjemmestyre

International Press Institute
Torsdag d. 14. september 2000

Ved Landstingets behandling af bemyndigelsesforslaget gav fremtrædende politikere udtryk for, at et af Hjemmestyrets resortområder kunne blive at tage beslutninger om god presseskik

Om lam, slendrian og overholdelse af loven

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. september 2000

DENNE SAG har vi håndteret fuldstændig, som vi plejer. Dispensationerne plejer at sidde løst i hånden på landsstyret, men udebliver de, tilpasser vi os virkeligheden i stedet for lovgivningen

Folketingspolitikere på frihjul

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. september 2000

De forstemmende kendsgerninger er, at Ellen Kristensen og Hans Pavia Rosing ikke formidler et troværdigt billede af deres eget arbejde

Formanden svigter Grønlandsfly

Sermitsiaq
Lørdag d. 9. september 2000

Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet

Hvem sagde økonomisk vækst

Poul Krarup
Lørdag d. 9. september 2000

Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem

Afklaring med Danmark nødvendig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. september 2000

Der er ingen tvivl om, at landsstyrets behandling af NMD-spørgsmålet bliver et varmt emne på efterårets landstingssamling. Det er godt. Der er al mulig grund til at få evalueret forløbet og udtænkt en ny strategi

EU-medlemskab

Sermitsiaq
Fredag d. 1. september 2000

Grønland vil også komme væk fra sit problem med at eleverne skal lære mere dansk. EU vil kunne sikre de nødvendige uddannelsespladser på de uddannelser, som Grønland har brug for og på det sprog, som Grønland har brug for

Kampen om vandet

Poul Krarup
Fredag d. 1. september 2000

Historien skræmmer, når hjemmestyret vil være med og kontrollere udviklingen. Så bliver det dyrt, hensynet til vælgerne bliver afgørende, og politiske tilskud bliver styrende

Vi har brug for en bedre skole for både grønlandske og danske børn

Susanne Wistoft
Fredag d. 25. august 2000

Såvel i debatten som i arbejdet med integrationstanken for folkeskolen ser man en langt højere bevågenhed for nødvendigheden af, at dansksprogede børn tilegner sig grønlandsk end det langt mere afgørende for dette lands fremtid, at grønlandsksprogede børn får tilegnet sig det danske sprog

Det faste greb skal holdes

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 18. august 2000

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Uddannelse frem i lyset

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. august 2000

Derfor er det et lille skridt på vejen, når landsstyret nu på næste års finanslov foreslår, at der skal bruges yderligere 30 millioner kroner på uddannelsesområdet. Men det alene gør det desværre ikke

Dumpekarakter til sikkerhedspolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. august 2000

Med sin interne slingrekurs glemmer landsstyret sin vigtigste opgave i denne sag: at beskytte befolkningen. Ingen andre gør det.

Hvis Thule var Nordjylland...

Sermitsiaq
Fredag d. 11. august 2000

Hvis Danmark overhører de grønlandske krav, ved vi, at rigsfællesskabet ikke er en døjt værd, og at det i virkeligheden kun handler om dansk sikkerhed. Så er alt andet blot ordflom, der skal dække over virkelighedens verden

Mangel på raketskjold kan også udløse atomkrig

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 11. august 2000

Hvem skal beskytte os og forsyne os, hvis en lignende katastrofe skulle indtræffe - og hvorfor skulle nogen overhovedet bruge tid på os, hvis de har hovedet fyldt op af deres egne problemer, og vi i øvrigt hverken har strategisk interesse eller kan levere et vigtigt råstof til flyindustrien?

Udløser Thuleradaren igen landsstyrekrise?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 11. august 2000

IA øger sin popularitet, hver gang partiet tager Grønlands parti og plejer landets interesser. Det må Siumut huske på. Siumuts tilbageholdenhed omkring Thuleradaren kan nemlig koste stemmer. Men det kan også i værste fald betyde, at historien fra 1987 gentager sig

Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster

Lise Lyck
Fredag d. 11. august 2000

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland

Stop de galninge!

Sermitsiaq
Fredag d. 4. august 2000

Dette er et indenrigspolitisk anliggende i USA. Våbenindustrien hungrer efter nye, dødbringende opgaver - og der er arbejdspladser i skidtet

Hovedproblemet er boligmangel

Rasmine Johansen
Torsdag d. 3. august 2000

Hvad skal vi med alle mulige kulturelle festivaler og begivenheder, når end ikke hver fjerde af os, har en bolig og et trygt sted at komme hjem til?

En 850 meter lang narresut

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 1. august 2000

Landstinget har besluttet, at Qaanaaq skal have sin egen landingsbane og ligge som den nordligste vendeplads i et fastvinget trafiksystem - uden om Pituffik, Thule Air Base

Sagens kerne

Rune Broberg
Fredag d. 28. juli 2000

Og til Jørgen Wæver Johansen: Det ville klæde dig med lidt ydmyghed og eventuelt en undskyldning. Du er en voksen mand, så lad være med at opføre dig som et lille barn, der ikke har fået sin vilje

Man kan glide i olie

Sermitsiaq
Fredag d. 28. juli 2000

Minus-listen er alenlang, men vi lever i en bedragerisk drømmeverden. Vi vil ikke erkende virkeligheden - at det går ad helvede til på en række af samfundets mest vitale områder

Det kinesiske eventyr

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

51,5 mio. kr. er ødslet bort på et offentligt eksporteventyr, der skulle rette op på den grønlandske økonomi. Højtplacerede embedsmænd og ledende politikere i landsstyret er anklaget for at have løjet og manipuleret for at skaffe investorer til sælprojektet Puisi A/S. En professor i virksomhedsledelse mener, at sagen er et skræmmeeksempel på pamperi

Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Fra hånden i munden

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I rigsfællesskabet skal vi alle være lige. Uanset om man bor i Esbjerg eller Upernavik

Nyt opgør i rigsfællesskabet

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark

Om fup-landingsbanen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. juli 2000

Lufthavnsvæsenet siger, at det under alle omstændigheder skal have base i Pituffik og ikke har planer om at flytte personel til Qaanaaq

Man gør børn fortræd

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. juli 2000

Den præventive effekt af højere straffe kan måske i mellemtiden trænge gennem spiritustågerne hos potentielle krænkere og redde nogle mindreårige

Grønland i festdragt

Sermitsiaq
Fredag d. 21. juli 2000

(På disse linier ikke et ord om, at Prodis løfter i fiskerisagen viste sig tomme)

Javel Hr. Minister

Klaus Eskildsen
Fredag d. 21. juli 2000

Selv urimelige klager ekspederer vi også. Med der visse regler for brug/misbrug af offentligt brevpapir, det er det jeg er fortørnet over. Jeg håber i øvrigt at De inden for Deres Departement har samme ekspeditionstid som De forlanger af os private

Svar fra Yanmar-grossist til Jørgen Wæver Johansen

N. Macey
Fredag d. 21. juli 2000

The boat is privately owned and is not used for official business as suggested by use of the letter-head. Your boat has been purchased as pre-used from a dealer and was previously a demo boat. If there is any specific fault on the engine please discuss the matter with the dealer from whom you purchased the boat

Brev fra Grønlands Bådcenter til grossisten

Klaus Eskildsen
Fredag d. 21. juli 2000

As a matter of fact there is another Yanmar dealer in Nuuk, Amutsiviit Nuuk, which is even owned by Greenland Home rule

Advokatsvar på klage over Grønlands Bådcenter

Henrik Karl Nielsen
Fredag d. 21. juli 2000

Det er således ikke korrekt, når De anfører, at "no such thing was possible" og at "no booking available"

Klage over Grønlands Bådcenter

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 21. juli 2000

I have since yesterday had my secretary try to get in contact with the mechanic, through the authorized dealer, but there they do not even want to mention his name, and everyone incl. the owner of the place have been extremely impolite

Milliongæld til INI A/S

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. juli 2000

Det handler om at overholde loven. Ifølge boliglovgivningen har de enkelte boligafdelinger ret til - efter bestemte regler - at hæve eller sænke huslejen i forhold til boligafdelingens behov for blandt andet vedligeholdelse

Stemme som 16-årig? - Nej!

Steen R. Jeppson
Torsdag d. 20. juli 2000

Jeg tror, at forslaget mere er udtryk for, at IA på sit landsmøde i Sisimiut har manglet klare politiske målsætninger

Om igen, hr. minister

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juli 2000

Sagen er yderst principiel. Politiske embeder skal ikke misbruges til private anliggender. Når det sker, kaldes det magtmisbrug. Men Wæver forstår tilsyneladende ikke sagens substans

Om igen Sermitsiaq

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 14. juli 2000

Og husk på, at det er indholdet og ikke udseendet af et brev, der er det vigtigste

Fra ord til handling

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juli 2000

Men for at trænge igennem det tunge bureaukrati i EU er det nødvendigt, vi får oplært de embedsmænd, som skal bruge systemet, så de kan presse på de rigtige steder

Landsstyret koordinerer ikke godt nok

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. juli 2000

Vi har ikke brug for fri konkurrence mellem landsstyreområderne. Det er et begreb, der hører erhvervslivet til. I politik skal man tværtimod tænke overordnet

Bordet fanger-princippet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. juli 2000

Politikere skal ikke "hjælpes over muren". Hvis de ikke kan klare klatreturen ved egen hjælp, så har vælgerne et problem, der må løses ved næste valg

Vi kan ikke løse ét problem ad gangen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. juli 2000

Mange gode intentioner bliver ved snakken, mens landet skranter, og borgerne vånder sig

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

KIIP spænder ben for de studerende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. juli 2000

Er der overhovedet tegn på, at KIIP interesserer sig for, at for eksempel de decentralt lærerstuderende bliver færdige?

Det grønlandske folk skal selv eje sin vandproduktion

Thorkild Simonsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at økonomisikre etableringen af en produktion af drikkevand i Grønland i størrelsesordenen 500 millioner kroner via salgsgarantier, hvis man samtidig skal konkurrere med en række tilsvarende produkter fra Grønland selv

Blomkålshoveder i blød

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juli 2000

Er Pilersuisoq for dyre med varerne? - Og især: Hvor meget dyrere er Pilersuisoq end Pisiffik?

Tilskud slører virkeligheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. juli 2000

Vores kringlede grønlandske måde at skabe gode erhvervsbetingelser på virker modsat. Vi spænder ben for en fornuftig erhvervsudvikling og baner vejen for projekter som Puisi A/S og ørredprojektet ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Og hver gang koster det os alle det hvide ud af øjnene

Om igen Sermitsiaq

Sermitsiaq
Tirsdag d. 4. juli 2000

Og husk på, at det er indholdet og ikke udseendet af et brev, der er det vigtigste

Det grønlandske folk skal selv eje sin rejeproduktion

Puisi Poulsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Somme tider kan et enkelt ord udskiftet med et andet sætte tingene i et klarere lys - læs selv her ...

Afstemning om Euro

Maliinannguaq M. Mølgaard
Tirsdag d. 4. juli 2000

Naturligvis er det et vigtigt spørgsmål, om vi skal med til afstemningen, for hvis danskerne siger nej og vi stemmer ja, vil danskerne blive ved med at benytte kronen og skal vi så bruge Euro’en?

Demokrati i EU’s regi

Erling Olsen
Lørdag d. 1. juli 2000

Charteret skulle for det første synliggøre, at EU ikke blot var rammen for arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, men også et fællesskab om en række værdier, der ikke kan måles i penge. For det andet skulle det synliggøre, at det ikke blot var systemet, d.v.s. EU's institutioner, som havde rettigheder overfor borgerne, men også. borgerne, som havde rettigheder overfor institutionerne

Vækstcenter tanken bør støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juni 2000

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

Uenige om valgretsalder

Anthonia Petersen
Heidi P. Møller
Ilannguaq Abrahamsen
Johansinnguaq Rosing
Tirsdag d. 27. juni 2000

Med hensyn til valgretsalderens ændring til 16 år er vi nogle elever i 10.U i Paamiut, der er uenige med Inuit Ataqatigiit, skønt vi selv er 16 år.

Hjemmestyret smutter uden om INI A/S

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juni 2000

DET VÆRSTE VED alt det her er dog den selvfølgelighed, hvormed hjemmestyret overtræder de regler, vort lille grønlandske demokrati har besluttet. Gennem en lang årrække har der fundet en ulovlig boligtildeling sted, styret af en række individuelle, personlige behov og ønsker, som administration eller politikere har fundet vigtige nok til at blæse på demokratiet for

Ungdommen svigtes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juni 2000

Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn

Frustration og alkohol er en farlig cocktail

Fatuma Ali
Fredag d. 23. juni 2000

Hvis voldscirklen skal brydes, er det en samfundsopgave at give de voldsramte familier en hånd, samtidig med at vi behandler dem som voksne ved at kræve/forvente noget af dem

Langt fra politiske ønsker til den virkelige verden

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. juni 2000

Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig

Stop nu det pinlige tiggeri

Aase Peitersen
Fredag d. 23. juni 2000

Det er faktisk utrolig svært at se formålet med at bygge en lufthavn i Qaanaaq. Det tror jeg, man skal være politiker for at kunne. De alternativer, der er at vælge imellem, er begge både dobbelt så besværlige og dobbelt så dyre, som det vi har i dag

Demokratiske frihedsrettigheder sikres af FN

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 22. juni 2000

Vi har et medansvar for, at der ikke bliver skabt en ny ustabilitet i verden, bl.a. gennem Pituffik. Demokratiske frihedsrettigheder sikres bedst af FN og ikke udelukkende af USA, Rusland eller andre

Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

Strukturændringer skal sikre vækst

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid

Spekulationer efter den økonomiske debat

Ulrik Rosing
Fredag d. 16. juni 2000

Den politik, som Siumut og IA har ført siden Hjemmestyrets oprettelse, og som hviler på kommunistisk og fundamentalistisk baggrund, har skadet Grønlands økonomi så meget, at den ikke kan og bør fortsætte

Kollektiv overtrædelser af børns rettigheder

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. juni 2000

Direktoratet er vidende om, at fire kommuner i landet overtræder konventionen om børns rettigheder

Værdierne må fordeles bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 9. juni 2000

Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen

Lad USA blive i Thule

Thomas Eisenhardt
Fredag d. 9. juni 2000

Nu vi er ved det økonomiske, vil jeg gerne spørge dig om du har råd til at nedlægge Thulebasen? Der er ca. 650 civile ansatte på Thule air base, det giver en årlig skatteindtægt på ca. 60 millioner kroner

Børn er et fælles ansvar

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. juni 2000

Situationen med de børn, der er så omsorgssvigtede, at de burde have været fjernet fra deres hjem for længe siden, er ikke pludselig opstået fra den ene dag til den anden. De har blot været fortiet. Man har af hensyn til økonomien lukket øjne og ører

Der må handling bag løfter til børn og unge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. juni 2000

En fremsynet politiks møde med finansloven er som at sejle ind i et isfjeld. Når politikerne opdager, at det koster penge at løse problemer, slår de bak. Alene tanken om at skulle spare på allerede eksisterende omkostninger eller ligefrem sætte skatten i vejret, er nok til at opgive den fremsynede politik, og lapperierne fortsætter

USA må betale for sin sikkerhed

Sermitsiaq
Fredag d. 2. juni 2000

Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.

Undervisning af børn, der ikke har grønlandsk som modersmål

Lise Lennert
Fredag d. 2. juni 2000

Sådan som jeg forstår forældregruppens udmeldinger, er der jo ikke væsentlige forskelle mellem deres opfattelse og den førte politik. De synes tilsyneladende også, at eleverne så vidt muligt skal lære de tre sprog, der undervises i, i folkeskolen

Sæt turbo på IT- udviklingen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. juni 2000

Det skal jo nødigt gå, som med en tidligere IT-betænkning, som Grønland kasserede på grund af omkostninger med at føre den ud i livet, men som færingerne siden brugte og høstede gode resultater med

Kan Grønland lære af New Foundland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.

Rensdyrjagt til alle!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. maj 2000

For en halv snes år siden havde alle, som ønskede det, mulighed for at tage på rensdyrjagt. Det var en ganske særlig begivenhed, der skabte de bedst mulige forudsætninger for et godt familieliv

Grønland som retsstatssamfund

Finn G. Becker-Christensen
Søndag d. 28. maj 2000

De høje priser smitter af på de ældre huse i dårlig stand ... I virkeligheden skyldes prisstigningen tildelingen af det areal, der nogenlunde automatisk følger med, når et hus sælges

Vi må erkende problemerne og den onde sandhed

Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000

Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham

Vi har brug for politikere og ikke for tåber

Elisabeth Fensbo
Fredag d. 26. maj 2000

Og endeligt vil jeg lige sige til Samo, at man ikke bliver en bedre politiker af at sidde og sove i Folketinget eller Landstinget i årevis. Politik måles på de resultater, man som politiker skaber for den befolkning, man er valgt af.

Universal Declaration of Human Rights

United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000

Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children

Kommerciel grønlandsk naturødelæggelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. maj 2000

Desuden er det uanstændigt at indhente en faglig rådgivning for derefter at håne den og misbruge den, fordi dens anbefalinger går de politiske holdninger imod

Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

Uengageret grønlandsk boligpolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. maj 2000

Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter

Alle ved det ...

Sermitsiaq
Fredag d. 19. maj 2000

- men så snart det bliver sagt, bryder helvede løs

Er du hjernedød!

Samo Steenholdt
Fredag d. 19. maj 2000

Jo, det skal jeg sige dig frk. Kristensen DU har anklaget alle, lige fra din bedstefar og bedstemor til dem, der lever i dag, hermed er også iberegnet dem, der sidder i landstinget for at være børnemisbrugere.

Kære Martin Ben Shalmi!

Lise Lennert
Torsdag d. 18. maj 2000

Jeg har lyst og vilje til et konstruktivt samarbejde, og derfor vil jeg ikke her gå ind i en debat om, hvad der er lovet eller ikke lovet, og hvilke forventninger Nuuk International Friskole med rette eller urette kunne have til den politiske behandling af forslaget om privatskoler.

»Siku-blok« en skandale i svøb?

Peter Brix Adsersen
Torsdag d. 18. maj 2000

Erhvervspolitik til fremme af omkostningsfuld produktion er uansvarlig og perspektivløs, og politikernes engagement i løsrevne enkeltprojekter giver mig gåsehud.

Atassut om landsstyrets politisk-økonomiske beretning

Daniel Skifte
Onsdag d. 17. maj 2000

Universitetsparken kan det blive det store flotte mål for enden af et marathonløb op gennem skolesystemet, hvor alt for mange falder fra og kun elitens børn når frem

Boligredegørelse

Landsstyret
Mandag d. 15. maj 2000

Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren

Sympati og velvilje er ikke altid nok

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. maj 2000

Det er Landstinget, der er landets øverste lovgivende myndighed - ikke Finansudvalget. Finansudvalget har kun mandat til at klare veldefinerede, uforudsete og uopsættelige bevillingsmæssige opgaver mellem vedtagelsen af de enkelte finanslove.

Hvis IA støtter de demokratiske frihedsrettigheder

Ivars Silis
Fredag d. 12. maj 2000

Er sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?

Vi skal have løst lærermanglen

Lise Lennert
Torsdag d. 11. maj 2000

Andelen af uddannede lærere visse steder ville være uacceptabelt lav, hvis ikke vi greb til særlige foranstaltninger. Derfor har vi præcis til de byer og bygder, hvor situationen er mest alvorlig, opslået et antal stillinger på disse særlige vilkår.

Fremtidens tilkaldte - kun unge og gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. maj 2000

Hvordan skal man i løbet af to-tre år forberede en dansksproget elev, der er på gæsteoptræden med sine forældre, til en ren grønlandsksproget undervisning?

Ungerne i kamp mod alkoholmisbruget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. maj 2000

»Uge 18« er egentlig en mærkelig institution, en slags buffer, der opsamler og »uskadeliggør« de værste udfald mod status quo. Ugen er med til at legalisere, at politiske initiativer, der virkelig vil gøre noget ved de alkoholrelaterede problemer, udebliver resten af året

Patienterne tabte første halvleg

Peder Kern
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det er derfor bedrøveligt at Finansudvalget satte DIH i tomgang med sin forhaling af en velmotiveret ansøgning, der ikke kan løse alle, men dog en væsentlig del af problemerne i sundhedsvæsenet. At der snart er givet flere forklaringer på afslaget, end der er medlemmer gør ikke sagen bedre.

Anstændighed - ja, tak!

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 9. maj 2000

Men gud ske tak og lov, at man er politiker og ikke præst, ikke?

Nye forskelle i lærernes løn

Morten Birck
Fredag d. 5. maj 2000

År 2000 vil da blive husket som året, hvor forskelle i lønnen i praksis blev genindført i den grønlandske folkeskole! Det er en mærkelig måde at fejre, at det er knap ti år siden, at ligelønnen mellem danske og grønlandske lærere blev indført!

Privatskoler og frie grundskoler

Martin Ben Shalmi
Torsdag d. 4. maj 2000

Jeg kan af indholdsfortegnelsen over dagsordenspunkter til forårssamlingen se, at der ikke er et forslag til landstingslov om privatskoler og frie grundskoler

Ulovlig boligtildeling er kutyme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. maj 2000

Det er beskæmmende at høre landsstyreformanden sige, at det gennem mange år har været kutyme at overtræde de gældende regler for boligtildelingen under hjemmestyret. Det er udtryk for intern anarkisme i hjemmestyret.

Denne politiske politiseren...

Lars Mosgaard
Fredag d. 28. april 2000

For mig lyder det som om finansudvalget har modtaget et udmærket forslag til behandling, men at de partout skal finde på en god undskyldning for et afslag i stedet for at tage en egentlig beslutning, og i hvert fald for at slippe for at komme med en ordentlig begrundelse.

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Voksende ventelister - et elendighedssymptom

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. april 2000

Politikerne ryster kritikken af sig og vralter videre i karrieren, ihærdigt stimulerende deres magt og position. Og vi kommer ikke nogen løsninger nærmere

Landstingsmedlemmernes løn og arbejdstid

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 19. april 2000

Diskussionen af landstingsmedlemmers løn tegner et billede af folkevalgte som dovne og pengegriske. Det er svært at genkende, når man som jeg ser bagsiden/indersiden af samme billede

God presseskik - lovgivning eller selvregulering

Frank Jensen
Onsdag d. 19. april 2000

Det vil således bero på den politiske beslutningsproces i Grønland, om man vælger den samme løsning som i Danmark og lader det være op til medierne (og Pressenævnet) at udfylde rammerne for, hvad der skal forstås ved »god presseskik«.

Byggeriet stopper udviklingen

Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til

Loven, der kan knægte ytringsfriheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. april 2000

De to grønlandske aviser, Atuagagdliutit/ Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq, og Tusagassiortut Peqatigiiffiat er begribeligt nok bange for, at Landstinget vil bruge den nye lovgivningsmagt på området til at slå pressen oven i hovedet med. Det var i alt fald Otto Steenholdts forventninger, da han i sin tid foreslog indført, hvad han dengang kaldte en presselov.

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder (I)

Grønlands Statistik
Lørdag d. 15. april 2000

Hvis man går efter de laveste priser, så skal folk i bygderne give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.

En nødvendig håndsrækning

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

I øjeblikket sættes alle kræfter ind på at få færdigforhandlet en gunstig, ny fiskeriprotokol med EU, og næsten uanset hvordan udfaldet af forhandlingerne bliver, vil resultatet kunne måles i form af indtægter til Landskassen og reduktion i udviklingsmulighederne for det hjemlige fiskerierhverv.

Selvbetjening

Sermitsiaq
Fredag d. 14. april 2000

Det kan ikke passe, at politikerne skal have 400.000 kroner plus alt det løse for tre-fire måneders arbejde om året.

Nu kan det fandme være nok!

Tine Pars
Fredag d. 14. april 2000

Det skal være forbudt at misrøgte børn i dette land, såvel som i vores egen personlige bevidsthed som i det offentlige systems bevidsthed og moral.

Barnet i Centrum

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

Men den seneste omtale i den trykte presse om de omsorgssvigtede børn gør virkeligt ondt at læse. Man bliver så vred og harm over de forældre, der behandler deres børn så groft.

Større løn til Landstinget er ok, men..

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. april 2000

Når vi samtidig må konstatere, at det i dag er vanskeligt at finde kvalificerede kandidater, er det endnu en begrundelse for at sætte lønnen op.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Bilag

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Tabeller til beskrivelse af udviklingen

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Øvrige initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Manglen på personale og benyttelse af vikarer betyder endvidere, at der må ske flere overførsler af patienter fra sundhedsdistrikter til DIH, og fra DIH til Rigshospitalet. Omkostningen ved patienttransporter internt i Grønland er steget fra 17,5 mio. kr. i 1998 til 21,1 mio. kr. i 1999.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Strukturpolitiske initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Med henblik på at omsætte koalitionsaftalen i konkrete initiativer, vil Landsstyret ved den kommende efterårssamling fremlægge en Strukturpolitisk Handlingsplan.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Den økonomiske situation og udvikling

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Konklusionen er, at driftsudgifterne i den sidste halvdel af halvfemserne er steget hurtigere end indtægterne. Denne udvikling er særlig uheldig eftersom stigningerne i skatte- og afgiftsindtægterne i perioden er forholdsvis høje.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Indledning

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Landsstyret foreslår, at tilpasning af huslejeområdet mod mere omkostningsægte priser sker over en årrække. Såfremt en stor del af det pres der i dag er på udlejningsboligområdet skal kanaliseres over på andre boligtyper, må udbuddet af disse boliger blive istand til at følge den øgede efterspørgsel.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Såfremt den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende er det Landsstyrets holdning, at der i de kommende år skal arbejdes mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vores samfund. De indledende skridt er taget ved Landstingets vedtagelse af Finansloven for år 2000.

Pressen frygter politisk indblanding

Poul Krarup
Fredag d. 7. april 2000

Pressen i Grønland frygter nu, at landstingspolitikerne med henvisning til særlige grønlandske forhold, vil lovgive om nye presseetiske regler, der skal gælde for pressen i Grønland.

Brian Denbæk

Minik Dorph
Fredag d. 7. april 2000

Erni Larsen

Social hjælp eller selvhjælp

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 4. april 2000

Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.

De gør forholdene endnu værre

Karl Siegstad
Tirsdag d. 4. april 2000

Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.

Fra pressefrihed til pressekontrol

Mogens Blicher Bjerregård
Fredag d. 31. marts 2000

Et politisk indgreb over for mediernes behandling af nyhedsstoffet vil betyde, at politikerne i realiteten kommer til at afgøre, hvordan nyhedsformidlingen skal finde sted og i sidste ende, i hvilken udstrækning pressen må berette om politikernes måde at gribe deres job an på.

»Håbets Børn« for Grønland

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. marts 2000

Og når de så ligger der og roder, hjælpeløse af druk, ruller ungerne dem, fordeler pengene imellem sig og bruger dem i småportioner til lightergas, kiks og småkager, hvorefter de kan være væk i dagevis uden at nogen savner dem.

Grønland og pressefriheden

Ebbe Dal
Torsdag d. 30. marts 2000

Politikerne må forstå, at de er samfundets tjenere, som ikke skal prøve at styre de medier, der skal formidle nyheder og meninger til det grønlandske folk uden politisk indblanding.

Lars Emils første sæl og de andre

Karl Therkelsen
Torsdag d. 30. marts 2000

Den samfundsøkonomiske forskning, som Martin Paldam efterlyser, er en yderst interessant idé Da vil den offentlige opinion få den indsigt i de projekter, der blev til luftkasteller ved brug af spildte millioner, eller rettere sagt flere hundrede millioner tilskudskroner fra den danske Stat siden hjemmestyrets indførelse

Igen, igen, igen . . .

Freddie Pedersen
Torsdag d. 30. marts 2000

Denne rejserapport kunne oplyse, at der ude i Kina var en masse mennesker. Og at de købte varer, både i små og i store poser. Efter denne »grundige markedsanalyse« blev det besluttet at starte eventyret.

Mikrofonholderi

Henriette Kjær
Janus Chemnitz Kleist
Mikisoq H Lynge
Torsdag d. 30. marts 2000

Enhver med bare en smule kendskab til hvorledes det grønlandske samfund hænger sammen, og ved hvad de erhvervspolitiske mål er, må spørge sig selv; hvad Jess G's mål med sine udtalelser er? Det har journalisterne tilsyneladende ikke spurgt sig selv om, når de så gennemført giver udtrykket mikrofonholderi mening.

Håbets Børn år 2000

Gladys Kreutzmann
Karen Heilmann
Torsdag d. 30. marts 2000

Politikerne gav under landstingssamlingen ikke meget håb til børnene. Man må konstatere, at »Børneåret år 2000« blæser i vinden, og at det politiske ansvar for Børns Vilkår ikke har nogen politisk prioritet.

Den offentlige skole, og den private

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men det er netop folkeskolen, der er årsagen til det private initiativ. Hvis folkeskolen havde fungeret tilfredsstillende, ville der ikke være det samme ønske om en privatskole.

Om AG's leder »Ulven kom« af 23. marts

Otto Steenholdt
Tirsdag d. 28. marts 2000

Det er naturligvis ikke til at vide endnu, hvem der har skrevet avisens leder, men den er meget danskpræget ...

Hvem kan hjælpe mig?

Ane Egede
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men får han problemer for eksempel med mangel på bolig, kan ingen hjælpe ham. Han kan måske leve et nomadeliv, som jeg har gjort, siden jeg kom tilbage til Nuuk for ti år siden.

Er du glad Otto?

Pavia Kristensen
Tirsdag d. 28. marts 2000

Det var godt at høre, at der langt om længe sad en i Folketinget, der gad at lave noget, selv om vi i mange år har haft to medlemmer i Tinget.

Partierne har problemer

Sermitsiaq
Fredag d. 24. marts 2000

Embedsmænd skal ikke styre dette land. Partierne må stoppe ævl og kævl og udstyre deres ledere med mandat og styrke, så de kan hamle op mod de professionelle og dygtige administratorer.

Ulven kom

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. marts 2000

Ved at fastholde sig selv i et gammelmandsparti har Atassut stækket sig selv og sine fremtidige muligheder for at være med til at præge landets fremtid.

Skal de studerende betale for politikernes fadæser?

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 21. marts 2000

Den - dengang politisk ansvarlige - startede som vicedirektør i Royal Greenland »som elev«, og efter hvad man hører med en årsgage på 1,7 million kroner. Jeg plejer at sige: Grønlands dyreste elev!

Økonomisk slingrekurs

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Hjemmestyret har været mere optaget af at skabe sig selv historiske monumenter end at sikre befolkningen en sådan udvikling, at den selv kan tage vare på at løse egne opgaver som for eksempel at bygge boliger, drive virksomhed og alt det andet, som kendetegner et veludviklet samfund.

Ord kan ikke erstatte handling

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Vi samtidig må konstatere, at den "almindelige" anlægsplanlægning stadig ligner sig selv - forstået på den måde, at anlægsopgaverne, som skal gennemføres i år 2000, endnu ikke er udbudt i licitation.

Hjemmestyret fungerer for dårligt

Ulrik Rosing
Fredag d. 17. marts 2000

Som en lille trøst vil jeg dog sige: Så længe rigsfællesskabet består, vil Grønland være i gode hænder

Siumut på afveje

Sermitsiaq
Fredag d. 17. marts 2000

I dag sætter IA, Atassut og Kandidatforbundet dagsorden

Mere politisk magtbrynde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. marts 2000

Hvad skal vi i fremtiden tro om lovgivningsarbejdet? Hvilke love kommer til at virke i det praktiske liv, og hvilke ikke? Er det sådan, at love, som landsstyret ikke bryder sig om, bliver syltet med manglende bevillinger?

Landstinget kan lovgive om god presseskik

Lise Lennert
Fredag d. 3. marts 2000

Bekymringen skyldes, at der i forslag til lov for Grønland om ansvarsforholdene på medieområdet er anført, at Grønlands Hjemmestyre får kompetence til ved landstingslov at fastsætte nærmere regler om ansvarsforholdene på medieområdet i Grønland, herunder bl.a. at fastsætte regler om god presseskik.

Politikerne løber igen fra ansvaret

Sermitsiaq
Fredag d. 3. marts 2000

Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.

Ansvaret må placeres

Steen R. Jeppson
Fredag d. 3. marts 2000

Landets politikere og de stærkt politisk farvede bestyrelser står til dumpekarakterer, fordi de ikke kan forvalte økonomien fornuftigt.

Mafiaen i Grønland?

Jørgen J. Hansen
Torsdag d. 2. marts 2000

Vi kan jo nok huske, at der ved valget i 1999 blev talt Puisi A/S stolpe op og stolpe ned! Ja - Puisi A/S skulle faktisk redde hele Grønland.

Tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2000

Vi skal koncentrere os om det vi er valgt til. Vi skal som politikere sikre de ydre rammer for et erhvervsliv, som andre, der har forstand på den slags, skal igangsætte og udvikle.

Endnu et mavesurt politisk opstød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. februar 2000

Sandheden er, at vi bliver bombarderet med politiske budskaber. At de så ofte virker noget tyndbenede er en helt anden sag.

Man skal ikke lovgive om god presseskik

Sermitsiaq
Fredag d. 25. februar 2000

Hvis politikerne vil lovgive om de presseetiske regler, kan vi ikke støtte, at ansvaret for medierne flyttes over til Grønlands Hjemmestyre.

Nanortalik medskyldig, men...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. februar 2000

Bagefter er det let at forstå, at man ikke kan sælge sælspæk til 500 kroner kiloet, men styret af sit desperate behov for beskæftigelse har det været fristende at tro på de tilrejsende troldmænd.

Puisi A/S - Igen et politisk flop?

Bent Møller
Tirsdag d. 22. februar 2000

Jeg troede, at netop de udtrådte bestyrelsesmedlemmer var vores værn mod uvidende politikeres afgørelser i Puisi A/S’s bestyrelse.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Appendix - offentlige finanser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 4. Den generelle økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 3. Fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Fiskeriets helt centrale betydning for det grønlandske samfunds beskæftigelsesmuligheder og levestandard betyder, at Grønland i høj grad er afhængig af forhold, som man kun har begrænset indflydelse på.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.5 Målsætninger i uddannelsespolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.4 Kvalitetsindikatorer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.3 Uddannelsessystemets volumen, omkostninger og effektivitet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr. Til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.2 Uddannelsesfrekvens og elevstrømme

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Grønland har oplevet et stigende frafald på såvel de faglige grunduddannelser som mellemuddannelserne og de videregående uddannelser.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.1 Uddannelsessystemets struktur og organisering

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 1: Strukturpolitiske problemstillinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Set samlet over den seneste 10-års periode er økonomien således ikke vokset, og med de eksisterende økonomiske strukturer er der ikke udsigt til, at den økonomiske fremgang vil blive væsentlig mere positiv fremover.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.

Det handler om demokrati

Robert Petersen
Fredag d. 18. februar 2000

Men hvis vi ser på Hjemmestyreloven, så er det fornuftigvis en lov, der bygger på de demokratiske principper, hvor alle, der er borgere under hjemmestyret, skal have beskyttet deres demokratiske rettigheder.

Den gode skole koster penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. februar 2000

En anden oplysning går på, at en tredjedel af eleverne i 8.-klasserne læser for dårligt, og udvalget refererer desuden et statistisk resultat, der afslører, at kun en procent af udelukkende grønlandsksprogede får en uddannelse over folkeskoleniveau.

Udygtig Puisi-bestyrelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. februar 2000

I NANORTALIK sidder fiskere, arbejdere og kommunalbestyrelse med smerten efter et erhvervseventyr, der aldrig nåede et realitetsniveau, som går ud over en elementær stil i folkeskolen.

Puisi A/S - Hvad med fangerne

Kunnalaat Ananiassen
Tirsdag d. 15. februar 2000

Hvorfor kan medstifterne ikke retsforfølges med anstaltophold og bøde til følge? I stedet for at gøre som i dag, hvor man får det gyldne håndtryk, men alligevel får udbetalt sin løn.

Sæler og mineraler

Johannes Kyed
Tirsdag d. 15. februar 2000

Opfattelsen fremtoner som en typisk velfærdssamfundsholdning. Bare man bruger løs af pengene, så skal det nok en dag lykkes, at finde skatten for enden af regnbuen

Om ikke at udsætte mindretal for forskelsbehandling

Landstingets formandskab
Mandag d. 14. februar 2000

Netop for tiden hører vi og tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande, som vi kritiserer.

Sprogdebat skaber igen splid

Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Vi kan selv - hvis det bliver gjort på den rigtige måde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 11. februar 2000

Et salg af KNI til en dansk butikskæde vil i den henseende være en katastrofe ... Vi risikerer at blive afffaldsplads for ukurante danske varer til tårnhøje priser.

Boligbyggeriet er et matadorspil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 9. februar 2000

Unge mennesker, der gerne vil etablere et hjem, er nødt til at forsøge at indrette sig i en slags klubværelse, som deres kontubernal og hans berusede gæster skal igennem hver gang, de i nattens løb skal på toilettet.

Om pressens rolle

Erik Holmsgaard
Fredag d. 4. februar 2000

I den konkrete sag er millioner af skatteyderbetalte kroner på spil i en sag som kunne være afværget. Nanortalik, fangerne og Puisis ansatte betaler en uhyggelig høj pris for det økonomiske lemmedaskeri, vi alle har været vidne til, men som nogle mener, at vi helst ikke skulle have skrevet om.

Vedr. Puisi A/S

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 3. februar 2000

Mod mulighederne for bedrageri og urigtige oplysninger, er der ingen i denne verden, der kan gardere sig - heller ikke bestyrelsesmedlemmer, landsstyret eller landstinget

Bemanding af bestyrelsesposter til virksomhederne

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 3. februar 2000

For man vil heller ikke kunne indsætte enhver, som ikke har ført et skib eller en kutter, som skipper på et skib eller en kutter.

Puisi A/S skal finde et nyt koncept

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. februar 2000

Vi har alle blandt andet hørt om priser på spæk på 500 kroner pr. kilo!!! Hvem tror på sådan en skrøne? Udover altså lige bestyrelsen, som blåøjet har fundet sig i en hvilken som helst påstand fra de såkaldte samarbejdspartnere.

Skandale på skandale - sidst og ikke mindst Puisi A/S

Daniel Skifte
Mandag d. 31. januar 2000

Det er skuffende for de fangerfamilier som udsættes for direkte tab og bristede forhåbninger. Bestyrelsesmedlemmerne og ledelsen danser videre til det næste luftkastel, mens almindelige mennesker sidder tilbage med problemerne.

Eiffeltårnet kan stadig sælges

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 30. januar 2000

Selv det mest svimle hashvrag har en sundere dømmekraft end den samlede bestyrelse i Puisi A/S

Pølsen uden ende...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. januar 2000

Det var da godt, at Ole Ramlau-Hansen kom ind i bestyrelsen i december og fik sendt en delegation til Kina for at finde ud af, hvad der skete derude, - og hvad der altså ikke skete derude.

Pressemeddelelse fra politimesteren vedr. sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

det er min opfattelse, at der på grund af bevisets stilling ikke findes at være grundlag for at rejse tiltale imod noget medlem af det tidligere Landsstyre for overtrædelse af licitationsloven eller for overtrædelse af loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den samlede konstruktion vedrørende købet af de to kollegiehuse mod betaling af 2,7 millioner kr. og den gamle bygning B 807 er dog af så usædvanlig karakter, at det kan give anledning til overvejelse af, om der er tale om forhold af en sådan grovhed, at en tiltale kan komme på tale i relation til § 6’s sidste led om tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillingens beskaffenhed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq - Bilag

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den 15. marts 1996 afgav Økonomidirektoratet et notat til landsstyreformanden, hvori man blandt andet anførte, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser.

Mer-løn til præster giver ingen vækkelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. januar 2000

Undertiden ringer børn til politiet for at få hjælp til at neutralisere deres rasende og slåssende forældre. Der er selvmord, bevidstløse mennesker i vejkanten, vold, drabsforsøg, undertiden drab - og i alle tilfælde menneskelig fornedrelse af aller værste slags. Og altid er der tale om en nærmest sindssyg beruselse, der skaber total ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed.

Forslag til tværpolitisk sundhedsforlig

Daniel Skifte
Onsdag d. 26. januar 2000

Sundhedsvæsenet bør skilles ud med sin egen administrerende direktør. Denne direktør skal have en solid faglig baggrund for sit arbejde, og skal lønnes derefter. Det er en overvejelse værd, om der skal indsættes en bestyrelse som buffer mellem det politiske system og sundhedsvæsenets øverste ledelse.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse, uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. januar 2000

I dag findes der ikke uddannede grønlændere nok, hverken i Grønland eller udlandet. To-tre procent af befolkningen her i landet har en videregående uddannelse, mens det samme tal i Danmark er 35 og i Island og Færøerne over 40.

Tilbage til jordhytterne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. januar 2000

VED AT ACCEPTERE de meget tårnhøje lejepriser på vakantboliger påtager landsstyret sig ansvaret for en lang række groteske følgevirkninger. Der er eksempler på, at offentligt ansatte med tjenestebolig i ferietiden udlejer boligen til det offentlige til de aktuelle vakantpriser.

Det laver Landstingets Sundhedsudvalg!

Anders Andreassen
Tirsdag d. 18. januar 2000

Et andet væsentligt værktøj, som udvalget har mulighed for at benytte sig af, er at rejse rundt og besøge hospitaler m.m. for på den måde at danne sig et førstehåndsindtryk af udviklingstendenserne.

En talerstol, hvorfra man taler på grønlandsk

Olga Poulsen
Fredag d. 14. januar 2000

I disse år råber vi højt om, at vi skal udvikle et identitetsmæssigt og åndeligt stærkt samfund, og vort sprog er det vigtigste redskab i denne sag.

Det går den rigtige vej - trods alt

Ole Rud
Fredag d. 14. januar 2000

Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.

Behov for nytænkning i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. januar 2000

Forslaget går i korthed ud på, at man hvert år afleverer fem procent af sin kvote til hjemmestyret, der udbyder den i åben auktion. Til gengæld skal tre-procent-afgiften bortfalde.

De syge er ikke vigtigere end andre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. januar 2000

En væsentlig del af det ( Atassut ) kan tilføre landsstyret i sundhedspolitikken, er allerede besluttet i Landstinget. Men på grund af smøleri er det aldrig ført ud i livet. Skiftende landsstyremedlemmer for sundhed har ikke igangsat arbejdet eller ikke gjort det i det nødvendige tempo.

Selvstyre indenfor Riget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. januar 2000

Med udgangspunkt i den »ejendomsret« til alting her i landet, som politikere gennem årene tilsyneladende har haft, og med den nepotisme, vi har været vidne til i det politiske system, skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, hvad et grønlandsk politisk styret retsvæsen kan føre med sig.

For Grønlands fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 7. januar 2000

Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.

Vold skal erkendes som et politisk problem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. januar 2000

I alt 60 mennesker blev behandlet på lægeklinikken. Mange af dem var alvorligt skadede. Nogle var fuldstændigt maltrakteret og ukendelige.

Politiske nytårsløfter - snak eller handling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. januar 2000

Især de unge ... mangler boliger - og ganske særlig i Nuuk. De rejser bort, hvor der er boliger at få. Ofte til Danmark. Eller de lever under helt urimelige og kummerlige forhold.

Sundhedsforlig tværs over partierne

Daniel Skifte
Lørdag d. 1. januar 2000

Politikerne skal overvåges og fastholdes i deres daglige adfærd, pligter, aftaler og valgløfter.

Landsstyreformandens nytårstale

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Lørdag d. 1. januar 2000

Vi skal nu fastholde vores plads i verdenssamfundet og i verdensøkonomien - vi skal tage konkurrencen op - og det kan ikke mere være en undskyldning, at »jeg er blot en stakkels grønlænder«.

En række initiativer vil udbedre lægemanglen

Alfred Jakobsen
Torsdag d. 23. december 1999

Direktoratet har arbejdet målrettet med fremstilling af en ny rekrutteringspjece. Ligeledes er der etableret en hjemmeside på internettet samt udarbejdet en video om »Grønlands Sundhedsvæsen i en brydningstid«.

Med ønsket om et godt nytår

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.

Landstinget sætter gang i inflationen

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

...men vi undrer os på den anden side over, at der ikke sættes mere målrettet ind overfor Nukissiorfiit i forsøg på besparelser

Tilbage til barakkerne

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.

Politisk-økonomisk helhedsløsning nødvendighed

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer

Grønlands egen møntfod og egen nationalbank

Per Rosing Petersen
Fredag d. 17. december 1999

Skal vi stadig underkues udefra og bare følge med strømmen uden egen indflydelse? - Skal vi fortsat tabe menneskelige værdier, der ikke kan vurderes i penge?

Inflationsnytår

Sermitsiaq
Fredag d. 17. december 1999

Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.

Ingen har ansvaret for sagen om frynseskat

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. december 1999

FORKLARINGEN kan også være, at hjemmestyret som skattedirektoratets arbejdsgiver måske vil se noget uvenligt på at blive indstillet til en bøde.

Byggeriet på danske hænder

Sermitsiaq
Fredag d. 10. december 1999

Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.

Om ungdomsråd og æsketrolde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. december 1999

Op som trold af en æske og ned igen på den slappe fjeder. Et ordentligt rabalder, der bare viser sig at være ingenting.

Landsstyret har ansvaret for lægekonflikten

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. december 1999

Det nytter ikke, at landsstyremedlemmet siger, at han ikke vil blande sig i forhandlinger. Det er han simpelthen nødt til, men han kan kun gøre det ved at forlange handling i landsstyret.

Hjælp til selvhjælp

Sermitsiaq
Fredag d. 3. december 1999

Vi taler konstant om sundhedsvæsenets problemer og at lægerne ikke tjener nok. Men hvad med socialvæsenet, der skal rydde op efter politikernes fejlslagne politik gennem årene.

Der er penge til sundhedsvæsenets ansættelser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. december 1999

AG har tidligere på denne plads kritiseret landsstyremedlemmet for ikke at markere sig tilstrækkeligt for at løse rekrutteringsproblemerne. Dengang var det Marianne Jensen. Nu er det Alfred Jakobsen, men intet er ændret. Bortset fra måske, at landsstyreområdet nærmest er helt forsvundet.

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

På vej mod øget økonomisk vækst

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 26. november 1999

Samarbejdet mellem Landstingets udvalg og landsstyret har efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.

Vi kan ikke stoppe udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 26. november 1999

Så vi vil anbefale, at Per Rosing-Petersen arbejder for reel økonomisk vækst og Grønlands virkelighed, og at han lader kulturen tage sig af drømme og fantasier, ellers bør han skifte erhverv.

Er du gal i låget?

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 26. november 1999

Det er muligt, nogle mener, at jeg skriver i en hård tone. Men når man som folkevalgt stiller sig op på landsdækkende tv, og spilder folks gode tid med at sige sådan noget ugennemtænkt og populistisk vrøvl, er man sgu selv ude om det!

- Jeg er grønlænder

Lissi Rasmussen
Fredag d. 26. november 1999

Jeg er grønlænder, og hverken en mere eller mindre »rigtig« grønlænder end ham/hende, som kun taler grønlandsk!!

Politisk familie-kraftcenter nødvendigt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. november 1999

Der skal satses stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet.

Ingen børnepolitik uden familiepolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. november 1999

Vi bilder os nemlig stadig ind, at pædagogik er en medfødt grønlandsk egenskab, og at de grønlandske børn får så megen kærlighed, at den hellige grav er vel forvaret. Men sådan er det ikke.

Den katastrofale lægemangel

Sermitsiaq
Fredag d. 19. november 1999

Landstinget må derfor kræve af landsstyret, at der nu udarbejdes langsigtede løsninger ... Alfred Jakobsen arbejder på løsningerne, men hvor lang tid skal vi vente, og hvor mange mennesker skal dø, før der sker noget. Et af hans problemer er imidlertid, at landstinget ikke vil tage stilling.

Som trold af en æske

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. november 1999

Siumut tænker mere på frynsegoder og personlige fordele end landets og borgernes vel. Siumuts landstingspolitikere er efter IA’s mening selvtilstrækkelige, og deres holdninger er dræbende og ødelæggende for samarbejdet. Sådan var linierne trukket op, da Siumut-formanden, Jonathan Motzfeldt, kom hjem fra Finland.

Pressemeddelelse fra Siumut og Inuit Ataqatigiit

Jonathan Motzfeldt
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 16. november 1999

Der skal sættes initiativer igang, hvor hjemmehørende bliver anvendt med en stærkere profil bl.a. igennem efteruddannelser m.m. Koalitionen er enige om, at dette projekt også skal omfatte Landstingets Bureau.

Et valg er nødvendigt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. november 1999

SIUMUTS HOLDNING til Mikael Petersen-sagen vidner desuden om, at partiet heller ikke har i sinde at lave om på den personorienterede politiske forvaltning, der i højere grad gælder enkeltpersoners »fryns«, end ledelsesmæssige kvalifikationer.

Landstingets efterårssamling '99 set i økonomisk bakspejl

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 15. november 1999

De politisk fastsatte priser og monopolerne giver ikke mulige investorer noget incitament til at etablere konkurrerende virksomheder, eller for den sags skyld at investere i nye virksomheder.

Siumut må styre tropperne

Sermitsiaq
Fredag d. 12. november 1999

Landstingsgrupperne har tiltaget sig mere og mere magt overfor landsstyret. Det er selvfølgelig et sundhedstegn. Landsstyret kan ikke længere regere uden om Landstinget. Og landsstyret er tvunget til at følge de beslutninger, som Landstinget træffer.

Et valg er uundgåeligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. november 1999

Siumuts politik handler mere om enkeltpersoner end om Grønland. Det er ikke den politiske opgave, partiet først og fremmest tager sig af, men hensynet til den enkelte Siumut-politiker. Udnævnelser og ansættelser bygger i højere grad på kammeratskab end kvalifikationer, og det er IA træt af.

Samarbejdsklimaet Landsstyrepartierne imellem bør drøftes på ny

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. november 1999

Befolkningen bør vide at det Siumutparti der normalt bryster sig af at være hjemmestyrets vugge og retmæssige ejer, i dag fremstår splittet og uden en egentlig gruppedisciplin og ledelse.

Tramper på befolkningen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. november 1999

USA vil ombygge deres radaranlæg, så det kan indgå i et missilforsvar, der angiveligt skal forsvare USA mod såkaldte banditstaters eventuelle atomangreb.

Valg - luften må renses

Sermitsiaq
Fredag d. 5. november 1999

Hvad så med alle andre tiltag, landsstyret ønsker at foretage. Hvis det ikke passer Landstinget, bliver de stoppet.

Hul på bylden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. november 1999

I tirsdags gik der hul på en politisk »kræftsvulst«, der gennem mange år har vokset sig større og større, næret af en blanding af siumutsk kammerateri og partidisciplin.

Handicapkonti - Ordførerindlæg fra Atassut II

Daniel Skifte
Tirsdag d. 2. november 1999

Jeg er derfor nødt til at påpege at Landsstyreformanden i sit svarnotat manipulerer med handlingsforløbet

Handicapkonti - Ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit

Lars Sørensen
Tirsdag d. 2. november 1999

Der er ikke længere tvivl om, at landsstyremedlemmet skal stilles til ansvar, efter Landstingslov nr. 13 af den 13. maj 1993 om Ministeransvar.

Handicapkonti - Landsstyrets svarnotat til revisionsudvalgets tilægsbetænkning

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 2. november 1999

Man fik tilladelse af Finansudvalget til rokering af ca. 1.8 mio kr. til handicapkonti i Grønland.

Tillægsbetænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 2. november 1999

Efter Revisionsudvalgets opfattelse underbygger undersøgelsen den kritik, som Revisionsudvalget gav udtryk for i Revisionsudvalgets betænkning EM99/42 af 12. oktober 1999. Endvidere viser undersøgelsen, at Landsstyremedlemmet ikke videregav faktuel viden, selvom han havde denne viden

Udvidet undersøgelse af Finanslovskonto 30.13.10 m.v.

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Den 12. oktober 1998 foranlediger Landsstyremedlemmet, at rokeringen udgår af 2. behandlingen til Finanslov 1999. . .Der gives ingen forklaring på denne ændring, og der er intet, der tyder på, at direktoratets administration har været inddraget i beslutningen om denne ændring.

Handicapkonti bilag 1 - Dokumentoversigt i skematisk form

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Det der nu sker på det områder, er at vi tager overforbruget i 1998, som en regnskabsmæssig forklaring. Den bruger vi så som løftestang til en TB1 på forårssamlingen

Handicapkonti bilag 2 - Skematisk oversigt over påtænkt handlingsplan for genopretning af bevillingen

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Påtænkt handlingsplan for genopretning af bevillingen for konto 30.13.10 for 1998 og 1999 efter det estimerede behov for 1998 af 31. august 1998

Handicapkonti bilag 3 - Skematisk oversigt over, hvorfor ansøgningen til TbII/98 ikke blev gennemført

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Direktoratet vælger mulighed 2, idet det vurderes som useriøst at foreslå mulighed 1, når der netop er vedtaget Finanslovsforslag for 1999 på 78.950 t.kr.

Fænomenet Puisi

Sermitsiaq
Fredag d. 29. oktober 1999

Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.

Mikael kan trække landsstyret med sig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. oktober 1999

Inuit Ataqatigiit, som siden valget ustandseligt har brokket sig over netop Mikael Petersens »fiflerier«, og Siumut, er i dag enige om, at den pinlige sag skulle have været skjult for offentligheden.

Udenrigspolitisk Redegørelse

Landsstyret
Tirsdag d. 26. oktober 1999

Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år.

Politisk storfanger svigter vælgerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. oktober 1999

Det var hans oprør mod Siumut og hans holdning til selvstændighed og måske også til billetpriserne, der skaffede ham de mange stemmer.

Handicapkonti - Ordførerindlæg fra Atassut I

Daniel Skifte
Søndag d. 24. oktober 1999

Hvis landsstyreformanden på det foreliggende grundlag ikke har fattet situationens alvor, så vil vi første omgang stille et mistillidsvotum til landsstyret med afsæt i denne sag. Vi er overbevist om at et stort flertal i salen vil støtte os.

Den ødelæggende sprogdebat

Sermitsiaq
Fredag d. 22. oktober 1999

Det minder i allerhøjeste grad om nazisternes syn på jøderne i Tyskland før anden verdenskrig. Vi har tværtimod brug for at bruge alle gode ressourcer i samfundet for landets udvikling.

Befinder du dig i en anden verden, Otto?

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.

En smag af råddent demokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. oktober 1999

Landstingsmedlem Mikael Petersen har i AG forsøgt at dække over sig selv ved at sige, at det samlede grønlandske demokrati er bundråddent. Han beskylder nemlig både landsstyret og finansudvalget for at have haft kendskab til hans ufine bevillingsstrategi i socialdirektoratet.

Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000

Finansudvalget
Søndag d. 17. oktober 1999

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.

Betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 17. oktober 1999

Efter Revisionsudvalgets opfattelse har der været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget

Finanslovens Hovedkonto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark

Deloitte og Touche
Søndag d. 17. oktober 1999

Vi har således en begrundet formodning om, at overforbruget i 1998 var direktoratet bekendt, og man ville anvende dette som løftestang til TB/1 1999.

Ytringsfrihed og pressefrihed eller krudt og kugler

Roland Thomsen
Fredag d. 15. oktober 1999

Internettet rummer en enestående mulighed for at blive vor tids flyveblade og illegale aviser, som det bliver umuligt for selv de mest ihærdige diktatorer at lukke af for.

Politisk anarki

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. oktober 1999

De bruger deres kostbare tid på blandt andet at diskutere, hvordan de kan komme til at blande sig i den grundlovssikrede ret - ytringsfriheden.

Politiske hjerneceller i arbejde II

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 14. oktober 1999

Jeg synes det er synd for den ærlige åbenhedsproces vi i Landstinget og i Finansudvalget i særdeleshed, har påbegyndt, og som gerne skulle lede til en større forståelse for de politiske beslutningsprocesser

Ungdommen svigtes groft i Nanortalik

Mads Hansen
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Når man så hører om Nuuk kommunes planer om en svømmehal og diskussion om samme, undrer man sig over ,om vi bor i det samme land, , vi ville være glade for nogle få ordbøger.

Mediepolitisk debat påkrævet

Jens Napatoq
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Vi kan forestille os, at de nyeste aviser i den nærmeste fremtid kan udkomme via internet i byerne/bygderne for at nå befolkningen, mens nyhederne er varme.

Finansloven år 2000

Torben Jensen
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Ens surt tjente penge går i stedet til øgede priser på el, vand og husleje samt diverse politikeres fejlslagne projekter og ditto store armbevægelser

Kønskamp i partipolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Også mænd ønsker mere fokus på børn, uddannelse, sundhedsvæsen og alderdom. Også mænd ryster på hovedet af alle de landingsbaner, vi skal have forsynet landet med. Også mænd føler for de børn, der render rundt på gaden midt om natten. Også mænd er socialt indstillet.

Somme tider er det ikke let at være høflig

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 12. oktober 1999

At sige at medierne skal medvirke til at vedligeholde og udvikle samfundets kultur, dets traditioner og identitet, er akkurat ligeså interessant en betragtning som sige, at formålet med en bagerpose er at indeholde wienerbrød og boller

Om at være politisk korrekt

Sermitsiaq
Fredag d. 8. oktober 1999

Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.

Drop Grønlandsbanken

Kurt Kristensen
Fredag d. 8. oktober 1999

Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse. Banken burde skifte navn til »Hovedstadsbanken NUUK« eller kort og godt »MonopolBANKEN«

Børn kan ryge og rejse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. oktober 1999

Det store sorte hul er resultatet af politisk uduelighed, politisk inkompetence og manglende politisk interesse. Der er ikke stemmer i børn. Og slet ikke i de socialt belastede børn.

Politiske hjerneceller i arbejde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. oktober 1999

Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt.

Kostægte priser

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. oktober 1999

Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.

Ødelæggende fiskeripolitik

Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999

Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.

Politisk mundsvejr

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber

Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Det er småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, men der varsles omfattende reformer, der næsten alle i deres grundsubstans virker fornuftige

Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999

Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.

Befolkningens smertegrænse er nået

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. september 1999

Vi overtog med stolthed sundhedsvæsenet fra den danske stat i 1992. Det var helt nødvendigt at overtage det, var budskabet dengang. Den danske stat gjorde det ikke godt nok! I dag er der mange, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med det danske sundhedsvæsen.

Et kammeratligt polyfyllastyre

Otto Steenholdt
Mandag d. 27. september 1999

Det er en styreform, hvor det i sig selv er en kvalitet, hvis man er gammel skolekammerat eller med i partiet, eller med i familien, når en stilling skal besættes eller et gode skal fordeles

Åbningstalen ved Landstingets efterårssamling 1999

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 24. september 1999

Men der er også nogen, der er udelukket fra at gøre deres pligt, og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse. Eller gå ind i foreningslivet ...

Hjemmestyrets tyveknægte må frem i lyset

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. september 1999

... vi (må) håbe, at en eller anden i systemet lækker oplysningerne med tilstrækkelig dokumentation til, at aviserne kan offentliggøre (navnene på de fem skattebedrøvere).

Verdens mest humane retssystem laves om

DR Nyheder Online
Fredag d. 17. september 1999

Det grønlandske retsvæsen bliver kaldt verdens mest humane retssystem, fordi det i hovedreglen er ganske almindelige borgere, der dømmer andre borgere, som er anklaget for en strafbar handling. Og målet med den grønlandske kriminallov er først og fremmest at bringe kriminelle på ret kurs, ikke at hævne en forbrydelse. Politikere og embedsmænd fra Australien og Canada kommer rejsende til Grønland for at få inspiration til reformer i deres retsvæsen. Men nu skal det grønlandske retssystem laves om.

Frynsegodesager

Skatterådet
Fredag d. 17. september 1999

I vort lille beskedne land med de hårde vilkår for overlevelse skaffer toppolitikere og topembedsmænd i slaraffenbyen Nuuk sig fri bil og fri telefon på det offentliges regning. Fjorten af disse Riddere omkring samfundets runde og veldækkede bord har ydermere tilladt sig at snyde med skatten af disse exorbitante løntillæg - fem af dem så groft, at Skatterådet mener de skal straffes med bøder.

Mediepolitisk redegørelse

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Fredag d. 17. september 1999

Landsstyrets overordnede mediepolitiske mål er ... at sikre et alsidigt medieudbud for herigennem at tilgodese borgernes ytrings- og informationsfrihed som en væsentlig forudsætning for demokratiet

Om blufærdighed og dobbeltmoral

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. september 1999

Politikerne ønsker en presse, der ikke river op i skandalerne, men glatter ud, pakker ind og stryger med hårene. De ønsker en presse, der sikrer, at den gamle grønlandske blufærdighed overfor fornedrelse og menneskelig ydmygelse også i fremtiden vil dække over ansvar og skyld.

Royal Greenland og samfundet

Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999

Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.

Siumut vil have god presse, hver dag!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. september 1999

SIUMUTS UTILFREDSHED med den nuværende presse skyldes først og fremmest, at magten over medierne er gledet partiet af hænde. AG er ikke mere en Siumut-avis, som den var det i alt for mange år. Og heller ikke de øvrige medier lader sig længere tryne til hvad som helst.

Jakob Sivertsen må gå

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. september 1999

Skandalerne i Tasiilaq er grund nok. Man behøver ikke overtræde kriminalloven for at blive sat ud af politik. Jakob Sivertsens usædvanligt ondsindede optræden og skandaløse repræsentation af sit land og sin kommune er rigeligt til at sætte ham fra bestillingen.

Grønlandsk udenrigspolitik

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. september 1999

Omvendt er den amerikanske (og dermed Natos) interesse for Danmark i høj grad motiveret af strategiske hensyn, hvor Grønland har spillet og stadig spiller en dominerende rolle.

Royal Greenland skal være mere åben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999

Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.

Det hænger ikke sammen

Sermitsiaq
Fredag d. 27. august 1999

Der er . . . stadig meget langt fra de positive initiativer fra landsstyremedlemmet for økonomi og til folks dagligdag.

Ny kurs kræver handling

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 25. august 1999

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Fundamentet skal være i orden

Sermitsiaq
Fredag d. 20. august 1999

Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.

Græsrodsturismen - et lysende eksempel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. august 1999

Samtidig ødelægger de kuldsejlede projekter Grønlands omdømme. Købte og betalte turistrejser aflyses, samarbejdsaftaler misligholdes, fyrede ledere sviner Grønland til overfor omverdenen. Mange af Grønlands »flagskibe« har på højt niveau - også politisk - været styret uforsvarligt ringe.

Vi kan stadig selv

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Brugbar med omtanke

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Om hunde og faste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. august 1999

DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.

KNI må udsætte revolutionen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juli 1999

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Brug for et børnehotel

Fatuma Ali
Fredag d. 23. juli 1999

I 1998 har Qaanaaq kommune fået 8,4 millioner kroner i skatteindtægter, mens KNI samme år har solgt alkohol i vores kommune for 14,3 millioner kroner. (Der bor 800 mennesker i Qaanaaq og bygderne)

Om agurker og troværdighed

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juli 1999

Det har irriteret KNI’s koncernledelse, at der i befolkningen er udtalt undren over, at en pakke morgenmad uden mælk i bygden Niaqornaarsuks KNI-butik koster 43 procent mere end cornflakes kan købes for i Pisiffik i Nuuk. Og det har især irriteret, at aviserne har taget denne undren alvorligt.

Dette tilbud gælder kun i KNI’s bybutikker

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. juli 1999

Annoncen rejser det - måske lidt ligegyldige spørgsmål: Hvad koster en 5 kroners agurk i Pilersuissoqs butikker i bygderne? - Ligegyldigt, fordi det er sjældent man overhovedet kan købe agurker ude i bygderne:-)

Forklædt som børnevenlig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. juli 1999

Vi har politikere, der hytter sig selv. Politikere, der sørger for, at vennerne fortsætter livet på et velfærdsniveau, som de fleste i landet ikke kan opnå. Politikere, der overser behovet for en ekstraordinær indsats på det sociale område.

Livsfarlig ligegyldighed

Sermitsiaq
Fredag d. 16. juli 1999

Det er imidlertid katastrofalt, at hjemmestyrets første 20 år kulminerer med, at de unge planlægger og dræber deres pædagog. Det er en katastrofal udvikling, hvor vi alle er tabere.

Hjemmestyrets medarbejdere får stemme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. juli 1999

Det medarbejderne i stærke vendinger brokker sig over er, at en af hjemmestyrets egne cirkulærer bliver omgået.

Grønland - 20 år med hjemmestyre

Aqqaluk Petersen
Mandag d. 5. juli 1999

Blandt andet den meget ambitiøse erhvervsudviklingsplan af socialistisk tilsnit i begyndelsen og midten af 1980'erne, primært udtænkt i Lars Emil Johansens daværende landsstyreområde, der i 1987 medførte en de facto bankerot af landskassen.

Landsstyret skal overholde loven

Sermitsiaq
Fredag d. 25. juni 1999

Landsstyreformanden slog allerede i maj flot ud med hånden og lovede, at hjemmestyret ville doble op. Da det ikke var fra landsstyremedlemmernes egne penge eller deres repræsentationskonti, var han nødt til at få bevillingen igennem Finansudvalget.

Dækningsløs journalistik

Tusagassiivik
Fredag d. 25. juni 1999

Vi kender også befolkningen og Landstingets flertal godt nok til at vide, at i denne sag er der fuld opbakning og sammenhold. Så er det nærmest pinligt at se, at nogen søger at misbruge denne gode humanitære sag til at så splid mellem Finansudvalget og Landsstyret - og at Sermitsiaq så velvilligt lader sig bruge i en dårlig sags tjeneste.

Hvor bliver han dog af?

Karl Siegstad
Torsdag d. 24. juni 1999

Man må have det lunt og godt imellem Poul Nyrups patter, eller er der læ under gedebukkeskægget (Mogens Lykketofts). Jeg er nødt til at skrive på den måde, da du helt er forsvundet for mig.

Combus-bestyrelsen i søgelyset

Jørgen Andresen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.

Selvglæde

Mikael Thomsen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Jeg forstår udmærket behovet for at tænke positivt, og at man gerne vil fortælle om de gode tiltag der er i gang. Men det virker utroværdigt at man gør det så ensidigt. Og når borgmesteren så samtidig profilerer sig så stærkt personligt på det, så virker det direkte usmageligt på mig .

Farlig politik...

Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999

I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.

Det omvendte Robin Hood princip

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. juni 1999

Disse 5 glade børn i Niaqornaarsuk skal give 43% mere for deres Kellogs Frosties Corn Flakes, end deres fætre og kusiner i Nuuk

Kammerateri blandt politikere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 10. juni 1999

Der findes et utal af konsulenter i hjemmestyret, som alene er ansat i stillingerne med partibogen som kvalifikationer. Ansættelser, der er svære at kritisere, fordi det bliver for personligt. Men denne ansættelse af Paaviaaraq Heilmann som konsulent i direktoratet for Erhverv, det er ganske enkelt at gå for langt.

Det syge væsen dræber

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. juni 1999

Giv befolkningen et bedre oplæg, end det du gav Landstinget. Vi skal ikke diskutere om visse aldersgrupper ikke skal kunne få behandling for visse sygdomme. Vi skal ikke diskutere om det ene menneske er mere værd frem for det andet. Vi skal have et debatoplæg, som tager udgangspunkt i de reelle forhold, der er i dag.

Sundhedsdedatten der blev væk

Sermitsiaq
Fredag d. 4. juni 1999

Men nu hvor politikerne ikke vil tage stilling til sund hedspolitikken, vil vi opfordre læserne til at komme med deres syn på sagen. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen siger klart, at han nu vil spørge befolkningen, patienterne, brugerne af sundhedsvæsenet.

Ombudsmandssag til politimesteren

Elna Egede
Torsdag d. 3. juni 1999

Det kom tilsyneladende som en overraskelse for Siumut, at beslutningsforslaget, der er sendt fra et mindretal i lovudvalget, fik de andre medlemmer til at stemme for en overgivelse til politimesteren.

Stilfærdig politisk revolution

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. juni 1999

MED TRÆTTE og spændte ansigter, men med ranke rygge stemte de tyve landstingsmedlemmer for en politianmeldelse af det tidligere landsstyre. Det var afslutningen på første omgang i den politiske boksering i magtkampen imellem den politiske magtelite og de nyvalgte landstingsmedlemmer.

Hjemmestyret ud af aktieselskaberne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. juni 1999

Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger.

Appendiks: Ensprissystemet

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Der har i flere år været overvejelser om ændring af strukturen mod priser, som i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen. Der er flere grunde til, at en ændring af strukturen bør ske inden for den nærmeste fremtid

Sammenfatning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Den økonomiske udvikling

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi

Indledning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Politikerne og pressen

Christian Tidemand
Fredag d. 28. maj 1999

Det nytter ikke den ene dag af ville lege stor international statsmand for den næste dag at påstå, at ude fra kommende kriterier for dit og dat underminerer grønlandsk kulturliv. Det runger hult og uovervejet og vidner om vigende dømmekraft.

Fingrene væk fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999

Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter

Hør lærere og pædagoger før dannelse af Børneråd

Benedikte Vahl
Torsdag d. 27. maj 1999

For eksempel kan et barn sige: Jeg græd forfærdeligt, da mine forældre købte hash for 200 kroner i går. Et andet barn siger: Jeg blev rigtig vred, da min mor købte hash for 1000 kroner.

Mens vi råber ad hinanden bliver problemerne større

Hans S. Nielsen
Torsdag d. 27. maj 1999

Så kan man råbe dum dansker efter mig, og jeg kan råbe dum grønlænder og medens vi gør det, tager unge mennesker deres eget liv, børnene får færre og færre lærere, og hjem opløses i druk og vold. Er det prisen, vi er villige til at betale for at importere en udvikling fra Danmark eller er der andre muligheder? Jeg er faktisk så naiv, at jeg virkelig tror, at de der grønlandske rødder findes.

Som en snebold på en fjeldskråning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. maj 1999

En flugt fra bygd til by skal derfor ikke ses som noget negativt, men som den positive følge af, at levevilkårene bliver mere attraktive i de såkaldte vækstområder, så befolkningen i yderdistrikter selv vælger at flytte.

Oh, skræk og rædsel

Sermitsiaq
Fredag d. 21. maj 1999

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

OECD, om Grønlands økonomi: Udvidet indholdsfortegnelse

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Udvidet indholdsfortegnelse - inklusive tabel-, grafik- og tekstboksfortegnelser

OECD om Grønlands økonomi: Referencer

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Litteraturhenvisninger

OECD om Grønlands økonomi: 6. Erhvervsstruktur og fremtidig udvikling

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Denne fjerde søjle omfatter mange forskellige slags aktiviteter og er et vigtigt område med et stort udviklingspotentiale. Hvis der kan skabes et bedre iværksætterklima (jf. Kapitel 5), forekommer det oplagt, at nye virksomheder vil vise sig i denne del af økonomien, selv om det er vanskeligt at forudsige, hvilken slags aktiviteter private erhvervsfolk vil sætte i gang.

OECD om Grønlands økonomi: 5. Forbedringer af arbejdsmarkedet

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

De høje frafaldsprocenter kunne tyde på, at de studerendes kvalifikationer er utilstrækkelige, når de påbegynder deres gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Af en undersøgelse . . . konkluderedes det, at folkeskole- og gymnasieuddannelserne ikke giver tilstrækkelige kvalifikationer til fortsættelse ved en videregående uddannelse hverken i Grønland eller i Danmark.

OECD om Grønlands økonomi: 4. En bedre fungerende økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

En reduktion af subsidierne for eksempel i tråd med den nyligt trufne beslutning om give mindre subsidier til privatejede enfamiliehuse er en ting, der bør overvejes for at bringe huslejerne tættere på det faktiske omkostningsniveau.

OECD om Grønlands økonomi: 3. Modernisering af den offentlige sektor

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Det er vanskeligt at anslå, hvorledes økonomien ville have udviklet sig uden bloktilskuddene, men det kan fastslås med sikkerhed, at den økonomiske udvikling ville have været langsommere, og levestandarden ville have været betydeligt lavere

OECD om Grønlands økonomi: 2. Vigtige karakteristika ved Grønlands økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Set i et længere perspektiv viser udviklingen i den grønlandske økonomi, at bruttonationalproduktet og bruttonationalproduktet pr. capita i faste priser var på samme niveau i 1996 som i 1986. I løbet af samme periode er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i OECD-området steget med 30 procent.

OECD om Grønlands økonomi: 1. Resume og anbefalinger

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Da Grønland allerede er et velfungerende samfund, kan en "big bang"-reformstrategi forekomme alt for risikabel. . . I stedet bør der tilrettelægges en sammenhængende mellemfristet strategi, inklusiv en reform af ensprissystemet, reduktion af den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, deregulering af boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.

OECD om Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

I denne rapport fremlægges resultaterne af et case study af den økonomiske situation og udviklingsmulighederne i Grønland, som har en særlig status i kongeriget Danmark. Dette case study er gennemført i sammenhæng med nogle undersøgelser af regional konkurrenceevne og tiltag i de fjerntliggende landområder.

Send ombudsmandssagen videre til politiet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. maj 1999

Det virker forkert og meget, meget besynderligt, at netop lovudvalget er i tvivl om, hvad der skal ske, når landsstyret på den måde rækker tunge ad demokratiet. Netop lovudvalget må med næb og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt ned på dem, der overtræder den. Også selvom de er gode venner.

AG skal ikke være Grønlands ambassadør

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. maj 1999

Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.

Puisi, pølser, piller og politik

Erik Holmsgaard
Fredag d. 14. maj 1999

Men Jonathan Motzfeldt har reelt ikke hørt signalet fra vælgerne. For samtidig med at hans valgretorik formentlig har fastholdt tvivlende Siumut-kernevælgere, fortsætter han med at bedrive den form for politik, som giver flere og flere kvalme.

Signal-forvirring

Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999

Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.

Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar

Elna Egede
Torsdag d. 13. maj 1999

Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.

Vi skal gøre os klar til den store omvæltning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999

Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.

Kan de snart bestemme sig?

Arnaq Egede
Tirsdag d. 11. maj 1999

Ilisimatusarfik's budget er så stramt at der ikke kan ydes nye computere til eleverne, og det er fordi at politikerne ikke vil give os nye. Men der er godt 60 eller flere aktive studerende hernede, og hvad har vi? Ja vi har 5 computere tilsammen.

Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. maj 1999

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Stop frådset - nu skal der arbejdes

Sermitsiaq
Fredag d. 7. maj 1999

Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Nye ulovligheder i det gamle landsstyre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

Hver gang, der lukkes en skabsdør op i det gamle trafikdirektorat, vælter det ud med beskidte sager, siger nogle af de undrende nyvalgte politikere i Landstinget. Forleden flød der en rigtig stinker ud på gulvet, da det viste sig, at landsstyreområdet og Grønlands Lufthavnsvæsen havde sat demokratiet ud af spillet. Og det var ikke bare sådan, at man havde lempet sig uden om de demokratiske spilleregler. Nej, man gik direkte imod en landstingsbeslutning.

Politikerne skal retsforfølges

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

DEN NYUDNÆVNTE Grønlandsfly-formand, Peter Grønvold Samuelsen, var ansvarlig leder af det landsstyreområde, der ubestridt har fået flest skideballer. Men det er nok mere hans egen skyld end nogen andens. Det har åbenbart været ligegyldigt, hvem hans overordende landsstyreformand var, så gik der kuk i landsstyreområdet. Loven blev sat ud af kraft, og landsstyremedlemmets personlige moral og retsopfattelse blev direktoratets grundlov.

Hån mod vælgerne

Sermitsiaq
Fredag d. 30. april 1999

Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

Borgerne betaler A/S-katastroferne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. april 1999

Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet »tage smækket« for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.

Sig nej til bananrepublikken!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. april 1999

Den anden begrundelse - den med, at andre parlamenter kun sjældent bruger ministeransvarlighedsloven - er pinlig. For mens andre landes ministre i ordentlige (!) demokratier ikke begår ulovligheder, så er det i Grønland sket i dette konkrete tilfælde og i flere andre, som vi tidligere har omtalt i avisen.

Med lov skal land bygges

Sermitsiaq
Fredag d. 23. april 1999

Tilsyneladende er der behov for en gevaldig hovedrengøring og en alvorlig henstilling til landsstyret om at overholde gældende lov. Hvis landstinget ikke kan finde ud af at få ryddet op, kan det være nødvendigt at inddrage politiet.

HST's ordinære generalforsamling

Arne Amstrup
Fredag d. 23. april 1999

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

Ansvaret for Disko skal placeres

Daniel Skifte
Fredag d. 23. april 1999

Allerede nu må det være klart, at de involverede parter ikke fremover kan indgå i betydende tillidshverv på vegne af hjemmestyret.

Borgerne er ikke tilfredse med dommen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. april 1999

Det var ikke, fordi de involverede manipulatorer ikke var bekendt med, at det, de gjorde, var alt andet end regelret forvaltning. Fra flere sider fik landsstyret meget klar besked om, at det var i færd med at begå en række ulovligheder. Det blev derfor nødvendigt at bøje loven og tilpasse fortolkningen af dens paragraffer, så det planlagte kollegiebyggeri faldt inden for dens rammer.

Domino-effekten

Preben K. Larsen
Tirsdag d. 20. april 1999

Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.

Holder den "nyopfundne" byggesten hvad den lover

Mati Frederiksen
Lørdag d. 17. april 1999

Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.

Farvel til forsørgersamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999

Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.

Ny økonomisk politik viser vejen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999

Det der er faren ved hele denne omlægning af forsørgersamfundet, og som bliver udfordringen for politikerne, er den truende inflation, som følger i kølvandt på det, der sker. Politikernes opgave bliver ganske enkelt at sikre, at inflationen ikke slår bunden ud af bloktilskuddet. Hver gang inflationen i Grønland er en procent højere end i Danmark, bliver bloktilskuddet 26 millioner mindre værd.

Tilkaldt arbejdskraft er en dyr løsning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. april 1999

MEN UDVALGET er godt klar over, at administrationsforholdene i Grønland og på Færøerne ikke kan sammenlignes direkte. Der er endda meget store forskelle. Færingernes vilkår er bedre end Grønlands. Der kan køres bil eller sejles til alle steder på få timer. Afstandene er korte, og det meste af den beboede del af landet kan ligge i Nuup Kangerlua med tilhørende fjordsystemer.

Historien gentager sig igen og igen og igen...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. april 1999

Bare det var så let. Så kunne vi læne os tilbage og slappe af og være sikre på, at »den hellige grav er vel forvaret«. Men erfaringerne fortæller os, at der er al mulig grund til bekymring. Det er ikke nok, at politikerne »finder projektet interessant«, og at Jess G. Berthelsen tror på det. Der skal helt anderledes kvalificerede vurderinger til, før man kan satse halvdelen af sin ejendom (aktierne i Sulisa). Og selv med kvalificeret optimisme og overbevisende dokumentation for succes skal et selskab som Sulisa aldrig indlade sig på økonomiske garantier, der kan få så alvorlige følger for selskabet, hvis det alligevel går galt.

Er Grønland også de unges fremtid?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. april 1999

Først og fremmest må man spørge, om vi nu også har tilpasset folkeskolen, uddannelsessystemet, boligbyggeriet, erhvervslivet og beskæftigelsen i øvrigt til de tusindvis af talentfulde unge, der godt ved, hvad det hele går ud på. Har vi sikret os, at vi kan imødekomme talentet og fremdriften hos de mange unge, der de kommende mange år invaderer samfundet.

Disko-skandalen

Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999

Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter

Nedlæg INI A/S!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. marts 1999

ET AF PROBLEMERNE er, at hjemmestyret har forhindret INI i at operere med en omkostningsbestemt husleje. Det var det, hele ideen byggede på, da INI A/S blev etableret, men fordi hjemmestyret indgik en aftale med SIK om, at omkostningerne i forbindelse med offentlige ydelser skulle fastfryses, blev INI stækket og mistede hele sit operationsgrundlag.

Puisi A/S - mest politik?

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.

Offentlig indsigt i udvalgsarbejdet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. marts 1999

SELVOM VI SÅLEDES kan påvise en række mangler ved den nye offentlige adgang til Landstingets udvalgsarbejde, så er det vigtige i denne forbindelse dog, at vi nu får mulighed for at kigge udvalgene over skulderen. Jørgen Wæver Johansen har sendt et budskab om en åbenhed, der med tiden kan føre offentligheden direkte ind i forvaltningen - uden begrænsninger, uden forbehold.

Mere tid til de svage

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. marts 1999

Vi vil ikke give højere lønninger til de, som tager sig af samfundets svageste - børnene, de ældre, de omsorgssvigtede, de syge. Vi vil ikke bygge boliger til folk. Vi vil ikke gøre noget ved de dårlige lokaler ungerne bliver undervist i. Vi gør ikke en helhjertet indsats overfor de børn og unge, der svigtes af voksne enten ved incest eller vold og druk. Ganske vist siger vore politikere, at de gerne vil, men de gør det ikke.

Efterlyses: Visioner i grønlandsk politik

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Onsdag d. 10. marts 1999

Den nyligt overståede valgkamp om pladserne i landstinget og den indgåede samarbejdsaftale mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit om de fremtidige mål for Grønland afslører en skæbnesvanger mangel på langsigtede visioner for Grønland.

Det nye landsstyre

Kristian Kleemann
Onsdag d. 10. marts 1999

Der er boligmangel, der er lægemangel, der er lærermangel, folkeskolerne er efterhånden for små, for slidte og trænger til renovering, kvaliteten af undervisningen er ikke god nok, og alle vil efterhånden have øget tilskud, hvilket medfører pacificering af en stor del af arbejdskraften. De får alle lige en sæk penge. Men, hvor skal pengene komme fra? Èn ting er sikker: De kommer ihvert fald ikke fra rigmandsskatten.

Siumut igen på toppen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. marts 1999

»Hesten skal klappes« grundigt og længe, før den sadles igen. En skattereform skal ikke indføres hu hej. Undersøgelser, konsekvensberegninger, politiske forhandlinger og en vurdering af flest mulige reformprincipper skal gå forud for fremtidens lovforslag på området. Der skal ikke laves skattereform for forandringens skyld, men for fremskridtets, fremgår det samarbejdsaftalens nye specifikationer.

Hvilken vej Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 5. marts 1999

Den spegede situation omkring valget og landsstyredannelsen, de mange utilfredse vælgere og politikere samt den indbyggede uenighed i samarbejdsaftalen mellem landsstyrepartierne især omkring skatten og ensprissystemets afskaffelse lover ikke godt for fremtiden.

Svar på kritik fra Grønlands Arbejdsgiverforening

Ombudsmanden
Torsdag d. 4. marts 1999

Min sagsbehandling tager sit udgangspunkt i en vurdering af, om den påklagede myndighed har begået fejl eller forsømmelser ved sin sagsbehandling. Jeg tager derfor ikke mit udgangspunkt i politiske eller økonomiske følger en klage måtte få.

Det nye landsstyre

Atagu
Torsdag d. 4. marts 1999

Inklusive Siumuts medlemmer af landsstyret

En idé til Robin Hood og de raske svende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. marts 1999

Det er urimeligt, at mennesker, der kun lige akkurat tjener nok til at overleve, skal betale skat. De farer med det samme på socialkontoret for at få penge til skatten.

Landstingets arbejdsform, betænkning

Landstinget
Tirsdag d. 2. marts 1999

Kommissionens arbejde kan resumeres således, at der ønskes et styrket Landsting, der skal have egen udvalgsfunktion, en juridisk- og økonomisk funktion og vejlednings- og rådgivningsfunktion i øvrigt. Samtidig foreslås, at Landstinget samles 2 gange årligt med en samling på ca. 10 uger om foråret og en samling på ca. 10 uger om efteråret

Farlig farce

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999

Ombudsmandsinstitutionen fungerer ikke. Sagsbehandlingen varer ofte flere år - måske på grund af politisk pres - og institutionen lever ikke op til sit formål, nemlig at være vogter af borgernes retssikkerhed

Moderat venstresving

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999

Men Grønlands Arbejdsgiverforening ser gerne, at det nye landsting og landsstyre vil gøre op med mange af de "gamle" forestillinger om at fiskeri og landbrug nødvendigvis skal drives med offentlige tilskud.

Siumut blæser i vinden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. marts 1999

Landsstyreposterne er ikke noget, der skal forhandles om. Her er det kvalifikationer, der gælder, og det kræver ikke personforhandlinger i landstingsgruppen. Det er ikke fryns, der skal uddeles, men samfundets topposter, der skal besættes af stjernedygtige mennesker, som er i stand til at tage den udfordring op, det er at rette op på de landsstyrede problemområder.

Slapt regeringsgrundlag

Sermitsiaq
Fredag d. 26. februar 1999

Ja, vi har ikke en gang råd til en ordentlig folkeskole, der kan forberede eleverne på en videreuddannelse. Vi har ikke råd til de nødvendige lærerkræfter, vi har ikke råd til de nødvendige undervisningsmidler, vi har ikke råd til de nødvendige lokaler i den livsnødvendige folkeskole. - Men vi skal have en forskerpark. Hvor er prioriteringen? - Eller vil det nye landsstyre fortsat producere tabere?

Derfor blev Per Rosing-Petersen valgt

Lasse Wellander
Torsdag d. 25. februar 1999

Manden har jo fået oceaner af plads i aviserne og i Qanorooq, hvor han har kunnet bygge luftkasteller og fabulere frit om de fleste ting i almindelighed og om trafikpolitik og om Grønlandsfly i særdeleshed.

Daniel & Co. var for frelste og røg ud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. februar 1999

Den rolle er Inuit Ataqatigiit ikke indstillet på at overtage, og det ses allerede i samarbejdsaftalen, der mest af alt ligner et IA-oplæg, som Siumut har været med til at redigere. Der er lagt op til en planøkonomisk udvikling, eller hvad man kalder den stagnation og tilbagegang, som et centralt styret erhvervsliv uundgåeligt indebærer. Men det vender vi tilbage til.

Er danskerne ligeglade med Grønland?

Henning Prins
Tirsdag d. 23. februar 1999

Jeg synes, det er synd for den grønlandske befolkning, at den skal tages ved næsen med en hel masse snak om grønlandsk selvstændighed, når det faktisk er umuligt at få mere selvstændighed end den, Grønland har i dag. Hvis Grønland virkelig fik sin frihed og blev skilt fra Danmark, så ville den enkelte grønlænder hurtigt finde ud af, at han/ hun var blevet ufri. Ufri og fattig.

Protestvalget næsten afklaret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. februar 1999

Og protesten kom til udtryk på mange måder. For det første var der utilfredsheden med, at de store, tunge problemer i sundhedsvæsenet, på folkeskole- og uddannelsesområdet og på boligområdet ikke løses, men tvært imod vokser os over hovedet. Dernæst var mange vælgere trætte af de samme gamle "politikernisser", hvoraf mange er blevet valgt igen og igen på det bare ingenting Og så var der den interne utilfredshed indenfor partierne.

Aftale ved etablering af landsstyrekoalitionen

Inuit Ataqatigiit
Siumut
Mandag d. 22. februar 1999

Politisk aftale mellem Siumut og Inuti Ataqatigiit 2. februar 1999.

Atassuts forhandlingsoplæg til dannelse af nyt landsstyre

Atassut
Lørdag d. 20. februar 1999

Specielt i Nuuk skal de mange lejligheder der gennem de sidste mange år er blevet overført fra den sociale boligpulje til brug for tilkaldt arbejdskraft føres tilbage til den sociale boligpulje. Det skal ske ved at hjemmestyret entrerer med private investorer, der opfører boliger, som hjemmestyret og andre virksomheder med behov for tjenesteboliger langtidslejer af det private boligselskab.

De gamle partier fik en lærestreg

Sermitsiaq
Fredag d. 19. februar 1999

Her og nu er det allervigtigste åbenhed og reel information til en befolkning, der ikke engang kunne blive orienteret om valgets resultat på valgaftenen. En væsentlig del af den demokratiske proces, som valget er udtryk for, er, at vælgerne bliver orienteret om valgets resultat.

Et forudsigeligt valgresultat

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. februar 1999

Trods de sure miner siger AG tillykke til Jonathan Motzfeldt og hans 30 kolleger i et nyt landsting. De får brug for solidt og slidstærkt arbejdstøj. Alle store samfundsspørgsmål trænger til en fuldstændig omlægning i mål og strategier. Grønland er stoppet og fryser fast i slædesporet, og der skal en hidtil ukendt stort indsats til, for at få slæden i gang igen.

På sit bedste aftenskoleengelsk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. februar 1999

Det er pinligt for Grønland, at vi med vores lovgivning på skole og sprogområdet holdningsmæssigt har placeret os i selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk

Stem på dem, der vil forbedre uddannelserne

Sermitsiaq
Fredag d. 12. februar 1999

Vi er i fuld gang med at smadre det grønlandske arbejdsmarked, fordi vi er afhængige af, at de danske fagforbund ikke blokerer Grønland. Det betyder, at de danske fagforbund bestemmer lønudviklingen i Grønland, der således bliver bestemt indirekte af lønudviklingen i Danmark. Igen får ønsket om selvstændighed og uafhængighed et skud for boven.

Pamperiet lever

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. februar 1999

Derfor må vælgerne på tirsdag den 16. februar stemme på modige kandidater til dette Landsting. Folk, der alvorligt mener at ville gøre noget for at skære ned på det ualmindeligt store fråds, der finder sted i hjemmestyret. Folk, der ikke vil finde sig i skattesnyd. Vi skal væk fra pamperiet og have reelle folk til at styre landet.

Kammerateri blandt levebrødspolitikere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. februar 1999

Laannguaq Lynge siger mere end direkte, at landsstyret forsøger at haste sager igennem finansudvalget, for ad den vej at kunne fiske stemmer fra vælgerne. De sager, der er tale om, kunne man nemlig sagtens have taget beslutning om tidligere. Det eneste formål, der er med at haste sagerne igennem her lige før valget, er køb af stemmer. Mikael Petersen håber, at alle de, som har købt en Q-23, med baggrund i hans forslag om, at de skal have erstatning, vil stemme på ham 16. februar. Det er så tydeligt, så man næsten tror det er løgn.

Hvorhen, Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 5. februar 1999

Politikerne må vise, at de har format til at fortælle vælgerne, hvad der er råd til, og hvad der ikke er råd til. Vi gider ikke have politikere i landstinget, som vælges på populistiske forslag, og som løber fra valgløfterne, når de er valgt ind, fordi det viste sig, at løfterne var umulige at gennemføre.

Debatten om frynseskatten skal fortsætte

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. februar 1999

Det er værd at tænke på, at den såkaldt frie bil også er skattepligtig for den SIK-lønnede kommunale chauffør, der kører et eller andet monstrum af en bil hjem til huset hver aften, fordi den ellers ville blive ødelagt af hærværk på kommunens parkeringsplads. 20.000 kroner værs’go’!

Mens Grønland synker

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 3. februar 1999

Jeg har ikke set den sidste film om Titanic, men jeg har hørt om forliset, at orkestret spillede mens skibet sank. Sådan oplever jeg denne valgkamp. Orkestret spiller mens skibet synker

Dansksprogede vælgere med bind for øjnene

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. februar 1999

DANSKSPROGEDE vælgere føler sig ladt i stikken af KNR, fordi der, endnu ikke har været valgudsendelser på dansk. Til gengæld har der været en lang række grønlandsksprogede udsendelser både i radio og fjernsyn - sidst et vælgermøde i Qaqortoq. Det er godt, der sendes grønlandsksprogede valgudsendelser, men det er skidt, der ikke sendes danske. Kun Radioavisen, Qanorooq (gennem nogle tekstede indslag) og den trykte presse tænker på de dansksprogede vælgere.

Siumut i klemme

Sermitsiaq
Fredag d. 29. januar 1999

Men heller ikke her tør Siumut skære igennem og fortælle hvad man vil. Samfundet har ikke råd til det hele, slet ikke når vi ikke er i stand til at uddanne de faggrupper, der er så hårdt brug for. For at blive uafhængig af det udenlandske arbejdsmarked er det nødvendigt, vi uddanner de fag, vi har mest brug for, og at der stilles krav til de uddannelsessøgende.

Grønlands chance

Peter Pars
Torsdag d. 28. januar 1999

Det nye landsting må sikre de private erhverv konkurrencemæssigt lige muligheder. Hjemmestyret skal drosle sine erhvervsengagementer ned og nøjes med at skabe rammerne for et socialt velafbalanceret samfund, hvor den enkelte ikke blot får muligheder men også afkræves ansvar.

Sæt priserne på bygdevarerne ned

Ole Møller
Tirsdag d. 26. januar 1999

Som indbygger i yderdistrikterne er det svært at acceptere, at KNI er i færd med at opkøbe butikker uden for landet. Forholdene i landet bør rettes op først, før man begynder at tænke på at købe butikker i andre lande.

Husk på lyspunkterne

Ole Rud
Fredag d. 22. januar 1999

Den nuværende erhvervsstruktur hæmmer i sig selv erhvervsudviklingen, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet. For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som gælder for de private virksomheder.

Den forfejlede politik

Sermitsiaq
Fredag d. 22. januar 1999

En fordel er, at landstinget på efterårssamlingen vedtog, at Grønland skal være en valgkreds. Vi må håbe, det betyder et nyt landsting med rigtige landspolitikere, der tænker på hele samfundet, og som tør gennemføre de nødvendige reformer, så vi får frigjort penge til at skabe rammerne for den økonomiske vækst, vi alle hungrer efter.

Boligsituationen bør være central valgsnak

Hans Kleist
Torsdag d. 21. januar 1999

Hvorfor får Royal Greenland stadig tilskud? Hvorfor får KNI stadig tilskud? Hvorfor får Grønlandsfly tilskud? Hvorfor får de selskaber, der blev skabt med henblik på at skulle køre rentabelt, stadig tilskud, mens befolkningen i uhyggelig grad mangler boliger? Det kan ikke blive ved med at være sådan, og det skal der rettes op på.

Bliv dog voksen Ellen!

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. januar 1999

Ellen, du opfører dig som et barn, der ikke får sin vilje, hver gang du bliver kritiseret. Med den utrolig store vælgeropbakning, du fik ved folketingsvalget, er det på ingen måde nødvendigt for dig at markere så kraftigt, hver gang du føler, at nogen træder dig over tæerne.

Atassuts efterhånden noget grumsede image

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. januar 1999

Sammen med de barnagtige skænderier mellem Otto Steenholdt på den ene side og Ellen Kristensen/Johnny Henriksen på den anden har vælgerne fået et noget grumset billede af Atassut. Det stuerene parti, de pæne og nydelige mennesker viste sig at være for svage til at få renset ud, da der kom grus i maskineriet.

Vågn op vælgere!

Erik Jensen
Onsdag d. 20. januar 1999

Hvorfor skal vi vente et par generationer med at skifte en "dårlig" politiker ud? Derfor kære vælger, vågn op! og stem ikke bare blindt på de politikere du har gjort før i tiden!!! Men tænk dig om, se hvor tiden er gået hen og spørg dig selv, om politikerne er gået samme vej?

Fryns på frynsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. januar 1999

SKATTESNYDERIET i landsstyrets mange direktorater er vel det, vi i avis-jargon kalder en god historie. Men det er også en sørgelig beretning. Den vidner ikke om administrativ slendrian med indberetningen af frynsegoder til skattevæsenet, men om noget langt værre - nemligregulærogforsætlig overtrædelse af skattelovgivningen.

Et valg uden alternativ

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 14. januar 1999

Valgets største joker synes at være den nye valglov, der gør hele landet til en kreds. Man kan kun håbe på, at det medfører, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil dominere i landstinget fremover. Det vil næsten ikke være til at bære igen at skulle høre på landstingspolitikere, der også er borgmestre i deres hjemby, nævne byen i hveranden sætning uanset hvilken politisk problemstilling, der er til debat.

Gammel IA-politik støvet af

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. januar 1999

Men så kommer Inuit Ataqatigiit med et program, der lover indførelse af en rigmandsskat, der skal skabe bedre forhold til de dårligst stillede. Josef Motzfeldt mindede på pressemødet om, atman måler et samfund på, hvordan de dårligst stillede har det.Og han fremhævede, at netop de dårligst stillede altid har haft Inuit Ataqatigiits aller største bevågenhed.

KNI i strid med egne forudsætninger

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 14. januar 1999

Så længe ensprissystemet ikke er officielt afskaffet og erstattet af noget andet, så skal det håndhæves - ikke mindst af KNI Pilersuisoq, der - som et vigtigt led i ensprissystemet og som en garanti for tålelige levevilkår i bygderne- betales for at løse den samfundspålagte opgave det er, at sikre vareforsyningen i bygderne til nærmest-liggende bypriser.

Skattesnyderi i Hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. januar 1999

Et er, hvis et fattigt menneske med familie i sin nød "glemmer" at opgive en fortjeneste (han ville nu nok kunne få hjælp til at klare sig), et andet når samfundets absolut mest velstillede (top-politikere og top-embedsmænd) misbruger deres magt til at sikre sig økonomiske fordele. Det er fyringsgrund, og det er vælgerne, der skal fyre politikerne, hvis ingen andre vil.

Opgaven skal løses bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 8. januar 1999

Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.

Vælgerne sætter dagsordenen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. januar 1999

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende svar.

Ordinært valg uden dramatisk årsag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. januar 1999

Det er et ganske almindeligt, ordinært landstingsvalg, der holdes en måned før sidste frist for at afkorte den almindelige politiske sløvhed, der altid opstår forud for et valg. Men den måbende danske befolkning fik altså at vide, at landsstyresamarbejdet i Grønland var sprængt efter længere tids vanskeligheder, og at der uundgåeligt kommer en ny koalition efter valget.

Udtalelse vedrørende Landsstyreformandens nytårstale 1998/99

Daniel Skifte
Mandag d. 4. januar 1999

Endvidere behandlede landsstyreformanden miljøspørgsmålet grundigt over 10 linier, mens erhvervslivet kun tildeles en enkelt linie og landets økonomi slet ingen omtale fik. Det er selvfølgeligt meget skuffende.

Årets torsk 1999

Karl Therkelsen
Fredag d. 1. januar 1999

Som læserne måske har forventet har der været mange paptorsk i vore farvande, det kan også aflæses i Royal Greenlands indhandlingsprognoser, de forventer nemlig overskud i år.

Landsstyreformandens nytårstale 1998/99

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 1. januar 1999

Kærligheden er en stærk kraft, og der er blevet dannet familier på tværs af sprog- og kulturforskelle. En række af vores unge har rod i både den grønlandske- og i den danske kultur. Og det kan være en fordel på mange måder, men det har også sin pris. Det er for eksempel ikke uden omkostninger at være grønlandsk i sit hjerte og ikke kunne tale sproget. Jeg ønsker, at vi kunne lære at værdsætte og bruge hinandens stærke sider - til glæde og gavn for vores elskede land.

Dronningens nytårstale 1998/99

Dronning Margrethe
Torsdag d. 31. december 1998

.. den 5. juni kan vi fejre, at vi har haft en grundlov i 150 år. Det er tankevækkende, at FNs Menneskerettighedserklæring blev vedtaget for 50 år siden, netop 100 år efter, at vor grundlovs fædre sad og baksede med at give Danmark sin frie forfatning.

Det nødvendige valg

Sermitsiaq
Onsdag d. 30. december 1998

At valget udskrives til den 16. februar - og ikke til den 4. marts, som ifølge forfatningen er udløbsdato for det siddende parlament - kan ikke tolkes som et dramatisk skridt, men et nødvendigt skridt, for at dette land atter kan få en politisk ledelse som har magt og kraft til at skabe nye løsninger, der ikke bare passivt afventer at olie, guld og diamanter en dag langt ude i fremtiden skal dukke op af undergrunden - eller afgrunden, som man let kan fristes til at sige.

Nyt år - ny valgperiode

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. december 1998

1998 BLIVER HUSKET som det år, landsstyret blev klar over, at det nok ikke gik helt så godt med økonomien som påstået. Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansens og tidligere statsminister Poul Schlüters folkeforførende hurra-slogan "det går ufattelig godt" er i nogen grad afløst af mere realistiske budskaber.

Et syv procents skudhul i landskassen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. december 1998

Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre.

Det grønlandske økonomiske system

Martin Paldam
Onsdag d. 16. december 1998

Hvor meget af dynamikken skyldes udvalg af fornuftige embedsmænd i København og offentlige støtteforanstaltninger? Svaret giver sig selv - næsten ingenting! En forbløffende del af vores dynamik skyldes "tilfældige" folks initiativ, arbejdsevne og opfindsomhed - ofte ude i den yderste jyske kartoffelrække. Pludselig opdager statistikken, at der er opstået en anseelig konfektions-virksomhed med mange tusinde ansatte, ud fra et hovedsæde på en beskeden sidegade i Brande. Og sådan er der mange historier; men ikke i Grønland, hvor systemet kvæler den slags spirer.

Skrøbelige argumenter

Birger Poppel
Lørdag d. 12. december 1998

Det er altid en overvejelse værd, hvornår man som offentligt ansat skal kaste sig ud i en stærkt holdningspræget diskussion. I tilfældet Paldams artikel i Sermitsiaq, har jeg dog i ligeså høj grad overvejet spørgsmålet: hvornår kan man tillade sig at lade være.

Mytedannelser om den grønlandske økonomi

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 12. december 1998

Mit indtryk af den aktuelle debat om det grønlandske samfund er, at det hele mestendels har været fordrejet og fuld af mytedannelser. Hvad er det, der sker? Er det et borgerligt kobbel hunde, der vejrer morgenluft? I alt fald er det en sand kakafoni af højreorienteret tuden vi er vidne til.

Det stadigt skrøbeligere rigsfællesskab

Martin Paldam
Lørdag d. 12. december 1998

Nu har jeg i snart 6 år fulgt forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne på rimeligt nært hold, og jeg kan bekræfte den almindelige avislæsers indtryk af, at det aldrig har været dårligere. Da folk ved, at jeg interesserer mig for disse ting, er der mange, der fortæller mig, hvad de mener. Ét går igen i alt, hvad jeg hører: Færøerne bør vi i hvert tilfælde hurtigst muligt holde op med at undertrykke - de fortjener den frihed de ønsker.

Tro dem ikke før et valg!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. november 1998

Tryghed er noget, der kommer af velstand, ikke rigdom nødvendigvis, men velstand. Nok velstand til ikke at være sulten, ikke at fryse, ikke at blive våd, ikke at være syg uden at få hjælp, ikke at blive slået, ikke blive udnyttet, misbrugt. Tryghed er arbejde, bolig, venskab, kærlighed.

Ensprissystemet

Jens Napatoq
Torsdag d. 19. november 1998

Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.

Det er ikke så enkelt, Mikael

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. november 1998

Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.

Dommere over folkevalgte

Ole »Atiia« Jeremiassen
Torsdag d. 12. november 1998

Forholdene i dag er så vanskelige (kort sagt, når man ikke er medlem af Siumut), at en direktør, der på grund af sit misbrug af økonomiske midler var fyret, alligevel ikke er smidt ud af sin personalebolig på trods af den store boligmangel. Han blev ansat som konsulent af socialdirektoratet.

Farvel og tak

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. november 1998

Der er imidlertid en snigende fornemmelse i befolkningen af, at der er et eller andet helt galt med den grønlandske økonomi, som for alt i verden skal fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til efter næste valg...

Udskriv nu det valg

Sermitsiaq
Fredag d. 30. oktober 1998

På sundhedsområdet vil ventelisterne bliver længere, udgifterne til vikarer og evakueringer stiger, og samtidig med at man lukker sengepladser på Dronning Ingrids Hospital og rundt om på kystsygehusene på grund af personalemangel stiger brugen af de dyre senge på Rigshospitalet.

Skattefrit fryns til hjemmestyreansatte

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. oktober 1998

Hvis det skulle vise sig, at nogle af skatteunddragerne er landsstyremedlemmer eller sidder i en høj stilling i hjemmestyreadministrationen, så har vi ikke brug for dem. Skatteunddragelsen kan ikke henføres under uvidenhed. Det er hjemmestyret selv, der har lavet skattereglerne, som andre må rette sig efter - til punkt og prikke - også selvom det for mange chauffører er en dyr fornøjelse at tage bilen med hjem.

Valg vil rense luften

Sermitsiaq
Fredag d. 23. oktober 1998

Fire års regeringssamarbejde med Atassut har vist sig at være en boomerang. Atassut har tjent stemmer på, at de menige landstingsmedlemmer i flere debatter er gået direkte imod landsstyret og deres egen partiformand. Atassut er i dag Siumuts største trussel. Med den midterpolitik, der føres af alle partier, er et IA-Atassut samarbejde ikke længere en umulighed.

Slingrekursen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. oktober 1998

Den skipper, der står til søs uden mål, vil altid klage over vindens retning (Seneca)

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 10. oktober 1998

Fra Atassut skal vi lægge kortene på bordet: Det kan blive nødvendigt at regulere skattetrykket for at skaffe flere indtægter til Landskassen til helt nødvendige udgifter. Vi satser på at det kan ske i forbindelse med den planlagte afskaffelse af ensprissystemet i en række af de større kommuner. Her skal skattetrykket alligevel skal tages op til en revurdering for at udligne det prisfald afskaffelsen vil medføre for de faste udgifter til el, vand og varme samt et forventeligt fald i priser på dagligvarer som følge af lavere fragtudgifter i de kommuner, der berøres af afskaffelsen.

Visionerne mangler

Sermitsiaq
Fredag d. 9. oktober 1998

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt sagde på sin fødselsdag, at han er skuffet over de mange danskere, der var ansat i Hjemmestyret, da han overtog landsstyreformandsposten sidste år.

Et narrespil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. oktober 1998

Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Redegørelse for turismen - en håbløs udgivelse...

Jens Brønden
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Redegørelsen er et stort blændværk, som prøver at efterlade det indtryk, at turismen er et langt bedre erhverv, end vi hidtil har anet. Ved hjælp af forskellige definitioner på, hvad en turist er, forsøger Peter Grønvold Samuelsen at få det til at se ud, som om turismen er et af de bærende erhverv. Hvis han får samlet en tilpas stor kreds af troende, der ser frem til et evigt turismeliv med en halv milliard i valutaindtægt om året, så kan han gøre skeptikerne til skamme. Og så vil endnu flere begynde at tro, at turismen er en bæredygtig erhvervssøjle.

Til landets bedste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis som for eksempel turismeredegørelsen og trafikrapporten - men ofte bliver de ikke placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområder sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omverdenen.

Landskassen får gamle regninger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. oktober 1998

Overskridelserne på finansloven er vel i virkeligheden en række lovbrud, fordi de alt for ofte kan begrundes med dårlig styring, elendig planlægning og en ladhed, der for nogle områders og problemers vedkommende er administrativ lemfældighed, som bør føre til fyring.

Tre tvivlsomme sager

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. september 1998

Det handler om sundhedsvæsenets overskridelser på finansloven, om den manglende effekt af det kommende boligfinansieringstilbud for private og sidst nyheden om, at 87 procent af alle flypassagerer ikke betaler deres billet.

Uha, 42 millioner i merforbrug!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. september 1998

Vi har nemlig et sundhedsvæsen, der bemandingsmæssigt for en stor del bygger på vikarer. Der er langt fra fastansatte nok, og tre-ugers vikarer, som vi har mange af, er dyre. Vi må betale, hvad de vil have, og vi flyver dem frem og tilbage, indkvarterer dem dyrt og uhensigtsmæssigt og får i yderdistrikterne næppe det helt store udbytte af dem, fordi den gamle sundhedsstruktur kræver grønlandsk indsigt og faglige forudsætninger i usædvanlig bred forstand.

Inuit Ataqatigiits replik i åbningsdebatten

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 21. september 1998

Så snart det i nok så vigtige landstingsudvalg kan observeres, at denne og hint medlem - og sågar udvalgsformænd igen møder uforberedt op og uden en stillingtagen til de forskellige spørgsmål - bliver dette ikke kun et forsinkende led, men også et element der forringer den kvalitet man kunne have opnået som et slutprodukt.

Åbningstalen ved Landstingets efterårssamling 1998

Landsstyret
Fredag d. 18. september 1998

Det bliver en tung gang på jord for et selvstændigt folk - en selvstændig nation - hvis befolkningen sakker bagud med uddannelse. Vi er nu godt i gang med at uddanne os, men vi må gøre det endnu bedre i de kommende år.

Landsstyret "glemmer" at regere - Landstinget "glemmer" at reagere

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998

Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.

Sommerferien er forbi - arbejdet skal i gang igen

Arne Amstrup
Fredag d. 18. september 1998

Virksomhederne oplever et stadig større problem hos de 15 til 17-årige, som ønsker praktik, da de ikke kan tale dansk. Lad os sammen give vore børn en bedre fremtid med optimal indlæring og uddannelse.

En arbejdsplads er en menneskeret

Bent Svenbæk
Lars Sørensen
Fredag d. 18. september 1998

Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads.

En finanslov med problemer?

Peter Pars
Fredag d. 18. september 1998

Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!

Hvem kontrollerer landsstyret

Sermitsiaq
Fredag d. 18. september 1998

Demokratiet i Grønland har det ikke godt. Landsstyret har alt for lette muligheder til at undlade at gennemføre landstingets beslutninger. For landstingsmedlemmerne er ikke gode nok til at gennemskue landsstyret og hjemmestyrets administration.

En samlet grønlandspolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. september 1998

EN SAMLET politisk målsætning er simpelthen en forudsætning for, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Og så er det ligegyldigt, om vi går ind for den ene eller den anden befolkningspolitik. Det er nødvendig, at de, der trækker os fremad gennem udviklingen, trækker i samme retning. Det går ikke, at nogle arbejder med decentralisering og andre med centralisering. Så spilder vi ikke bare kræfter, men penge og tid. Og ingen af delene har vi for meget af.

Fremrykning af anlægsdelen af finansloven med et halvt år

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 16. september 1998

En fremrykning af tidspunktet for vedtagelsen af finanslovens anlægsafsnit med et halvt år fra 1. november til 1. juni vil lette kommunerne i deres budgetlægning og det vil få afgørende indflydelse på byggetakten og formindske den pukkel af uafsluttede anlægsopgaver, vi hidtil har måtte skubbe fra år til år.

Lighed for loven

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. september 1998

Otto Steenholdt er i dag en bitter mand. Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved folketingsvalget i marts, og han prøver så i stedet at ramme sin overmand gennem hendes valg af livspartner og sekretær.

Fem nødvendige reformer for det grønlandske samfund

Anders Fogh Rasmussen
Tirsdag d. 8. september 1998

Jeg tror ikke, at det er realistisk at forestille sig Grønland som en selvstændig nation. Dels er folketallet for lille og det økonomiske grundlag for spinkelt til at bære alle en selvstændig nations institutioner. Dels er den grønlandske økonomi meget sårbar over for konjunktursvingninger og udsving i fiskebestandene. I al den tid, jeg kan forudse, vil Rigsfællesskabet være nødvendigt for Grønland.

Teletariffer skal dække renovering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. september 1998

Der er slet ingen tvivl om, at Tele Greenlanderet godt foretagende. Men det er blandt andet på grund af selskabets monopolstilling, der uundgåeligt betyder, at taksterne på de forskellige ydelser er for høje. Det er i alt fald uomgængeligt, at byrden for boligrenoveringerne lægges på de forkerte skuldre. Nok skylder selskabet hjemmestyret penge, men den gæld kunne nok afvikles i et andet tempo, hvis ikke man lige stod og skulle bruge pengene til renoveringer, som boligbrugerne burde betale.

Ændring af lov om valg til Landsting

Landsstyret
Fredag d. 4. september 1998

Forslaget indeholder en ændring af inddelingen i landstingskredse, således at der fremover kun vil være 5 valgkredse, idet de tidligere landstingskredse Sydkreds, Midtkreds, Diskokreds og Uummannaq kreds sammenlægges til en landstingskreds benævnt Vestkredsen.

Overforbruget

Sermitsiaq
Fredag d. 4. september 1998

Finansloven ligner desværre politikernes forsøg på i sidste øjeblik at skabe sig en platform, så de kan blive genvalgt, i stedet for at være det nødvendige styringsredskab mod større økonomisk vækst og dermed større uafhængighed.

Planøkonomiske krampetrækninger

Sermitsiaq
Fredag d. 28. august 1998

Udviklingen i Grønland står i stampe. Alle initiativer dræbes af udvalg, konferencer, konsulenter, gode hensigter og forkerte investeringer. De offentligt ejede virksomheder får lov til at dræbe private initiativer, uden at politikerne blinker, selv om det er direkte imod deres udtalte politik om at øge privatiseringen.

At mene er at gøre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. august 1998

Et af problemerne er, at grønlandske politikere - og måske også alle os andre - er bedre til at snakke end til at handle. Vi kan blive ved med at pladre til den lyse morgen, og vi kan tale så højt, at naboen uden problemer kan følge med. Men det meste bliver ved fuldemandssnakken. Det bliver ved ingenting.

Det går ikke godt nok...

Sermitsiaq
Fredag d. 21. august 1998

Dagens Sermitsiaq er på flere fronter et vidnesbyrd om omsorgssvigt, administrativ uduelighed, en elendig laden-stå-til-holdning; som gør hverdagen unødigt besværligere. Det går simpelthen ikke godt nok i dagens Grønland.

Om begrænsninger i adgangen til rensdyrjagt

Pâviâraq Heilmann
Torsdag d. 20. august 1998

Ombudsmandssagen endte med, at der med henvisning til lov om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt lov om naturfredning, diskriminationsloven og konventioner herom ikke har været lovhjemmel til 3-årsreglen, som fandtes i en bekendtgørelse om fredning af og jagt på rensdyr i 1996.

Jagtsæsonen er igang igen - også på Landsstyret

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 20. august 1998

I stedet ser vi en praksis de forskellige steder, der bevirker; at en familie bestående af to voksne og to børn får tildelt hele tre rensdyrlicenser - ét til hver af forældrene samt til barnet, da denne ligeledes kan ansøge om en licens, at et andet ægtepar på andet år hver især ligeledes får det glade budskab at måtte skyde to rener, at en nyankommen også får tildelt et på trods af manglende våbenerfaring og som slet ingen jagterfaring har i sit eget hjemland, før han nu får mulighed for at stresse rensdyrbestanden heroppe

»Kørekort« til jagt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 19. august 1998

Specielt er ønsket om på forhånd at udelukke danskere fra jagten de første par år udtryk for en skidt moral. Paaviaaraq har fundet et pænt ord for det. Han kalder det nationaldiskrimination, mens andre kunne finde på at kalde det racisme.

Derfor går det galt

Mads Hansen
Fredag d. 14. august 1998

Der er to love som hjemmestyret under ingen omstændigheder kan lave om på. Den ene er tyngdeloven og den anden er loven om udbud og efterspørgsel, jævnfør en tidligere artikel af Anders Nilsson - har du penge kan du få, har du ingen må du gå...

Befolkningens sundhed

Sermitsiaq
Fredag d. 14. august 1998

Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed.

Statsministeren og iværksætterne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. august 1998

Tankerne om liberalisering og privatisering bliver hentet frem ved højstemte lejligheder, men når det kommer til benhårde realiteter i landstingssalen, viger selv et liberalt parti som Atassut tilbage for et øget privat engagement i det grønlandske erhvervsliv.

Glemmer Du, så husker jeg...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. august 1998

Det er så nemt at være bagklog, men mange ting ville alligevel have set anderledes ud i dag, hvis de grønlandske landspolitikere ikke var blevet grebet af en kollektiv beruselse i de glade 80'ere.

Vestnordisk samhørighed blot en floskel?

Sidsel Hansen
Lørdag d. 1. august 1998

Jeg føler, at vi alle fra Grønlands side var skuffede over planlægningen og deltagelsen af de grønlandske ledere. Turen var fra Grønlands side arrangeret af Sorlak. Vi så ikke meget til dem, da de trods vores aldeles udmærkede hotel, flyttede til et andet (og dyrere) hotel. Endvidere kunne de åbenbart ikke køre i bus som os andre, men skulle absolut leje deres egen private bil.

Det forpligter

Sermitsiaq
Lørdag d. 1. august 1998

I Danmark får 50 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen, her i landet er det ti procent. Det betyder, at ungdommen i Danmark har væsentligt større muligheder end de unge i Grønland. Det er vanskeligt her at vurdere, hvornår Danmark var nede på, at ti procent af en årgang fik en studentereksamen, men mon det ikke er for omkring 50 år siden.

Manglende kendskab til Grønland?

Martin Dahl
Fredag d. 10. juli 1998

En åben debat omkring, hvordan denne gæld kan nedbringes, er derfor at foretrække. Det vil sikkert også kunne fjerne den lidt "småtskårne" tvivl om, hvorvidt Grønlands såkaldte gulddrenge fortjener deres løn.

Private klager over licitation

Poul Krarup
Fredag d. 10. juli 1998

Det er hver gang vi prøver at give tilbud på en større opgave til Hjemmestyret. Så bliver vi snydt. Sidste gang jeg prøvede det, brugte det pågældende selskab mit tilbud og hentede en pris hjem fra leverandører direkte i Danmark. Men i øvrigt blev min løsning brugt både med opsætning og produkter, siger en af de private handlende.

På vej mod følelsessamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 3. juli 1998

Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.

Folkeskolen uden lærere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. juli 1998

Det er snart på tide, at vore politikere kommer ned fra deres ophøjede ro og får det store overblik over, de problemer, der findes i det virkelige samfund. Den almindelige borger på gaden vil have et sundhedsvæsen, der er til at stole på, en skole, der giver børnene den undervisning, de har krav på og et netværk til at tage over, hvis alt går galt. Når disse ting er i orden, kan man altid se, om der er penge tilovers til at lege for.

NOGET AT RAFLE OM

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. juni 1998

Hvad vil der ske, hvis der virkelig blive tale om et olie- og gaseventyr i Grønland som i Nordsøen? Ja, i et svagt øjeblik kan tanken virke så skræmmende, at man næsten ønsker, at hullet på Fyllas Banke vil være så tør som sandet i Sahara.

Kære Grønland - Tak for hjælpen!

Flemming Jensen
Tirsdag d. 30. juni 1998

I en tid hvor Færøerne har høstet foragt för en primitiv afpresningsstrategi, hvor man ikke kan se forskel på politikere og pressionsgrupper. Og hvor danske politikere har glemt stavelsen "for" i "forhandle". Da styrkes Grønlands anseelse, når landets repræsentant insisterer på, at politik er meningers brydning - ikke sjakren med mærkesager.

En nærmere forklaring fra de to Siumut-politikere er påkrævet

Ellen Kristensen
Tirsdag d. 30. juni 1998

Den 16. juni kom det frem i den danske radioavis, at Hans Pavia Rosing i modstrid med tidligere udtalelser vil stemme for Pinsepakken, selv om der ikke af Nyrup-regeringen sikres et særligt renoveringstilskud til Grønland.

Venstre støtter renoveringsfond, når behovet er klarlagt

Anders Fogh Rasmussen
Fredag d. 26. juni 1998

Hvis jeg kender Mogens Lykketoft ret, gik manøvren ud på at lokke Ellen Kristensen til at stemme for Pinsepakken, uden at give andet end løse hensigtserklæringer om en mulig og eventuel renoveringsfond for Grønland til gengæld. Det er udtryk for en betydelig politisk modenhed, at Ellen Kristensen afviste denne studehandel.

Professionelle bestyrelser

Poul Krarup
Fredag d. 26. juni 1998

Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser.

Renovering er ikke nok

Sermitsiaq
Fredag d. 26. juni 1998

Hjemmestyret skubber en kolossal regning foran sig, som bliver sværere og sværere at betale. Faktisk bør den regning indgå i en vurdering af Grønlands økonomi og bør stå som en gæld på landskassens regnskab. Det vil tvinge landsstyret til konstant at vurdere, hvor meget man er kommet bagud med disse fundamentale samfundsopgaver.

Må vi bede om fair play!

Arne Amstrup
Fredag d. 26. juni 1998

Et løbsk KNI der ukritisk tillades at forvalte samfundets midler i stedet for at disse eksempelvis anvendes til renovering af skoler og institutioner vækker ikke beundring - men kun dyb bekymring.

Urimelig støtte til Grønland

Politiken
Torsdag d. 25. juni 1998

RESULTATET er, at boliger, skoler, institutioner og ledningsnet adskillige steder i landet nu angiveligt er i så elendig en forfatning, at det vil kræve investeringer i størrelsesordenen tre-fire milliarder kroner at rette op på forsømmelserne. Et stort beløb i en svag økonomi. Men dog ikke større end at opgaven i løbet af f.eks. en 20-års periode vil kunne løses. Mange grønlændere fandt det da også pinligt, da landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i efteråret begyndte kampen for at få ekstraordinær dansk støtte til projektet.

Grønlands folketingspolitikere

Nicholas Symes
Mandag d. 22. juni 1998

Statsret: I Grønland hersker der for tiden tvivl om, hvem de grønlandske folketingspolitikere repræsenterer. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt har i de grønlandske medier givet udtryk for, at Grønlands folketingsmedlemmer repræsenterer Grønland, og at de skal respektere de lokale grønlandske partiers ønsker. Ud fra en statsretlig synsvinkel er Landsstyreformandens antagelse forkert.

Selvstændighed men når vi har råd

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juni 1998

Indirekte siger undersøgelsen altså, at vælgerne bestemt ikke ønsker selvstændighed på bekostning af velfærd og levestandard. Så der står Jess G. Berthelsen (Siumut) alene med sin spand, potte og stearinlys, og han får næppe stemmer til sin politik, hvis han altså stiller op til landstingsvalget. Tværtimod ser det ud til, at de fleste vælgere støtter Atassuts politiske linje i forholdet til Danmark.

Amatørpolitikere i Folketinget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. juni 1998

TROVÆRDIGHED er nu et ord, som må give Hans Pavia Rosing nervøse trækninger. Han indrømmer i et interview på side 3, at hans svingende synspunkter måske kan forekomme andre mærkelige. Det er en mild underdrivelse. Hans Pavia har ved at nægte at bruge sine parlamentariske muligheder gjort sig til grin med kritikken af Ellen Kristensen for et par uger siden.

Færø-politikere fra Grønland

Aktuelt
Onsdag d. 17. juni 1998

Det var godt nok en smule komisk at lytte til Radioavisen i går morges og formiddag. I udgaven klokken 8.00 ville den grønlandske politiker Hans Pavia Rosing ikke love at stemme for pinsepakken. Men en halv milliard kroner til en fond for renovering af bygninger i Grønland ville med stor sikkerhed gøre ham mere pinse-stemt. Klokken 9.00 bragte Radioavisen den modsatte historie - også med Hans Pavia Rosing som kilde. Han garanterede nu pinsepakken.

Vedrørende tilskud til renoveringer

Ellen Kristensen
Tirsdag d. 16. juni 1998

På baggrund af den sidste tids debat vil jeg først udtrykke min skuffelse over, at vi i Grønland har en landsstyreformand, der kan tillade sig at sige om en, at man er en amatør, bare fordi man tager en beslutning, der går imod hans egne meninger.

Nu rejser jeg tilbage til Danmark!

Sven Gudman
Tirsdag d. 16. juni 1998

Jeg føler mig ikke på nogen måde tilkaldt. Jeg søgte og fik en stilling, som Grønlands Hjemmestyre havde opslået. Jeg var til ansættelsessamtale og blev ansat, præcis som hvis jeg havde søgt en stilling i Ishøj.

Havde brug for 2 uger - fik 12 timer

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 16. juni 1998

Jeg har to uger endnu til at beslutte mig for hvordan jeg så vil agere . . Jeg taler med Mogens Lykketoft stort set hele tiden - men for mit eget vedkommende, der har jeg altså brug for en tænkepause for at gøre min stilling op

Grønland kan spænde ben for pinsepakken

Morten Langager
Ulla Østergaard
Mandag d. 15. juni 1998

Det grønlandske folketingsmedlem Hans Pavia Rosing (S) får den afgørende stemme, hvis regeringen som ventet indgår forlig om pinsepakken med Enhedslisten og SF. Han udelukker ikke, at han - mod at stemme for pakken - vil afkræve regeringen et løfte om at lave en fond på en halv mia. kr. til renovering af nedslidte offentlige bygninger i Grønland.

Pas nu på Jess G.

Sermitsiaq
Fredag d. 12. juni 1998

Danskerne skal ud af Grønland. Det er konklusionen på den artikelserie, som Berlingske Tidende har startet i denne uge. En artikelserie, som er meget unuanceret og enøjet i sine konklusioner, og hvor man har på fornemmelsen af, at journalisterne går efter en bestemt opfattelse af Grønland. Og SIKs formand Jess G. Berthelsen bærer ved til bålet.

Grønland eller Socialdemokratiet?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 11. juni 1998

Det betyder at Hans Pavia Rosings stemme er afgørende for om pakken kan vedtages. Han skal derfor med sig selv og sit parti afgøre, om hans solidaritet ligger hos os i grønland eller hos det danske socialdemokrati

Hvor meget hykleri er der plads til?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 7. juni 1998

Hans Pavia Rosings stemme vejer lige så tungt som Ellen Kristensens. Skal vi forvente at Hans Pavia Rosing stemmer nej til "Pinsepakken" - nu hvor den ikke kommer til at indeholde en renoveringsfond for Grønland?

Grønland eller Venstre

Sermitsiaq
Fredag d. 5. juni 1998

Man kan undre sig over Ellen Kristensens reaktion og håbe på, at hun ændrer synspunkt. Hvem står nu efter nogle få måneder i folketinget Ellen Kristensens hjerte nærmest? - det borgerlige Danmark eller den grønlandske landsstyrekoalition, der består både af Siumut og Atassut.

En lus mellem to negle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. juni 1998

IFØLGE ELLEN Kristensen følte hun sig ved mødet på finansministerens kontor, et møde der kom i stand på foranledning af Siumuts folketingsmedlem Hans Pavia Rosing, som gidsel i et dansk indenrigspolitisk slagsmål.

Forespørgselsdebat om muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 1. juni 1998

Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv

Det skæve Grønland

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. maj 1998

Der er kun 200 meter i fugleflugtslinie fra pladsen foran Brugsen til landstingssalen i Nuuk, men der er alligevel en verden til forskel på dem, der med en bajer i hånden i al slags vejr er overladt til sig selv, og dem, der luner sig i ministerbilen, mens ministersekretæren slæber den tunge attachemappe.

Kære Landsting - se dog fremad

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. maj 1998

Hverken landsstyreformand Jonathan Motzfeldt eller partiernes ordførere gav noget egentligt bud på, hvordan vi skal klare de væsentlige problemer vores økonomi står overfor de kommende år; problemer, der er udmærket beskrevet af embedsmændene i den redegørelse, der var baggrunden for debatten i Landstinget.

Som i Ny Guineas jungle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. maj 1998

En primitiv stamme i Ny Guinea satte snorlige landingslys i det skovklædte bjergterræn i junglen, bakke op og bakke ned. Fra luften lignede det fuldstændigt den landingbane, de havde set ved byen nede i lavlandet, og her havde de lagt mærke til, at der landede store fly med rige forsyninger fra et eller andet fjernt og guddommeligt Slaraffenland.

Hvis vi havde penge nok!

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 11. maj 1998

Hvis vi havde penge nok, var der ikke grænser for det der kunne lade sig gøre - også trafikpolitisk. Men det har vi ikke. Store opgaver trænger sig mere og mere på. Renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne - for bare at nævne nogle store tunge klumper.

Nomade i Nuuk

Peter Brix Adsersen
Tirsdag d. 5. maj 1998

Jeg har fuld forståelse for mange grønlænderes ambition om selvstyre, og jeg er enig i en gradvis overdragelse af ansvarsområder fra statsmagten til hjemmestyret. Men hvis ikke hjemmestyret er i stand til at honorere et elementært behov for varig bolig til tilkaldt arbejdskraft, er overdragelsen efter min mening uholdbar.

En bombe under aftaleområdet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. maj 1998

Det er et tilbageskridt. Karna Jokumsen har ret. Der skal ikke indgås aftale med Danmarks Lærerforening. Det grønlandske aftaleområde skal ikke bombes tilbage i tiden.

Åbent brev fra NAK til Landsstyret

Karna Jokumsen
Torsdag d. 30. april 1998

Fra selv samme øjeblik der måtte blive indgået overenskomst med Danmarks Lærerforening, vil jeg arbejde for . . at samtlige grupper i Peqqissaasut Kattuffiat og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiat inden for sundhedssektoren vender tilbage til deres danske moderorganisationer.

Grønland mod afgrunden

Arne Svanholmer
Torsdag d. 30. april 1998

Landets ledere, politikerne, styrer Grønland mod afgrunden med lappeløsninger og uduelighed og manglende evne til fremsynede og velovervejede beslutninger.

Politisk-Økonomisk redegørelse 1998

Landsstyret
Torsdag d. 23. april 1998

Det overordnede mål for landsstyrets økonomiske politik er herudover at sikre yderligere værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet, således at der skabes flere varige arbejdspladser, samtidig med at den enkelte borger sikres bedre livsvilkår

Hjemmestyret falliterklæring

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. april 1998

Politikerne har spillet fallit. Konrad Steenholdt i særdeleshed. Men adskiller problemerne på uddannelsesområdet sig i virkeligheden væsentligt fra de problemer, vi kender i sundhedsvæsenet og på erhvervsområdet - eller for den sags skyld alle de øvrige hjemmestyreområder?

Respekten mangler

Sermitsiaq
Fredag d. 20. marts 1998

Grønland byder den nye danske regering velkommen. En del af de udfordringer, der ligger foran den nye SR-regering, er også udfordringer for Grønland, som ønsker at støtte regeringen i endnu en valgperiode.

Afpresning eller forpligtelse

Sermitsiaq
Fredag d. 20. marts 1998

Socialdemokratiets partiorgan Aktuelt kalder det afpresning, at Siumuts ledelse i søndags mødte op i Socialdemokratiet og stillede krav om at få noget igen for det grønlandske mandat. Det er at vende sagen på hovedet. Når andre danske politiske partier stiller krav for at give deres støtte til regeringen kaldes det politik.

Fornyelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. marts 1998

Med sin manglende rutine som debattør var det heller ikke personen Ellen Kristensen, der markerede sig særlig stærkt i valgkampen, og vi er nødt til at sige, at hun ikke havde særlig meget at byde på. Alligevel blev hun valgt med tordnende overbevisning.

Opgørelse over Folketingsvalget den 11. marts 1998 - Grønland

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 12. marts 1998

Hans Pavia Rosing blev genvalgt for Siumut med stærkt reduceret personligt stemmetal, mens Ellen Kristensen blev nyvalgt for Atassut med det valgets største personlige stemmetal, tæt fulgt af Otto Steenholdt - også fra Atassut - som må vige pladsen i Folketinget efter 21 års medlemskab.

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank II

Økonomidirektoratet
Onsdag d. 11. marts 1998

I anledning af Johan Lund Olsens forslag om egen valuta og egen nationalbank, er denne redegørelse fra 1990 om det samme emne blevet relevant læsning

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank

Johan Lund Olsen
Fredag d. 6. marts 1998

Pengene, der overføres fra Danmark via de årlige bloktilskud, og den profit der skabes i Grønland, strømmer i al for stor grad ud af landet til skade for vores egen indenlandske pengecirkulation.

Hvad vil politikerne med det private erhvervsliv?

Arne Amstrup
Fredag d. 6. marts 1998

. . Hvad mener KNI’s bestyrelsesformand, hr. Knud Sørensen? Er dette den erhvervsvenlige politik, som Atassut og Siumut gentagne gange har gjort sig til talsmand for.

Øget selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 6. marts 1998

Inuit Ataqatigiit og i øvrigt også andre gamle politikere skal ophøre med deres beton-nationalisme og den gamle politik, der er baseret på store offentlige subsidier. Den politik, hvor det vigtige er at vise en grønlandsk overflade, men som i bund og grund er baseret på hjælp udefra.

Valgkamp uden pondus

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. marts 1998

Otto Steenholdt vil med sine 21 år som folketingsmand gerne åbne Folketinget som dets nestor til oktober, mens Hans Pavia Rosing med ti års erfaring i Folketinget gerne vil vise vort lands smukke ansigt udad til. Mere var der ikke at hente fra de to.

Et brev til danskerne i Grønland

Bolethe Christensen
Torsdag d. 26. februar 1998

Danskerne har altid været gode til at dominere og vise, hvad de mener om hver enkelt af os. Nu vil jeg gerne for en gangs skyld selv komme med mine synspunkter om danskerne.

Grønlandsk og dansk

Lars Mosgaard
Torsdag d. 26. februar 1998

De drøftelser om grønlandsk kontra danske firmaer, som vi på de seneste har været vidne til især i Qanorooq, nærmer sig i betænkelig grad en etnisk skelnen mellem dansk og grønlandsk. Tilsvarende stammer det følelsesregister, som aktiveres i forbindelse med de samme drøftelser, også fra det etnisk- nationalistiske felt, ikke langt fra diskriminationens og racismens fæle ansigt.

Kære Bolethe

Mogens Skotte-Nielsen
Torsdag d. 26. februar 1998

Til sidst skal jeg gøre dig opmærksom på, at du nok lider af en alvorlig fejlfortolkning af begrebet racister, når du tilsyneladende mener, at racisme er noget, den såkaldte hvide race, som en slags overmennesker, har eneret på at udøve mod alle andre racer og folkeslag.

Ros til landsstyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. februar 1998

DEBATTEN OM Hans Enoksens forslag om at skabe bedre forhold for grønlandsksprogede erhvervsdrivende i Grønland giver anledning til ros til landsstyret.

Samarbejde - frem for destruktiv splittelse

Peter Grønvold Samuelsen
Fredag d. 6. februar 1998

Mere end nogensinde har vi i dag virksomheder i landet, der drives og ejes af hjemmehørende. Mere end nogensinde har vi i dag det højeste uddannelsesniveau i samfundet og mere end nogensinde har vi i dag flest uddannede grønlandske akademikere, der også er aktive i samfundet.

Omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 5. februar 1998

Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Strukturelle problemer og strukturpolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

I 1997 fusionerede de to banker for at kunne opnå en række omkostningsbesparelser. Stordriftsfordelene har således medvirket til at skabe et geografisk monopol. Den hastige teknologiske udvikling bevirker dog samtidigt, at monopolelementet er blevet svagere, da det nu er muligt med bopæl i Grønland at have sin bankforbindelse i Danmark.

Hjulspor og motorvej

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 9. januar 1998

En årsindkomst på 700.000 kr. - Det er sådan cirka, hvad jeg vil gætte på, at Johan Lund Olsen og hans kone tjener til sammen. Det bekræfter den gamle definition, at de rige, det er dem, der tjener mere end mig selv

Trafik-vanvid

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. januar 1998

Kangerlussuaq, der har været et lille ungkarlemiljø får mere og mere karakter af familiesamfund, og med et stigende krav om skoler, sygehus og børneinstitutioner vil vi snart være nødt til at etablere en regulær by.

Nytårsudtalelse fra Atassuts formand Daniel Skifte

Daniel Skifte
Tirsdag d. 6. januar 1998

Vi har indført erhversmæssigt boligbyggeri med nye gunstige skattemæssige afskrivningsregler. Endvidere er der indført gunstige opsparingsregler i forbindelse med køb af egen bolig og generationsskiftproblematikken.. Men er det nok? Nej, vi skal finde nye nicher, så igangsætterne og ungdommen kan få bedst mulige støtte til at starte deres egne virksomheder.

Hjertelig tillykke med det nye år

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 6. januar 1998

Det er atten år siden, vi indførte hjemmestyret i vort land. Vi, der arbejdede for denne sag, var fyldt med glæde og forventning op til den historiske dag i vort lands historie. Jeg husker, som var det i går min tale i Godthåbshallen. Den sluttede med ordene: »Til lykke mit land og mit folk. Til lykke med fremtiden.«

Et år med åbenhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. januar 1998

Det kunne være rart med et år, der var anderledes. Et år, hvor der blev snakket lige ud af posen. Hvor en spade blev kaldt for en spade. Hvor man ikke skruer forventningerne op om en sorgløs fremtid med guld og diamanter, men hvor vi på grund af de virkelige omstændigheder tvinges til en langt mere konstruktiv og villet erhvervsudvikling.

En dødfødt idé

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. december 1997

Den forbedrede effekt på nogle få hundrede kroner for den store lavtlønsgruppe, som den progressive beskatning trods alt kunne give, kan vi meget lettere skaffe til veje ved at hæve bundgrænsen med det nødvendige beløb. Det er enklere, billigere og har ingen uønskede bivirkninger.

Hele landet bør protestere mod Nuuk kommune

Sermitsiaq
Fredag d. 5. december 1997

Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.

Erhvervslivets fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 7. november 1997

Men den opblussede butikskrig i Sisimiut viser med al tydelighed, at der ikke er behov for en stor offentligt ejet butik. Der er nok private butikker til at sikre konkurrencen.

Råstofudvinding - Mining the Canadian Arctic

Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997

It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.

Råstofudvinding - De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget udnyttelse

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag

Råstofudvinding - Om minedriftssamfund

Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.

Råstofudvinding og debatten om Grønlands løsrivelse

Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.

Råstofudvinding - Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse

Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.

Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997

I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter

Råstofudvinding - Bilag C

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.

Råstofudvinding - Oversigt over tidligere undersøgelser

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.

Råstofudvinding - Udvalgte råstofprojekter

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.

Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.

Råstofudvinding - Socio-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.

Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Sammenfatning

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative

Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.

Ministeransvarlighed i KNR-skandalen

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

At landsstyrepartierne blåstempler ulovligheder er en utvetydig anerkendelse af, og et katastrofalt uheldigt signal til befolkningen om, at magtmisbrug er en officiel anerkendt fremgangsmåde og at Grønland er lovløshedens slaraffenland, hvor lovgivningen kan misbruges efter flertallets for godt befindende

Dummede sig alvorligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

I stedet har vi nu en afsluttet sag med en KNR-direktør, der på trods af alvorlige tjenesteforsømmelser i forbindelse med den økonomiske styring bliver belønnet med op mod to millioner kroner for at sige sin stilling op. Han har oparbejdet en negativ egenkapital på 12 millioner og præsteret et overtræk på bevillingerne på 7,3 millioner kroner.

Skidt moral

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

Hvorfor skal Jens Lyberth have et guldrandet fratrædelsespapir, når han ikke har gjort sig fortjent til det? Er det for ikke at få vrøvl med ham? Har han truet landsstyret eller Konrad? Hvad ved han om sine gamle politiske venner fra velmagtsdagene som landsstyremedlem? Er det simpelthen en vennetjeneste, at han skal have penge ved fratrædelsen?

Inuit Ataqatigiit skamrider KNR-TV sagen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 25. oktober 1997

Hvis landstinget havde handlet lige så frejdigt i forhold til landtingsforordningen som landsstyret gjorde det ved at afsætte Jørgen Labansen som bestyrelsesformand, så havde vi allerede i foråret haft en helt ny bestyrelse, som havde taget sagen i stiv arm og smidt de to direktører ud med øjeblikkelig virkning.

Rimelig skævhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.

Det skæve Grønland

Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.

Fremad - eller hva'

Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997

Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.

Menneskesprog

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997

Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.

KNR-skandalen kræver handling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. oktober 1997

Det må koste noget - også i Grønland, når direktører, der modtager tilskud til at drive den virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de kan komme og hente pengene i Landskassen, efter at de groft har overskredet de budgetter, de har fået stillet til rådighed.

Kangerlussuaqs fremtid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 4. oktober 1997

Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.

Aftale om landsstyresamarbejde mellem Atassut og Siumut

Atassut
Siumut
Mandag d. 29. september 1997

Ved indgåelse af aftalen forpligter parterne hinanden at udvise ærlighed, retskaffenhed og stabilitet i et tillidsfuldt samarbejde

Anlæggelse af mindre landingsbaner

Lars Karl Jensen
Mandag d. 29. september 1997

Uden at konkretisere hvilke byer nær byer med landingsbane for fastvingede fly er egnede til at anlægge grusbaner i, skal jeg indstille at man undersøger mulighederne for anlæggelse af mindre grusbaner, hvor mindre fastvingede fly kan lande

Atassuts indlæg i åbningsdebatten under landstingets efterårssamling 1997

Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Lørdag d. 27. september 1997

Hvis et mindre firma vil starte en fornuftig produktion op, og sådan set godt kan skaffe den nødvendige kapital uden at skulle låne pengene i Landskassen eller modtage offentlige tilskud, så er den sidste og afgørende hindring for at låne den nødvendige kapital usikkerheden i forhold til de store hjemmestyreejede selskaber, de nettostyrede virksomheder eller enkelte direktorater under hjemmestyret, som kan finde på at opstarte konkurrerende virksomhed - mageligt lænet op af en dominerende omsætning eller et sugerør ned i Landskassen.

En udfordring

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 24. september 1997

Landskassens regnskaber har været flotte gennem de senere år, men som AG adskillige gange har påpeget, så skyldes de gode regnskabstal ikke, at forretningen Grønland går godt. Overskuddene er hentet fra tilgodehavender og ikke opbrugte finanslovsbevillinger. Reelt har vi ikke selv skabt resultaterne.

Åh nej, ikke ham!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 24. september 1997

Mikael Petersen siger, at både hans og Peter Grønvolds kemi passer bedre på et samarbejde med Inuit Ataqatigiit, men for stabilitetens skyld kan samarbejdet med Atassut fortsættes frem til næste valg.

Østgrønland under Hjemmestyret

Laurits Bloch
Mandag d. 25. august 1997

Grundet den fordelagtige beliggenhed tæt på Island og distriktets store turisttiltrækning eksisterer der en betydelig turisme i Ammassalik kommune. Sektoren udvikler sig løbende i et fornuftigt tempo, "hvor alle kan følge med". Den fortsatte udvikling trues på længere sigt af de nye hjemmestyrefinansierede subsidieordninger til andre grønlandske destinationer.

Stop nu, Lars Emil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. juni 1997

Han graver grøfter og skaber splid og konfrontation på samme klodsede facon, som når han prøver at banke landstingsmedlemmer med et beskedent stemmetal bag sig på plads i landstingssalen.

Globale visioner i Nuuk

Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 24. juni 1997

Det ville give Grønland (og Danmark) stor international prestige, hvis vi kunne bidrage til at løse problemet. Og som en sidegevinst kunne det give store indtægter til et Grønland, som kæmper hårdt for at få en mere selvstændig økonomi stablet på benene.

Om taleret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. juni 1997

Siumut og Atassut fik ved sidste valg 18.699 stemmer, sagde han. - Inuit Ataqatigiit har 4.000 stemmer. Derfor har landsstyret et klart flertal, og så skal Inuit Ataqatigiit ikke komme viftende med en løftet pegefinger, sagde Lars Emil.

Dårlig start for parlamentarismen

Sermitsiaq
Onsdag d. 11. juni 1997

Det har været en underlig samling, hvor debatten kørte på kryds og tværs, og hvor de fleste skænderier opstod på grund af misforståelser og dårlig forberedelse.

Indførelse af erhvervsmæssigt boligbyggeri

Landsstyret
Mandag d. 9. juni 1997

Afsluttende kan oplyses, at landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for selskaber som foreslået.

Ærlig snak - om afskaffelse af ensprissystemet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. juni 1997

PENGEPOSEN fra Danmark er en fast og bestemt ydelse, og hvis vi bliver ved med at snolde pengene op i det økonomiske system, vi har i dag, så kommer vi aldrig videre, og den økonomiske afhængighed af Danmark vil fortsætte i al evighed.

Juridisk responsum i forbindelse med udskiftning af Landstingets formand

Henrik Zahle
Mandag d. 12. maj 1997

Om sagen. Knud Sørensens sex-chikane har jeg sagt, at den ikke kunne begrunde tab af valgbarhed, allerede fordi den ikke er behandlet ved en domstol, og at det var en politisk vurdering, hvilken betydning man ville tillægge sagen ved bedømmelsen af Knud Sørensen som formand

Juridisk responsum i forbindelse med udskiftning af Landstingets formand, af professor Peter Germer

Peter Germer
Mandag d. 12. maj 1997

Det kan i denne forbindelse nævnes, at det af en nyere undersøgelse vedrørende parlamentsformænd i 18 vesteuropæiske lande fremgår, at der kun i et mindretal på 5 af de undersøgte lande - nemlig Danmark, Grækenland, Irland, Island og Norge - er mulighed for at "vælte" parlamentsformanden.

Enspriserne skal væk

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. maj 1997

EN HELHJERTET - eller fuldstændig - afskaffelse af ensprissystemet og monopolerne i de pågældende byer vil uundgåeligt lave radikalt om på samfundet. Men det er også meningen med det hele. Effekten bliver en bedre ressourceanvendelse, større effektivitet, lavere omkostninger, forbedring af konkurrenceevnen, vækst i reallønnen, besparelser i den offentlige finanser og en generel økonomisk vækst.

En kovending

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. maj 1997

Derfor burde lovændringen alene have omfattet nogle beskedne tilføjelser, der skulle gøre det muligt at vælte en landstingsformand, hvis han tog af kassen eller gjorde sig skyldig i andre kriminelle eller værdighedsbegrænsende handlinger som for eksempel den, Knud Sørensen gjorde sig skyldig i.

Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997

Landsstyret
Tirsdag d. 6. maj 1997

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet

Hjemmestyret
Mandag d. 5. maj 1997

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere års real nulvækst, er udtryk for, at den grønlandske økonomi står over for fundamentale langsigtede økonomiske problemer, der ikke kan løses med mindre de strukturelle forhold i økonomien ændres.

Politisk-juridisk responsum vedrørende KNR TV's reklamevirksomhed

Nicholas Symes
Tirsdag d. 29. april 1997

Her ud over sker der en konkurrenceforvridning for så vidt angår prissætning af reklamerne, idet KNR ikke har distributionsomkostninger, jf. finanslov for Grønland - konto 40.14.19., hvorefter landskassen betaler for distributionen.

Oppustet regnskab - Landskassens regnskab for 1996

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. april 1997

I en privat virksomhed har indfrielsen af gæld og tilgodehavender ingen indvirkning på resultatet, men vil alene påvirke likviditeten. Det er dette billede, der er værd at have for øje, når årets regnskab skal vurderes.

Sexchikane er ondartet form for magtmisbrug

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 27. april 1997

Det hele kom nu for en dag. I forbindelse med forliget om sexchikane havde Knud Sørensen indkaldt formandskabet til et møde i København, hvor man var blevet enige om at holde sagen skjult for alle andre end formandskabet. Angiveligt af hensyn til Landstingets anseelse!

Politisk menageri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. april 1997

I en naiv tro på, at han er beskyttet af lovgivningen, satser Knud Sørensen på at blive siddende som landstingsformand, selvom han har sexchikaneret en medarbejder i bureauet og indgået et forlig om sagen. Han har altså vedkendt sig forholdet og tror nu alligevel, at han blive blive siddende i formandsstolen, som om ingenting er hændt.

Erhvervsmæssigt boligbyggeri

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 23. april 1997

Skattemæssig afskrivning af erhvervsmæssigt boligbyggeri kombineret med en tilladelse (for eksempel til Dronning Ingrids Hospital) til at indgå 10 eller 15-årige lejemål på personaleboliger, vil åbne op for privat finansieret boligbyggeri.

Hvidbog - Efter udsættelsen af Landstingets Forårssamling

Landstingets Bureau
Onsdag d. 23. april 1997

Efter udsættelsen af Landstingets Forårssamling har embedsmænd i Landstingets Bureau den 18. april 1997 udsendt en beskrivelse af arbejdet med at forberede samlingen.

En orientering om Knud Sørensens afgang som formand for Landstinget

Atassut
Tirsdag d. 22. april 1997

Desværre er en anden sag siden kommet frem, som hurtigt blev et uafviseligt politisk problem. Knud Sørensen har efter en anklage om "verbal sexchikane" mod en af sine ansatte måttet indgå et udenretligt forlig med betaling af en erstatning. Denne sag og dette forlig var indtil midt i sidste uge kun kendt af Landstingets formandskab.

Enevælde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. april 1997

Endnu engang er det lykkedes landsstyreformand Lars Emil Johansen at tryne »de andre«. Siumuts og dermed Lars Emils magt er retableret. Det nye, selvstændige landstingssekretariat er ikke længere Atassut-ledet. Det er Siumut, der sidder på det, og Lars Emil har igen den reelle magt over alting her i landet. De hjemmestyreejede selskaber, de politiske styringsorganer. Alt.

Undersøgelser i den forløbne uge frikender Landstingets formand

Daniel Skifte
Lørdag d. 19. april 1997

Undersøgelser i den forløbne uge frikender Landstingets formand for ansvaret for udsættelsen af landstingets forårssamling.

Forårssamling og tidsfrister

Hjemmestyrets Informationskontor
Fredag d. 18. april 1997

Landsstyrets administration med den administrerende direktør Kaj Kleist i spidsen vil hermed fremhæve, at det er landstingets formandskab alene, der har ansvaret for landstingets mødevirksomhed og fungerer som Landstingets dagsordensudvalg.

Lynchning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. april 1997

Men som altid skal der findes en syndebuk, og hvis man slår ned på en, der måske har lidt svært ved at forsvare sig, så afledes opmærksomheden fra dem, der har det egentlige ansvar. Og det er i den her sag primært landsstyret.

Resultat af kommunalbestyrelsesvalg 8. april 1997

Hjemmestyret
Tirsdag d. 8. april 1997

Valgets resultater -kommune for kommune, kandidat for kandidat.

Klage over ulige konkurrence

Konkurrencenævnet
Fredag d. 28. februar 1997

Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingens tilknytning til Mittarfeqarfiit indebærer derfor en nærliggende risiko for en konkurrenceforvridende krydssubsidiering til skade for ligheden i erhvervsudøvelsen for de private virksomheder.

Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 23. februar 1997

Men der kan ikke bygges personaleboliger med fradragsret. Og det selv om en personalebolig ofte er en helt nødvendig forudsætning for at kunne skaffe det nødvendige personale og dermed overhovedet holde virksomheden i gang

Grønlands globale medansvar

Daniel Skifte
Søndag d. 23. februar 1997

Vi skal selv i Grønland afgøre vort globale medansvar, og vi skal selv beslutte om vi kan bidrage til den globale nedrustning på den måde som tankerne har været fremme.

Ombudsmandens undersøgelse vedr. udbud i forbindelse med anlæg af flyvepladser

Ombudsmanden
Lørdag d. 15. februar 1997

Uden for det egentlige område for min undersøgelse, har jeg noteret mig, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning i sit brev den 16. august 1995 til Grønlands Arbejdsgiverforening tog afstand fra, at Arbejdsgiverforeningen havde udarbejdet et skriftligt referat af et møde.

Mage til forvrøvlet argumentation og bagvendt beslutning er det sjældent at møde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. februar 1997

Nuuk Kommunalbestyrelse vil hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler

Nuuk: - Nej til forskelsbehandling på hvide kitler og blå kedeldragter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. februar 1997

Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviser kategorisk et afpresningsforsøg fra landsstyremedlem for sundheden Marianne Jensen.

Finansloven for 1997 - Nyhedsbrev nr. 10

Økonomidirektoratet
Mandag d. 3. februar 1997

I dette Nyhedsbrev nr. 10 fra Økonomidirektoratet, Grønlands Hjemmestyre opsummeres først hovedtemaerne i den vedtagne finanslov for 1997. Derefter bliver de økonomiske rammer og Landskassens økonomi samt hovedtemaerne i finansloven gennemgået.

Don't worry, be happy

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. januar 1997

KAN DET virkelig passe, at pressen skal lægge bånd på sig selv for ikke at fremstille tingene for sort eller negativt?

KNI-selskabernes struktur i fremtiden

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 7. januar 1997

Først og fremmest har Landsstyret tiltrådt, at forretningsstrukturen i KNI-selskaberne skal søges omlagt, så vi fremover får en fælles ledelse og styring på vareforsyningen - et nyt og samlet KNI A/S. Vores trafik- og post/bankforretninger skal så overdrages til Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S og vores billetkontorer overdrages til Grønlandsfly A/S

Ved årsskiftet 1996/97

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 3. januar 1997

De folkevalgte politikere kan ikke fortsætte med at misrøgte de værdier, som samfundet har skabt og fortsat skaber. De økonomiske midler til fælleskabet, som borgerne bidrager med over deres skat, må de folkevalgte aldrig betragte som likvide midler, som de ubegrænset kan bruge til dækning af de gentagne politiske fejldispositioner

Velkommen nytår. Nytårsudtalelse fra Akulliit Partiiat

Bjarne Kreutzmann
Fredag d. 3. januar 1997

Der er ingen folkelig debat om de emner der diskuteres i Landstinget. Formidlingen af beslutningerne er mangelfuld. Der mangler en bred folkeoplysning med det formål at alle - også politikerne - bliver bevidste om hvad det er for et samfund vi lever i og deltager i debatten for at udvikle det på et realistisk grundlag.

Manglende langsigtede politiske beslutninger

Peter Pars
Fredag d. 3. januar 1997

Omkostningsniveauet påvirkes i høj grad af de politiske beslutninger, som tages, og Grønlands Arbejdsgiverforening vover gerne den påstand, at det alt for høje omkostningsniveau i landet for en stor del skyldes manglende langsigtede politiske beslutninger, sammen med det faktum, at beslutningerne ændres ofte og hastigt.

Behov for fiskeri-attache i Bruxelles

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 3. januar 1997

Den altoverskyggende kendsgerning er imidlertid, at EUs nuværende holdning over for Grønland helt umiddelbart sætter en effektiv stopper for alle hjemlige tiltag i retning af at udvikle yderligere fiskerier til havs. På blot lidt længere sigt er holdningen fra fællesskabernes side en direkte trussel mod de cirka 150 arbejdspladser, der i kraft af aftalerne med Norge og Rusland stadig eksisterer i det havgående torskefiskeri.

Kommunale skatteprocenter 1994-97

KANUKUKA
Fredag d. 3. januar 1997

Den skat vi betaler her i landet er sammensat af tre forskellige former for skat: Landsskat på 11 %, en særlig kommunal udligningssakt på 4 % plus den kommunale skat, der fastsættes af den enkelte kommune.

Nytårsudtalelse 1996/97

Daniel Skifte
Torsdag d. 2. januar 1997

Her skal nævnes muligheden for erhvervsmæssigt boligbyggeri. Den findes ikke i dag, men åbnes der op for erhvervsmæssigt boligbyggeri med ret til at afskrive på investeringen, ligesom, når man bygger et værksted, eller køber en maskine, så vil det kunne medføre et stærkt forøget boligbyggeri uden offentlig indblanding.

Nytår 1997

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 2. januar 1997

Selvfølgelig skal der til stadighed sættes spørgsmålstegn ved, om myndighedernes embedsførelse er korrekt. Den opmærksomme bevågenhed af den førte politik og de offentlige virksomheders drift, er en nødvendig del af alle demokratiske samfund. I denne sammenhæng er det lige så vigtigt, at man som alt andet her i livet, ikke overdriver og ser ensidigt på alt. En konstant søgen efter det negative har sjældent været til gavn for et samfund

Flov smag i munden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. december 1996

Skandalen med underskuddet i KNI var slemt nok, da de afslørende regnskaber for 1994 og 1995 blev gjort op. Men den forstærkes af den omstændighed, at der forud for omstruktureringen i 1992 var vedholdende advarsler, som blot blev ignoreret, fordi et smart konsulentfirma fra Danmark besnærede politikerne og banede vejen for egen karriere under de håbløse strukændringer.

Fodnoter - Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande

Nøgletal for Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

pr. 1. januar 1996: 55.863, heraf 48.679 personer født i Grønland - i byer 45.311, i bygder 9.758, i stationer 797.

Konklusioner - Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

At etablere flere "mix-uddannelser", således at der på flere erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skabes en "arbejdsdeling" mellem det grønlandske, danske og andre landes uddannelsessystemer.

Uddannelsesområdet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Der er væsentlige smådriftsulemper i driften af det grønlandske uddannelsessystem. Som et eksempel kan det nævnes, at i 1989 havde 13 pct. af holdene otte elever eller derunder på brancheskolerne. I 1993 var tallet steget til 32 pct.

Den interne trafikstruktur og turismen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det fremgår af redegørelsen, at opretholdelsen af to parallelle trafiksystemer i form af fly- og skibstransport på det nuværende grundlag er forbundet med en betydelig overskudskapacitet og hermed ekstra-omkostninger for landskassen

Udenrigshandelen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.

Offentlige finanser i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det er derfor ved vurderingen af den gældafviklingspolitik, som gennem de seneste år har været det centrale element i landsstyrets økonomiske politik, nødvendigt også at se på udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder.

Fiskerierhvervet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.

Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udvalget består af en formand og 5 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 2 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre.

Ulige konkurrence

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. december 1996

Derfor bør konkurrencenævnet ud af hjemmestyret. Det skal være en uvildig institution, som sikrer uvildige afgørelser. Det er ikke muligt, når formanden er chef og medansvarlig for hjemmestyrets »forretninger«.

Bankfusion og eventyr

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. december 1996

FUSIONERER de to grønlandske banker måske for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunderne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte bank, svarer ubetinget ja

Rejsen til Amerika - Forord og indhold

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

Jeg har givet denne rejseskildring titlen "Rejsen til Amerika" og jeg har gjort rejseskildringen personlig, fordi sådan oplevede jeg rejsen - i klassisk forstand en "dannelsesrejse

Landsstyreformandens åbningstale ved landstingets efterårssamling l996

Landsstyret
Fredag d. 27. september 1996

Også undersøgelserne omkring mulighederne for krydstogprojekter og Apussuit tegner lovende for de fremtidige udviklingsmuligheder for beskæftigelsen på denne front

Som lovgivere må vi lære at beherske os

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!

Skiltereklame for unfair konkurrence

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Det er sabotage mod en overordnet politisk målsætning om at give de private en chance og indskrænke det offentliges virksomhed til det, vi kun kan gøre ordentligt og billigt i fællesskab - som for eksempel at drive et lufthavnsvæsen, et sundhedsvæsen eller en energitjeneste

Tanker om de hjemmestyreejede selskaber

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 18. juni 1996

Alene honorarer til de velbjergede bestyrelsesmedlemmer svarer til omkring 33 SIK-medlemmers årsværk

Ingen låg på debatten!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. juni 1996

I ETHVERT SAMFUND er debat, åbenhed og oplysning en grundlæggende forudsætning for demokratiet, og selvom de to parter i lufthavnskonflikten ikke bryder sig om den, så er den en vigtig forudsætning for, at befolkningen kan følge med i begivenhederne og være med til at kontrollere, om reglerne bliver overholdt og de politiske intentioner indfries.

Vedrørende Inuit Ataqatigiits åbne brev til Landstingets formandskab

Landstingets Formand
Tirsdag d. 18. juni 1996

Landstingets formandskab finder, at brevet er sensationspræget ved sit ordvalg og sin mistænkeliggørelse af rammerne for det parlamentariske arbejde, og der gives derved et forvrænget og usandfærdigt billede af Landstingets arbejde over for befolkningen.

Et par ord på vejen - om landstingets arbejdsform

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 18. juni 1996

Alligevel var der syv intetsigende talere på talerstolen efter denne svada. Med landsstyremedlemmet for området i den forrige valgperiode som post scriptum, om hvilke store ting også hun har skabt i sin tid!

Ledere og andet godtfolk

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 15. maj 1996

Her blev den grønlandske offentlighed præsenteret for den nyeste kreation: Det personaleløse sundhedsvæsen, hvor patienterne kan få udleveret en håndbog og Peqqinnissaq ved indgangen i stedet for at blive behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.

Landsstyrets politisk, økonomiske redegørelse ved forårssamlingen 1996

Landsstyret
Torsdag d. 9. maj 1996

Med mindre der skabes en modsvarende vækst i indkomstdannelsen, vil rente- og afdragsbyrden overfor udlandet på længere sigt indebære en reduktion i vores forbrugs- og investeringsmuligheder.

Politik er det muliges kunst - om Thule Air Base

Lars Mosgaard
Onsdag d. 6. marts 1996

Vi kunne ganske vist have haft dollars eller rubler i stedet for kroner at købe for. Undskyld mig, men jeg ved godt, hvad jeg personligt synes bedst om, I andre må selv tage stilling. Har Thulebasen oven i købet været med til at undgå den store krig mellem atommagterne, ja, så skal vi vel være ret glade for det i dag!?

Ja, og alternativet er realisme - et alternativ til grønlandspessimismen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 8. januar 1996

Der kan være mange gode grunde til skepsis over for et centralistisk/socialistisk økonomisk system, uden at det derfor behøver at få hovedskylden for vores nulvækst. Vi har samme nulvækst som man kan finde den i for eksempel det nordlige Norge, i dele af Island og i andre randområder af den vestlige, industrialiserede verden. Nulvæksten skyldes først og fremmest en meget spredt bebyggelse med mange små samfund i et stort og svært tilgængeligt og ufrugtbart landområde.

Er der et alternativ til grønlandspessimismen?

Martin Paldam
Mandag d. 8. januar 1996

Der er to årsager til nulvæksten: (1) at Grønland har et centralistisk/socialistisk økonomisk system, og (2) at man har udtømt de områder, som hidtil har båret væksten.

Ventetid og sovepude

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. januar 1996

På et eller andet tidspunkt dukker der noget op, enten det nu er olie. guld, diamanter, zink eller ganske almindeligt jern. Eller det hele på en gang, suppleret af en strøm af velbeslåede turister i spenderehumør. I øjeblikket venter vi bare.

Familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. januar 1996

Turismen og Julemanden, drømmen om olie, guld og diamanter, lysstøberier og pelsværk i dyrt design og billigt skind er alt sammen udtryk for en ægte og ærlig vilje til at bringe Grønland ud af den aktuelle erhvervsmæssige monokultur, som landet befinder sig i. Imidlertid er det fortsat således, at familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj.

Velkommen nytår... Af Bjarne Kreutzmann

Bjarne Kreutzmann
Torsdag d. 4. januar 1996

Vi politikere bærer imidlertid også vores del af skylden for den manglende folkelige debat, idet den politiske debat i Grønland altovervejende er kendetegnet ved dårlig hukommelse og manglende økonomisk realisme. I forbindelse med valgkampagner er der næsten ingen grænser for, hvad der loves, men kun et fåtal af løfterne bliver indfriet.

Nytårsudtalelse 1995/96 af Daniel Skifte, formand for Atassut

Daniel Skifte
Mandag d. 1. januar 1996

Vi har løst det specielle problem der opstod, bl.a. i Nuuk for de mange tilkaldtes børn, som kun er her i kortere tid og derfor ikke ville kunne følge en undervisning på grønlandsk. Og vi tager i 1996 fat på at etablere en sprogskole med videregående undervisning i de store hovedsprog.

Landsstyreformand Lars Emil Johansen's Nytårstale 1995/96

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Mandag d. 1. januar 1996

Jeg tror vi lige nu befinder os i en slags økonomisk venteposition.

Skal? - Skal ikke? - sygeplejerske i Grønland

Karen Buhl
Søndag d. 31. december 1995

Men noget man burde tænke over - ved at blive gjort opmærksom på det - er boligsituationen. Den er håbløs ! I annoncerne står: "Bolig stilles til rådighed efter gældende regler". - Og mundtligt får man at vide, at det godt kan være, man må bo på hotel eller sømandshjem i den første tid. "Den første tid" var for mit vedkommende to måneder på sømandshjemmet.

Når folkestyret trækkes rundt ved næsen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 9. november 1995

I Landsstyret, i Finansudvalget og i Landstinget kunne vi ikke gøre andet end at skrive checken ud. Der er ingen alternativer, syge mennesker skal behandles, sundhedsvæsenet skal bevares intakt.I et privat firma var den samlede direktion blevet bedt om at tømme skrivebordet og stille firmabilen.

Om Matadorpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. november 1995

Radioavisens Danmarks-redaktion har forgæves søgt at skære spørgsmålet om ansvar ud i pap for lytterne, blandt andet i et interview med professor Erik Johnsen, der tidligere har været hjemmestyrets rådgiver ved dannelsen af aktieselskaber. Hverken han eller nogen anden, der interesserer sig for problematikken, er i tvivl om, at politiske formandsskaber i aktieselskaber er en dårlig idd, og at aktieselskabslovens bestemmelser om ansvar også gælder for politikere.

En replik, der aldrig blev bragt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 2. november 1995

Den lave prissætning er kommet forbrugerne til gode. De mange unødigt ansatte og de uhensigtsmæssige arbejdsgange er blevet til lønudbetalinger, der alternativt ville have belastet de enkelte kommuners sociale konti og medført højere kommunale skatteprocenter, ligesom udbetalingerne for mange af de ansatte har muliggjort et øget privatforbrug.

Finansloven for 1996 er et snydebudget

Jens Brønden
Torsdag d. 2. november 1995

Overskuddet på 140 millioner kroner, som man stadig troede på indtil en gang i sommer, da KNI-lavinen rullede, skulle have været anvendt til tilbagebetaling af udlandsgæld. Det er der ikke penge til, efter at landskassens måttet puste nyt liv i KNI, og hjemmestyret kreative hjerner blev mobliseret.

KNI-ansvaret nok engang

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. oktober 1995

Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed.

Grønland - Set fra Melvillebugten...

Lone S. Kristiansen
Tirsdag d. 10. oktober 1995

Hos alle aldersgrupper - lige fra de ældste klasser i skolen til pensionisterne - mærkes en levende interesse for Kullorsuaq's nutid og fremtid. Når der holdes borger- og andre møder, møder befolkningen talstærkt frem, og diskussionerne fortsætter i hjemmene bagefter. At leve heroppe er krævende - både fysisk og intellektuelt - men det er en stor gave at få lov at deltage i det arbejde, der udføres for at skabe de bedst mulige forhold.

Hvad skal der til for at lukke gabet?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 17. januar 1995

Og så er det en morsom bog, manden har en sjælden humor, et godt øje for livets inkonsekvenser og et sprog, der må få enhver journalist til at overveje et kursus i udviklingsøkonomi, alene for at blive en bedre skribent.