Sorlaat Partiiat lukker

Der er store muligheder for grønland i forhold til råstofudvindingen og det skal det grønlandske samfund forberedes til! Inden for 5 år er der måske flere tusinde nye stillinger bare inden for råstofsektoren.

Onsdag d. 4. august 2010
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Politik.

På fredag den 6. aug. 2010 afholdes generalforsamling i blok t312 for SP og formanden har meddelt at hun går af og skifter til et andet parti. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de, som har støttet op om det store politiske projekt, som opstart af det ny parti var! Til landstingsvalget 2009 fik jeg en samlet 13.plads – det er en stor personlig sejr og vidner om den støtte der var til den politiske linje jeg havde sat. I dag sidder der kun lige over en håndfuld i Landstinget, som har et bedre valg end jeg havde – og det er ud af de 31 pladser i Landstinget! Men det var desværre ikke nok til en plads i Landstinget. Den politiske linje lever stadig. Jeg vil som person stadig arbejde for at demokrati som begreb skal udbredes til befolkningen. Den politiske udvikling indenfor kommunerne skal foregå sammen med borgerne og ikke hen over hovedet på borgerne. Kommunerne skal have mere selvbestemmelse. De nye storkommuner har bedre føling med den regionale udvikling og skal derfor have øget kommunal selvstyre. Der skal være mere gennemsigtighed i Grønlandsk politik. Hvem tjener hvor meget og hvem arbejder hvorhenne? Hvem sidder i hvilke bestyrelser. Beslutningsprocesserne skal være mere synlige, så borgeren har mulighed for at følge med. Det gælder i sær i forbindelse med den rivende udvikling indenfor Råstofindustrien. Uddannelse er vigtig! Børn og unge skal opprioriteres! Det er den unge generation som skal rustes til fremtidens Grønland. Politisk skal der afsættes flere ressourcer til børn og unge. Der skal simpelthen større ambitionsniveau til for børn og unge. Arbejdsmarkedspolitikken skal være ambitiøs og skal fordre at befolkningens uddannelsesniveau højnes! Men uddannelsespolitikken skal være målrettet og ikke som i dag, hvor nogle tager den ene uddannelse efter den anden på samfundets regning! Vi har ikke mange ressourcer – og derfor skal der en restriktiv uddannelsespolitik til, hvor man har ret til en uddannelse og ikke flere. Til gengæld skal uddannelsesforholdene være i orden – kollegieværelser, støttemulighederne og sidst men ikke mindst kvalificeret lærere! Det kan ikke nytte noget at gymnasierne og universiteterne bliver proppet med studerende, som ikke er kvalificeret til at studere – bare for at fylde op... Der er stor forskel på om en lærer underviser 30 studerende eller 60 og at 30 % ikke er egnet til at gå på gymnasium!!! Der er lærermangel i gymnasierne og det er uacceptabelt at byde de arbejdsvilkår til GU-lærere og HtX! Der er store muligheder for Grønland i forhold til råstofudvindingen og det skal det Grønlandske samfund forberedes til! Inden for 5 år er der måske flere tusinde nye stillinger bare inden for råstofsektoren. Grønland har ikke den arbejdskraft nu. Derfor er uddannelse vigtig. Derfor er det vigtigt at børn og unge får de bedste muligheder for uddannelse fremover. Men det løser ikke de kommende udfordringer på arbejdsmarkedet. Jeg går stadig ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går jeg også ind for støtte eaf fiskeri, landbrug og så videre. Men nøgleordet er at jeg går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er kernepolitik. Central styring af erhvervsfremme har aldrig virket økonomisk bæredygtigt. Grønland skriger på arbejdskraft. Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig alcoa mine i Maniitsoq. Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger! Ellers fortsætter den spiral af fastholdelse af befolkningen i uuddannede fagområder som netop fiskeriindustrien og siden hen råstofindustrien. Grønland skal med andre ord bort fra en slap arbejdsmarkedspolitik og så satse massivt på at uddanne befolkningen. Det er her investeringerne skal sættes ind. Udviklingen i Grønland skal ikke bremses, fordi danmark har en restriktiv indvandringslov. Grønland skal have en greencard ordning som gælder for Grønland. Dette er en ordning som giver udlændinge arbejdsog opholdstilladelse i Grønland. Det skal gøre det nemmere at importere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet og det gør det legalt. Der skal gøres noget for de illegale arbejdere som udnyttes groft idag! Det skal kortlægges og der skal ordnede forhold til de indvandrere. De multinationale selskaber har vendt deres interesse mod Grønland og vores råstoffer. Vi har gode muligheder og samfundet kan nyde godt af interessen. Der bliver skabt mange nye arbejdspladser, men der vil blive stillinger besat af udlændinge. Fordi vi ikke har uddannet personale nu. Det skal kræves at selskaberne forpligter sig til at uddanne Grønlandsk personale i landet. På den måde vil Grønland langsomt få opbygget en ressourcestærk arbejdskraft på benene. Der skal indføres greencard for den fremmed arbejdskraft som vil komme til landet – et krav kunne passende være at der skal være en relativ ligevægt mellem mænd og kvinder som bliver importeret til landet (e.g. minimum 30% kvinder og max. 70% mænd) – således at vi ikke får en skævvridning af det ene køn i landet. Udviklingen i Grønland må aldrig ske på bekostning af ligevægten i vores egen kultur. Det er et faktum at der der færre kvinder her i landet end der er mænd. Den undervægt vil blive yderligere forskudt hvis landets ledere ikke tager problematikken op på forhånd og er proaktive. Vi skal tage i mod de fremmede arbejdskræfter velforberedt! Grønland skal ej udvikle Zenofobi (angst og had for fremmede – ligesom dansk folkeparti i danmark), fordi vi ikke er forberedte og er uvidende. Fremmede skal være velkomne men på vores betingelser og vilkår og med respekt for vores kultur, natur og befolkning.