Rejsen til Amerika II - New York - verdens farligste by

Det var som at se på en fjeldside af huse, der begyndte langt, langt nede på 34. gade og rejste sig skråt opad mod nord og mod himmelen. Om natten forvandlede det hele sig til et hav af lys med en brænding fra trafikken, der bølgede frem og tilbage gennem gaderne

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Rejseberetninger.

Indholdsfortegnelse: New York Arbejdet i den danske FN-mission Danmark har en høj stjerne i FN Sprogligt er FN et Babelstårn - engelsk er mindste fællesnævner En fuld arbejdsdag Nyheder hjemmefra Alt det andet "officielle" New York - verdens farligste by I New York er der tusind gange så meget af alting New York Udsigten fra hotelværelset Vi blev afhentet af folk fra den danske FN-mission og kørt ind til New York i en dertil hyret bus. Det var tydeligt at se, hvem der havde været her mange gange før, og hvem af os, der var her for første gang. Der blev af os sidstnævnte stirret intenst og begejstret ud på det ene ørkesløse industrikvarter efter det andet, der blev kigget indgående på nedlagte fabrikker og udstrakte sumpe, utallige måder at bygge broer på og ledningsspagetti i tykke bundter fra lygtepæl til lygtepæl. De gamle, der kendte turen, diskuterede ruten sammenholdt med andre ruter og tiden på døgnet, trafiktætheden, ugedagen og årstiden. Vi var i kyndigt selskab. Buschaufføren blev pålagt en særlig rute ind til byen. Vi skulle vistnok lige se et eller andet på vejen forbi. Men der var noget andet chaufføren hellere ville se, eller også var det for sent at dreje af, for han kørte sin helt egen vej, der heldigvis - ligesom med Rom - også førte til New York og til det hotel vi skulle bo på. Hotellet ligger på 34. gade mellem 3. Avenue og Lexington. Vi blev indlogeret på 27. etage med udsigt nordpå op mod Midtown. Det var svimlende! Det var som at se på en fjeldside af huse, der begyndte langt, langt nede på 34. gade og rejste sig skråt opad mod nord og mod himmelen. Om natten forvandlede det hele sig til et hav af lys med en brænding fra trafikken, der bølgede frem og tilbage gennem gaderne. Sent på natten når trafikken tog af - den døde aldrig ud - kunne et enkelt bilhorns tuden udløse et hyleri, der blev ved og ved og bragte tankerne tilbage til Grønland. Det var New Yorks slædehunde, der satte natten i musik. Arbejdet i den danske FN-mission Mandag begyndte det arbejde, der havde været meget forskellige formeldinger om. De fleste gik ud på, at der var ikke særligt meget at lave - lige et par møder om morgenen og så resten af dagen fri. Det holdt ikke stik. Folkene på den danske FN-mission er dygtige, vidende og målrettede - og så er de gode pædagoger - det må komme af deres arbejde som diplomater. Vi blev sat i en grundig skole. Deres opgave var - mellem al deres andet arbejde - at give os en grundig indføring i FN-systemet med de mange underorganisationer. Hver morgen startede vi klokken 9.15 med at få forelagt og forklaret gårsdagens resultater i de forskellige udvalg, ligesom vi fik forklaret dagens opgaver i de forskellige udvalg. Der er 6 udvalg, der i det daglige betegnes som første, andet, tredje, fjerde, femte og sjette udvalg. I disse 6 udvalg forberedes alle de sager der skal bringes op på generalforsamlingen. På mange måder minder det om danske lovgivende forsamlinger, hvor alt det grundige arbejde udføres og enigheden opnås i de politiske udvalg, hvorefter sagerne fremlægges til en mere formel behandling og vedtagelse - enten det nu er i en kommunalbestyrelse, i Folketinget eller for eksempel i Grønlands Landsting. Alt hvad der angår oprindelige folk hører under 3. udvalg, og det var arbejdet i dette udvalg jeg skulle følge med særlig interesse. Efter normalt 3 kvarter med gennemgang af gårsdagens resultater og dagens opgaver, gik vi over til vort "skolearbejde". Vi skulle lære FN-systemet at kende. I regelen var det tilrettelagt således, at en af de danske diplomater med særlig indsigt i dagens emne, gav en grundig gennemgang på dansk, hvor vi kunne stille alle spørgsmål. Sådan et møde varede typisk en times tid. Efter dette møde var der arrangeret et møde med en medarbejder i FN, der arbejdede med samme emne. Den danske mission havde stort held med at bringe os i kontakt med virkeligt vidende folk, der sad i nøglepositioner og som havde arbejdet i FN-systemet over en årrække. Danmark har en høj stjerne i FN Jeg skylder her at fortælle, at Danmark har en høj stjerne i FN-systemet. Det var typisk at de folk, vi blev bragt i kontakt med, indledte mødet med at rose Danmarks indsats i FN's hjælpearbejde. Nu kan man sige, at sådan vil det altid være ved en høflig lejlighed. Derfor gjorde man sig også den ulejlighed at dokumentere, at der var belæg for den positive opfattelse. Danmark ligger med sine beskedne 5,5 millioner indbyggere højt på listerne over bidragydere til FN's forskellige formål. Sprogligt er FN et Babelstårn - engelsk er mindste fællesnævner Med - er det stadig kun - 187 medlemslande, tales der et mylder af sprog i FN's mange kontorer. Møderne med FN-specialisterne foregik på engelsk. Hvis man som observatør vil have noget ud af disse møder, så skal man som minimum forstå engelsk særdeles godt. Hvis man også kan tale engelsk og udtrykke sig i de faglige sammenhænge man er bragt i, så bliver der for alvor noget ved det. Så godt er mit engelsk desværre ikke - jeg forstår det uden videre, men skal jeg udtrykke et synspunkt eller stille et spørgsmål i et emne jeg først er ved at lære noget om, så håber jeg, at stolen ved siden af uafvidende kommer til at gøre det for mig. En fuld arbejdsdag Ud over disse daglige møder - skolearbejdet om FN - kunne vi følge forhandlingerne i de forskellige udvalg, ligesom vi kunne følge møderne i generalforsamlingen. Jeg fulgte ikke mange af disse møder, kun møderne i 3. udvalg, når de angik oprindelige folk, for der var samtidig mange papirer som skulle sorteres, skimmes og somme tider læses. Jeg vil gætte på at vi hver dag fik mellem 20 og 30 forskellige dokumenter lagt i vores personlige dueslag. Den første uge var det rent volapyk for os. Men i takt med indlæringen begyndte vi at forstå mere og mere af indholdet og hensigten med de mange papirer. De møder, der ikke kunne placeres om formiddagen mellem klokken 9.15 og 12.30 blev gennemført fra klokken 14 eller 15 om eftermiddagen. Således varede en typisk arbejdsdag fra klokken 9 om morgenen til klokken 4 - 5 om eftermiddagen. Nyheder hjemmefra I pauserne mellem de enkelte møder gik der meget tid med at læse nyheder fra Danmark - og fra Grønland. Jeg havde selv stor fornøjelse af hver dag at kunne læse KNR's nyheder fra Grønland over vores Internet-opkobling. Den danske FN-mission havde opsat 2 PC'ere i delegationens mødelokale. Den ene PC havde Internet opkobling og en e-mail postkasse. Jeg kunne derfor e-maile hjem til familien og også sende et par rapporter til Grønlands Radioavis. Men for de andre var nyheder hjemmefra naturligvis nyheder fra Danmark. Og det gik ikke stille for sig. Det var i de uger, hvor diskussionen om Niels Helweg Petersens erindringsskriverier om Poul Nyrup Rasmussens formandsskifte med Svend Auken blev afløst af skandalen omkring Salman Rushdies besøg i Danmark. Der var medlemmer til stede fra de fleste af folketingets partier og ikke mindre end to medlemmer fra Socialdemokratiet, så venlige drillerier og kvikke kommentarer stod i kø over bordet. Ud over KNR på Internettet fik jeg flere gange faxet nyheder fra Grønland. 60-70 sider med de samme nyhedsklip som allerede var kommet fra Danmark. Jeg fortalte de flinke folk i journalen, hvis fax vi blokerede, at jeg ikke var interesseret i disse store mængder fax hjemmefra. Og jeg sendte besked hjem til Landstingets Bureau om ikke at sende flere. Og så holdt strømmen af faxede nyheder via Grønland op. - Troede jeg - indtil det en af de sidste dage viste sig, at de kun var holdt op med at blive bragt videre fra journalen. Faxen havde stadig været blokeret hele formiddage ad gangen med med disse bunker af ligegyldigheder - håndboldpigers sejrsgang, kronprinsens gamle kærester og hvad der ellers optager den lettere del af dansk og grønlandsk presse. Alt det andet "officielle" Folkene i den danske FN-mission havde god forståelse for at vi måske havde andre og flere interesser end arbejdet i FN. Derfor var der planlagt en række arrangementer, og vi kunne selv komme med forslag. Det var tiden omkring det amerikanske præsidentvalg. Så der blev arrangeret et besøg på et lokalt valgcenter, og vi kom til vælgermøde i Union Town i nabostaten New Jersey. Vi tilbragte en aften i den danske sømandskirke. Vi kom til gudstjeneste i en abyssinsk kirke i Harlem. Vi var på besøg i en kommuneskole i Harlem, og vi var 3 dage i Washington (for egen regning), hvor der var et overvældende program helt for sig selv. Nu har jeg forsynet de enkelte punkter med en link, så herefter vil jeg prøve at berette om turen kronologisk. New York - verdens farligste by New York er en farlig by, med masser af mord på åben gade, hurtige biler, stofmisbrugere, tiggere, AIDS og en udbredt slum bare man går to skridt væk fra de oplyste hovedstrøg. Og undergrundsbanen er det allerfarligste sted. Det var her en hvid mand for nogle år siden skød tre-fire unge sorte formodede gangstere og tasketyve ned, og næsten blev frikendt for det, selv om han havde ramt flere af dem i ryggen under flugt. New York er en by hvor angsten trives! Vores viden om New York har vi mest fra TV's mange krimiserier, og den hidsige "en-fjer-bliver-til-fem-høns-og-de- har-allesammen-salmonella" presse. Derfor vidste vi godt at vi skulle passe forfærdeligt meget på i New York, så vi ikke kom galt afsted og skulle sendes hjem i en body-bag. Men at passe på blev mere og mere anstrengende. Allerede efter et par dage skulle vi gøre os stor umage for stadigvæk at være bange Rotur i kobber - Central Park Til sidst gav vi op. New York er en fredelig by, beboet hovedsageligt af besindige bondejokkere hentet ind fra hver eneste afkrog af jorden. Hvis FN er et Babelstårn, så er New York byen Babel med tusindvis af tårne. Manhattan - øen i midten af New York - har knap 2 millioner indbyggere. Om dagen arbejder her op mod 4 millioner mennesker. Byen New York har 7 millioner indbyggere, og staten New York har 18 millioner indbyggere. Så naturligvis kan hver eneste nyhedsudsendelse i TV præsentere et mord eller en anden frygtelig hændelse - lige i nærheden af der hvor du bor. Men du bor jo også lige i nærheden af 18 millioner mennesker. Det er mere end tre gange så mange indbyggere som i Danmark. Efter en uge traskede vi lige så hjemmevant og trygt rundt i Manhattan Midtown som vi hjemme trasker rundt i Nuuk Midtown. I New York er der tusind gange så meget af alting I et enkelt højhus i New York kan der arbejde lige så mange mennesker som der bor i Nuuk, Grønlands største by. I en enkelt gadesektion kan der bo flere mennesker, end der er indbyggere i Grønland. - Og der tales måske mere end 100 forskellige sprog - med engelsk eller spansk eller tysk eller russisk eller italiensk eller kinesisk eller noget helt syvende som det lokale fællessprog. Set i denne sammenhæng svinder vore egne hjemlige etniske og sproglige problemer ind og ligner en fingerplet på glasset om et 1000-liters akvarium af fisk i alle tænkelige farver, faconer og formationer. Og så æder de ikke engang hinanden! Det er åbenbart for alle, at skal man leve så mange forskellige mennesker sammen på så lidt plads, så skal man være ordentlige mod hinanden. Derfor er langt de fleste mennesker vi mødte i New York ordentlige, flinke, venlige, imødekommende, hjælpsomme og en masse andre rare superlativer - fyld selv på. New York er en dejlig by, som er god at blive klog af - ikke mindst når man kommer fra et sted som Grønland.

Rejsen til Amerika - Forord og indhold Forrige afsnit: Rejsen til Amerika I - Indledning Næste afsnit: Rejsen til Amerika III - Til gudstjeneste i det sorte Harlem