Usmagelig vildledning af befolkningen

Det er nemt at forestille sig hvorledes investeringslysten vil forme sig, hvis vi ensidigt begynder at lave om på de aftaler, vi allerede har indgået. På trods af det indlysende svar på dette, påstår oppositionen hårdnakket realiteten af at kunne skaffe 1,3 mia. kroner i overslagsårene, dette på trods af det meget væsentlige og reelle risiko for at afbrudte aftaler meget vel vil ende i ingen indtægter.

Mandag d. 14. november 2011
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterårssamling 2011, Fangst, Olieefterforskning, Råstoffer.

At påstå at kunne hente 1.3 milliarder er en uhyrlig vildledning og viser en total mangel på respekt for befolkningen

Inuit Ataqatigiit går ikke ind for lovløshed. Og Inuit Ataqatigiit går ikke ind for at bryde allerede indgåede aftaler, da det vil have fatale konsekvenser for det samfund, vi er ved at bygge op, blandt andet ved hjælp af brug af vores ressourcer.

Oppositionen påstår ved deres finanslovsudspil, at de vil kunne hente 1,3 milliarder kroner for overslagsårene og for 2012. Men dette kan i bedste fald kaldes for bevidst vildledning af befolkningen, hvis ikke oppositionen skal undskylde sig med en komplet uvidenhed om virkeligheden.

Brud på indgåede aftaler
Det skal understreges at oppositionen taler om beskatning af allerede indgåede aftaler. Da forslaget kom frem, blev den undersøgt af et advokat for Råstofdirektoratet, konklusionen af undersøgelsen blev: ”hvis dette alligevel sker, vil der efter vores vurdering være en væsentlig risiko for, at Selvstyret kan blive pålagt erstatningsansvar for rettighedshavernes tab som følge af vedtagelsen og gennemførelsen af lovbestemmelserne.”

Det er nemt at forestille sig hvorledes investeringslysten vil forme sig, hvis vi ensidigt begynder at lave om på de aftaler, vi allerede har indgået. På trods af det indlysende svar på dette, påstår oppositionen hårdnakket realiteten af at kunne skaffe 1,3 mia. kroner i overslagsårene, dette på trods af det meget væsentlige og reelle risiko for at afbrudte aftaler meget vel vil ende i ingen indtægter. F.eks. vil Cairn Energy skulle blive tvunget til at betale ekstra 500 mio. kroner som følge af forslaget. Og hvis det helt usandsynlige skulle ske, at de rent faktisk betalte 500 mio. kroner, så vil fordelingsnøglen ift. Selvstyreloven træde i kraft, det vil sige at Grønland i første omgang vil kunne afkræve 75 mio.- kroner, hvorefter de resterende beløb skal fordeles mellem Staten og Selvstyret. Alene det fjerner alle muligheder for at kunne regne med ekstra 1,3 mia. kroner i finansloven, som påstået af oppositionen.

Og selvom man skulle regne med at kunne indgå en aftale, der rent faktisk resulterer i en forhøjet indtægt, så vil det allertidligst kunne ske i 2013 eller 2014.

At tage vores efterkommere som gidsler
I oppositionens forslag kan der også læses om merindtægter på 60 mio. kroner årligt. Derved er alle regler om forsigtighed blæst væk fra jordens og fornuftens overflade. At foreslå skatteindtægter uden væsentlige og realistiske begrundelser viser en total mangel på ansvarlighed, og denne mangel på ansvarlighed kan kun finansieres af vores efterkommere. Dermed er vores efterkommere taget som gidsler i oppositionens spil.
Læs også
Afgifter, afgifter afgifter