Grønland og Færøerne i Folketinget

Der har været en arktisk redegørelsesdebat i Folketinget den 9. oktober 2019, som fortjener betydelig opmærksomhed i både Grønland og Danmark.
Der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Grønland, og der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Færøerne.
Det er disse fire medlemmer af Folketinget, der må forventes at være mest vidende om henholdsvis Grønland og Færøerne, og som derfor forventes af orientere resten af Folketinget om de særlige forhold, der skal tages hensyn til i Folketingets arbejde.
Det er også de fire medlemmer, der forventes at fortælle, hvad henholdsvis Grønland og Færøerne kan bidrage med i Rigsfællesskabet

Søndag d. 27. oktober 2019
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Nyhedsbreve, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Redegørelsesdebatten og Aaja Chemnitz Larsens ordførertale
Relevante uddrag af debatten
Greenland Contractors tabte opgaven, fordi de var dyrere end de tre andre tilbudsgivere
Folketinget bestemmer
Åben for handel, men ikke til salg
Forskning forankret lokalt i Arktis
Resten af Aaja Chemnitz Larsens ordførertale vedkommer ikke Folketinget
Hvis København lå i Grønland
Indlemmet i USA på linje med De Vestindiske Øer
Døren står på vid gab for udtræden af Rigsfællesskabet


Der har været en arktisk redegørelsesdebat i Folketinget den 9. oktober 2019, som fortjener betydelig opmærksomhed i både Grønland og Danmark.

Der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Grønland, og der er to medlemmer i Folketinget, som er valgt ind fra Færøerne.

Det er disse fire medlemmer af Folketinget, der må forventes at være mest vidende om henholdsvis Grønland og Færøerne, og som derfor forventes af orientere resten af Folketinget om de særlige forhold, der skal tages hensyn til i Folketingets arbejde.

Det er også de fire medlemmer, der forventes at fortælle, hvad henholdsvis Grønland og Færøerne kan bidrage med i Rigsfællesskabet.

Redegørelsesdebatten og Aaja Chemnitz Larsens ordførertale
Redegørelsesdebatten kan læses og ses her i sin fulde længde:
Debat om udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis

Aaja Chemnitz Larsens ordførertale finder du her.





Relevante uddrag af debatten
Greenland Contractors tabte opgaven, fordi de var dyrere end de tre andre tilbudsgivere
19:44
Aaja Chemnitz Larsen (IA):
Mange tak, og tak for ordførertalen. Om en måned godt og vel er det 5 år siden, vi mistede servicekontrakten på Thule Airbase. Den fylder ikke særlig meget i den her redegørelse, men det er jo noget, der har fyldt rigtig meget i Folketingets arbejde de sidste 5 år. Det gik jo fra et grønlandsk-dansk selskab til et amerikansk selskab, og det er noget, som både Folketinget, men også Inatsisartut virkelig har ønsket at man får tilbage på grønlandsk-danske hænder. Vi så rigtig gerne, at der blev lagt et endnu større pres, og at der bliver fundet en løsning. Ved jubilæer og sådan noget er det jo nogle gange, at man fejrer det med kage. Det synes jeg ikke man kan gøre i det her tilfælde, for det er jo faktisk en ret trist anledning, at man mistede den her kontrakt og faktisk også mistede omkring 200 mio. kr. i finansloven i Grønland. Men det kunne være interessant at høre ordførerens kommentar.

Aaja Chemnitz Larsen burde her forklare baggrunden for "den tabte servicekontrakt". Det gør hun ikke. Hun siger blot, "at man mistede den her kontrakt og faktisk også mistede omkring 200 mio. kr. i finansloven i Grønland".
Det er enten lyv eller baseret på pinlig uvidenhed.

Det tabte beløb består af udbytte til det 100% selvstyreejede selskab Greenland Holding, og det består af selskabs- og personskatter til Landskassen.

Selskabet, der mistede kontrakten var Greenland Contractors.

Det 100% selvstyreejede selskab Greenland Holding ejede 33% af Greenland Contractors.
Den danske virksomhed MT Højgaard ejede 67% af Greenland Contractors.
Det er, hvad Aaja Chemnitz Larsen kalder "grønlandsk-dansk selskab".

De 200 millioner, som Aaja Chemnitz Larsen mener siden er blevet tabt hvert år, skyldes ikke et "amerikansk selskab".
Det skyldes, at der udover Greenland Contractors var tre andre virksomheder, der havde budt på opgaven, og deres bud var billigere end Greenland Contractors.

Greenland Contractors tabte opgaven, fordi deres bud var for højt.

Aaja Chemnitz Larsen må også vide, at det ikke var et "amerikansk selskab", der fik opgaven. Det var et dansk aktieselskab, Exelis Services A/S, der fik opgaven. Exelis Services A/S ejes af den amerikanske virksomhed Vectrus.
Exelis Services AS har siden fået ændret navnet til Vectrus Services A/S.
.
Som dansk aktieselskab, er Vectrus Services A/S underlagt de love og regler, der gælder for alle danske aktieselskaber.

Der var frygt for, at man ville miste arbejdspladser, lærepladser og dermed skatteindtægter, når Exelis Services A/S overtog servicekontakten. Af en artikel i Jyllandsposten den 26. oktober 2019 fremgår det, at selskabet har overtaget Greenland Contractors personale og er fortsat med at anvende dansk og grønlandsk arbejdskraft: Ude midt i ingenting ligger en krumtap i USA’s missilforsvar:
CITAT
Midt i storpolitik og militære strategier. Men også midt i ingenting. Jyllands-Posten har besøgt den isolerede amerikanske Thulebase i Grønland og mødt nogle af de civile danskere og grønlændere, der år ud og år ind arbejder i det høje nord.
Når Margrethe Poulsen, som er ansvarlig for lærlinge, skal skaffe lærlinge til basen, slår hun blandt andet på, at Thule er fantastisk for unge grønlændere, der drømmer om i fremtiden at tage ud i verden.
»Man er på et multikulturelt sted og lærer at begå sig blandt andre nationaliteter,« siger hun og tilføjer, at det øvrige Grønland for det meste består af grønlændere, der taler grønlandsk.
CITAT SLUT

Efter at have serveret sin egen falske beskrivelse af forløbet, der førte til tabet af servicekontrakten på Thule Air Base, har Aaja Chemnitz Larsen den frækhed at spørge udenrigsminister Jeppe Kofod, hvad han mener om sagen.

Folketinget bestemmer
Citat fra Aaja Chemnitz Larsens ordførertale: Et ligeværdigt samarbejde:
Tak for redegørelsen. Tiden er løbet fra, at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik. Ordene er statsministerens. Inuit Ataqatigiit er enige i betragtningen. Behovet for at styrke Grønlands udenrigspolitiske rolle er både påtrængende og nødvendig. Præsident Trump gav for nylig Grønland tiltrængt opmærksomhed, ikke kun i udlandet, men også her i Danmark, og for mange var det en brat opvågning om, at vi ikke skal tage vores rigsfællesskab for givet. Mere end nogen sinde før har der været brug for at kæmpe for et mere ligeværdigt partnerskab, ikke ved at dvæle ved fortiden, men i høj grad ved at se frem.

Uanset, hvad Aaja Chemnitz Larsen citerer statsministeren for, så er det regeringen, der bestemmer udenrigspolitikken. Det sker i overensstemmelse med Folketingets beslutninger.
I forhold til udenrigspolitikken er det i Grundloven besluttet, at den førte udenrigspolitik skal følges tæt af Folketinget. Det sker i Udenrigspolitisk Nævn. Det er her "Grønlands udenrigspolitik" fastlægges.

I Folketinget har Aaja Chemnitz Larsen og hendes kollega, Aki-Matilda Høegh-Dam, samme adgang til at påvirke den førte udenrigspolitik som alle andre medlemmer af Folketinget. De kan gøre det på Grønlands vegne, og der bliver naturligvis lyttet opmærksomt til dem, da de forventes at vide, hvad de taler om, når det handler om Grønland.

Det er ligeværdigt samarbejde, og det foregår i Folketinget.

Det er også normal praksis, at regeringen hører de besluttende myndigheder i de geografiske områder som kan være berørte af påtænkte udenrigspolitiske tiltag.

Påstanden om "at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik", burde som minimum være beskrevet med konkrete eksempler. Det bliver den ikke, den bliver derfor et endnu et eksempel på den generelle tilsvining af Danmark. Her udført af Aaja Chemnitz Larsen.

Åben for handel, men ikke til salg
Citat fra Aaja Chemnitz Larsens ordførertale: Beslutningsforslag remset op i en ordførertale:
Af andre løsninger kan vi også pege på behovet for en arktisk minister, en arktisk ambassadør fra Arktis, faste pladser i Udenrigspolitisk Nævn, så Grønland og Færøerne altid sikres adgang til viden om eget land. Og endelig, en drøftelse om behovet for et arktisk sikkerhedsforum på sigt. Det er nødvendigt vi styrker vores diplomatiske indsats for at holde Arktis som et lavspændingsområde.

Aaja Chemnitz Larsen foreslår:
  • en arktisk minister,
  • en arktisk ambassadør fra Arktis og
  • faste pladser i Udenrigspolitisk Nævn.

Den slags skal ikke remses op i en redegørelsesdebat om arktis.

De to første punkter skal Aaja Chemnitz Larsen – hvis det er noget hun mener - rejse som beslutningsforslag i Folketinget, men det er jo anderledes besværligt og tidkrævende, så det bliver nok ikke til noget.

Udenrigspolitisk Nævn er et grundlovsanliggende, og reglerne for nævnet er fastsat i Lov om Det udenrigspolitiske Nævn, som er vedtaget i 1923 og revideret i 1954.

Hvis Aaja Chemnitz Larsen ønsker faste pladser i Udenrigspolitisk Nævn, skal hun fremsætte det som et forslag i Folketinget til ændring af af loven.
Aaja Chemnitz Larsen kan også forsøge at gøre sig valgbar, jfr lovens §1:
CITAT
Ved begyndelsen af hvert folketingsår og efter afholdelse af folketingsvalg nedsættes et udenrigspolitisk nævn, bestående af 17 medlemmer, der vælges blandt folketingets medlemmer efter forholdstal. På tilsvarende måde vælges et lige så stort antal stedfortrædere, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret.
Nævnet vælger formand og næstformand blandt sine medlemmer.
CITAT SLUT

Aaja Chemnitz Larsen har - uden ændring af loven - mulighed for at blive medlem af Udenrigspolitisk Nævn. Det kræver at hun går i valgforbund med et parti der har ret til mindst et medlem af nævnet. Valgforbundet kan beslutte, om de vil give hende plads i Udenrigspolitisk Nævn.

Forskning forankret lokalt i Arktis
Citat fra Aaja Chemnitz Larsens ordførertale: Forslag om oprettelsen af et udenrigs- og sikkerpolitisk videnscenter på Ilisimatusarfik:
Måske er det på tide, at arktisk forskning rent faktisk finder sted i Arktis? Fra Inuit Ataqatigiit har vi derfor, i de igangværende finanslovsforhandlinger, peget på oprettelsen af et udenrigs- og sikkerhedspolitisk videnscenter på Ilisimatusarfik kaldet GIIAS – Greenland Institute for International and Arctic Studies. Et center der skal fungere som en lokal vidensbase der kan styrke Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Et udenrigs- og sikkerhedspolitisk videnscenter på Ilisimatusarfik er et selvstyreanliggende. Det er hverken en opgave for Folketinget eller en mulig udgift for statskassen.

I Lov om Grønlands Selvstyres Kapitel 3: "Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten" er det defineret meget klart:
CITAT
§ 5. Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog § 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og -lønniveau.
Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år.
Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned.
Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med Naalakkersuisut fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.
CITAT SLUT

Det kapitel i loven har Aaja Chemnitz Larsen meget svært ved at acceptere. Det meste af hendes arbejde i Folketinget er forsøg på at kradse penge ud af statskassen i strid med Lov om Grønlands Selvstyre.

Aaja Chemnitz Larsen har fundet på et fint navn til det projekt, som hun søger opbakning til i sin ordførertale: "GIIAS – Greenland Institute for International and Arctic Studies".
Det ligger lidt tungere med realismen i forslaget.

Det er så et held, at der folk til stede under debatten, som ved noget om Grønland.
Det gør Karsten Hønge (SF). Han stiller dette spørgsmål til Aaja Chemnitz Larsen:
Jeg kan jo sagtens forstå fru Aaja Chemnitz Larsens vision om, at forskning i Arktis sådan skulle blive hjemmehørende i Grønland. Men hvordan forestiller fru Aaja Chemnitz Larsen sig det sådan håndteret i praksis, hvis man kunne blive ansat ved et grønlandsk universitet, hvad jeg sådan også selv lagde op til? Jeg vil gerne høre: Hvad kunne buddene være på, hvordan man får de her mennesker til at flytte derop? Jeg mener: Det vil nok tage mange år, før man har de tilstrækkeligt uddannede specialister, som bor i Grønland, og selv dem i Grønland, der måtte tage de uddannelser, vil jo desværre typisk flytte til Danmark. Så hvordan kan vi praktisk gribe det an med sådan en Grønlandsbaseret forskningsenhed i Arktis, som skal bestå af højt specialiserede mennesker? Hvordan får man dem trukket til Grønland?

Det svarer Aaja Chemnitz Larsen på med dette ikke-svar :
Tak for spørgsmålet. Vi har jo flere og flere grønlændere, som tager en ph.d., men jeg deler sådan set bekymringen om at sikre, at Grønland skal være et attraktivt sted at bo. Og selv om vi snakker forskning, handler det også om, at forskere jo også har familier, og det handler om at sikre gode daginstitutioner, gode folkeskoler, så man kan være med til at sikre, at folk har lyst til at bo der. Det er sådan, at langt de fleste veluddannede grønlændere, der flytter hjem til Grønland, vælger at flytte derfra efter en periode. Så behovet er der i forhold til at sikre, at velfærdsniveauet i Grønland er højere, for på den måde kan man være med til tiltrække de gode kræfter.
Derudover mener vi også, at der er behov for, at man har et internationalt udsyn. Jeg tror virkelig ikke på, man skal lukke sig om sig selv og sige: I Grønland har vi al viden om, hvad der foregår i Arktis. Tværtimod tror jeg, man skal åbne sig op og se på, hvad der foregår rundt omkring. Få mere viden omkring klima, få nogle konkrete redskaber, også når vi snakker kinesiske investeringer, til at screene: Hvad er det, der er de gode investeringer, og hvad er det, der er de ikke så gode investeringer?

Det lader Karsten Hønge sig ikke nøje med, så han strammer sit spørgsmål op:
Det er vel det, der bliver udfordringen, selv om man godt kan have ambitionen og visionen, som jeg helt deler, om, at man skal have sådan en Grønlandsbaseret Arktis-forskning. Men hvis det er så lidt attraktivt at flytte derop, fordi vi har folkeskoler i Grønland, der præsterer ret dårligt, mildest talt, og vi har et sundhedsvæsen, der hænger i laser, og man har et lønniveau, der jo heller ikke er attraktivt, hvordan skal man så gøre det? Måske kan man koble det an med det næste spørgsmål, altså: Man taler om, at man mangler hænder i Grønland. Men der er jo rigtig mange arbejdsløse.

Så nu gælder det om at få vredet sig ud af Karsten Hønges verbale benlås: Det er ikke Aaja Chemnitz Larsens og IAs skyld. Det er noget, som Grønland er nødt til selv at tage ansvar for derhjemme:
Det er helt rigtigt, det er et strukturelt problem. Nu sidder vi jo i oppositionen i Grønland og italesætter også de her ting. Og jeg hørte jo en, der arbejder med velfærdsforskning, her for nylig sige, at vi har passive politikere, når vi snakker om den velfærdsdegradering, som der i virkeligheden sker i Grønland i de her år. Det er lang tid siden, vi har hørt noget om, hvad man faktisk skal gøre ved folkeskolerne, så vi er også ret kritiske i forhold til, at selvfølgelig skal man have løftet de her ting. Men det er ikke noget, vi kan gøre i Folketinget. Det er noget, som Grønland er nødt til selv at tage ansvar for derhjemme.

Tak til Karsten Hønge for at blotlægge Aaja Chemnitz Larsens hykleri.

Resten af Aaja Chemnitz Larsens ordførertale vedkommer ikke Folketinget
Resten af ordførertalen skulle være afholdt i Landstinget. Kun i enkelte tilfælde skal regering og Folketinget involveres i Landstingets lovgivningsarbejde efter specifikke ønsker fra Grønlands Selvstyre.

Hvis København lå i Grønland
19:44
Aaja Chemnitz Larsen: Hvis København lå i Grønland
Mange tak for ordførerens tale. Som jeg hører ordføreren, efterlyser man, at Danmark er noget mere proaktiv i forhold til Arktis og spiller en større rolle i Arktis, og det vil jeg sådan set gerne støtte op omkring.
For at fortsætte lidt i forhold til ordførerens tanker vil jeg spørge: Hvis København lå i Grønland, hvad ville man så mene om kineserne? Det er jo sådan, at når man snakker om Kina i Danmark, er det nuanceret, men når man snakker om Kina og Kinas interesse i forhold til Arktis, bliver det meget sort-hvidt. Noget af det, som vi i hvert fald godt kunne tænke os, var, at vi måske nuancerede det, ved at vi havde nogle reelle redskaber, så vi var i stand til at skelne mellem, hvor de gode investeringer og det gode samarbejde er, og hvor de ikke så gode investeringer og det ikke så gode samarbejde er. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker om det.

Der er det særlige ved Grønland i forhold til Færøerne og Danmark, at Grønland er omfattet af USAs Monroedoktrin fra 1823 samt en erklæring fra den amerikanske regering til den danske regering, hvori amerikanerne anerkender Danmarks højhedsret til Grønland. Den blev givet i forbindelse med salget af Dansk Vestindien til USA:
CITAT
I forbindelse med denne dags undertegning af konventionen angående afståelsen af De dansk-vestindiske Øer til Amerikas Forenede Stater, har den undertegnede udenrigsminister for Amerikas Forenede Stater, behørigt bemyndiget af sin regering, æren at erklære, at Amerikas Forenede Staters regering ikke vil gøre indsigelse overfor den danske regering, hvis den udvider sine politiske og økonomiske interesser til hele Grønland.
Robert Lansing.
New York, 4. august 1916
CITAT SLUT

Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev der indgået en aftale mellem USA og Kongeriget Danmark om USAs adgang til at opbygge nødvendige militære anlæg i Grønland til sikring af Grønlands suverænitet i forhold til Monroedoktrinen. Senere er aftalerne blevet en del af NATO (en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet).

Kort fortalt betyder det, at forsvaret af Grønland ligger i faste rammer inden for NATO. Hvis de rammer brydes vil USA overtage det territoriale ansvar for Grønland. Det vil sige: blive indlemmet som en del af USA.

Det er i det lys, at man skal se den sidste tids debat om forholdet mellem USA, Grønland og Kongeriget Danmark.

Indlemmet i USA på linje med De Vestindiske Øer
Nøgternt set betyder det, at Grønland af USA er militært beskyttet med en styrke, som Danmark ikke vil kunne levere. På samme tid er befolkningen som en del af Kongeriget Danmark sikret borgerlige rettigheder på et skandinavisk niveau.

Det er, hvad man i Grønland i kraft af Lov om Grønlands Selvstyre har mulighed for at trække sig ud af. Kun for med det samme at blive indlemmet i USA på linje med De Vestindiske Øer.

Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man ikke kan forstå, at USA aldrig vil acceptere Kina, Rusland eller andre lande at etablere sig i Grønland. Det har USA ikke villet siden 1823, hvor Monroedoktrinen blev vedtaget.

Døren står på vid gab for udtræden af Rigsfællesskabet
Aaja Chemnitz Larsen spørger: "Hvis København lå i Grønland, hvad ville man så mene om kineserne?"

Svaret er, at man ville mene det samme, som man hidtil har ment: at Grønland er bedst tjent med de rammer, der hidtil har været gældende.

Hvis Aaja Chemnitz Larsen sammen med Aleqa Hammond, Vittus Qujaukitsoq, Pele Broberg, Kim Kielsen og en række andre fantaster ikke vil indrette sig på det, så står døren på vid gab for udtræden af Rigsfællesskabet.